Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2024/10160@2024-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - retsfortabende passivitet - genoptagelse - medhold

J.nr. 24-84674 En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev nægtet adgang til en bar (indklagede). Ligebehandlingsnævnet havde tidligere truffet afgørelse i sagen den 6. juni 2018. Ved den tidligere afgørelse fastslog nævnet, at klager havde udvist retsfortabende passivitet og dermed havde fortabt retten til at gøre et eventuelt krav gældende som følge af påstået ulovlig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Nævnet har siden ændret sin tidligere praksis ved den principielle afgørelse i sagsnr. 22-48184, hvor nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet vurderede herefter, at særlige grunde talte for at genoptage sagen med henblik på at realitetsbehandle klagen over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Klager havde fremlagt en videooptagelse, hvor indklagedes dørmand havde udtalt, at årsagen til afvisningen, ved indgangen til baren, bl.a. var fordi der havde været ”tendenser til uro med udlændinge” og ”uroligheder med mørke”. Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at princippet om ligebehandling ikke var blevet krænket, da indklagede nægtede klager adgang til baren. Klager fik derfor medhold i, at han var blevet udsat for forskelsbehandling. Klager havde fortsat fortabt retten til at få tilkendt en godtgørelse.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev afvist ved indgangen til indklagede bar. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev nægtet adgang til den indklagede bar. Sagsfremstilling Den 30. oktober 2017 indgav klager en klage til Ligebehandlingsnævnet. Klagen angik forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev afvist ved indgangen til indklagede. Ligebehandlingsnævnet traf den 6. juni 2018 afgørelse i sagen. Sagen blev behandlet under j.nr. 2017-6811-59589. Ved afgørelsen vurderede nævnet, at klager havde udvist retsfortabende passivitet og dermed havde fortabt retten til at gøre et eventuelt krav gældende som følge af påstået ulovlig forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse. Nævnet tog ikke stilling til, om klager havde været udsat for diskrimination. Af afgørelsens sagsfremstilling fremgår følgende: ” Sagsfremstilling En gruppe af fem mandlige gæster med udenlandsk klingende navne ankom til den indklagede bar den 11. september 2016 kl. ca. 01:45. Klager var en del af gruppen, som blev afvist i døren til baren. Klager har fremlagt videooptagelse af episoden. Af samtalen mellem dørmændene og gruppen kan følgende udledes: Dørmand: ”…Fordi der desværre har været tendenser til uro med udlændinge her for nylig. ” Gæst: ”Så det er det, du siger? ” Dørmand: ”Ja. ” Gæst: ”Men jeg er ikke udlænding. Men det er det, du siger. Du siger ordret, at vi kommer ikke ind, fordi vi er udlændinge. ” Dørmand: ”Nej. Jeg siger ikke, at det er derfor. ” Gæst: ”Sig lige hvorfor, at vi ikke kommer ind. Vi er fucking politibetjente. Jeg vil gerne høre, hvorfor du siger, vi ikke kommer ind. ” Dørmand: ”Din attitude. Den attitude du har lige nu, er nok. Det viser mig bare, at…” Gæst: ”Nej nej nej. Du kom hen, og så sagde du, at fordi vi er udlændinge, så kommer vi ikke ind i dag. ” … Gæst: ”Han siger ordret: Du kommer ikke ind, fordi du er udlænding. ” Dørmand: ”Jeg ved godt, at du optager. Det er begrundet mistanke om uroligheder. ” Gæst: ”Begrundet mistanke? ” Dørmand: ”Det er begrundet mistanke om uroligheder. Der har været nogle uroligheder før med mørke. ” … Dørmand: ”Jeg har rigtig mange kammerater, som er både arabere, tyrkere og bosniere. ” Gæst: ”Jeg har også mange hvide kammerater. Også mange af dem jeg arbejder med til daglig. ” … Gæst: ”Manden forsvarer det ikke. Han er fucking bundracist. Man kommer ikke ind, fordi man er mørk. Og det siger han ordret. Vi har det på optagelse. ” Gæst: ”Du kan smadre mig på et sekund…” Gæst: ”Kan du smadre ham i den orange trøje? Han er politibetjent. Kan du? Han er politibetjent. Du må gerne prøve. Bare prøv. ” … Gæst: ”Det hjælper ikke det her. Det skal tages på politisk plan. De afviser os direkte, som han sagde, fordi, at der har været problemer med andre udlændinge. Vi er ikke udlændinge. Vi er danske statsborgere alle sammen. Vi har lidt mørkere farve, end han har. ” Dørmand: ”Det er mig, der føler mig utryg ved at lukke jer ind. ” Gæst: ”Hvorfor føler du dig? Vi stod stille og rolige i køen. ” …” Klagen er indbragt for nævnet den 30. oktober 2017. ” Af parternes bemærkninger fremgår følgende: Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling ved at blive nægtet adgang til den indklagede bar med henvisning til sin etniske oprindelse, herunder hudfarve. Han ønsker en godtgørelse. Klager blev nægtet adgang til baren med begrundelserne: ”det er fordi, i har den forkerte farve”, ”der er nogle mørke personer, der har lavet ballade i dag”, ”fordi der desværre har været tendenser til uro med udlændinge her for nylig” og ”der har været nogle uroligheder før med mørke”. Det fremgår klart og tydeligt af videooptagelsen. De fem mænd var fint klædt på tilsvarende de etnisk danske gæster i køen til baren. De opførte sig pænt og udviste ikke utilbørlig adfærd. Dørmanden henvendte sig til de fem mænd få sekunder efter, at de havde stillet sig bagerst i køen til baren. Før den ene mand begyndte at videooptage hændelsesforløbet, sagde den ene dørmænd til dem: ”Drenge, jeg kan desværre ikke lade jer komme ind i dag”. Efter anmodning om en begrundelse herfor, svarede dørmanden: ”Det er fordi, I har den forkerte farve. Der er nogle mørke personer, der har lavet ballade i dag”. Klager har i klagen gengivet uddrag af samtalen. Klager afviser indklagedes oplysning om, at han fremstod beruset og med en konfliktsøgende og negativ attitude. Det er udtryk for direkte forskelsbehandling, at klager blev nægtet adgang til den indklagede bar med henvisning til sin etniske oprindelse, hvorfor indklagede klart har tilsidesat princippet om ligebehandling. Der er ikke nogen lovbestemt klagefrist i forhold til at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet. Klager har ikke udvist retsfortabende passivitet. Han har henvist til Ligebehandlingsnævnets kendelse nr. 9280 af 21/03/2017 [j.nr. 2015-6810-43046], hvor den pågældende klager havde udvist retsfortabende passivitet ved at have indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet mere end fire år efter pågældende klagers afskedigelse. Det er en særdeles ydmygende og ubehagelig oplevelse at blive udsat for diskrimination sammenholdt med det forhold, at det er de færreste borgere i Danmark, som kender til Ligebehandlingsnævnet. Det er for nærværende sag uvedkommende, at en af de fem klagere førte valgkamp, ligesom indklagedes opfattelse af, at klager ikke har påvist noget troværdigt forhold, der kan forklare, hvorfor klager ventede til den 30. oktober 2017 med at indgive en klage til Ligebehandlingsnævnet, er irrelevant. Klager er ikke underlagt et troværdighedskrav. Han skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin etnicitet, hvorefter det er indklagede, der skal løfte bevisbyrden for, at der ikke var tale om forskelsbehandling. Det forhold, at indklagede driver en privat virksomhed, fritager ikke for overholdelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises fra behandling i Ligebehandlingsnævnet, idet bedømmelse af sagen kræver mundtlig bevisførelse. Indklagede afviser også, at klager blev afvist på grund af sin etniske oprindelse. Indklagede forskelsbehandler ikke på grund af race, hudfarve eller etnisk oprindelse. Klagen blev indleveret mere end et år efter hændelsen fandt sted og er anvendt i forbindelse med en valgkamp. Indlevering af klagen vedrørende en hændelse, der fandt sted mere end et år tidligere er reelt begrundet i, at den ene klager anvendte hændelsen og klagesagen som et led i sin valgkamp. Hvis klager reelt anså sig for krænket i forbindelse med hændelsen den 11. september 2016, er der ikke påvist et troværdigt forhold, der kan forklare, hvorfor klager ventede så længe med at indgive klage til Ligebehandlingsnævnet. Klagers udsagn om, at han ikke er underlagt et troværdighedskrav, taler vel nærmest for sig selv. Den reelle årsag til indleveringen af klagen er ikke, at klager i situationen konkret følte sig krænket. Det er ikke et spørgsmål om klagefrister eller passivitet. Det er et spørgsmål om, hvorvidt der er realitet i selve klagen. Videooptagelsen viser et forløb, hvor to personer af indklagedes vagtpersonale er filmet sammen med en ubestemt gruppering af personer uden, at det nærmere er identificeret, om denne gruppering omfatter klager. Hverken videooptagelsen eller klagers delvise udskrift heraf kan indgå i bedømmelsen af sagen. Såfremt dette materiale skal inddrages, vil det forudsætte vidneforklaringer af såvel de to personer fra indklagedes vagtpersonale som af klager. Der er tale om et brudstykke af et længere forløb. Forholdet kan ikke vurderes uden at inddrage hele hændelsesforløbet, herunder navnlig hændelsesforløbet, der førte frem til det tidspunkt, hvor videooptagelsen blev igangsat. En sådan bevisførelse kan ikke ske for Ligebehandlingsnævnet, hvorfor nævnet ikke kan behandle sagen. Indklagede bestrider, at der kan udledes de sætninger af videooptagelsen, der er fremført af klagers udskrift. Lydkvaliteten på videooptagelsen er meget ringe, og selv ved gentagne afspilninger, er det vanskeligt at høre præcis, hvad der bliver sagt. Vagtpersonalets udtalelser er kun svagt hørbare som følge af, at vagtpersonalet ikke står tæt på den mobiltelefon, der blev anvendt til optagelsen. Det er primært kun klagernes udtalelser, der går igennem på optagelsen. Det, der kan udledes af videooptagelsen, er, at den gruppering, der står samlet omkring vagtpersonalet, vedvarende vender tilbage til et tema om, at grupperingen ikke kan få adgang, fordi de er udlændinge. Det fremstår tydeligt, at grupperingen bevidst vender tilbage til temaet i et forsøg på at fremprovokere udtalelser fra vagtpersonalet. Navnlig en af personerne anvender gentagne gange en formulering om, at grupperingen ikke kan komme ind, fordi de er udlændinge i et forsøg på at få vagtpersonalet til at gentage formuleringen eller på anden måde bekræfte udtalelsen. Klagerne virkede berusede og havde en konfliktsøgende og negativ attitude. Dette bekræftes for så vidt af videooptagelsen. Der var desuden et forløb forud for det tidspunkt, hvor videooptagelsen blev sat i gang, hvor vagtpersonalet vurderede gruppen og nægtede at give adgang som følge af deres adfærd. Vagtpersonalet var så utrygt ved gruppens adfærd og situationen i sin helhed, at det var nødvendigt at have to vagter stående alene for at håndtere grupperingen. Indklagedes adgangskontrollerende personale foretager altid en konkret vurdering af hver enkelt gæst baseret på gæstens ageren og attitude på det tidspunkt, hvor gæsten ønsker adgang. Indklagede foretager også løbende kontrol med de gæster, som har fået adgang til stedet vurderet på gæsternes opførsel og relationer til de øvrige gæster. Der forekommer jævnligt situationer, hvor en gæst bliver meddelt, at vedkommende ikke kan få adgang til baren, hvis det adgangskontrollerende personale konkret skønner, at gæsten udviser en attitude og en adfærd, som kan skabe utryghed hos de øvrige gæster. Vagtpersonalet skønnede i den konkrete situation, at klager og gruppen havde en sådan konfliktsøgende adfærd, at det ikke var trygt for hverken vagtpersonalet eller de øvrige gæster, at give klagerne adgang til baren. Indklagede driver en privat virksomhed og vælger selv, hvilke gæster, der skal have adgang til baren. Indklagede er en bar med et koncept, der rummer forskellighed. Det er indklagedes koncept at samle alle typer af adgangssøgende gæster. Af afgørelsens begrundelse fremgår følgende: Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse. Klager blev afvist ved indgangen til den indklagede bar den 11. september 2016. Klagen blev indgivet til Ligebehandlingsnævnet den 30. oktober 2017. I sager af denne karakter må det som udgangspunkt formodes og dermed kunne forventes af den vedkommende bar, at en person, der anser sig som forskelsbehandlet på grund af race og/eller etnisk oprindelse, klager umiddelbart i forbindelse med afvisningen eller i hvert fald inden for en rimelig kort tid herefter. På baggrund af den tid, der er gået fra afvisningen ved indgangen til baren og dermed det tidspunkt, klager havde eller burde have kendskab til et eventuelt krav efter lov om etnisk ligebehandling, og til klagens indgivelse, vurderer nævnet, at klager har udvist en sådan passivitet, at han den 30. oktober 2017, hvor klagen blev indgivet til nævnet, var afskåret fra at gøre et eventuelt krav gældende. Klager får derfor ikke medhold i klagen. ” Den 13. april 2023 sendte Ligebehandlingsnævnet følgende brev til klager: ”… Ligebehandlingsnævnet har ved et principielt møde den 1. marts 2023 ændret sin praksis om retsfortabende passivitet. Nævnet har nu fastslået, at eventuel udvist retsfortabende passivitet ikke afskærer en klager fra at få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt vedkommende har været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Retsfortabende passivitet kan herefter alene få betydning ved spørgsmålet om krav på en godtgørelse i tilfælde af ulovlig forskelsbehandling. Da nævnet har ændret den praksis, som din klage blev afgjort efter, har du mulighed for at anmode om genoptagelse af din sag. …” Den 13. april 2023 anmodede klager Ligebehandlingsnævnet om at genoptage sagen. Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet anledning for at foretage yderligere partshøring af sagens parter. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at sagen skal genoptages. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Spørgsmålet om genoptagelse: Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor. En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse. Klager indbragte den 30. oktober 2017 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev nægtet adgang til den indklagede bar. Ligebehandlingsnævnet fastslog ved afgørelse af 6. juni 2018, at klager havde udvist retsfortabende passivitet, og at hans eventuelle krav på godtgørelse som følge af påstået ulovlig forskelsbehandling var bortfaldet. Klager fik med denne begrundelse ikke medhold i klagen. Ved afgørelsen tog nævnet i overensstemmelse med nævnets hidtidige praksis om retsfortabende passivitet ikke stilling til, om klager var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven. Der gælder imidlertid ikke på Ligebehandlingsnævnets område en klagefrist, som kan afskære en klager fra at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling som følge af den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse. Nævnet har på den baggrund ændret sin tidligere praksis ved den principielle afgørelse i sagsnr. 22-48184, hvor nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet fastslog også, at reglerne om passivitet ikke afskar klageren fra at få behandlet sin klage over forskelsbehandling som følge af den tid, der var forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse. Nævnet vurderer herefter, at særlige grunde taler for at genoptage sagen med henblik på at realitetsbehandle klagen over forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse. Nævnet genoptager derfor sagen. Spørgsmålet om forskelsbehandling: Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat. Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Klager har oplyst, at han den 11. september 2016 ankom til den indklagede bar sammen med fire andre personer. Af den fremlagte videooptagelse fremgår det, at klager blev afvist ved indgangen til den indklagede bar, og at en dørmand fra den indklagede bar bl.a. udtalte, at der havde været ”tendenser til uro med udlændinge” og ”uroligheder med mørke”. Klager har herved påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hans race og/eller etniske oprindelse var årsagen til, at han blev nægtet adgang til den indklagede bar. Det er herefter indklagede, der skal løfte bevisbyrden for, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Nævnet vurderer, at indklagede hverken med de mere generelle oplysninger om indklagedes praksis for adgangskontrol eller med henvisning til gruppens adfærd har løftet bevisbyrden for, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Klager får derfor medhold i, at han har været udsat for forskelsbehandling. Godtgørelse Der gælder ikke på Ligebehandlingsnævnets område en klagefrist, som kan afskære en klager fra at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling som følge af den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse. Hvis en klager har udvist retsfortabende passivitet, fortaber klager retten til at gøre et eventuelt krav på godtgørelse gældende som følge af ulovlig forskelsbehandling. Det er nævnets vurdering, at klager ved at indbringe en klage den 30. oktober 2017 over forskelsbehandling, der er sket den 11. september 2016, har udvist retsfortabende passivitet. Klager har derfor fortabt retten til at få tilkendt en godtgørelse. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling • § 2 om lovens anvendelsesområde • § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 om delt bevisbyrde • § 9 om godtgørelse

Versioner

1. 2024-12-21