Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2023/9043@2023-01-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0932

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for valg af billede Fyens Stiftstidende bragte i november en artikel, der omtalte en sag om, at et kulturhus uretmæssigt havde delt billeder fra et overvågningskamera for at opklare en forbrydelse, der var begået mod kulturhuset. Avisen bragte sammen med omtalen et billede af kulturhusets formand og kulturchef. Formanden klagede herefter til Pressenævnet over, at avisen havde valgt et arkivbillede, der var taget i en anden sammenhæng, og hvor de to personer så ud til at more sig, og som ikke havde nogen sammenhæng med den omtalte alvorlige sag. Presenævnet fandt, at billedet i sammenhæng med artiklen ikke udgjorde en krænkelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at arkivbilledet af formanden og kulturchefen var taget i en arbejdssituation. Nævnet udtalte ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” [Kulturhuset] tiltalt for ulovlig deling af billeder efter hærværk: - Nu var de gået over stregen ”, bragt på netavisen fyens.dk den 4. november 2022 samt på e-avisen samme dag og artiklen ” [Kulturhuset] tiltalt for ulovlig deling af billeder ”, bragt i den trykte avis den 5. november 2022. [Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har bragt et billede af ham i en krænkende sammenhæng uden hans samtykke. 1 Sagsfremstilling De påklagede artikler Fyens Stiftstidende bragte den 4. november 2022 artiklen ” [Kulturhuset] tiltalt for ulovlig deling af billeder efter hærværk: - Nu var de gået over stregen ” på netavisen fyens.dk og på E-avisen. Artiklen blev den 5. november 2022 bragt i den trykte avis med overskriften ” [Kulturhuset] tiltalt for ulovlig deling af billeder ”. Artiklerne har enslydende indhold. Under artiklens overskrift er indsat et billede af [Klager] og [Person 1]. De ses begge i en arbejdssituation omkring et mødebord i færd med at se på nogle tegninger. Begge smiler på billedet. Billedet har følgende billedtekst: ”[Kulturhuset]s formand, [Klager] (th), og kulturchef, [Person 1] (tv), var begge mødt op i Retten i [Bynavn 1] torsdag, hvor de repræsenterede [Kulturhuset], der er anklaget for tilbage i 2020 uretmæssigt at have lagt billeder af to unge mænd på de sociale medier. Selv siger de, at det var for at identificere de unge mennesker efter en brand i kulturhuset. ” Artiklen har følgende underrubrik: ”Mere end to år efter, at kulturhuset [Kulturhuset] blev anklaget for ulovligt at have delt billeder af to unge mænd på de sociale medier, nærmer sagen sig sin afslutning i retten. ” Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[Bynavn 2]: En langtrukken sag nærmer sig sin afslutning. Torsdag var kulturhuset [Kulturhuset] i [Bynavn 2] i Retten i [Bynavn 1]. Tiltalen lød på at have delt billeder af to unge mænd på [Kulturhuset]s officielle facebook- og instagramside. Billederne, der stammer fra videoovervågning på kulturhusets matrikel, blev lagt op på de to sociale medier den 29. juli 2020. Det skete dagen efter, der var sat ild til et af kulturhusets toiletter. Det skete, mens der var et e-sports arrangement i gang med omkring 25 unge i husets koncertsal og omkring 50 gæster i biografsalen. Ildspåsættelsen var én af mange lignende hændelser, som kulturhuset havde oplevet gennem årene. - Vi har haft episoder, hvor der er nogle, der lavet hærværk og tyveri på stedet, fortalte formanden for [Kulturhuset], [Klager] i Retten i [Bynavn 1]. Dagen efter branden fandt bestyrelsen på [Kulturhuset] to unge mænd på videoovervågningen, som man fik mistanke om kunne have noget med ildspåsættelsen af gøre. På overvågningen kunne man følge mændenes færden i huset. De skulle mærke sagens alvor. Nu var de gået over stregen. Kulturchef på [Kulturhuset], [Person 1], valgte derfor, med bestyrelsens godkendelse, at lægge fire billeder af de unge mænd fra videoovervågningen på Facebook og Instagram. I retten lød det fra både [Klager], der repræsenterede [Kulturhuset], og [Person 1], der var indkaldt som vidne i sagen, at formålet med billederne var, at få hjælp til at identificere de unge mænd, så man kunne komme i kontakt med dem. […] Derfor bringer vi navnet på [Kulturhuset] Vi nævner navne på personer og institutioner, der bærer "gyldne kæder", selvom de ikke er domfældte, og selvom de får en dom på under et års ubetinget fængsel eller bødestraf. Chefredaktøren konsulteres, inden navne offentliggøres. I denne sag vurderes det, at [Kulturhuset] som kulturhus er et offentligt kendt sted og derfor hører under kategorien "gyldne kæder". [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. november 2022. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God Presseskik - anvendelse af billede [Klager] har anført, at det billede, der er bragt i artiklerne, er flere år gammelt, og at billedet er taget i en anden positiv sammenhæng end den, artiklerne omhandler. På billedes ses [Klager] og [Person 1], der er henholdsvis formand og kulturchef på [Kulturhuset], og de ser begge ud til at more sig gevaldigt. Artiklerne omtaler en alvorlig sag om brandstiftelse på [Kulturhuset] og om, at [Kulturhuset] risikerer at skulle betale en bøde for deling af billeder. Brugen af billedet, hvor [Klager] og [Person 1] ser ud til at more sig, er derfor krænkende i den sammenhæng og giver læseren et misvisende indtryk af, at de to finder sagen morsom. [Klager] har herudover anført, at Fyens Stiftstidende har bragt billedet uden hans tilladelse. Efter offentliggørelsen anmodede [Klager] Fyens Stiftstidende om at fjerne billedet. Billedet blev herefter erstattet af et andet billede af de to. Et billede, som efter [Klager]s opfattelse kunne have været bragt fra begyndelsen. [Klager] har endelig bemærket, at selv om avisen efter hans henvendelse ændrede det oprindelige billede på netavisen, er billedet udkommet til avisens 30.000 abonnenter i den trykte udgave. 2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter God Presseskik - anvendelse af billede Fyens Stiftstidende har anført, at brugen af billedet ikke tilsidesætter god presseskik. Fyens Stiftstidende har henvist til, at brugen af billedet er i overensstemmelse med Jysk Fynske Mediers eget regelsæt. [Klager] optræder på billedet i egenskab af formand for en toneangivende kulturinstitution, som [Kulturhuset] er, og han må derfor også tåle at blive identificeret i en sag som denne. Billedet sender efter avisens opfattelse ikke et signal til læserne om, at [Klager] og [Person 1] skulle more sig gevaldigt, som anført i klagen. Fyens Stiftstidende har videre anført, at det på ingen måde har været avisens hensigt at fremstille [Klager] og [Person 1] på en måde, der kunne opfattes provokerende, og selv om avisen ikke er af den opfattelse, at billedet sender et forkert signal, valgte redaktionen efter henvendelse fra [Klager] at komme ham i møde og skifte billedet på netavisen. I forhold til [Klager]s klage over, at han ikke har givet tilladelse til brugen af billedet, har avisen anført, at det er helt normal praksis at bringe arkivbilleder uden at indhente tilladelser fra de personer, der optræder på billederne. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Michael Voss. God Presseskik - anvendelse af billede [Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har bragt et arkivfoto af ham i en krænkende og misvisende sammenhæng, og at billedet er bragt uden hans samtykke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Pressenævnet bemærker, at sammensætning af tekst og billede i kombination kan udgøre en krænkelse, selv om teksten og billedet ikke hver for sig ville udgøre en krænkelse. Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at det påklagede billede fremgik af de tre artikler ved offentliggørelsen, og at Fyens Stiftstidende på baggrund af en henvendelse fra [Klager] ændrede billedet i online-udgaven. Billedet af [Klager] og [Person 1] er indsat som illustration til en artikel, der omtaler brandstiftelse og en efterfølgende sag omkring ulovlig billeddeling fra et kulturhus, hvor [Klager] og [Person 1] besidder posterne som henholdsvis formand og kulturchef. Pressenævnet finder, at det ligger inden for mediets redigeringsret, at Fyens Stiftstidende har valgt at gengive arkivfotoet af [Klager], selv om billedet er taget i en anden sammenhæng end den, artiklerne omhandler. Nævnet har lagt vægt på, at sagen omhandler [Klager]s professionelle virke, at billedet ikke viser ham i en privat situation, men i en arbejdssituation, og at billedet således ikke viser ham i en krænkende situation. Nævnet finder endvidere, at billedet i kombination med artiklerne ikke udgør en krænkelse efter de presseetiske regler. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at have indhentet samtykke fra [Klager]s inden offentliggørelsen af arkivbilledet eller for at bringe billedet sammen med artiklerne. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 17. januar 2023

Versioner

1. 2023-01-21