Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0919
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2023/9047@2023-01-21/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0919
Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for at bringe interview Vejle Amts Folkeblad bragte i oktober måned en artikel, der indeholdt et interview med en person, som gennem en årrække var blevet chikaneret af en tidligere kursist på den højskole, hvor den interviewede person var ansat. Den tidligere kursist var for mere end seks år siden blevet bortvist fra et kursus. Det fremgik af artiklen, at den tidligere kursist også havde chikaneret en lang række andre personer med tilknytning til højskolen. Den interviewede person berettede i artiklen bl.a. om, hvordan han var blevet chikaneret, og hvilke konsekvenser chikanen havde haft, herunder at den tidligere kursist havde fået et tilhold mod at kontakte ham og andre personer med tilknytning til højskolen. Den tidligere kursist, hvis navn ikke fremgik af artiklen, klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at han havde chikaneret folk med tilknytning til højskolen, og at han havde skabt mange problemer. Den tidligere kursist klagede også over, at artiklen ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det var ubestridt, at den tidligere kursist bl.a. havde et tilhold mod den interviewede person samt et organisationstilhold over for højskolen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at artiklen ikke var blevet forelagt for den tidligere kursist. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at oplysningerne om den tidligere kursist, som fremgik af artiklen, ikke – i en bredere kreds – kunne tjene til identificering af ham.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over ”Smidt ud fra [Kursus]: Vred elev har forfulgt [Person 1]s højskole i seks år - nu fortæller [Stillingsbetegnelse]en om den ufattelige chikane” , bragt den 3. oktober 2022, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, og at han ikke har fået artiklens indhold forelagt. 1 Sagsfremstilling Vejle Amts Folkeblad bragte den 3. oktober 2022 artiklen ”Smidt ud fra [Kursus]: Vred elev har forfulgt [Person 1]s højskole i seks år - nu fortæller [Stillingsbetegnelse]en om den ufattelige chikane” . Under artiklens overskrift er indsat et billede af [Person 1], der er [Stillingsbetegnelse] på [Højskolen] med følgende billedtekst: ”I seks år har en [Alder] mand forsøgt at gøre [Person 1]s og mange andres liv til et helvede. Nu håber [Stillingsbetegnelse]en på [Højskolen], at sagen kan få politisk opmærksomhed. ” Artikel har følgende underrubrik. ”Flere hundrede personer med tilknytning til [Højskolen] har i årevis været udsat for chikane af en tidligere kursist på skolen. Nu fortæller [Stillingsbetegnelse] [Person 1] for første gang offentligheden om, hvordan det har været at stå midt i en af danmarkshistoriens mest omfattende stalkingsager. Af artiklen fremgår: [Bynavn 1]: Én mand har i over seks år skabt så mange problemer på [Højskolen], at det rent faktisk kan være svært at forstå, hvordan det har været muligt. Seks år, hvor den samme mand har chikaneret hundredvis af uskyldige personer med tilknytning til højskolen. Nogle har han chikaneret gennem ubehagelige opkald, mails og demonstrationer, andre er også blevet opsøgt ved deres private hjem, arbejdspladser eller på offentlige steder. I de værste tilfælde har der været trusler og vold involveret. Den person, der oftest har stået i stalkerens skudlinje, er [Person 1]. Han er [Stillingsbetegnelse] på [Højskolen]. Det er ham, der bortviste manden fra skolen i 2016. En bortvisning, der blev begyndelsen på et mareridt for [Stillingsbetegnelse]en, ansatte, elever, bestyrelsesmedlemmer og mange, mange andre mennesker. - Når jeg taler om det igen, kommer pulsen op. Jeg har på skift været halv-paranoid og ekstremt vred. I lange perioder har jeg måttet have is i maven, for det er mig som [Stillingsbetegnelse], der skulle holde skansen, siger [Person 1] til Vejle Amts Folkeblad. Hvorfor bortviste du manden fra [Højskolen] tilbage i 2016? - Manden havde deltaget i vores sommerkursus i [Kursus] fem år i træk. Han var måske et specielt menneske, men ikke mere end vi kunne rumme. Som årene gik, fik han mere og mere ejerskab over kurset, hvilket kan være skønt på mange måder, men for hans vedkommende resulterede det i, at han ville bestemme nogle ting. Men da han ikke var ansat på skolen eller havde nogen anden tilknytning udover at være almindelig kursist, så gik det altså ikke, fortæller [Person 1]. Og det havde manden, der i dag er [Alder] gammel, svært ved at forstå. - Kursuslederen henvendte sig til mig og fortalte, at nu var manden blevet så belastende, at han ikke kunne varetage sin opgave længere. Derfor overtog jeg sagen. Jeg havde en længere korrespondance med kursisten i maj 2016, hvor jeg gjorde det klart, at han skulle stoppe med at blande sig. Han skruede op for retorikken og begyndte at ringe til mig konstant. Til sidst måtte jeg meddele ham, at han ikke længere var velkommen på kurset, hvis ikke han stoppede med at blande sig. Det accepterede han, men så gik der under to timer, og så vendte han tilbage meget ophidset. Han klagede til bestyrelsen, som afviste klagen og endte med at beslutte, at han slet ikke var velkommen på skolen længere, efter at han gentagne gange havde svinet mig og bestyrelsen til i telefonen og på mail. Meget nærgående Siden er det gået slag i slag. På alle tider af døgnet - og rundt omkring i hele Danmark - har den tidligere kursist forsøgt at chikanere adskillige personer, der på den ene eller anden måde har en tilknytning til [Højskolen] og andre i højskolebevægelsen. - Der, hvor det virkelig snerper til, er, når han tropper op ude foran folks private hjem, men også når han har kontaktet vores familier. Jeg har oplevet, at han har kontaktet mine børn, forældre og søskende. Det samme har han gjort ved en lang række af bestyrelsesmedlemmerne og de ansatte, fortæller [Person 1]. Højskolen har han heller ikke kunnet holde sig fra. Udover at oprette en decideret hade-hjemmeside mod [Højskolen], troppede han jævnligt op på skolens matrikel. I artiklen er indsat et billede af [Person 1] på [Højskolen] med følgende billedtekst: Ifølge [Person 1] har højskolen brugt tusindvis af timer på at håndtere sagen om den tidligere kursist, der har forfulgt dem siden 2016. Artiklen fortsætter herefter: - Han har blandt andet "partycrashet" [Kursus], selv om han har været forment adgang. Vi har også oplevet, at han har sparket døren op til bestyrelsesmøder og skabt sig tosset. Andre gange har han anmeldt demonstrationer foran skolen, hvor han stået i dagevis og trommet, råbt og skreget. Vi har tilkaldt politiet, når det skete, og det har afskrækket ham lidt. Flere gange stak han af, når politiet kom. Chikanen er også sket i forbindelse med [Foreningen], hvor [Person 1] sidder i bestyrelsen som næstformand. - Her har han ofte stået ude foran konferencecentre, [Undervisningsinstitutioner] og hoteller, når vi har holdt møder og seminarer, og i månedsvis har han demonstreret på [Torvet] foran [Foreningen]s kontor, stort set hver eneste dag. Af samme årsag har hele [Foreningen], der omfatter alle [Undervisningsinstitutioner] i Danmark, nu også fået tilhold i 2022. Men også ved Folkemødet på Bornholm, hvor jeg deltager hvert år, er han troppet op - nogle gange i stærkt beruset tilstand - og har været meget nærgående. Over for andre bestyrelsesmedlemmer i [Foreningen] har han været korporlig ved at daske og skubbe til dem. Økonomiske og psykiske konsekvenser Først i 2019 lykkedes det for [Person 1] og fire andre at få et personligt tilhold. Det betød, at manden fik forbud mod at kontakte eller følge efter de fem personer. - Problemet var bare, at så flyttede chikanen en tand længere ud. Nu gik det ud over personalet, andre bestyrelsesmedlemmer, repræsentantskabet og tidligere elever, forklarer [Stillingsbetegnelse]en. Derfor fik de oprettet et såkaldt organisationstilhold i 2020, så endnu flere personer var beskyttet. - Først dækkede det kun bestyrelsen og personalet, hvorefter vi fik udvidet organisationstilholdet i 2021, så det også gjaldt personer med formel tilknytning til repræsentantskabet, elevforeningen, venskabsforeningen eller [Foreningen]. Derefter er der blevet betydeligt mere stille, men chikanen er desværre ikke stoppet. Dermed er det flere hundrede - hvis ikke flere tusinde mennesker - der i princippet burde være dækket af organisationstilholdene. I artiklen er indsat en tekstboks, som kan foldes ud, med overskriften: ”Sådan har andre oplevet chikanen” . Af tekstboksen fremgår følgende: - [Person 2], formand for [Højskolen]: "Jeg er en af de fem enkeltpersoner, som har fået et tilhold for at beskytte os og i den tidsperiode har modtaget tusinder af mails, hundreder af telefonopkald, har fået kontaktet mine arbejdsgivere, haft besøg af tiltalte på min arbejdsplads, hvor han har skreget af mig i timevis. Min familie har modtaget slet skjulte trusler og ingen af os, har i mange år kunnet gå på gaden uden at kigge os over skulderen. Min yngste opfatter det som helt naturligt, at når dørtelefonen ringer, så går man ud på altanen og kigger om det er tiltalte - for sådan har vores liv været i seks år - og det er jeg faktisk rigtigt ked af." - [Person 3], rektor på [Gymnasiet] og tidligere medlem af [Højskolen]s bestyrelse: "Han er årsagen til at jeg ikke længere sidder i [Bynavn 1]s bestyrelse - jeg kunne ikke byde mine ansatte på gymnasiet, at han ringede og chikanerede dem i tide og utide." - [Person 4], formand for [Foreningen]: "Magtesløshed, er det mest præcise jeg kan sige om det. For selvom hans henvendelser bølger i intensitet, og selvom jeg ved at han i et rum omgivet af flere hundrede mennesker ikke kan gøre mig noget fysisk uden at andre vil gribe ind, så sidder uroen i kroppen, når han fx. følger efter mig, når jeg skifter stol i et rum hvor jeg er tilstede i embeds medfør. Egentlig må han slet ikke opsøge mig. Men han gør det alligevel, præcis som de fem oplever det." I bunden af tekstboksen fremgår, at ovenstående udsagn udgør offentlige opslag på Facebook. - Selv om han har flere tilhold, end jeg tror nogen andre har haft i danmarkshistorien, så har han stadig frit spil. Vi er stadig ikke fuldt beskyttet, og det kommer blandt andet til udtryk ved, at han fortsætter med at chikanere nogle af medlemmerne i bestyrelsen og i repræsentantskabet, konstaterer [Person 1]. - Det betyder, at vi i perioder ikke har haft et fuldtalligt repræsentantskab og en fuldtallig bestyrelse, fordi vi simpelthen ikke kunne byde folk at komme i hans søgelys. I en årgang kørte vi med en bestyrelse, der var for lille, og det var ulovligt. Men vi var stillet i en situation, hvor vi ikke kunne forsvare at overholde lovgivningen, fortsætter han. Hvilke andre konsekvenser har chikanen haft? - Det har haft heftige økonomiske konsekvenser, primært i tabt arbejdsfortjeneste. Vi har brugt tusindvis af timer på det her. Dels på at sende dokumentation til politiet, medvirke i afhøringer og på at afvise anklager om alverdens ting, men også på at tale med elever, samarbejdspartnere og alle mulige andre, som har oplevet hans adfærd. - Men det værste af det hele er, at det har fået alvorlige psykiske konsekvenser for nogle af de mennesker, der har været udsat for hans chikane. Der er et bestyrelsesmedlem, som er flyttet fra [Bynavn 2] til en hemmelig adresse i Jylland. Stort set alle, der har været ramt af det her, har på et eller andet tidspunkt følt en grad af paranoia, hvor man hele tiden kigger sig over skulderen. For manden har hele tiden skubbet til grænserne, og hvem ved, hvornår han bryder den næste grænse? Derfor står han frem Først i denne uge - mere end seks år efter at chikanen begyndte - er sagen kommet for retten. Her er den [Alder] mand tiltalt for at have overtrådt loven om tilhold i 57 tilfælde. Ligeledes er han tiltalt for trusler og et tilfælde af vold. Manden har nægtet sig skyldig i alle forhold. Uanset hvad dommen ender med, håber [Person 1], at sagen kan få politisk opmærksomhed. For det er hans oplevelse, at myndighederne ikke ved, hvordan de skal håndtere sager som disse. Og det er derfor, han nu vælger at stå frem og fortælle om sagen. Når jeg taler om det igen, kommer pulsen op. Jeg har på skift været halv-paranoid og ekstremt vred. Det fik ham forleden til tasterne, hvor han i et offentligt Facebook-opslag blandt andet skrev følgende: "Vi har forsøgt at opføre os ordentligt, ikke villet hænge nogen ud, men bruge det dertil indrettede system til at løse problemet, men vi må bare indse, at vi ender i for mange blindgyder. Systemets indretning eller håndteringen af det er ganske enkelt mangelfuld. Og det håber jeg meget, der kan rettes op på efter belysning af denne sag. Selv i en tid, hvor gaslæk, krig og valgkamp rydder forsiderne." Over for Vejle Amts Folkeblad uddyber han: - Det, jeg synes er ufatteligt, er, at når sagen er så åbenlys, og manden selv erkender i mails og telefonopkald, at han chikanerer os for at opnå et mål, hvorfor kan man så ikke stoppe det mere effektivt? Politiets indsats har været meget varierende, og i nogle politikredse har vi desværre oplevet, at de har været uvidende om, hvad de skulle gøre ved det. Alt for ofte har vi følt, de ikke har taget problemet seriøst. - Det er blandt andet derfor, vi går i medierne for at få politisk fokus på emnet. Vi kunne godt tænke os en mere ensartet behandling fra myndighedernes side, og at man er opmærksom på, at det kan vokse sig til et kæmpe problem for rigtig mange mennesker. Selv om vi har tilhold, fortsætter de ubehagelige mails og telefonopkald. Måske ikke i samme strøm som tidligere, men nok til, at folk har følt sig chikaneret af det, fortsætter han. Men ét er, hvordan man hjælper [Person 1] og de mange andre forurettede i sådan en sag. Noget er den [Alder] mand, som har forfulgt dem siden 2016. - Ud fra min lægmandsvurdering har vi at gøre med et menneske, som kunne profitere af at få noget hjælp. Ikke blot for hans egen skyld, men i høj også for hans omgivelser, mener [Stillingsbetegnelse]en. Det var forventet, at sagen ville blive afsluttet torsdag 29. september, men domfældelsen er udsat til tirsdag 11. oktober. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. oktober 2022. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Korrekt information [Klager] har anført, at Vejle Amts Folkeblad kritikløst holder mikrofonen for højskole[Stillingsbetegnelse] [Person 1], som helt uden grund har smidt en kursist ud af [Højskolen]. [Klager] har over for Pressenævnet bekræftet, at han er den kursist, der omtales i artiklen. [Klager] har anført, at Vejle Amts Folkeblad deltager i det magtmisbrug, som [Person 1] står bag, og har bemærket, at Vejle Amts Folkeblad derfor er partiske, idet avisen og højskolen, som [Person 1] er [Stillingsbetegnelse] for, samarbejder om [Festivalen]. Vejle Amts Folkeblad har bragt flere artikler om sagen, og avisen har offentliggjort den omtalte kursist navn i andre sammenhænge. Derfor bør den omtalte kursist have ret til at komme til orde, hvilket Vejle Amts Folkeblad har nægtet. [Klager] har anført, at det ikke er korrekt, når det af artiklen fremgår, at ”Flere hundrede personer med tilknytning til [Højskolen] har i årevis været udsat for chikane af en tidligere kursist på skolen”. [Klager] har henvist til, at han alene har kontaktet højskolens repræsentantskab inklusive bestyrelse, og at dette udgør ca. 30 personer. Han har som udgangspunkt ikke har chikaneret nogen som helst, men han har forsøgt at komme i dialog med repræsentantskabet og bestyrelsen om en grotesk, unødvendig, uretfærdig og helt igennem hjerteløs bortvisning fra [Højskolen]. Højskolens adfærd har været ond, gemen, uempatisk, og den har begået ærekrænkelse og brud på tavshedspligten. Af denne årsag opstod der ifølge [Klager] derfor naturligvis ”sur kommunikation. ” [Højskolen] har i forbindelse med fejlbortvisningen af [Klager] meget effektivt mobbet [Klager], og højskolen har pustet [Klager]s klager op, så Vejle Politi påførte [Klager] nogle tilhold. Det er ikke korrekt, når det af artiklen fremgår, at der er tale om danmarkshistoriens mest omfattende stalkingsager. [Klager] har henvist til, at stalking fremgår af en anden paragraf, og at der i det konkrete tilfælde er tale om et moderat antal overtrædelser af tilhold. [Klager] har bemærket, at store stalkingsager ofte har 1.000-1.500 overtrædelser af påbud, og at der i denne sag er påstand om ca. 50 overtrædelser. Ca. 20 af disse overtrædelser er sket i forbindelse med ansøgning om aktindsigt. [Klager] har anført, at disse nuancer kunne have indgået i artiklen, hvis Vejle Amts Folkeblad havde forelagt [Klager] artiklen. [Klager] har anført, at Vejle Amts Folkeblad medvirker til overtrædelse af tavshedspligt og ærekrænkelser og har i den forbindelse henvist til, at højskole[Stillingsbetegnelse] [Person 1] i forbindelse med omtalen i Vejle Amts Folkeblad har omtalt [Klager] massivt på Facebook, og at han dermed har brudt sin tavshedspligt og begået ærekrænkelse mod [Klager]. [Klager] har i den forbindelse bemærket, at det tilhold, som [Person 1] har fået mod [Klager], betyder, at [Klager] ikke må kontakte [Person 1], men også at [Person 1] ikke må fremprovokere ny konflikt ved at omtale [Klager], og at den påklagede artikel dermed kan betyde, at tilholdet kan sløjfes. Det er ikke korrekt, at det er [Klager], som har skabt mange problemer på [Højskolen]. Det er derimod [Person 1], som har nægtet at løse konflikten med [Klager]. [Klager] har henvist til, at ca. 15 repræsentantskabsmedlemmer, ca. 5 bestyrelsesmedlemmer og suppleanter har trukket sig fra [Højskolen], hvilket viser, at det er [Stillingsbetegnelse]en, der er problemer med. [Klager] har bemærket, at han adskillige gange har forsøgt at komme i høflig dialog med [Person 1], men at han har afvist dette, og at højskolen har haft en konfliktopbyggende adfærd over for [Klager]. [Klager] har anført, at det er ukorrekt, når det af artiklen fremgår, at [Person 1] udtaler, at han bortviste kursisten, fordi kursisten ville bestemme nogle ting. [Klager] har bemærket, at han ikke ville bestemme, men at han blot vil med på det kursus, som omtales i artiklen, og at [Person 1] har smidt ham ud uden gyldig grund. [Klager] har i den forbindelse i klagen for Pressenævnet beskrevet, hvordan han har oplevet uoverensstemmelsen med lederen af det kursus, som han blev bortvist fra og har navnlig bemærket, at han aldrig har udfordret posten som kursusleder på [Kursus]. Når det af artiklen fremgår, at kursisten har været ”meget nærgående”, er det ikke korrekt. [Klager] har anført, at han alene har klaget over fejlbortvisningen via mails og som udgangspunkt ikke ved hjælp af personligt fremmøde. [Klager] har i klagen henvist til et par konkrete tilfælde, hvor han er mødt op fysisk - bl.a. et tilfælde hvor han forsøgte at afholde en demonstration foran en bolig, der tilhørte et medlem af [Højskolen]s repræsentantskab, men hvor politiet forhindrede gennemførelsen af demonstrationen. Det fremgår af artiklen, at kursisten jævnligt troppede op på højskolen. [Klager] har anført, at dette ikke er korrekt og henvist til, at han bor i [Bynavn 2], hvorfor dette ikke kan lade sig gøre. Han har henvist til, at han alene har været på [Højskolen] tre gange siden 2016. [Klager] har bemærket, at Vejle Amts Folkeblad er bekendt med det faktum, at [Klager] er bosat i [Bynavn 2], og at Vejle Amts Folkeblad derfor ikke burde viderebringe ovennævnte usandhed om, at han jævnligt troppede på højskolen. Vejle Amts Folkeblad gengiver [Person 1]s beskrivelser, som er alt for upræcise, og som får læseren til at tro, at [Klager] kom på [Højskolen] hele tiden og var ”meget nærgående”, hvilket ikke er det rigtige billede. [Klager] har bestridt, at han har kontaktet familier til de personer, som har tilknytning til [Højskolen] og andre i højskolebevægelsen. Han har anført, at han alene har taget kontakt til [Højskolen]s formands kone, fordi formanden nægtede at komme i kontakt med [Klager]. Han har samtidig i klagen oplyst, at han har forsøgt at komme i kontakt med [Person 1]s far. Det er heller ikke korrekt, at han flere gange stak af, når politiet kom. Det var alene én gang i forbindelse med en generalforsamling på højskolen i 2018. [Klager] har anført, at det ligeledes ikke er korrekt, når det af artiklen fremgår, at [Person 1] er næstformand for [Foreningen], idet det reelt er flere måneder siden, at [Person 1] stoppede som næstformand. Allerede da artiklen blev forfattet, havde [Person 1] besluttet at trække sig fra bestyrelsen og sin post som næstformand, og Vejle Amts Folkeblad kunne selv have verificeret dette. Vejle Amts Folkeblad er upræcise, når de skriver, at chikanen – efter at [Person 1] og fire andre havde fået et personligt tilhold mod [Klager] – gik ud over bl.a. tidligere elever. Det er korrekt, at [Klager] har kontaktet tidligere elever, men der er alene tale om tidligere elever, der har ladet sig vælge til hverv i elevforening, repræsentantskab og i bestyrelsen. Vejle Amts Folkeblad giver med artiklen indtryk af, at [Klager] chikanerer alt og alle, men han forsøger alene at komme i dialog med folk fra [Højskolen], som kan løse konflikten. [Klager] har i den forbindelse bemærket, at [Person 1] selv har inddraget elever i konflikten, bl.a. da han i maj 2016 via Facebook skrev til 500 tidligere elever, at han havde bortvist [Klager], og at [Klager] havde en ”stærkt afvigende adfærd”. [Klager] har oplyst, at han mener, at dette udgør et brud på [Person 1]s tavshedspligt og er en ærekrænkelse, hvorfor han har politianmeldt [Person 1]. Vejle Amts Folkeblad er fuldt ud bekendt med dette, men oplyser ikke noget herom i artiklen. [Person 1] udtaler i artiklen, at han mener, at den tidligere kursist kunne profitere af, at ”få noget hjælp”, og at han ”måske var et specielt menneske”, og han udtaler sig dermed om tidligere kursists mentale helbred, hvilket [Klager] har gjort gældende, er et brud på tavshedspligten. [Klager] har henvist til, at det fremgår af [Højskolen]s vedtægter, at [Stillingsbetegnelse]en er omfattet af bestemmelserne i forvaltningsloven om tavshedspligt. [Klager] har gjort gældende, at det ikke er korrekt, når det af artiklen fremgår, at [Klager] forsætter med at foretage telefonopkald over for dem, som har fået tilhold imod ham. Han har i den forbindelse henvist til, at han ikke er dømt for at tage kontakt via telefon til tilholdsbeskyttede. Det er overordnet [Klager]s opfattelse, at Vejle Amts Folkeblad i artiklen alene agerer mikrofonholder og ikke stiller nogen kritiske spørgsmål til [Person 1]. [Klager] har i forbindelse med klagen til Pressenævnet oplyst, han har klaget til TV2 over mediets dækning af straffesagen vedrørende overtrædelse af tilhold, og han har i den forbindelse også fremsendt kopi af klager indgivet til TV2 til nævnet. [Klager] har anført, at Vejle Amts Folkeblad beretter om hans navn i andre artikler bragt af avisen. Forelæggelse [Klager] har anført, at han ikke kommer til orde i artiklen, selv om Vejle Amts Folkeblad har haft mulighed for at forelægge [Person 1]s udtalelser for ham. [Klager] har bemærket, at Vejle Amts Folkeblad ikke har givet ham mulighed for at komme til orde i artiklen, og at Vejle Amts Folkeblad har nægtet enhver form for kommunikation med ham. [Klager] har anført, at han adskillige gange har henvendt sig til Vejle Amts Folkeblad for at underrette dem om situationen, hvorfor de har været fuldt ud informeret om hans version af sagen. Han er derfor uforstående over, hvorfor Vejle Amts Folkeblad har valgt at udelade hans version af sagen, og han har anført, at det er opsigtsvækkende, at en avis nægter dialog med en kernekilde, som er den påståede gerningsmand selv. 2.2 Vejle Amts Folkeblads synspunkter Korrekt information Vejle Amts Folkeblad har afvist, at avisen har handlet i strid med god presseskik. Vejle Amts Folkeblad har anført, at klagen over deres dækning skal ses i sammenhæng med et over femårigt forløb, hvor flere journalister og redaktører på Vejle Amts Folkeblad også har været udsat for de samme gener og stalkingagtige forløb, som [Klager] endte med at blive dømt for ved Retten i [Bynavn 4] i oktober [Årstal]. Vejle Amts Folkeblad har i forbindelse med klagen indsendt beretninger fra en redaktør ved Vejle Amts Folkeblad om starten på chikanen og den tilsvarende stalking af journalisterne ved avisen. I marts 2020 orienterede redaktionschefen i en mail til alle på redaktionen med følgende henstilling vedrørende kommunikationen med [Klager]: ”Hej alle En del af jer har allerede stiftet bekendtskab med [Klager], [Adresse], [Bynavn 3] – han er tidligere elev på [Højskolen] og har stærke meninger om skolens nuværende økonomiske krise og driften af skolen i det hele taget. Han skriver gerne mails og læserbreve og kan også finde på at ringe. Det har han faktisk gjort længe. Uanset hvad: I behøver ikke bruge tid på ham ud over den menneskelige respekt, vi skylder enhver, der kontakter os. Der er – efter min bedste vurdering – ikke hold og ingen relevans i hans anklager i forhold til højskolen. Dette blot til oplysning, hvis I nu skulle blive kontaktet. Med venlig hilsen [Redaktionschef]” Vejle Amts Folkeblad har oplyst, at chikanerne i dette efterår begyndte igen, da sagen ved Retten i [Bynavn 4] begyndte. I forbindelse med retssagen bragte Vejle Amts Folkeblad artiklen ”Højskole står midt i en af danmarkshistoriens største stalking-sager: - Han kaldte mig nazist og psykopat”, som blev bragt den 28. september 2022. Artiklen er en citathistorie fra TV2, hvor den tiltalte er anonymiseret. Vejle Amts Folkeblad har bemærket, at [Klager] ligeledes er anonymiseret i den artikel, som han har klaget over til Pressenævnet. Vejle Amts Folkeblad har oplyst, at chefredaktøren efter den påklagede artikels publicering er blevet ringet op utallige gange fra forskellige numre af klager, og at chefredaktøren den 5. oktober 2022 via mail oplyste [Klager], at chefredaktøren og redaktionschefen havde besluttet, at de ikke ville bruge ressourcer på kommunikationen med ham, men at han kunne kontakte chefredaktøren på mail, hvis han havde et vigtigt spørgsmål. Herefter forsøgte [Klager] adskillige gange via forskellige telefonnumre samt i mindst otte mails at kontakte chefredaktøren. Disse henvendelser gav ikke anledning til yderligere kommunikation. Vejle Amts Folkeblad har oplyst, at avisen også har dækket domsafsigelsen vedrørende [Klager], ved Retten i [Bynavn 4] den [Dato] oktober [Årstal]. Det følger af Jysk Fynske Mediers etiske regelsæt, at navne på dømte nævnes, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel, hvilket var tilfældet i denne sag. Derfor fremgår [Klager]s navn af denne artikel. I artiklen om udfaldet af dommen er den dømtes version og replikker i forbindelse med dommen fyldestgørende refereret med uddrag fra domsresumeét. Vejle Amts Folkeblad har henvist til, at det af artiklen bl.a. fremgår: ”Manden har nægtet sig skyldig. - Han anerkendte ikke, at tilholdene var fyldestgørende forkyndt, og han gjorde for flere af tiltalepunkterne gældende, at tilholdene ikke dækkede henvendelse på den måde eller til den person eller institution. Han fastholdt, at han med alle midler ville fortsætte sin kamp for igen at komme på "sit" [Kursus]. Flere af tilholdsovertrædelserne var da også begået, efter der var rejst tiltale for de første tilholdsovertrædelser, de sidste to endda efter, at der havde været holdt det første retsmøde i sagen, fremgår det af domsresuméet. ” Vejle Amts Folkeblad har derudover henvist til, at det af domsresumeet fremgår, at retten lagde vægt på, at [Klager] ”gennem flere år meningsløst og systematisk forfulgt en række personer, hvoraf nogle blot har en helt perifer tilknytning til højskolen. Hans henvendelser og omtale af personer er i en særdeles krænkende sprogbrug og i visse tilfælde endda med inddragelse af ubehagelig omtale af de pågældende personers familie”. Vejle Amts Folkeblad har anført, at disse oplysninger også fremgår af artiklen, ligesom det også er refereret i artiklen fra domsresumeet, at [Klager] i forbindelse med retssagen blev mentalundersøgt, og at undersøgelsens konklusion var, at tiltalte ikke er sindssyg, men omfattet af straffelovens § 69 om forstyrrelse af de psykiske funktioner. Forelæggelse Vejle Amts Folkeblad har – om årsagen til, at [Klager] ikke blev kontaktet i forbindelse med den påklagede artikel – anført, at dette var et redaktionelt valg, som mediet traf på grund af den forhistorie, som Vejle Amts Folkeblad har med [Klager]. Flere af avisens journalister har gennem årene talt og mailet med ham, fordi han har kontaktet avisen næsten hver gang, at avisen har skrevet artikler om [Højskolen]. Vejle Amts Folkeblad har bl.a. henvist til, at en journalist, som har skrevet artikler om [Højskolen] siden efteråret 2018 og frem til for nylig har modtaget over 35 mails og langt flere opkald fra [Klager], og at flere mails dokumenterer hans chikane mod højskolen. Vejle Amts Folkeblad vurderede, at det var formålsløst at indgå i dialog med [Klager], bl.a. fordi han hele tiden har nægtet sig skyldig i alle forhold, som vedrører retssagen, hvilket også fremgår af den påklagede artikel og de øvrige artikler, som Vejle Amts Folkeblad har bragt om sagen. Vejle Amts Folkeblad har i den forbindelse igen bemærket, at [Klager] er anonymiseret i den påklagede artikel. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Michael Voss. Kompetence Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser ved offentliggørelsen eller brud på tavshedspligten, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. God presseskik Korrekt information [Klager] har klaget over, at en række forskellige oplysninger i artiklen er ukorrekte, og at han ikke har fået forelagt artiklens indhold eller på anden måde er kommet til orde. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Vejle Amts Folkeblad ses ikke at have kommenteret konkret på de følgende påklagede udsagn, men har overordnet afvist, at artiklen er i strid med god presseskik. Påklagede udsagn - Flere hundrede personer [Klager] har klaget over, at det ikke er korrekt, når det af artiklen fremgår, at en tidligere kursist i årevis har udsat ”flere hundrede personer” med tilknytning til [Højskolen] for chikane. I klagen for Pressenævnet har [Klager] gjort gældende, at han alene har kontaktet højskolens repræsentantskab inklusive bestyrelse, og at dette udgør ca. 30 personer. Af artiklen fremgår det, at ” Flere hundrede personer med tilknytning til [Højskolen] har i årevis været udsat for chikane af en tidligere kursist på skolen” . Det er i klagen for Pressenævnet ubestridt, at [Klager], som er den i artiklen omtalte tidligere kursist på [Højskolen], har fået meddelt et tilhold mod at kontakte [Stillingsbetegnelse]en og fire bestyrelsesmedlemmer, og at dette tilhold senere blev udvidet til også at være et såkaldt organisationstilhold, som omfattede personer med formel tilknytning til [Højskolen]s repræsentantskab, elevforening, venskabsforening samt [Foreningen]. Nævnet har lagt til grund, at dette organisationstilhold, der bl.a. dækker flere organisationer, omfatter en større personkreds. Pressenævnet finder på denne baggrund, at Vejle Amts Folkeblad har haft tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold til at bringe det påklagede udsagn. Nævnet udtaler ikke kritik. - Chikane [Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han har ”chikaneret” folk med tilknytning til højskolen. I relation hertil har han bemærket, at han som udgangspunkt ikke har chikaneret nogen, men at han alene har forsøgt at komme i dialog med repræsentantskabet og bestyrelsen om hans bortvisning fra [Højskolen]. Det fremgår af artiklen bl.a., at: ”den samme mand har chikaneret hundredvis af uskyldige personer med tilknytning til højskolen. Nogle har han chikaneret gennem ubehagelige opkald, mails og demonstrationer, andre er også blevet opsøgt ved deres private hjem, arbejdspladser eller på offentlige steder. ” Som nævnt ovenfor har Pressenævnet lagt til grund, at der i sagen grundet chikane har været meddelt [Klager] et tilhold mod at tage kontakt til bl.a. den interviewede [Stillingsbetegnelse] og personer med tilknytning til højskolen. Pressenævnet finder på denne baggrund, at Vejle Amts Folkeblad har haft dækning for at skrive, at [Klager] har chikaneret en række forskellige personer med tilknytning til højskolen. Nævnet udtaler ikke kritik - Danmarkshistoriens mest omfattende stalkingsager [Klager] har klaget over, at Vejle Amts Folkeblad i artiklen skriver, at der er tale om en af danmarkshistoriens mest omfattende stalkingsager. [Klager] har bl.a. henvist til, at store stalkingsager ofte har 1000-1500 overtrædelser af påbud, og at der i denne sag er påstand om ca. 50 overtrædelser. Det fremgår følgende af artiklen: ”Nu fortæller [Stillingsbetegnelse] [Person 1] for første gang offentligheden om, hvordan det har været at stå midt i en af danmarkshistoriens mest omfattende stalkingsager. ” Det fremgår også af artiklen, at [Klager] er tiltalt for at have overtrådt loven om tilhold i 57 tilfælde, ligesom han er tiltalt for trusler og et tilfælde af vold. Pressenævnet finder, at dette udsagn fremstår som Vejle Amts Folkeblads sammenfattende vurdering af omfanget af den chikane, som beskrives i artiklen, og at denne omtale har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet udtaler ikke kritik. - Skabt mange problemer [Klager] har klaget over, at det fremgår af artiklen, at han har skabt ”så mange problemer” på [Højskolen]. Det er efter [Klager]s opfattelse derimod [Person 1], som har nægtet at løse konflikten med ham. Vejle Amts Folkeblad har afvist, at oplysningerne i artiklen er ukorrekte. Det fremgår af artiklen, at ”Én mand har i over seks år skabt så mange problemer på [Højskolen], at det rent faktisk kan være svært at forstå, hvordan det har været muligt. ” Nævnet finder, at dette fremstår som Vejle Amts Folkeblads vurdering på baggrund af de oplysninger, som fremkommer i artiklen. Pressenævnet finder – på baggrund af det forhold, at [Klager] som nævnt er meddelt et tilhold mod bl.a. [Stillingsbetegnelse]en og højskolen som organisation – at Vejle Amts Folkeblad har haft tilstrækkelig dækning i de faktiske oplysninger for denne vurdering. Pressenævnet udtaler ikke kritik. - Bestemme nogle ting [Klager] har klaget over, at det fremgår af artiklen, at han blev bortvist fra kurset, fordi han ville ”bestemme nogle ting”. [Klager] har anført, at han ikke ville bestemme, men at han blot vil med på det [Kursus], som omtales i artiklen. Det fremgår af artiklen, at det er den interviewede [Stillingsbetegnelse] [Person 1], som udtaler, at ”som årene gik, fik han mere og mere ejerskab over kurset, hvilket kan være skønt på mange måder, men for hans vedkommende resulterede det i, at han ville bestemme nogle ting. ” Parterne er således uenige om, hvilken forklaring der er den rigtige. På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken udlægning der er den rigtige, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til spørgsmålet. Nævnet udtaler ikke kritik. - Meget nærgående [Klager] har klaget over, at det af artiklen fremgår, at han har været ”meget nærgående”. [Klager] har i den forbindelse anført, at han alene har klaget over fejlbortvisningen via mails og som udgangspunkt ikke ved hjælp af personligt fremmøde. Det fremgår af artiklen, at [Klager] er ”troppet op -nogle gange i stærkt beruset tilstand - og har været meget nærgående” . Der er tale om et udsagn fremsat af den interviewede [Stillingsbetegnelse] [Person 1], og nævnet finder, at dette fremstår som hans vurdering af det hændte. Som sagen er oplyst, finder nævnet efter en konkret vurdering, at dette udsagn har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Pressenævnet har navnlig lagt vægt på, at [Klager] har et personligt tilhold mod at tage kontakt til [Person 1]. Nævnet udtaler ikke kritik. - Kontakt til familier [Klager] har klaget over udsagnet ”Der, hvor det virkelig snerper til, er, når han tropper op ude foran folks private hjem, men også når han har kontaktet vores familier”, idet han har anført, at det ikke er korrekt. Han har i forbindelse med dette klagepunkt henvist til, at han alene har taget kontakt til ét familiemedlem til højskolens bestyrelsesformand. Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af dette udsagn, idet der har været tilstrækkelig dækning herfor. Pressenævnet har lagt vægt på, at [Klager] i klagen til nævnet selv har oplyst to tilfælde, hvor han har taget kontakt til familiemedlemmer til personer med tilknytning til højskolen. Begge tilfælde er gengivet under [Klager]s synspunkter ovenfor. Nævnet udtaler ikke kritik. -Troppede jævnligt op [Klager] har klaget over, at Vejle Amts Folkeblad i artiklen har skrevet, at han troppede ”jævnligt” op på højskolen. [Klager] har henvist til, at han bor i [Bynavn 2], og at højskolen er beliggende i Jylland, hvorfor det ikke er muligt, at han troppede jævnligt op. Det fremgår af artiklen, at den tidligere kursist ”udover at oprette en decideret hade-hjemmeside mod [Højskolen], troppede han jævnligt op på skolens matrikel”. Pressenævnet finder, at dette fremstår som Vejle Amts Folkeblads sammenfattende vurdering af de udtalelser, der fremgår af interviewet med [Person 1]. Pressenævnet finder, at Vejle Amts Folkeblad har haft tilstrækkelig dækning for denne vurdering. Nævnet har lagt vægt på, at brugen af ordet ”jævnligt” fremstår som en vurdering af omfanget, men ikke angiver, hvor mange gange [Klager] er mødt fysisk op på højskolen, og at [Klager] ikke har bestridt de situationer, som beskrives i sammenhæng med udsagnet om, at han jævnligt troppede op. Nævnet udtaler ikke kritik. -Stak af flere gange [Klager] har klaget over, at det fremgår, at han flere gange stak af, når politiet kom, og har henvist til, at dette kun er sket én gang i forbindelse med en generalforsamling på skolen i 2018. Vejle Amts Folkeblad har anført, at artiklen ikke indeholder ukorrekte oplysninger. Parterne har afgivet modstridende forklaringer for Pressenævnet. På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken udlægning der er den rigtige, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til spørgsmålet. Nævnet udtaler ikke kritik. -Næstformand for [Foreningen] [Klager] har anført, at det ikke er korrekt, at [Person 1] på tidspunktet for artiklen var næstformand i [Foreningen], idet det reelt var flere måneder siden, at [Person 1] stoppede som næstformand. [Klager] har henvist til, at [Person 1] havde besluttet at trække sig fra bestyrelsen og sin post som næstformand, da artiklen blev forfattet. Vejle Amts Folkeblad har bestridt, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger. Den påklagede artikel er udgivet den 3. oktober 2022. Det fremgår af [Foreningen]s hjemmeside, at der blev valgt ny bestyrelse den 6. oktober 2022, hvor [Person 1] ikke genopstillede til bestyrelsen som næstformand. Pressenævnet finder derfor, at oplysningen om, at [Person 1] på tidspunktet for artiklen var næstformand i [Foreningen], har dækning i de faktiske forhold og udtaler ikke kritik. -Tidligere elever [Klager] har anført, at han mener, at artiklen får det til at fremstå som om, at han har chikaneret alt og alle, når det fremgår, at det gik ud over ”tidligere elever”. Han har i den forbindelse anført, at han alene har kontaktet tidligere elever, der har ladet sig vælge til hverv i elevforening, repræsentantskab og i bestyrelsen. Af artiklen fremgår det, at: ”Først i 2019 lykkedes det for [Person 1] og fire andre at få et personligt tilhold. Det betød, at manden fik forbud mod at kontakte eller følge efter de fem personer. Problemet var bare, at så flyttede chikanen en tand længere ud. Nu gik det ud over personalet, andre bestyrelsesmedlemmer, repræsentantskabet og tidligere elever, forklarer [Stillingsbetegnelse]en. ” Pressenævnet finder, at dette udsagn, der udgør [Person 1]s vurdering, ikke giver indtryk af, at [Klager] har kontaktet eller chikaneret alle tidligere elever. Nævnet udtaler ikke kritik. -Fortsætter telefonopkald [Klager] har klaget over, at det fremgår, at han på trods af tilholdet – fortsætter med at foretage telefonopkald til de personer, der er omfattet af tilholdet. Han har henvist til, at han ikke er dømt for at tage kontakt via telefon til tilholdsbeskyttede. Vejle Amts Folke har afvist, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger. Det fremgår af artiklen, at [Person 1] udtaler, at ” Selv om vi har tilhold, fortsætter de ubehagelige mails og telefonopkald." Parterne har afgivet modstridende forklaringer for Pressenævnet. På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken udlægning der er den rigtige, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til spørgsmålet. Nævnet udtaler ikke kritik. -Politianmeldelse [Klager] har ligeledes klaget over, at Vejle Amts Folkeblad i artiklen ikke har nævnt, at [Klager] har indgivet politianmeldelse mod [Person 1] for at have begået ærekrænkelse og brudt sin tavshedspligt i forbindelse med et opslag på Facebook. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale. Pressenævnet finder, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at undlade denne oplysning om, at [Klager] har indgivet politianmeldelse mod [Person 1]. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om et interview med en tidligere [Stillingsbetegnelse], som [Klager] har et tilhold mod at kontakte. Det bemærkes hertil, at det fremgår af de vejledende regler om god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person, og at meddelelser herom som regel ikke bør bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side, jf. punkt C. 7. Nævnet udtaler ikke kritik. Forelæggelse [Klager] har klaget over, at Vejle Amts Folkeblad ikke har ladet ham komme til orde i artiklen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Det følger endvidere, at angreb og svar, hvor det er rimeligt, bør bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn. jf. punkt A. 3 og A. 4. Pressenævnet finder, at artiklen, herunder flere af den interviewede [Stillingsbetegnelse]s udtalelser, er af skadelig og krænkende karakter for [Klager]. Vejle Amts Folkeblad nævner ikke [Klager]s navn i artiklen, men nævner, at der er tale om en [Alder] mand, som har deltaget i et salsa-kursus på [Højskolen]. Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen ikke – for en bredere kreds – kan tjene til identificering af [Klager]. Oplysningerne i artiklen kan således ikke tjene til identificering, medmindre man i forvejen havde kendskab til konflikten mellem [Klager] og [Højskolen], herunder [Stillingsbetegnelse]en. Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for i den konkrete sag at udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad for ikke at have forelagt artiklen for [Klager]. Sådan som sagen er oplyst for Pressenævnet, finder nævnet ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad. Afgjort den 17. januar 2023