Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2023/9760@2023-10-05/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03944

Helsingør Dagblad får ikke kritik for billedbrug Helsingør Dagblad bragte i marts en artikel, som omhandlede en kvinde, der havde været udsat for overgreb som barn. I artiklen fremgik øverst et billede af den pågældende kvinde på en gade i byen, hvor hun boede. En virksomhed klagede til Pressenævnet over, at virksomhedens facade og udhængsskilt fremgik af billedet i artiklen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Helsingør Dagblad for brugen af det pågældende billede. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at billedet, der var taget på en offentligt tilgængelig vej, ikke viste forhold, der var egnede til at krænke virksomheden, ligesom virksomheden ikke var omtalt i artiklen.

[Klager] ved [Ejeren] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Person 1] var udsat for overgreb som barn: - Det var det sværeste skridt, jeg nogensinde har taget, da jeg gik ind i det rum ” bragt den 14. marts 2023 på helsingordagblad.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at et billede af [Klager]s facade og udhængsskilt indgår i artiklen. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Helsingør Dagblad bragte den 14. marts 2023 på helsingordagblad.dk artiklen ” [Person 1] var udsat for overgreb som barn: - Det var det sværeste skridt, jeg nogensinde har taget, da jeg gik ind i det rum ”. Af artiklens underrubrik fremgår: ”[Person 1] ved kun alt for godt, hvad det vil sige at komme ud på den anden side af et hårdt psykiatrisk forløb, men langt fra være færdigbehandlet. ” Der er i artiklen indsat et billede af [Person 1], der står på [Gadenavn] i [Bynavn]. I baggrunden fremgår en del af gaden, herunder facaden på [Klager] samt [Klagers]s udhængsskilt. Af billedteksten fremgår ”[Person 1] finder også ro i naturen, hvor hverdagen kan gå stille for sig. ” Af artiklen fremgår blandt andet: ”[BYNAVN]: I mange år har [Alder] [Person 1] benægtet de senfølger, der har plaget hende efter et overgreb, der blev begået på hende, da hun var lille. PTSD, flashbacks og skyldfølelse er nogle af de udfordringer, der med årene har hobet sig op. Til sidst måtte [Person 1] give efter for senfølgerne og søge hjælp i psykiatrien. Men her gælder tilbuddene kun i en begrænset tid, så efter et intensivt forløb i Center for Seksuelt Misbrugte måtte [Person 1] selv finde vejen videre. Det gjorde hun med hjælp fra fællesskabet Spor. Senfølger er noget man lever med I de tidlige teenageår oplevede [Person 1] en distancering mellem krop og sind, som hun ikke forstod. Men da hun ikke længere kunne fortrænge det, blev hun ramt af en mur af skyld. - I gymnasiet fik jeg flashbacks, da min egen seksualitet skulle udvikles. Jeg kunne ikke være i det, fortæller [Person 1]. Livet med senfølger er en daglig kamp, hvor livet skal tilrettelægges, så det giver mening for [Person 1]. Hun kan kun arbejde 18 timer om ugen. - Du er i alarmberedskab hele tiden, forklarer hun. Et fællesskab ingen ønsker at være en del af Med en familie der skulle tages hensyn til, vidste [Person 1], at hun var nødt til at tage hånd om sine senfølger. Så efter opfordring fra sine nærmeste tog [Person 1] til "Synlighedsdagene" i København, hvor hun stødte på landsforeningen ’Spor’. Spor skaber fællesskab for folk med senfølger efter seksuelle overgreb. - Det sværeste skridt jeg nogensinde har taget, var da jeg gik ind i det rum. For det var et fællesskab, jeg ikke ønskede at være en del af, fortæller [Person 1]. Det er [Person 2] og [Person 3], der oprettede Spor i [Bynavn] tilbage i maj 2022. De er selv ofre for overgreb. - Det er også selvhjælp, for vi gør det, vi i bund og grund ønsker nogen gjorde for os, fortæller [Person 2]. Spor i [Bynavn] mødes to gange om måneden. Torsdag den 16. marts afholder de cafémøde på [Navn på cafe] i [Bynavn], hvor der er et foredrag med et menneske, der lever med senfølger. […]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 3. maj 2023. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at virksomheden ved flere lejligheder har klaget over Helsingørs Dagblads forsøg på at koble uro og ballade i gadebilledet sammen med [Klager]. [Klager] har bemærket, at det i de fleste tilfælde er uro i nærheden af [Klager], men uanset om det er tidligere gæster eller afviste personer eller forbipasserende, så er det som oftest billeder af [Klager]s facade, som anvendes i artiklerne. [Klager] har anført, at den påklagede artikel intet har med nattelivet at gøre, men at et billede af [Klager]s facade igen skal med og oven i købet med [Klager]s udhængsskilt (en stjerne) centreret i billedet. [Klager] har anført, at virksomheden mener, at det efterhånden minder om chikane. 2.2 Helsingør Dagblads synspunkter Helsingør Dagblad har anført, at det er mediets opfattelse, at de ikke har overtrådt god presseskik, hverken i forhold til den påklagede artikel eller i de mange øvrige artikler, som mediet med jævne mellemrum bringer, og hvori [Klager]s navn indgår. Helsingør Dagblad har anført, at det er en vigtig del af et lokalmedies opgave at skildre uroligheder og vold i nattelivet, da tryghed eller mangel på samme naturligvis er et emne af klar offentlig interesse. Da [Klager] er [Bynavn]s eneste diskotek, giver det sig selv, at ballade i nattelivet ofte finder sted på eller i nærheden af diskoteket. Helsingør Dagblad har i den forbindelse henvist til en række artikler bragt på mediets hjemmeside som eksempler på denne dækning. Helsingør Dagblad har bemærket, at de med andre ord laver lokaljournalistik baseret på troværdige kilder og fakta fra blandt andre Nordsjællands Politi. For så vidt angår billedet i den påklagede artikel har Helsingør Dagblad bemærket, at mediet stiller sig uforstående over for [Klager]s kritik. Fotoet og historien handler om en kvinde fra [Bynavn], der står frem med en sårbar historie. Hun står ved et ret trafikeret gadehjørne, og der er hverken fokus på eller nævnt et ord om [Klager]. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen. God presseskik [Klager] har klaget over, at virksomhedens facade og udhængsskilt fremgår på et billede i den påklagede artikel. Pressenævnet bemærker, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder og offentliggør billeder af denne art, selv om de pågældende ikke har samtykket hertil. Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår. Pressenævnet finder, at anvendelsen af billedet, hvor [Klager]s facade og udhængsskilt fremgår, ikke kan anses for at være krænkende for [Klager]. Nævnet har lagt vægt på, at det anvendte billede, der er taget på en offentligt tilgængelig vej, ikke viser forhold, der er egnede til at krænke [Klager], ligesom artiklen ikke omtaler [Klager], hvis udhængsskilt der ikke er fokus på i billedet. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 26. september 2023

Versioner

1. 2023-10-05