Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - påklædning - afvisning
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2024/10162@2024-12-21/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - påklædning - afvisning
J.nr. 24-27532 En kvinde (klager), som var ansat ved indklagede, klagede over forskelsbehandling på grund af race, religion og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med udtalelser fra kvindens kollegaer. Der var i sagen ikke oplysninger, der gav anledning til at tro, at kvinden i forbindelse med udtalelserne var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race, religion og/eller etnisk oprindelse. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race, religion og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med udtalelser fra klagers kollegaer. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab. Sagsfremstilling Klager, som bærer tørklæde, var ansat i en stilling ved indklagede. Klager har oplyst, at hun efter to uger i stillingen blev informeret af sin afdelingsleder om, at to andre ansatte var bange for klager. Klager har videre oplyst, at hun adspurgte afdelingslederen om årsagen til denne frygt, men at hverken afdelingslederen eller direktøren i det indklagede selskab kunne give klager et klart svar. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. februar 2024. Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race, religion og etnisk oprindelse i forbindelse med kollegaernes udtalelser. Klager er en tørklædebeklædt kvinde, som taler flydende dansk og altid har ydet en effektiv indsats på sin arbejdsplads. Klager blev under sit ansættelsesforhold ikke behandlet lige med de andre ansatte i forhold til fordelingen af arbejdsopgaver. Klager gør gældende, at behandlingen af hende var baseret på hendes race og udseende. Situationen har såret klager dybt, og hun har en stærk mistanke om, at den relaterer sig til hendes tørklæde, da hun ellers udførte sine arbejdsgaver tilfredsstillende. Det er svært for klager at acceptere, at hendes påklædning skulle udløse en følelse af frygt hos hendes kollegaer og være årsag til den behandling, som hun har været udsat for. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, religion og/eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, religion og/eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, religion og/eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, religion og/eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det er den person, der anser sig for krænket, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Klager har for nævnet oplyst, at hun mener, hun er blevet udsat for forskelsbehandling af indklagede, og at hun har en mistanke om, at det skyldes hendes tørklæde. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet har ved brev af 14. august 2024 og brev af 4. september 2024 anmodet klager om yderligere uddybelse af klagen. Klager har ikke vendt tilbage på sekretariatets breve. Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste i klagen, har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race, religion og/eller etnisk oprindelse. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a, om delt bevisbyrde