Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2023/9045@2023-01-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0907

Ikke kritik af Kristeligt Dagblad for redigering af læserbrev Kristeligt Dagblad bragte i september måned et læserbrev, der blandt andet handlede om, hvorvidt Putin er fascist eller ej. Skribenten bag læserbrevet klagede herefter til Pressenævnet over, at avisen havde redigeret og forkortet læserbrevet på en måde, så budskabet fremstod forvansket. Nævnet fandt, at redigeringen lå inden for avisens redigeringsret, og at klagers synspunkter fortsat kommer til udtryk i læserbrevet, og udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over læserbrevet ” Præsident Putin er ikke fascist ”, bragt af Kristeligt Dagblad den 20. september 2022 i den trykte avis, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Kristeligt Dagblad har redigeret hans læserbrev. 1 Sagsfremstilling Kristeligt Dagblad bragte den 20. september 2022 [Klager]s læserbrev ” Præsident Putin er ikke fascist ”. Læserbrevet blev bragt i den trykte avis under debat i sektion 1 på side 11. Det offentliggjorte læserbrev var af Kristeligt Dagblad redigeret i forhold til [Klager]s oprindelige version. Den oprindelige version af læserbrevet har overskriften ” Putin er ikke fascist” og følgende ordlyd: ”I en af sine indsigtsfulde Ruslandsanalyser skriver [Person 1] (15/9) en passant i en bisætning, at der er sket “lovmæssig indførelse af fascisme i Rusland” uden at definere dette noget uklare begreb. Her er et bud: fascisme er en 1) ideologi, som er 2) åbent antidemokratisk, 3) sætter staten og folket højere end det enkelte menneske, 4) sondrer mellem over- og undermennesker, er 5) magt- og krigsforherligende, 6) førerdyrkende, 7) nationalistisk og 8) aggressivt imperialistisk. Putin er godt nok udemokratisk og bruger rå magt og krig, men uden ideologisk forherligelse. Han er ikke åbent antidemokratisk, mord og fængslinger af politiske modstandere benægtes og bortforklares, og ordet krig tager han end ikke i sin mund. Førerdyrkelsen når slet ikke tidligere tiders højder, og nationalisme og imperialisme er begrænset til russisk befolkede områder i de tidligere sovjetrepublikker. Til sammenligning er vores hjemlige medier ganske godt med angående krigsbegejstring, og EU-NATO har ikke modsat sig store udvidelser af sit territorium. Putin taler ikke om over- og undermennesker. Han har faktisk slet ikke nogen ideologi. -Derimod har Putin interesser, nemlig at holde sammen på Rusland, først og fremmest indadtil og men også udadtil, dvs. sikkerhedspolitisk og i forhold til de 25 millioner russere, som bor uden for Rusland, og som diskrimineres sprogligt og borgerretsligt, ikke mindst i Ukraine, men som bortset fra befolkningen på Krim i mange eller de fleste tilfælde ikke nærer noget ønske om indlemmelse i fædrelandet og meget hellere vil indlemmes i EU-NATO. Dette er respektable problemer for Putin, som EU-NATO bør tage alvorligt. Putin er utvivlsomt en klam skurk (og han er jo ikke den eneste), men han er ikke fascist. Man kan også gøre skarn uret. ” Læserbrevet blev den 20. september 2022 offentliggjort under overskriften ” Præsident Putin er ikke fascist” med følgende opsætning og ordlyd: ”I en af sine indsigtsfulde Ruslandsanalyser skriver [Person 1] den 15. september i en bisætning, at der er sket “lovmæssig indførelse af fascisme i Rusland” uden at definere dette noget uklare begreb. Her er et bud: fascisme er en 1) ideologi, som er 2) åbent antidemokratisk, 3) sætter staten og folket højere end det enkelte menneske, 4) sondrer mellem over- og undermennesker, er 5) magt- og krigsforherligende, 6) førerdyrkende, 7) nationalistisk og 8) aggressivt imperialistisk. Putin er godt nok udemokratisk og bruger rå magt og krig, men uden ideologisk forherligelse. Han er ikke åbent antidemokratisk, mord og fængslinger af politiske modstandere benægtes og bortforklares, og ordet krig tager han end ikke i sin mund. Førerdyrkelsen når slet ikke tidligere tiders højder, og nationalisme og imperialisme er begrænset til russisk befolkede områder i de tidligere sovjetrepublikker. Putin taler ikke om over- og undermennesker. Han har faktisk slet ikke nogen ideologi. Derimod har Putin interesser, nemlig at holde sammen på Rusland, først og fremmest indadtil, men også udadtil sikkerhedspolitisk og i forhold til de 25 millioner russere, som bor uden for Rusland, og som diskrimineres sprogligt og borgerretsligt. Dette er respektable problemer for Putin, som EU og Nato bør tage alvorligt. Putin er utvivlsomt en klam skurk, men han er ikke fascist. ” Efter offentliggørelsen [Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med Kristeligt Dagblad, efter læserbrevet var blevet bragt. Den 20. september 2022 sendte [Klager] en mail til Kristeligt Dagblad, hvor af følgende blandt andet fremgår: ”Kære [Redaktøren] Krl. Dagblad bragte i går (20/9 s. 11) et indlæg i mit navn, som er en så forkortet og meningsforvanskende form af nedenstående indsendte indlæg, at jeg ikke kan lægge navn til det. Udeladelser og ændringer er angivet med fed skrift. […] Forkortelserne gør mit indlæg uargumenteret og unuanceret, afsvækker min holdning og ændrer den i afslutningen til sin modsætning. At udtrykke sig kortfattet om et så ømtåleligt og kompliceret emne er vanskeligt, og emne- og ordvalg er overvejet meget nøje. Krl. Dagblad burde have afvist mit indlæg. Men da skaden nu er sket, anmoder jeg om, at mit indlæg snarest bringes ordret i sin oprindelige form. Hvis dette mod forventning skulle indtræffe, vil den klage med ovenstående ordlyd, som er indgivet til Pressenævnet, blive trukket tilbage. ” Kristeligt Dagblad besvarede henvendelsen den 22. september 2022: ”Kære [Klager] Tak for din henvendelse. Som det fremgår af vores betingelser for bidrag til Kristeligt Dagblads debatsider - læs for eksempel info på side 11 i dagens avis under lederen - forbeholder vi os som ethvert andet medie retten til at redigere og forkorte i indlæg. Det bestræber vi os altid på at gøre på en nænsom og ikke-meningsforstyrrende måde - således også i dette tilfælde. Ingen af de passager, som er taget ud, ændrer ved læserbrevets grundlæggende synspunkt, nemlig at Putin er "en klam skurk", men ikke fascist. Argumentationen for dette synspunkt er i alt væsentligt medtaget. Vi kan naturligvis ikke forhindre, at du er uenig i dette, men da du oplyser allerede at have klaget til Pressenævnet, vil jeg undlade at informere yderligere om de praktiske omstændigheder om klageadgang. Men jævnfør ovenstående kan vi ikke se noget grundlag for at bringe læserbrevet igen. Venligst [Redaktøren]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. september 2022. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik [Klager] har anført, at Kristeligt Dagblad har bragt hans indlæg i en forkortet og forvansket udgave, så han ikke længere kan lægge navn til indlægget. [Klager] har fremhævet følgende passage, der er udeladt i det redigerede læserbrev: ”Til sammenligning er vores hjemlige medier ganske godt med angående krigsbegejstring, og EU-NATO har ikke modsat sig store udvidelser af sit territorium. ” Afsnittet er relevant at have med, da en sammenligning med graden af krigsbegejstring og aggressiv imperialisme i EU-NATO er afgørende for vurderingen af Putins grad af fascisme. Herudover er en passage om diskriminationen af russere sprogligt og borgerretligt i Ukraine afgørende at nævne i forbindelse med Putins relative skurkagtighed, ligesom det er afgørende at nævne, at anneksionen af Krim var et folkeønske på Krim, men at forholdene er mere komplicerede for andre russere uden for Rusland. Af den redigerede version i artiklen fremgår følgende: ”Derimod har Putin interesser, nemlig at holde sammen på Rusland, først og fremmest indadtil og men også udadtil, dvs. sikkerhedspolitisk og i forhold til de 25 millioner russere, som bor uden for Rusland, og som diskrimineres sprogligt og borgerretsligt. ” Fortsættelsen af sætningen, som var med i den oprindelige udgave af læserbrevet, har følgende ordlyd: ” […] ikke mindst i Ukraine, men som bortset fra befolkningen på Krim i mange eller de fleste tilfælde ikke nærer noget ønske om indlemmelse i fædrelandet og meget hellere vil indlemmes i EU-NATO. ” Den redigerede afslutning af læserbrevet er endvidere forkortet, så det fremtræder sådan, at Putin hævdes at være den eneste skurk i forbindelse med krigen i Ukraine, hvilket er det modsatte af, hvad [Klager] mener. Den redigerede udgave har følgende ordlyd: ”Dette er respektable problemer for Putin, som EU og Nato bør tage alvorligt. Putin er utvivlsomt en klam skurk, men han er ikke fascist. ” Det oprindelige indlæg havde følgende ordlyd: ”Dette er respektable problemer for Putin, som EU-NATO bør tage alvorligt. Putin er utvivlsomt en klam skurk (og han er jo ikke den eneste), men han er ikke fascist. Man kan også gøre skarn uret. ” Avisen har i den redigerede version endvidere ændret betegnelsen ”EU-NATO” til ”EU og Nato”. Der lå i den oprindelige formulering en afstandtagen, og redigeringen bidrager til den generelle drejning af indlæggets holdning i den misvisende retning, at [Klager] skulle have respekt for EU-NATO. Forkortelserne får indlægget til at fremstå uargumenteret og unuanceret, hvilket afsvækker de holdninger, der kommer til udtryk i det oprindelige læserbrev. [Klager] har afslutningsvist bemærket, at det er vanskeligt at udtrykke sig kortfattet om et ømtåleligt og kompliceret emne, og at ordvalget i indlægget derfor er overvejet meget nøje. I stedet for at forkorte indlægget burde avisen have afvist det. [Klager] har oplyst, at han har anmodet avisen om at bringe indlægget i dets oprindelige form, hvilket avisen har afvist. 2.2 Kristeligt Dagblads synspunkter God presseskik Kristeligt Dagblad har indledningsvist anført, at [Klager]s læserbrev blev bragt på side 11 i avisen under avisens læserbrevsformat ”kort sagt”, der findes på avisens debatsider. Kristeligt Dagblad har videre bemærket, at avisen på debatsiderne informerer læserne om, hvordan man skriver til avisen. Her fremgår det blandt andet, hvilke omfangsbegrænsninger, der gælder for forskellige typer af debatindlæg, herunder at læserbreve må være på højst 900 anslag, inklusive mellemrum. Det fremgår også, at avisen forbeholder sig retten til at redigere og forkorte i indlæggene. Vejledningen til læserne findes også på avisens hjemmeside. Avisen forsøger således at oplyse debattører om de vilkår, der gælder for deltagelse i debatten. Avisen har redigeret [Klager]s læserbrev på en måde, så det også efter redigeringen er retvisende i forhold til hans budskab. Redigeringen bestod i en lempelig og nænsom forkortelse, der ikke har ændret eller forvansket de synspunkter og overvejelser, som [Klager] giver udtryk for i den oprindelige version af læserbrevet. Læserbrevet blev under redigeringen beskåret med cirka en fjerdedel, hvilket er en normal forkortelse inden for genren. [Klager]s læserbrev var i sin oprindelige version 1812 anslag inklusive mellemrum. De passager, der er fjernet i redigeringen, er enten detaljeringer uden betydning for forståelsen af [Klager] synspunkt eller udeladelse af sprogligt fyld og bagateller. Avisen har eksempelvis redigeret [Klager]s betegnelse ”EU-NATO” og erstattet det med ”EU og Nato” for at gøre det forståeligt for læserne, at der er tale om de to organisationer, EU og Nato. Kristeligt Dagblad har afslutningsvist anført, at klagen fra [Klager] bygger på en manglende erkendelse fra hans side af, at det dagblad, han har sendt sit læserbrev til, er et redigeret publicistisk medie, og ikke en mekanisk formidler af uredigerede tekster. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Michael Voss. God presseskik [Klager] har klaget over, at Kristeligt Dagblad har redigeret og forkortet i hans læserbrev, så det fremstår forvansket. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. ¬Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket. Pressenævnet finder, at budskabet i [Klager]s læserbrev ikke fremstår forvansket på grund af Kristeligt Dagblads redigering. Uanset at læserbrevet er forkortet, finder nævnet, at [Klager]s synspunkter fortsat kommer til udtryk i læserbrevet. Nævnet finder således, at Kristeligt Dagblad ikke har overskredet de vide rammer for redigering. Nævnet udtaler ikke kritik. Nævnet bemærker afslutningsvist, at Kristeligt Dagblad over for læserne tydeligt gør opmærksom på, at avisen forbeholder sig retten til at redigere og forkorte i indlæg fra læserne, herunder læserbreve. Afgjort den 17. januar 2023

Versioner

1. 2023-01-21