Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2024/10164@2024-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning

J.nr. 23-1183 En mand (klager), der fik en blodprop i hjernen, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi klager var blevet afskediget. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde godtgjort, at han havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet havde herved lagt vægt på, at klager alene blev pålagt et erhvervsmæssigt kørselsforbud i seks måneder. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager den 17. januar 2023 blev afskediget fra sin stilling hos indklagede. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab. Sagsfremstilling Den 28. januar 2019 blev klager ansat i en stilling som turistbuschauffør hos indklagede. Klager har fremlagt et journalnotat dateret den 11. november 2022, hvoraf fremgår bl.a.: ”Pt. fik den 08.11.22 kl. 14.00 akut nedsat kraft og styringsbesvær af højre side. Dette aftaget indenfor 48 timer. … Pt. har fået at vide, at han har en blodprop i hjernen. Denne dog remitteret lidt efter 48 timer. ” I perioden fra 9. november 2022 til 10. november 2022 havde klager og indklagede en sms-korrespondance, hvoraf fremgår bl.a.: Klager: ”Jeg skal overnatte på sygehuset. Jeg føler mig nogenlunde, men de har sat hele apparatet igang. Har fået MR scanning men ikke svar endnu. De vil have blodprøver osv osv.” Indklagede: ”Okay. Tak for info. Håber på du får bedre og er hjemme igen hurtigt. God bedring. ” Klager: ”Jeg har desværre haft en blodprop i hjernen. Der er stuegang imorgen, går udfra jeg sendes hjem med genoptræning for øje. Jeg har desværre ikke fået anden besked. Min højre side af kroppen er ’sløv’. ” Indklagede: ”Hold da op… Nå men ring eller skriv i morgen. Så ved du nok lidt mere. Indklagede: ”Noget nyt? ” Klager: ”Stuegangen har været udsat, så jeg er stadig i det uvisse. Men en fysioterapeut forklarede at jeg nok får karantæne vedrørende kørsel, så det er ikke godt. Jeg giver besked såsnart jeg får en. ” Klager: ”Jeg kommer først hjem imorgen. I første omgang anbefaler lægen en sygemelding på mindst 14 dage. Men der er jo det forhold at jeg kommer i karantæne vedrørende kørsel. Jeg er lidt tom for ord, men det kan jo ikke nytte. ” Indklagede: ”Det vigtigske er at du klarede det og kommer hjem og får det bedre igen. Du skal jo have lov at komme dig. Det forstår jeg. Du må sørge for HVIS du får kørsels forbud at få det på skrift til mig så kan det måske være at der er syge refusion at hente. Ring gerne når du er hjemme og har mere info. ” Klager har fremlagt en lægejournal dateret den 10. november 2022, hvoraf fremgår bl.a.: ”… går under diagnosen apopleksi, da symptomerne har varet over 24 timer og under 48 timer, og der gives 3 mdr.s kørselsforbud til gruppe kørekort og 6 mdr. til gruppe 2 kørekort. Pt. er således symptomfri, og der kan ophæves kørselsforbud ved e.l. henholdsvis til gruppe 1 kørekort efter 3 mdr. og gruppe 2 kørekort efter 6 mdr. …” I perioden fra 12. november 2022 til 14 november 2024 havde klager og indklagede en sms-korrespondance, hvoraf fremgår bl.a.: Klager: ”Jeg har fået forklaret at jeg kan søge om en paragraf 36. Jeg skal udfylde dit CVR nummer i ansøgningen. Jeg går udfra at kommunen kontakter dig efter jeg sender ansøgningen? Er det du beskriver i ovenstående? ” Indklagede: ”Vil du sms mig Din private mail adresse. Tak. ” Klager: ”[Mailadresse]” Den 14. november 2024 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”Du opsiges hermed fra din stilling som Chauffør pr. ovenstående dato. … Årsagen til opsigelsen er blandt andet din situation med et nyligt kørselsforbud på mindst 6 mdr. som gør at du ikke vil kunne udføre den opgave du er ansat til. ” Klager har fremlagt en lægejournal dateret den 18. november 2022, hvoraf fremgår bl.a.: ”MR-scanning viser lille lakunært infarkt frontalt (område for hånd) i venstre hemisfære. Pt. har 3 måneders kørselsforbud for almindelig bil samt 6 måneder til erhvervs kørekort. … Konklusion: Beskrivelse: Pt. har fortsat sensibilitetsforstyrrelser i hele højre kropshalvdel. Pt oplever at det er til gene for ham i hverdagen og påvirker ham både fysisk og psykisk. (…). Der vurderes dog behov for yderligere undersøgelse af eventuelle kognitive udfordringer ved komplekse aktiviteter gennem et kommunalt forløb. Der vurderes i samarbejde med pt. behov almen genoptræningsplan samt tilknytning til kommunal hjerneskadekoordinator. ” Den 24. november 2022 gjorde klager indsigelse mod opsigelsen. Af indsigelsen fremgår bl.a., at opsigelsesvarslet og en bestemmelse om fratrædelsesgodtgørelse ikke var overholdt. Den 28. november 2022 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”1. Jeg trækker din opsigelse tilbage – Du er fortsat ansat så vi skal finde andre opgaver du kan møde ind her i firmaet til når du syntes det er muligt i forhold til helbredet. Du oplyste mig på personale mødet at du havde det godt, men at kørselsforbuddet jo gjorde det ikke var muligt at arbejde som chauffør pt. 2. HVIS jeg vælger at opsige dig på et senere tidspunkt bekræfter jeg hermed at jeg udbetaler din opsigelse godtgørelse som du skriver heri. …” Den 4. januar 2023 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”Hvis der ikke opstår nye muligheder eller mere hjælp fra kommunen mv. i din sag bliver det således Jeg er nødsaget til at opsige dig pr. 17-01-2023. Det er 70 kalenderdage efter første sygedag som var 10-11-2022, (…). Du vil modtage denne opsigelse i din mail den 17-01-2023. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. januar 2023. Den 19. januar 2023 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”Blot for god orden skyld skal jeg henvise til min tidligere mail at du er opsagt pr. 17-01-2023 som beskrevet heri. ” Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 270.000 kr. Indklagede har ikke indsendt bemærkninger til Ligebehandlingsnævnet i forbindelse med sagens oplysning. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han den 17. januar 2023 blev afskediget. Klager gør derudover gældende, at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 270.000 kr. Klagers blodprop udgør et handicap i lovens forstand. Indklagede gjorde ikke brug af muligheden for at opnå sygerefusion fra kommunen, hvorfor klager blev afskediget. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Handicap Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet. Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018. 830H og U2018. 853H. Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter. På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at klager den 8. november 2022 fik en blodprop i hjernen. I den forbindelse blev klager pålagt et erhvervsmæssigt kørselsforbud i seks måneder. På tidspunktet for afskedigelsen den 17. januar 2023 havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang. Vurderingen af om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose. Efter en samlet vurdering finder nævnet, at klager ikke har godtgjort, at han har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet har herved lagt vægt på, at klager alene blev pålagt et erhvervsmæssigt kørselsforbud i seks måneder. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

Versioner

1. 2024-12-21