Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2022/9876@2022-08-05/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - ej medhold

J.nr. 20-39042 En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn, da hun fik udbetalt en mindre månedlig ydelse fra sit pensionsselskab, end de mandlige medlemmer. Pensionsselskabet havde udregnet de månedlige ydelser til deres kvindelige medlemmer, som var optaget som medlem før den 1. juli 1999, ud fra aktuarmæssige beregninger, hvori indgik, at kvinder havde en længere gennemsnitlig levetid end mænd. Det følger af reglerne, at de erhvervstilknyttede sikringsordninger som udgangspunkt ikke må indeholde bestemmelser, hvorefter der finder forskelsbehandling sted på grundlag af køn med hensyn til fastsættelse og beregning af bidrag og ydelser. Der er dog den undtagelsesbestemmelse for medlemmer, der - som kvinden - er optaget før den 1. juli 1999, hvor ydelserne kan være forskellige for mænd og kvinder, i det omfang beregningen baseres på aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn. På grund af de EU-retlige spørgsmål i sagen, fandt nævnet, at det kunne blive nødvendigt for sagens afgørelse, at disse spørgsmål blev forelagt præjudicielt for EU-domstolen. Nævnet vurderede på den baggrund, at sagen ikke var egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet, men i givet fald måtte behandles ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle sagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med klagers pensionsydelse fra Lægernes Pension. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. Sagsfremstilling Klager, der er kvinde, er medlem af Lægernes Pension, og blev optaget som medlem før den 1. juli 1999. Pensionsordningen ved indklagede er overenskomstbaseret. Af indklagedes vedtægter fremgår bl.a.: § 3. Medlemskreds … 2. Som medlemmer af pensionskassen optages læger og lægestuderende, når de kan henføres til en af følgende fire kategorier: 1) Ansatte i henhold til en af Lægeforeningen eller en af dens fraktioner eller anerkendte organisationer eller Foreningen af Danske Lægestuderende indgået kollektiv overenskomst eller aftale, der foreskriver pligt til medlemskab af pensionskassen. 2) Ansatte i stillinger, hvor det af ansættelsesvilkårene fremgår, at lægen er forpligtet til medlemskab af pensionskassen, og at forpligtelsen hertil ikke kan ændres uden godkendelse af pensionskassen. 3) Selvstændigt erhvervsdrivende, som omfattes af kollektiv overenskomst, der foreskriver pligt til medlemskab af pensionskassen. 4) Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der foreskriver pligt til medlemskab af pensionskassen for at kunne udøve deres erhverv. . . ” Af indklagedes pensionsregulativer fremgår bl.a.: ” § T1. Optagelse af medlemmer Som medlemmer af pensionskassen optages læger og lægestuderende, når de kan henføres til en af følgende fire kategorier: 1) Ansatte i henhold til en af Lægeforeningen eller en af dens fraktioner eller anerkendte organisationer eller Foreningen af Danske Lægestuderende indgået kollektiv overenskomst eller aftale, der foreskriver pligt til medlemskab af pensionskassen. 2) Ansatte i stillinger, hvor det af ansættelsesvilkårene fremgår, at lægen er forpligtet til medlemskab af pensionskassen, og at forpligtelsen hertil ikke kan ændres uden godkendelse af pensionskassen. 3) Selvstændigt erhvervsdrivende, som omfattes af kollektiv overenskomst, der foreskriver pligt til medlemskab af pensionskassen. 4) Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der foreskriver pligt til medlemskab af pensionskassen for at kunne udøve deres erhverv. 2. Pensionsbidraget indsættes på en opsparingskonto, hvis et medlem ved indtrædelsen i pensionskassen a. har tidsbegrænset autorisation b. er ansat i et fleksjob eller c. er lægestuderende. … 5. Pensionsbidraget indbetales til en ordning med kønsopdelt beregningsgrundlag, medmindre det af pensionsregulativet eller den kollektive overenskomst eller aftale, jf. stk. 1, punkt 1 og 3, i henhold til hvilken der indbetales pensionsbidrag, fremgår, at pensionsbidrag skal indbetales til en ordning med fælleskønsgrundlag. 6. Pensionsbidrag, der indbetales i henhold til kollektiv overenskomst eller kollektiv aftale indgået af YL, jf. stk. 1, punkt 1, skal for nye medlemmer, der optages 1. januar 1998 eller herefter, indbetales til en ordning med fælleskønsgrundlag, jf. stk. 5. 7. Pensionsbidrag, der indbetales i henhold til stk. 1, punkt 1-3, skal for medlemmer, der optages 1. juli 1999 eller herefter, indbetales til en ordning med fælleskønsgrundlag, jf. stk. 5. 8. For medlemmer, der i henhold til stk. 6 indbetaler eller har indbetalt pensionsbidrag til en ordning med fælleskønsgrundlag, og som får ansættelse eller bliver selvstændigt erhvervsdrivende, hvor de er omfattet af kollektiv overenskomst eller aftale af de af en af de i stk. 1, punkt 1-3 nævnte kategorier, indbetales de i henhold til disse overenskomster eller aftaler indbetalte pensionsbidrag til en ordning med fælleskønsgrundlag, jf. stk. 5. 9. Medlemskabet bevares ved hvilende medlemskab og ved pensionering. 10. Pensionsbidrag for egen regning og pensionsbidrag i henhold til stk. 1, litra 4, indbetales fra og med 21. december 2012 til en ordning med fælleskønsgrundlag, medmindre aftalen herom er indgået inden dette tidspunkt. 11. Ved overgang fra fælleskønsgrundlag til kønsopdelt grundlag eller omvendt, finder der ikke omberegning sted af medlemmets allerede indbetalte bidrag eller indskud, og overgangen får kun virkning for medlemmets fremtidige bidrag. … § T11. Pensionens størrelse Alderspensionens størrelse fastsættes ud fra beregningsgrundlaget, jf. § 14 og § T1, stk. 5, størrelsen af de indbetalte pensionsbidrag til og med opgørelsestidspunktet samt eventuelle indskud, pligtmæssige præmier i henhold til kollektive særskilte risikodækninger samt ud fra, om bidragene er indbetalt til en ordning med kønsopdelt grundlag eller fælleskønsgrundlag. Alderspension beregnet ud fra fælleskønsgrundlaget kan ændres i det omfang, kønsfordelingen af de omfattede medlemmer ændres væsentligt i forhold til den forudsatte kønsfordeling i fælleskønsgrundlaget. Nærmere regler herom fastsættes i det tekniske grundlag, jf. vedtægtens § 14. Alderspensionen er desto højere, jo senere medlemmet påbegynder hævningen af pensionen. 2. Invalidepensionen er af samme størrelse som alderspensionen ved medlemmets folkepensionsalder. 3. For kvindelige medlemmer indtrådt i pensionskassen den 1. november 1970 eller tidligere gælder særlige regler for pensionernes sammensætning, jf. § T19. … § T11A. Ny ordning (betinget garanti) For nye medlemmer, der optages 1. juli 1999 eller derefter, samt for bidragsbetaling fra 1. juli 1999 eller derefter for medlemmer, der genoptager bidragsbetalingen 1. juli 1999 eller derefter efter en periode med hvilende medlemskab, samt for værdien af bidrag for medlemmer optaget før 1. juli 1999, som medlemmet vælger at overføre til ny ordning, kan alderspensionen endvidere - udover de i § T11 stk. 1 nævnte tilfælde - ændres: a. i det omfang renten er ændret, således at der ikke længere er tilstrækkelig sikkerhed i den forudsatte grundlagsrente, jf. principperne i ”Rapport om fastsættelse af maksimal grundlagsrente” (udgivet af Finanstilsynet i 1997) b. svarende til størrelsen af et omkostnings- og sikkerhedstillæg, som indføres på foranledning af Finanstilsynet c. hvis den observerede dødelighed blandt medlemmer og/eller pensionister over mindst en 5-års observationsperiode er ændret således, at der ikke længere er tilstrækkelig sikkerhed i de forudsatte dødsintensiteter. Bestyrelsen kan fastsætte regler, således at fremtidig bidragsbetaling for medlemmer optaget før 1. juli 1999 indbetales til ny ordning, hvis det er fastlagt ved kollektiv overenskomst eller aftale, jf. § T1, stk. 1, punkt 1), 2) eller 3), eller hvis medlemmet træffer valg herom. Bestyrelsen kan fastsætte regler, således at værdien af allerede indbetalte bidrag for medlemmer optaget før 1. juli 1999 overføres til ny ordning, hvis medlemmet træffer valg herom. Nærmere regler om ovenstående fastsættes i det tekniske grundlag, jf. vedtægtens § 14. Overgang til ny ordning kan medføre, at ret til ægtefælle- eller samleverpension, engangsydelse ved ugifte medlemmers død og/eller alderspension bortfalder for den del af værdien, der stammer fra indbetalinger fra før 1. januar 1993. Bestyrelsen kan dog bestemme, at ret til ægtefælle- eller samleverpension for den del af værdien, der stammer fra indbetalinger fra før 1. januar 1993, genetableres og videreføres som en særskilt dækning, ordning 93, hvis størrelse opgøres efter regler, der er nærmere fastsat i det tekniske grundlag, jf. vedtægtens § 14. …” Da klager blev optaget som medlem af indklagede pensionsselskab før 1. juli 1999, er klagers årlige pensionsydelser fra indklagede pensionsselskab forskellig fra, hvad der ville være gældende, hvis klager var mand. Forskellen i den årlige pensionsydelse beror på aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn, blandt andet ved en højere forventet levetid for kvinder end for mænd. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den af 31. august 2020. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med pensionsydelsen fra indklagede pensionsselskab. Klager er blevet udsat for direkte forskelsbehandling i strid med § 8, stk. 1, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Der er ikke hjemmel i den snævre undtagelse i § 8, stk. 2, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser til at indføre en så vidtgående ordning med kønsopdelte pensioner, som indklagede har indført, og forudsætningerne for at opretholde denne ordning er i hvert fald senere hen svigtet. Klager er blevet stillet ringere ved beregningen af klagers fremtidige årlige pensionsydelser, end hendes mandlige kolleger bliver i en tilsvarende situation, idet indklagede har anvendt kønsbaserede aktuarmæssige faktorer ved beregningen af ydelserne i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip. Klager bliver derved udsat for forskelsbehandling, idet klagers årlige pensionsydelser er væsentligt lavere end de mandlige kollegaers ydelser. Bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, påhviler herefter indklagede. Det bemærkes i den forbindelse, at mulighederne for at gøre undtagelse fra ligebehandlingsprincippet med hensyn til køn er yderst snævre. Det bemærkes videre, at der ikke er nogen objektiv begrundelse for at forskelsbehandle klager, og at statistiske oplysninger om kvinders og mænds gennemsnitlige levetid på et gruppeniveau ifølge EU-Domstolens retspraksis ikke kan retfærdiggøre forskelsbehandling af kvinder og mænd på et individniveau. Anvendelsen af kønsbaserede aktuarmæssige faktorer må desuden anses for at være i strid med ligebehandlingsprincippet, fordi indklagede anvender en uforholdsmæssig lang overgangsperiode. Det havde været muligt for indklagede at imødegå forskelsbehandlingen, som klager bliver udsat for, ved eksempelvis at nedjustere mændenes pensionsydelser og opjustere kvindernes ydelser ved at bruge pensionskassens årlige overskud til at udbetale bonusser, ændre ydelsessammensætningen og/eller indføre en mere ligestillingsvenlig overgangsordning. Indklagede har ikke dokumenteret, at pensionskassen var ude af stand til at omlægge alle sine pensionsordninger til unisexprincippet, som andre pensionskasser gjorde det allerede i begyndelsen af 1990’erne. Anvendelsesområdet for undtagelsen til det EU-retlige ligebehandlingsprincip skal fortolkes indskrænkende, og klagers pensionsordning, hvor ydelserne beregnes ud fra afkastet af deres bidrag til pensionskassen, er ikke omfattet af denne undtagelse, idet undtagelsen efter sin ordlyd kun omfatter pensionsordninger, hvor ydelserne beregnes ud fra “forud fastsatte bidrag”. Anvendelsen af kønsbaserede aktuarmæssige faktorer må anses for at være i strid med ligebehandlingsprincippet i lyset af EU-Domstolens domme i Test-Achats-sagen (C-236/09) og i X-sagen (C-318/13). EU-Domstolens domme i Test-Achats-sagen (C- 236/09) og X-sagen (C-318/13) er relevante for denne sag, idet de samme retlige principper, som gjorde sig gældende i de sager, også gør sig gældende i denne sag om arbejdsmarkedspensioner, jf. Agnete L. Andersen m.fl. i Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2016 s. 284 ff. Det bestrides, at EU-Kommissionens svar på Europa-Parlamentets spørgsmål i 2004 kan tillægges betydning ved fortolkningen af EU-retten henset til, at svarene blev afgivet længe før EU-Domstolens domme i Test-Achats- og X-sagerne. Desuden er det EU-Domstolen, som har den øverste autoritet til at fortolke EU-retten. EU-Domstolens fortolkninger af EU-retten i Test-Achats- og X-sagerne går dermed forud for Kommissionens retsopfattelse. Dette gør sig også gældende for EU-Kommissionens rapporter og Europa-Parlamentets beslutning, uanset at disse er nyere end EU-Domstolens domme. Ikke desto mindre bemærkes det alligevel, at Kommissionens vurdering af brugen af kønsbaserede aktuarmæssige faktorer ikke er så entydig, som indklagedes bemærkninger giver indtryk af. For det første fremgår det på s. 12-13 i Kommissionens rapport fra 2015: “I september 2014 fastslog Domstolen [i dommen i X-sagen], at differentierede ydelser på grundlag af kønsspecifikke aktuarmæssige data i medfør af direktiv 79/7/EØF er ulovlige i forbindelse med lovbestemte sociale sikringsydelser. I lyset af de ændringer, der er sket, vil Kommissionen vurdere anvendelsen af kønsdifferentierende betingelser for arbejdsmarkedspensionsordninger i medfør af direktiv 2006/54/EF, og om der skal træffes foranstaltninger for at sikre en omfattende anvendelse af unisex-reglen inden for alle dele af pensionssystemet, uanset om der er tale en frivillig, erhvervstilknyttet eller lovbestemt ordning. ” For det andet har det tidligere været Kommissionens opfattelse, at brugen af kønsbaserede aktuarmæssige faktorer var i strid med ligebehandlingsprincippet. På s. 8 i sit forslag til direktiv 2004/113/EF (KOM(2003) 657 endelig) anførte Kommissionen således bl.a., at: “forskelsbehandling på grundlag af direkte kønsrelaterede aktuarmæssige faktorer ikke er forenelig med princippet om ligebehandling og derfor bør afskaffes. Denne holdning er på linje med EF-Domstolens dom i Coloroll-sagen [C-200/91], hvorefter forskellige bidrag for mænd og kvinder til en erhvervstilknyttet pensionsordning betragtes som forskelsbehandling. ” Kommissionen ændrede sidenhen sin opfattelse, men har aldrig givet en plausibel forklaring på, hvorfor den skiftede opfattelse, jf. pkt. 21-22 i generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse i Test-Achats-sagen samt Agnete L. Andersen m.fl. i Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2016 s. 284 ff. Det gøres på den baggrund sammenfattende gældende, at Kommissionens fortolkning af direktivet i lyset af EU-domstolens retspraksis ikke kan tillægges afgørende betydning, samt at Kommissionens fortolkning af reglerne under alle omstændigheder ikke entydigt understøtter lovligheden af brugen af kønsbaserede aktuarmæssige faktorer i denne sag. Endelig bestrides det, at danske lovforarbejder kan tillægges betydning ved fortolkningen af EU-retten, jf. præmis 13 i EU-Domstolens dom i Björnekulla-sagen (C-371/02) samt mere generelt Niels Fenger, EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret, 3. udg. 2018 s. 52-53. Indklagede gør gældende, at den for sagen omhandlende pensionsordning er i overensstemmelse med lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, jf. lovens § 8, stk. 2. Det bemærkes hertil, at lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser er en korrekt implementering af, og dermed er i overensstemmelse med, Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986 om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning). Både lovens § 8, stk. 2, og bestemmelserne i EU-retsakterne er siden det første direktivs udstedelse i 1986 uforandret, for så vidt angår ordlyd, indhold og fortolkning. Dette på trods af, at der siden det første direktivs udstedelse i 1986 løbende er sket ændring af direktiverne i forbindelse med EU-domstolens prøvelse af det EU-retlige grundlag, og på trods af at den danske lov er ændret i ni tilfælde. Der er derfor ikke et juridisk grundlag for at statuere, at klagernes pensionsordning udgør en overtrædelse af traktatens art. 159. Som det fremgår af generalforsamlingsreferaterne for perioden 1994-1998, var man i Lægernes Pension opmærksom på, at man måtte indrette sig i overensstemmelse med de gældende retsregler. Generalforsamlingsreferaterne for denne periode afspejler, at man forholdt sig sagligt og analytisk til spørgsmålet om overgangen til unisex grundlag for allerede optagne medlemmer. Konklusionen på disse overvejelser var, at det ville have været økonomisk umuligt for pensionskassen, hvis man skulle have gennemført en sådan ændring i de allerede givne pensionstilsagn. Det bemærkes, at Lægernes Pension er under tilsyn fra Finanstilsynet, og at Finanstilsynet på intet tidspunkt har fundet anledning til at give påbud, påtaler eller lignende til Lægernes Pension, som kan henføres til det af pensionskassen benyttede kønsopdelte grundlag. Udover at pensionsordningen er i overensstemmelse med gældende ret, må det konstateres, at klager ikke er udsat for en forskelsbehandling. Der er tale om en bidragsdefineret ordning, hvortil der indbetales lige store bidrag pr. medlem, hvilket som udgangspunkt også vil medføre, at der skal udbetales lige store ydelser pr. medlem. Dette skal dog ikke vurderes på baggrund af en årlig ydelse, men på baggrund af den samlede udbetalte pension. Faktum er, at Lægernes Pension tilstræber at udbetale en samlet pension, der er ens for alle medlemmer. Faktum er også, at dette, af naturlige årsager, ikke på forhånd kan beregnes konkret for det enkelte medlem. Det er objektivt, at kvinder statistisk set lever længere end mænd. Af den årsag har aktuarmæssige beregninger medført, at den årlige pensionsydelse for kvinder er mindre end for mænd i ordninger uden ægtefællepension, fordi den samlede udbetalte pension tilstræbes at være ens. Til klagers bemærkninger om Test-Achats-dommen, bemærker indklagede, at dommen ikke drejer sig om arbejdsmarkedspensionsordninger, hvor retsstillingen følger af direktiv 2006/54/EF. For arbejdsmarkedspensionsordninger har retsstillingen siden det oprindelige direktiv 86/378/EØF og i de senere direktiver 96/97/EF og 2006/54/EF været, at der er klar hjemmel til, at ydelsesniveauerne kan være forskellige for de to køn i forbindelse med ydelser, som er bidragsdefinerede. Siden 1998 har denne retsstilling uanfægtet, og i fuld overensstemmelse med den gældende retsopfattelse, herunder i EU-Kommissionen, været grundlaget for § 8, stk. 2, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Det kan på baggrund af den meget omfattende skriftlige behandling af sagen konstateres, at parterne er uenige om væsentlige spørgsmål både med hensyn til det retlige grundlag for pensionsvirksomhed og med hensyn til tekniske og aktuarmæssige forhold. Foruden uenighed om forståelsen af det EU-retlige grundlag i forhold til traktaten, direktiver og retspraksis er der også uenighed om forståelsen af fundamentale retsregler for pensionsvirksomhed i henhold til dansk ret og om pensionstekniske og aktuarmæssige. Under en domstolsprøvelse af sådanne problemstillinger ville det være utænkeligt, at klager kunne få medhold i deres synspunkter, uden at disse spørgsmål forinden var søgt afklaret ved en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Indklagede overlader det til Ligebehandlingsnævnet at afgøre, om dette, sammenholdt med at parterne er uenige også om tekniske og aktuarmæssige forhold og dermed om det faktiske grundlag for sagen, bør føre til, at Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle sagen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Klager er medlem af indklagede pensionsselskab. Pensionsbidraget er fastsat i overenskomsten som en procentdel af klagers løn. Det fremgår af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at der i de erhvervstilknyttede sikringsordninger ikke må ske forskelsbehandling på grund af køn, hverken direkte eller indirekte, især for så vidt angår ordningernes anvendelsesområde, betingelserne for adgang til ordningerne, rettigheder og pligter i ordningerne eller rettigheder i forbindelse med udtræden og efter udtræden af ordningerne. Det fremgår videre af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at de erhvervstilknyttede sikringsordninger ikke må indeholde bestemmelser, hvorefter der finder forskelsbehandling sted på grund lag af køn med hensyn til fastsættelse og beregning af bidrag og ydelser. For medlemmer, der som klager er optaget før den 1. juli 1999 i erhvervstilknyttede sikringsordninger, hvor ydelserne beregnes ud fra forud fastsatte bidrag, kan ydelserne dog være forskellige for mænd og kvinder, i det omfang beregningen baseres på aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn. Arbejdsgivernes bidrag kan i disse ordninger fastsættes forskelligt for mænd og kvinder, såfremt der herved sker en tilnærmelse af ydelsesniveauerne for mænd og kvinder, jf. herved lovens § 8, stk. 2. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser er en implementering af Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986 om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning). Nævnet lægger til grund, at parterne er uenige om forståelsen af det EU-retlige grundlag i forhold til traktaten, chartrets artikel 21 og 23, direktiverne og EU-Domstolens afgørelser. Parterne er endvidere uenige om anvendelsen af national ret set i forhold til EU-domstolens praksis. Henset hertil, herunder henset til de EU-retlige spørgsmål, som sagen giver anledning til, finder nævnet, at det kan blive nødvendigt for sagens afgørelse, at disse spørgsmål forelægges præjudicielt for EU-domstolen, herunder med henblik på stillingtagen til, om national ret er i overensstemmelse med EU-retten. Nævnet vurderer derfor, at sagen ikke er egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet, men i givet fald må behandles ved domstolene. Nævnet afviser derfor at behandle sagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence • § 8, stk. 1, om afvisning • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, om klagebehandling Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser • § 1, om lovens anvendelsesområde • § 7, om forbud mod forskelsbehandling pga. køn • § 8, om forbud mod forskelsbehandling med hensyn til fastsættelse og beregning af bidrag og ydelser • § 8, stk. 2, om ydelser til medlemmer optaget før den 1. juli 1999 i erhvervstilknyttede sikringsordninger

Versioner

1. 2022-08-05