Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - adgangsbegrænsning - sundhed - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2022/9952@2022-09-08/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - adgangsbegrænsning - sundhed - ej medhold
J.nr. 22-3050 En mand klagede over, at han var blevet afvist fra et hospital, fordi han ikke kunne fremvise coronapas. Manden oplyste, at han af helbredsmæssige årsager var fritaget for coronapas. Manden blev afvist på et tidspunkt, hvor der, som en midlertidige restriktion på grund af COVID-19 pandemien, var indført krav om fremvisning af coronapas. Nævnet vurderede på den baggrund, at barriereren i form af kravet om fremvisning af coronapas ikke havde en tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i handicapdiskriminationsloven. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes krav om, at klager skulle kunne fremvise gyldigt coronapas. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede afviste klager, fordi han ikke kunne fremvise coronapas. Sagsfremstilling Klager mødte den 11. januar 2022 på det indklagede hospital i forbindelse med en aftalt tid. Klager har oplyst, at han af personalet hos indklagede blev bedt om at fremvise coronapas. Klager har videre oplyst, at han fremviste dokumentation for, at han var undtaget kravet om fremvisning af coronapas, men at han efterfølgende blev afvist fra det indklagede hospital, da lægen ikke ville undersøge ham, når han ikke kunne fremvise coronapas. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. januar 2022. Klager har fremlagt kopi af lægelige oplysninger, hvoraf det fremgår, at han havde et næsetraume som ca. 10-12 årig, og at han har dårlig luftpassage. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Klager blev afvist fra det indklagede hospital, fordi han ikke kunne fremvise coronapas. Klager var fritaget for coronapas. Ved ankomsten i receptionen ved det indklagede hospital fremviste klager dokumentation for, at han var fritaget. Det fremgik tydeligt af det dokument, som klager fremviste, at han var fritaget for kravet om fremvisning af coronapas. Dokumentet var udformet af Sundhedsministeriet, og var den officielle dokumentation for fritagelse for kravet om coronapas. At indklagede ikke før havde set denne form for dokumentation, kan ikke retfærdiggøre indklagedes diskriminerende behandling af klager. Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Indklagede fulgte de gældende regler for Covid-19, da klager henvendte sig i januar 2022, hvorfor klager blev bedt om at vise coronapas ved sin ankomst i receptionen. Klager kunne ikke fremvise et testresultat og oplyste, at han ikke var vaccineret, da han var fritaget herfor. Klager fremviste i den forbindelse et dokument, som for indklagede ikke fremstod som reel dokumentation for fritagelse. Efter interne drøftelser valgte indklagede derfor at afvise klager. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. I den principielle afgørelse j.nr. 21-32899, som blev behandlet på Ligebehandlingsnævnets møde den 29. april 2022, vurderede nævnet, at barriereren i form af kravet om fremvisning af coronapas på tidspunktet for indklagedes afvisning af klager ikke havde haft tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i loven. Nævnet vurderer, at den foreliggende sag angår det samme spørgsmål, som nævnet tog stilling til i afgørelsen fra det principielle møde den 29. april 2022. Nævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplysninger i sagen, der giver anledning til en anden vurdering eller et andet resultat end det, som nævnet nåede frem til i afgørelsen j.nr. 21-32899. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på den konkrete, afgrænsede periode med krav om fremvisning af coronapas, hvori den påståede forskelsbehandling fandt sted. Nævnet bemærker, at kravet om fremvisning af coronapas havde karakter af en midlertidig foranstaltning, som ikke udgjorde en begrænsning af lang varighed. Uanset klagers helbredsmæssige gener, finder nævnet herefter, at indklagede ikke har handlet i strid med handicapdiskriminationsloven. Nævnet har ikke fundet anledning til at foretage en nærmere vurdering af, om klager er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 5, stk. 3, om forbud mod forskelsbehandling