Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2023/9530@2023-06-28/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0979

Kritik for omtale af Helsingørs Kommunes køb af en stadion-lounge Frederiksborg Amts Avis bragte i februar måned en artikel om Helsingørs Kommunes køb af en stadion-lounge. Det blev i artiklen omtalt, at embedsmændene i kommunen havde advaret en direktør i kommunen om problemer ved aftalen, og at direktøren havde ignoreret advarsler om ulovligheder fra både embedsværket og Kammeradvokaten. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at kommunen ikke havde fået forelagt beskyldningerne. Frederiksborg Amts Avis havde i forbindelse med sagen erkendt flere af klagepunkterne. Pressenævnet fandt, at avisen havde tilsidesat god presseskik ved omtalen og udtalte kritik.

Helsingør Kommune ved [stillingsbetegnelse 1] [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Embedsmænd råbte vagt i gevær og meget mere afsløret i stadion-sagen ”, bragt den 6. februar 2023 på sn.dk og artiklen ” Embedsværk råbte vagt i gevær, mæglere handlede ikke uafhængigt og meget mere afsløret i aktindsigt ”, bragt den 7. februar 2023 i Frederiksborg Amts Avis, idet Helsingør Kommune mener, at god presseskik er tilsidesat. Helsingør Kommune har klaget over, at Frederiksborg Amts Avis har bragt ukorrekt information, at der ikke er udvist tilstrækkelig kildekritik, og at beskyldningerne ikke er blevet forelagt. 1 Sagsfremstilling Artiklen i Frederiksborg Amts Avis Frederiksborg Amts Avis bragte den 6. februar artiklen ” Embedsmænd råbte vagt i gevær og meget mere afsløret i stadion-sagen ” på sn.dk og artiklen ” Embedsværk råbte vagt i gevær, mæglere handlede ikke uafhængigt og meget mere afsløret i aktindsigt ” den 7. februar 2023 i sektion 2, side 4 i Frederiksborg Amts Avis. Artiklerne er indholdsmæssigt enslydende. Af artiklens underrubrik fremgår følgende: ”POLITIK: En omfattende aktindsigt afslører blandt andet hvordan embedsværket i Helsingør Kommune råbte vagt i gevær, da [stillingsbetegnelse 2] ignorerede kammeradvokatens rådgivning og i nogle tilfælde handlede i uoverensstemmelse med loven. ” Der er i artiklen indsat et billede af tilskuerrækkerne på Helsingør Stadion. Af billedteksten fremgår: ”Aktindsigten er kun et lille udsnit af den samlede dokumentation for stadion-sagen. ” Af artiklen følger: ”HELSINGØR: Grundejerne i Helsingør (GIH) er kommet i besiddelse af en større aktindsigt, der afslører flere kritisable forhold i stadion-sagen. Den omfattende aktindsigt afslører blandt andet, at mæglerne ikke handlede uafhængigt i sagen, samt en bekymrende e-mail fra embedsværket, hvor det fremgår, at [stillingsbetegnelse 2] [Person 2] ignorerede kammeradvokatens rådgivning, og i nogle tilfælde handlede i uoverensstemmelse med dansk lovgivning. Frederiksborg Amts Avis har fået udleveret den første del af de mere end tusind sider, der udgør den samlede aktindsigt. I slutningen af december sagde et meget snævert flertal i Byrådet bag lukkede døre ja til at smide 19 millioner kroner efter en stadion-lounge på Helsingørs 1. divisionsstadion. Loungen er ejet af den lokale entreprenør virksomhed [Entreprenørvirksomheden], som længe har været i konflikt med Helsingør Kommune, på grund af blandet andet fejl ved den del af byggeriet, som selskabet fik opført som ejerlejlighed. En detalje, der gør stadion-sagen særligt ekstraordinær er, at et køb til samme pris også var på Byrådets dagsorden bare tre dage forinden, hvor et flertal havde stemt imod forslaget. Det vil sige, at der ikke gik mere end 72 timer fra at sagen blev afvist af et snævert flertal i byrådssalen, til at den igen kom på dagsordenen og blev godkendt af et mindst lige så snævert flertal - efter byrådsmedlemmerne Person 3 [(Parti A)] og [Person 3] [(Parti A)] pludselig skiftede standpunkt eller undlod at stemme. Borgmester [Borgmesteren] [(Parti B)] har tidligere i Frederiksborg Amts Avis afvist, at der skulle være noget juridisk problem i, at sagen kom på Byrådets bord igen efter så kort tid. Der var ifølge hende tale om nye forhold indenfor den mellemliggende periode. 13 punkter Grundejerne i Helsingør har bedt om fuld aktindsigt i sagen, da de mener at sagen på mange måder er håndteret på besynderlig vis. Efter et par rykkere har GIH nu modtaget brudstykker af de foreliggende dokumenter fra kommunens jurist. Som nævnt tidligere i artiklen, har Frederiksborg Amts Avis fået udleveret et udsnit af de mere end tusind sider, der udgør den samlede aktindsigt. Det fremgår blandt andet i de mange dokumenter, at der er adskillige kritisable forhold i stadion-sagen, udover det der allerede er offentligt tilgængeligt. Eksempelvis har Helsingør Kommune ifølge dokumentationen ikke opkrævet forbrug, ejendomsskatter eller fællesudgifter i hele [Entreprenørvirksomheden]s ejerskab. Kommunen har også via e-mail rettet en direkte henvendelse til begge ejendomsmæglerfirmaer, hvor det fremgår at de ikke er blevet behandlet som uafhængige, i det de bliver takket for deres fælles input. Yderligere har embedsværket i Helsingør Kommune råbte vagt i gevær, da [stillingsbetegnelse 2] [Person 2] valgte at ignorere kammeradvokatens rådgivning og i nogle tilfælde handlede i uoverensstemmelse med loven. »Jeg ved godt, at [Person 2] sagde, at “det ikke kommer os ved, hvad han gør” og at “han selv tager ansvaret”. Men vi har jo ingen garanti for, at [Person 2] er ansat i Helsingør Kommune, hvis sagen på et senere tidspunkt rulles op i medierne/lander i byretten.« - lyder det blandt andet i mailen fra embedsværket. Det fremgår også i dokumenterne hvordan [Person 4], der er [Entreprenørvirksomheden]s direktør, personligt udpegede sin ejendomsmægler [Person 5] fra [Ejendomsmæglerfirmaet] til opgaven. Og det er blot fire af de i alt 13 punkter på resumeet for aktindsigten. Syv politikere klagede Efter sagen på den lukkede dagsorden den 19. og 22. december, sendte syv byrådsmedlemmer fra fem forskellige partier en klage med seks punkter til Ankestyrelsen. Klagen handler blandt andet om kommunalfuldmagtens begrænsninger af, hvordan man må bruge kommunale midler. Klagen blev indsendt af [Person 6] [(Parti C)] på vegne af byrådsmedlemmerne [Person 7] [(Parti D)], [Person 8] [(Parti D)] [Person 9] [(Parti E)], [Person 10] [(Parti E)], [Person 11] [(Parti F)] og løsgængeren [Person 12], der tidligere har været medlem af de [Parti B]. Klagen indeholder de syv lokalpolitikeres beskrivelse af beslutningsprocessen suppleret med de offentliggjorte referater, og ender ud med seks konkrete klagepunkter. Blandt punkterne stod der blandt andet; at der ikke var kommunal juridisk repræsentation til stede i byrådssalen ved det to møder, og at der blev indkaldt til et ekstraordinært byrådsmøde for at tage stilling til et forslag, der tre dage forud var blevet forkastet. Klagens øvrige punkter handler grundlæggende om, hvorvidt der var et lovligt og sagligt grundlag for at bruge 19 millioner kroner af kommunens midler på en stadion-lounge. Det fremgår også af det offentliggjorte materiale, at der var indhentet to forskellige vurderinger af loungens værdi. Den ene var fra RED Cusham Wakefield, der vurderede den såkaldte markedsværdi til at være mellem 14,8 og 16,4 millioner kroner, og den anden fra [Ejendomsmæglerfirmaet], der vurderede værdien til at være mellem 18.8 og 21.5 millioner kroner. ” Efter offentliggørelsen Artiklen ” Embedsmænd råbte vagt i gevær og meget mere afsløret i stadion-sagen ” blev i den digitale udgave på sn.dk den 22. februar 2023 opdateret. Af den opdaterede artikel fremgår: ”Rettelse: Denne artikel er rettet af redaktionen og afsnit fjernet, da der var ukorrekte påstande mod en navngiven ansat ved Helsingør Kommune. Ydermere blev den kritik der blev rejst i artiklen mod den navngivne person ikke forelagt relevante personer i Helsingør Kommune. SN.dk beklager fejlen” Der er i artiklen indsat et billede af tilskuerrækkerne på Helsingør Stadion. Af billedteksten fremgår: ”Aktindsigten er kun et lille udsnit af den samlede dokumentation for stadion-sagen”. Af den tilrettede artikel fremgår: ”Grundejerne i Helsingør (GIH) er kommet i besiddelse af en større aktindsigt, der afslører flere kritisable forhold i stadion-sagen. Frederiksborg Amts Avis har fået udleveret den første del af de mere end tusind sider, der udgør den samlede aktindsigt. I slutningen af december sagde et meget snævert flertal i Byrådet bag lukkede døre ja til at smide 19 millioner kroner efter en stadion-lounge på Helsingørs 1. divisionsstadion. Loungen er ejet af den lokale entreprenør virksomhed [Entreprenørvirksomheden], som længe har været i konflikt med Helsingør Kommune, på grund af blandet andet fejl ved den del af byggeriet, som selskabet fik opført som ejerlejlighed. En detalje, der gør stadion-sagen særligt ekstraordinær er, at et køb til samme pris også var på Byrådets dagsorden bare tre dage forinden, hvor et flertal havde stemt imod forslaget. Det vil sige, at der ikke gik mere end 72 timer fra at sagen blev afvist af et snævert flertal i byrådssalen, til at den igen kom på dagsordenen og blev godkendt af et mindst lige så snævert flertal – efter byrådsmedlemmerne Person 3 [(Parti A)] og [Person 3] [(Parti A)] pludselig skiftede standpunkt eller undlod at stemme. Borgmester [Borgmesteren] [(Parti B)] har tidligere i Frederiksborg Amts Avis afvist, at der skulle være noget juridisk problem i, at sagen kom på Byrådets bord igen efter så kort tid. Der var ifølge hende tale om nye forhold indenfor den mellemliggende periode. 13 punkter Grundejerne i Helsingør har bedt om fuld aktindsigt i sagen, da de mener at sagen på mange måder er håndteret på besynderlig vis. Efter et par rykkere har GIH nu modtaget brudstykker af de foreliggende dokumenter fra kommunens jurist. Som nævnt tidligere i artiklen, har Frederiksborg Amts Avis fået udleveret et udsnit af de mere end tusind sider, der udgør den samlede aktindsigt. Det fremgår blandt andet i de mange dokumenter, at der er adskillige kritisable forhold i stadion-sagen, udover det der allerede er offentligt tilgængeligt. Eksempelvis har Helsingør Kommune ifølge dokumentationen ikke opkrævet forbrug, ejendomsskatter eller fællesudgifter i hele [Entreprenørvirksomheden]s ejerskab. Syv politikere klagede Efter sagen på den lukkede dagsorden den 19. og 22. december, sendte syv byrådsmedlemmer fra fem forskellige partier en klage med seks punkter til Ankestyrelsen. Klagen handler blandt andet om kommunalfuldmagtens begrænsninger af, hvordan man må bruge kommunale midler. Klagen blev indsendt af [Person 6] [(Parti C)] på vegne af byrådsmedlemmerne [Person 7] [(Parti D)], [Person 8] [(Parti D)] [Person 9] [(Parti E)], [Person 10] [(Parti E)], [Person 11] [(Parti F)] og løsgængeren [Person 12], der tidligere har været medelm af de [Parti B]. Klagen indeholder de syv lokalpolitikeres beskrivelse af beslutningsprocessen suppleret med de offentliggjorte referater, og ender ud med seks konkrete klagepunkter. Blandt punkterne stod der blandt andet; at der ikke var kommunal juridisk repræsentation til stede i byrådssalen ved det to møder, og at der blev indkaldt til et ekstraordinært byrådsmøde for at tage stilling til et forslag, der tre dage forud var blevet forkastet. Klagens øvrige punkter handler grundlæggende om, hvorvidt der var et lovligt og sagligt grundlag for at bruge 19 millioner kroner af kommunens midler på en stadion-lounge. Det fremgår også af det offentliggjorte materiale, at der var indhentet to forskellige vurderinger af loungens værdi. Den ene var fra RED Cusham Wakefield, der vurderede den såkaldte markedsværdi til at være mellem 14,8 og 16,4 millioner kroner, og den anden fra [Ejendomsmæglerfirmaet], der vurderede værdien til at være mellem 18.8 og 21.5 millioner kroner. ” Helsingør Kommunes klage er modtaget i Pressenævnet den 10. februar 2023. 2 Parternes synspunkter 2.1 Helsingør Kommunes synspunkter Korrekt information, kildekritik og forelæggelse Helsingør Kommune har anført, at artiklen indeholder ukorrekt information, at der ikke er udvist tilstrækkelig kritik over for nyhedskilderne, at beskyldningerne ikke er blevet forelagt for kommunen, og at der ikke er skelnet mellem, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er subjektive kommentarer fra en part i sagen. Artiklen indeholder injurierende beskyldninger mod [stillingsbetegnelse 2], [Person 2], og hans rolle i sagen, og Helsingør Kommune har i den forbindelse henvist til følgende uddrag fra artiklen: ”Yderligere har embedsværket i Helsingør Kommune råbte vagt i gevær, da [stillingsbetegnelse 2] [Person 2] valgte at ignorere kammeradvokatens rådgivning og i nogle tilfælde handlede i uoverensstemmelse med loven. ” Påstanden om, at [stillingsbetegnelse 1] skulle have ignoreret Kammeradvokatens rådgivning og have handlet i uoverensstemmelse med lovgivningen, er ikke korrekt. Dette fremgår også af et notat udarbejdet af Kammeradvokaten, hvor det afvises, at der er handlet i strid med lovgivningen. Notatet var en del af de dokumenter, der blev udleveret i aktindsigten, og det burde derfor ikke være undsluppet journalistens opmærksomhed, hvis journalisten havde studeret aktindsigten i stedet for at lægge sig op ad andre kilders fortolkning af materialet. Baggrunden for artiklen er, at lokale erhvervsfolk har dannet en grundejerforeningen, der hedder Grundejerne i Helsingør. Foreningen har interesseret sig for forskellige aspekter af byggeriet af et nyt stadion, og kommunen har i den forbindelse besvaret en aktindsigt ved at offentliggøre 2-3.000 sider aktindsigt på kommunens hjemmeside. Grundejerforeningen afholdt et pressemøde, hvor de blandt andet fremlagde et ark med 13 spørgsmål og antagelser, som foreningen havde gjort sig på baggrund af en gennemgang af aktindsigten. Helsingør Kommune har anført, at Frederiksborg Amts Avis ikke har været kritiske over for grundejerforeningen som nyhedskilde, og at avisen ikke har gjort det klart, hvad der er subjektive kommentarer og tolkninger fra en part, der er kilde til oplysningerne. Beskyldningerne i artiklen er endvidere ikke blevet forelagt for kommunen. Det fremgår af artiklen, at avisen har fået udleveret dele af den omtalte aktindsigt, men hvis avisen havde forelagt beskyldningerne, havde kommunen ikke alene haft lejlighed til at afvise anklagen, men ville ligeledes have kunnet oplyse avisen om, at den fulde aktindsigt var tilgængelig på kommunens hjemmeside før det pressemøde, som grundejerforeningen afholdt. Helsingør Kommune har afslutningsvist anført, at kommunen forventer, at der ud over en rettelse i den digitale udgave også bringes en rettelse i den trykte avis på Helsingør-siderne. 2.2 Frederiksborg Amts Avis’ synspunkter Korrekt information, kildekritik og forelæggelse Frederiksborg Amts Avis har anført, at sagen omhandler Helsingør Stadion og ikke mindst loungen. En sag, der har stået på i flere år, og som har været omtalt i talrige artikler i Frederiksborg Amts Avis. Artiklen er således en forlængelse af en artikelrække, der har beskrevet sagen og udviklingen nøje. Journalisten havde fået udleveret en delafgørelse i en aktindsigt, som grundejerforeningen havde modtaget fra kommunen. Grundejerforeningen havde sorteret i den fulde aktindsigt og fremlagde sin konklusion på et lokalt pressemøde. Aktindsigten blev først senere offentliggjort i fuldt omfang på kommunens hjemmeside. Artiklen baserer sig således alene på de oplysninger, der er fremkommet ved den del af aktindsigten, som Frederiksborg Amts Avis havde fået fra grundejerne. Frederiksborg Amts Avis har endvidere anført, at det er helt efter bogen, at avisen dækker et pressemøde, som Grundejerne i Helsingør indbyder til, og at avisen omtaler nogle af de elementer af aktindsigten, som foreningen fremlægger. Frederiksborg Amts Avis har videre bemærket, at det er af offentlig interesse at omtale, at ledende embedsfolk i Helsingør Kommune undervejs i sagsforløbet rejser tvivl om den måde, som et medlem af kommunens direktion agerer, og om hvor meget der lyttes til både administrationen og juridiske eksperter. Frederiksborg Amts Avis har i den forbindelse bemærket, at dette gælder uanset den senere afgørelse fra Kammeradvokaten om lovligheden af kommunens ageren i sagen. Frederiksborg Amts Avis har anført, at det påklagede citat: ”Yderligere har embedsværket i Helsingør Kommune råbte vagt i gevær, da [stillingsbetegnelse 2] [Person 2] valgte at ignorere kammeradvokatens rådgivning og i nogle tilfælde handlede i uoverensstemmelse med loven”, er en gengivelse af embedsfolkenes bekymring og ikke en redaktionel vurdering af sagen. Frederiksborg Amts Avis medgiver imidlertid, at der i citatet ikke tages de nødvendige forbehold i forhold til, at de dokumenter, som grundejerforeningen fremlægger, er sorteret af foreningen, og at foreningen er klare pater i sagen, og at avisen derfor burde have forholdt sig kritisk til sorteringen og gøre det tydeligt for læserne, at det ikke er det fulde billede. Frederiksborg Amts Avis har henvist til, at sætningen i stedet burde være formuleret således: ”Yderligere har en ledende embedsmand i Helsingør Kommune i en mail råbt vagt i gevær, da [stillingsbetegnelse 2] [Person 2] ifølge embedsmanden valgte at ignorere kammeradvokatens rådgivning undervejs i sagsforløbet. Embedsmanden udtrykte ligefrem bekymring for om kommunen i nogle tilfælde handlede i uoverensstemmelse med loven. ” Frederiksborg Amts Avis har endvidere beklaget, at mediet ikke har forelagt indholdet for Helsingør Kommune, så kommunen kunne besvare beskyldningerne fra grundejerforeningen. Dette skyldes en fejl i redigeringsprocessen. Frederiksborg Amts Avis har oplyst, at artiklen ligeledes er tilgængelig på sn.dk, og at artiklen i den digitale udgave er rettet. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. Kompetence Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag. Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. God presseskik Korrekt information, kildekritik og forelæggelse Helsingør Kommune har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, at der ikke er udvist tilstrækkelig kritik over for nyhedskilderne, at beskyldningerne ikke er blevet forelagt, og at der ikke er skelnet mellem, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er subjektive kommentarer fra en part i sagen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A. 1, A. 2, A. 3 og A. 5. Af artiklen fremgår det blandt andet: ”Yderligere har embedsværket i Helsingør Kommune råbte vagt i gevær, da [stillingsbetegnelse 2] [Person 2] valgte at ignorere kammeradvokatens rådgivning og i nogle tilfælde handlede i uoverensstemmelse med loven. ” På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Frederiksborg Amts Avis har erkendt, at der i det omtalte citat ikke er taget de nødvendige forbehold for, at den kilde, der har udlagt materialet, som omtalen er baseret på, er part i sagen, og at beskyldningerne ikke er blevet forelagt for kommunen. Uanset, om det omtalte notat fra Kammeradvokaten har været tilgængeligt for Frederiksborg Amts Avis, finder Pressenævnet, at Frederiksborg Amts Avis ikke har foretaget tilstrækkelig kontrol og efterprøvelse af de bragte oplysninger eller udvist tilstrækkelig kildekritik ved uden yderligere research at gengive grundejerforeningens fund fra aktindsigten. Nævnet har lagt vægt på, at det ikke tydeligt fremgår af artiklen, at der er tale om en kilde, der er part i sagen, og som har udvalgt og sorteret de fremlagte oplysninger, og at det således ikke nødvendigvis er det fulde billede, der præsenteres. Nævnet finder herudover, at artiklen indeholder beskyldninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for Helsingør Kommune og medarbejdere i kommunen, og som derfor burde være forelagt for disse. Det kan ikke ændre herpå, at sagen tidligere har været omtalt i andre artikler i mediet, og at der efterfølgende er foretaget en rettelse af den digitale udgave af artiklen. Nævnet udtaler kritik. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Frederiksborg Amts Avis at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Frederiksborg Amts Avis [underrubrik] Kritik for manglende efterprøvelse af oplysninger, manglende kildekritik og manglende forelæggelse [tekst] Frederiksborg Amts Avis omtalte i februar måned en sag om kritisable forhold i forbindelse med Helsingør Kommunes køb af en stadion-lounge. Artiklen omtalte blandt andet, at embedsmænd i kommunen havde advaret [stillingsbetegnelse 2], og at denne havde ignoreret embedsværket og Kammeradvokatens rådgivning. Artiklen omtalte, at oplysningerne var kommet frem i en aktindsigt, som foreningen Grundejerne i Helsingør (GIH) var kommet i besiddelse af. Helsingør Kommune klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, at avisen ikke havde været kritiske over for, at oplysningerne fra aktindsigten blev præsenteret af en part i sagen, og at kommunen ikke var blevet forelagt beskyldningerne. Pressenævnet kritiserer Frederiksborg Amts Avis for ikke at efterprøve oplysningerne, for ikke at udvise tilstrækkelig kildekritik og for ikke at forelægge beskyldningerne i artiklen for kommunen. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse i den trykte avis Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse. Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet. Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet. Offentliggørelse i den digitale udgave Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelses-tekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet. Afgjort den 22. juni 2023

Versioner

1. 2023-06-28