Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2024/10169@2024-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - ej handicap - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 22-32381 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som social- og sundhedsassistent. I januar 2021 brækkede kvinden sit håndled. Den 8. marts 2021 genoptog hun arbejdet med få timer, og den 1. april 2021 blev hun raskmeldt og genoptog arbejdet på fuld tid. Den 21. april 2021 tog en borger fat i kvindens venstre håndled og tommelfinger. Kvinden blev herefter fuldtidssygemeldt. Den 23. juli 2021 blev hun afskediget på grund af længerevarende sygdom og manglende udsigt til tilbagevenden på normale vilkår inden for en rimelig horisont. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvindens begrænsninger på tidspunktet for afskedigelsen ikke havde haft en varighed, der kunne betegnes som lang. En læge havde den 28. maj 2021 skønnet, at kvindens behov for ændrede arbejdsfunktioner eller fravær fra arbejdet var påkrævet i op til tre måneder fra attestdatoen. På den baggrund vurderede nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at der på afskedigelsestidspunktet forelå lægelige oplysninger, der indikerede at klagers funktionsnedsættelse var langvarig. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som social- og sundhedsassistent hos den indklagede kommune. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som social- og sundhedsassistent hos indklagede. Sagsfremstilling Klager blev den 1. december 2007 ansat som social- og sundhedsassistent hos indklagede. Klagers arbejdstid var 32,5 timer om ugen i gennemsnit fordelt på både dag- og aftenvagter. Den 1. oktober 2008 blev klagers arbejdstid ændret til 34 timer om ugen i gennemsnit fordelt på dag-, aften- og nattevagter. Den 18. januar 2021 væltede klager og brækkede sit venstre håndled. Skaden blev behandlet med gips og efterfølgende genoptræning. Den 3. marts 2021 havde klager og klagers daglige leder en telefonisk drøftelse i forbindelse med klagers genoptagelse af arbejdet. Lederen tilbød klager, at hun kunne få nattevagter. Klager afviste dette, fordi hun ikke kunne holde til fast natarbejde, da det ikke var muligt for hende at sove om dagen. Den 8. marts 2021 genoptog klager arbejdet med få timer efter anbefaling fra sin egen læge. Den 9. marts 2021 blev der afholdt sygefraværssamtale. Af referatet af samtalen fremgår blandt andet: ”[Klager] har været sygemeldt siden den 18. januar 2021 med et brækket håndled. Gipsen er fjernet men [klager] er stiv i håndleddet efter at der har været gips på i 6 uger [Klager] startede på nedsat tid og skånehensyn, mandag den 08.03.2021. Konklusion/aftaler: [klager] har været på arbejde mandag den 8. og 9. marts kl. 10-12 og opgaven var at hun skulle være sammen med to borgere uden at der var tunge forflytninger. Den 12.3 er [klager] delvis syg. Kan ikke holde ferie. [Klager] skal på arbejde i AV lørdag og søndag i uge 10 fra kl. 15-21.30 og her må kollega hjælpe med eventuelle forflytninger. (uge 10 arbejder [klager] 17 timer udaf 34) I uge 11 den 15.3 fjernes vagten helt (delvis syg) og tirsdag den 16.3 arbejder [klager] 15-21.30 (uge 11 arbejder [klager] 6,5 time) I uge 12 følger [klager] sin normale uge, dog ændres man og tirsdag til at møde 15-21.30 og onsdag 24.3 skal hun ikke møde ind men være delvis syg. Den 27/3 og 28/3 ændres til AV 15-21.30 ( uge 12 svarer til 26 ud af 34 mulige timer). Denne plan giver [klager] tid til at hendes håndled restituerer i mellem vagterne. Det forventes at [klager] også selv træner sit håndled i hverdagene. I uge 13 mandag d. 29.3. fjernes helt og herfra følger [klager] de planlagte vagter. (23 timer ud af 34)” Den 1. april 2021 blev klager raskmeldt og genoptog arbejdet på fuldt tid med de sædvanlige arbejdsopgaver. Den 21. april 2021 tog en borger fat i klagers venstre håndled og tommelfinger. Klager havde efterfølgende fire fridage, hvorfor hun forventede, at hun kunne genoptage arbejdet efter fridagene. Den 25. april 2021 måtte klager dog sygemelde sig på fuld tid. Hun blev efterfølgende undersøgt ved egen læge, som henviste hende til scanning hos en håndkirurg på et sygehus. Den 10. maj 2021 fik klager svar på scanningen. Der var tale om en overbelastning samt betændelse eller væske i håndledet. Håndkirurgen sygemeldte derfor klager. Den 25. maj 2021 blev der afholdt sygefraværssamtale. Indklagede ønskede, at der blev udarbejdet en mulighedserklæring. Af mulighedserklæringen af 28. maj 2021 fremgår blandt andet: ” 3. Medarbejderens funktionsnedsættelser [Klager] kan ikke trække, skubbe ved forflytninger. Håndleddet kan ikke bøjes. Der er nedsat mobilitet i håndleddet Det gør ondt i håndleddet når tommelfingeren skal bruges til tryk/gribe om [Klager] er kun i stand til at udføre personlig pleje og forflytninger, med mindre borgerne kan hjælpe meget til. 4. Påvirkede jobfunktioner [Klager] er p.t. ikke i stand til at gå op arbejde og er derfor fuldtidssygemeldt. … 8. Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7 Aktuelt er pt. uarbejdsdygtig idet hun ikke aktuelt må belaste venstre håndled. Og da arbejdsfunktioner indebærer træk og skub ved forflytninger samt personligpleje, er der aktuelt behov for fuldtidssygemelding. Skal snarligt til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium. Når [klager] starter op på arbejde på ny vil der være behov for skånehensyn ifa. nedsat daglig og ugentlig arbejdstid. Det er aktuelt uvist hvor længe der går før [klager] kan starte op. 9. Varighed Op til 3 mdr. ” Den 1. juni 2021 var klager til undersøgelse på sygehuset. Håndkirurgen vurderede, at klager skulle forblive sygemeldt. Klager fik en ny skinne på, og håndkirurgen drøftede både mulighederne for blokader og operation med klager. Samme dag orienterede klager telefonisk sin daglige leder om resultatet af undersøgelsen. Den 15. juni 2021 blev klager indkaldt til tjenstlig samtale den 23. juni 2021 med henblik på afskedigelse på grund af klagers længevarende sygefravær og den manglende udsigt til, at hun kunne genoptage arbejdet. Den 23. juni 2021 blev der afholdt tjenstlig samtale. Af referatet fra samtalen fremgår blandt andet: ”[Klager] er tidligere i forløbet tilbudt at kunne sidde fast vagt hos kendt borger om natten, hvor hun kunne tilkalde kollegaer når hendes håndled ville blive belastet af en arbejdsopgave. Dette har [klager] afslået. [Klagers fagforening] spørger om der er undersøgt muligheder for andre arbejdsopgaver, og det er der ikke mulighed for. Der forefindes ikke administrative opgaver og/eller lettere opgaver idet fremtiden snarligt igen bliver at personalet er på vagt alene i et tidsrum i begge vagtlag, og her skal der hjælpes med alle tunge plejefaglige opgaver. [Klagers fagforening] anmoder om, at såfremt [klager] raskmeldes i opsigelsen henstiller [klagers fagforening] til at opsigelsen annulleres. Konklusion/aftaler: På baggrund af længerevarende sygdomsforløb samt de lægelige udtalelser vedrørende [klagers] manglende udsigt til tilbagevendelse på normale vilkår indenfor en rimelig horisont, er det ikke længere foreneligt med [bofællesskab X´] drift og ledelsen indstiller [klager] til påtænkt uansøgt afsked. … Medarbejders bemærkning: [Klager] giver udtryk for at det virker voldsomt, at det kun drejer sig om økonomien. [Klager] anerkender at hun er tilbudt fast vagt natten, som skånehensyn. Dette afslår [klager] da hun ikke kan sove om dagen og at der derfor går flere dage uden søvn ved flere nattevagter i træk. [Klager] oplyser at scanningen fra [by] sygehus viser overbelastning af håndleddet, som man er i tvivl om viser væske eller betændelse, derfor opstart af gigtmedicin” Den 6. juli 2021 modtog klager et høringsbrev om påtænkt afskedigelse fra indklagede. Af høringsbrevet fremgår blandt andet: ”Baggrunden for den påtænkte uansøgte afsked er dit længerevarende sygefravær og udsigten til, hvornår du kan opstarte i jobbet igen. Du får den 3. maj 2021 scannet håndleddet og blev den 10. maj 2021 undersøgt på [by] Sygehus. Du blev herefter sygemeldt og du oplyser på mødet at du ikke oplever bedring. Egen læge vurderer ud fra mulighedserklæring, at du aktuelt er uarbejdsdygtig og ikke må belaste håndleddet. Der vil være behov for meget skånehensyn og lægen vurderer, at det er aktuelt uvist, hvornår du kan starte op igen i jobbet. Du er endvidere tidligere i sygdomsforløbet fået et tilbud om, at sidde i fast vagt hos kendt borger om natten, for ikke at belaste håndleddet. Denne løsning har du afslået. Der henvises i øvrigt til vedlagte referat af 23. juni 2021 samt oversigt over fraværsoplysninger. ” Den 19. juli 2021 sendte klager sit høringssvar til indklagede. Af høringssvaret fremgår blandt andet: ”Jeg er chokeret og uforstående overfor at jeg indstilles til afsked, og at ledelsens begrundelser er gisninger om, hvornår jeg kan raskmeldes sammenblandet med [bofællesskab X´] økonomi. Er alle (lovmæssige, lægelige) muligheder for at fastholde mig i mit arbejde afsøgt fra arbejdsgivers side? Det mener jeg ikke! Jeg har oplevet en indsats fra min ledelse med fejl og uforudsigelighed og jeg oplever at rummeligheden og "lunten" fra mine ledere er mindre overfor mig end overfor mine kollegaer. Det både sårer og undrer mig. Herunder følger nogle eksempler: … Den 19 januar ringer jeg til min overordnede leder [navn] for at informere hende om mit uheld samt fravær. Jeg bliver i den forbindelse spurgt om jeg kan sidde fast vagt hos Alzheimer dement borger i hendes egen lejlighed. Dette afslår jeg med henvisning til skadestuens opfordring, det er 18 timer siden hånden brækkede og jeg har rigtig mange smerter! Der ville være både sikkerhedsmæssige problematikker (beboer har humørmæssige svingninger og reagerer både fysisk og psykisk) og hygiejnemæssige problematikker (gips medfører at håndvask er ikke muligt). . . . Først foreslår [daglig leder] nattevagter, som fast vagt hos den Alzheimerramte demente borger. Det var ikke et job med skånehensyn, jeg blev tilbudt. Jeg havde jo brækket min hånd fornyligt og flere gange tidligere oplevet, hvor aggressiv og voldsom borgeren kan blive. (Der var ikke overfaldsalarm i [bofællesskab X] på det tidpunkt. Den blev først rekvireret efter overfaldet på min kollega og jeg den 21 april 2021). Døgnskemaer kan dokumentere at beboerens sindstilstand og at døgnrytmen ofte var ikke eksisterende. Lederen tilbyder mig nattevagter hos den borger der senere er skyld i min arbejdsskade (overfald) den 21 april. … Jeg havde en klar forventning til ledelsen om, at de informerede mine kollegaer om min opstart og de skånehensyn, der er aftalt. Ingen havde fået besked, hvilket resulterede i, at jeg selv skal forklare/forsvare hvad jeg kan og ikke kan. … Den 21. april: Arbejdsulykke! Udadreagerende Alzheimer dement borger tager hårdt fat i venstre håndled og vrider min tommelfinger. Jeg havde efterfølgende 4 fridage og forventede at det var forbigående smerter i hånden. Det var det desværre ikke, hvorfor jeg må sygemelde mig den 25/4 til den 30 april. Jeg blev atter sygemeldt af speciallæge fra den 10 maj. . . . Den 25. Maj 2021: sygesamtale med [daglig leder]: Bisidder deltager. Der efterspørges mulighedserklæring som egen læge skal udfylde 28. maj, selvom jeg først har kontrol hos håndkirurgisk ambulatorium i [By] d. 1. Juni 2021. [Daglig leder] skriver i referatet at der afventes svar fra både egen læge og sygehus. Dette overholdes ikke. … - Min overordnede leder siger til den tjenstlige samtale den 23 juni, at muligheden for at jeg kan vende tilbage ikke er der. Hun vil ændre vagtplanen i [bofællesskab X]. Det vil komme til at medføre at personalet skal være alene på arbejdspladsen mere end tidligere, så jeg må kunne forstå at der ikke er plads til skånehensyn? Jeg opfatter, at der reelt ikke arbejdes på at få mig tilbage. ” Den 23. juli 2021 blev klager afskediget. Af afskedigelsesbrevet fremgår blandt andet: ”Dette har du benyttet dig af, og dine bemærkninger af 19. juli 2021 har været forelagt ledelsen, som imidlertid fastholder den uansøgte afsked samt begrundelsen herfor, se vedlagte skrivelse af 23. juli 2021. … Afskedigelsen er begrundet i dit længerevarende sygefravær og udsigten til, hvornår du kan opstarte i jobbet igen. Du får den 3. maj 2021 scannet håndleddet og blev den 10. maj 2021 undersøgt på [by] Sygehus. Du blev herefter sygemeldt og du oplyser på mødet at du ikke oplever bedring. Egen læge vurderer ud fra mulighedserklæring, at du aktuelt er uarbejdsdygtig og ikke må belaste håndleddet. Der vil være behov for meget skånehensyn og lægen vurderer, at det er aktuelt uvist, hvornår du kan starte op igen i jobbet. Du er endvidere tidligere i sygdomsforløbet fået et tilbud om, at sidde i fast vagt hos kendt borger om natten, for ikke at belaste håndleddet. Denne løsning har du afslået. Der henvises i øvrigt til tidligere fremsendte referat af 23. juni 2021 og oversigt over fraværsoplysninger. ” Af den vedlagte skrivelse fra klagers ledere fremgår blandt andet: ”Det er korrekt at der i forløbet tales med [klager] om muligheden for at sidde fast vagt hos døende borger. Der er 2 mand på arbejde og det betyder at der kan skiftes, når der skal varetages personlig hygiejne for at skåne [klagers] håndled. [Klager] afviser dette med begrundelse af at det kan hendes helbred ikke holde til og det imødekommer ledelsen naturligvis. … Egen læge afleverer en mulighedserklæring den 28.5 hvoraf det fremgår, at det aktuelt er uvist hvor længe der går før [klager] kan opstarte igen og at der skal være skånehensyn ved træk og skub. Da arbejdets opgaverne primært består af personlig pleje og der derfor er meget træk og skub (borgerne er meget tunge) og fordi der er en del alene arbejde, fastholder ledelsen den påtænkte uansøgte afsked. ” Den 31. august 2021 var klager til konsultation hos sin egen læge. Af lægeerklæringen fremgår, at klager var diagnosticeret med seneskedehindebetændelse og følger efter bruddet på venstre håndled. Det fremgår også, at det var for tidligt at vurdere, om klagers funktionsevne ville forblive nedsat. Lægen forventede dog, at klager ville få blivende gener eller i hvert fald rest-gener. Den 1. september 2021 blev der afholdt sygefraværssamtale mellem klager og indklagede. Klager var fortsat sygemeldt. Hun havde fået to blokader, som delvist havde hjulpet. Derudover gik hun til kiropraktor. Den 10. december 2021 blev der udarbejdet en statusattest af klagers egen læge. Af statusattesten fremgår: ”Aktuel status på [klagers] venstresidige håndledsklager er, at pt. 26/10-21 har været til kontrol i Ortopædkir. Amb ., hvor det er blevet besluttet at hun på baggrund af fortsatte smerter langs ydersiden af håndleddet skrives op til kikkertoperation, hvor man nævner, at såfremt man finder en bestemt skade i håndleddet, kan der blive tale om en yderligere operation. Jeg har ikke yderligere oplysninger om aktuel status, men på ovennævnte baggrund har pt. fortsat nedsat funktion af venstre håndled, som bevirker skånehensyn i forhold til at håndleddet ikke må belastes i forbindelse med arbejde. De venstresidige håndledsgener afholder ikke pt. fra at kunne arbejde på det brede arbejdsmarked, men der skal være skånehensyn i forhold til venstre håndled, og jeg forventer ikke pt. vil være i stand til at kunne benytte hånden til løft, forflytninger m.m., kan formentlig ej heller betjene fx. tastatur med dette. …” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. juli 2022. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 489.247,68 kr. svarende til 12 måneders løn. Parternes bemærkninger Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist. Klager gør gældende, at indklagedes afskedigelse af klager var i strid med forskelsbehandlingsloven, og at afskedigelsen var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af handicap. Handicap: På afskedigelsestidspunktet forelå klare indikationer om en prognose om længerevarende funktionsnedsættelse. Dette ses allerede i mulighedserklæringen af 28. maj 2021. På afskedigelsestidspunktet var indklagede oplyst om, at der pågik undersøgelser, og at klager afventede svar på en scanning af venstre håndled. Der henvises til Ligebehandlingsnævnets kendelse af 28. marts 2022. Indklagede har anført, at de på afskedigelsestidspunktet forventede, at klagers fravær maksimalt ville udstrække sig til perioden 25. april til 27. august 2021. Dette er dog i modstrid til den begrundelse for afskedigelsen, som indklagede gav klager. I afskedigelsen henviste indklagede til, at det var uvist, hvornår klager kunne genoptage arbejdet. Det må lægges til grund, at indklagede ikke med mulighedserklæringen af 28. maj 2021 kunne have en berettiget forventning om, at klagers fravær forventeligt maksimalt ville strække sig frem til den 27. august 2021. Indklagede burde have vidst, at den prognose for varighed, som fremgår af mulighedserklæringen, ikke kunne anses for retvisende. Indklagede var bekendt med, at klager var overgået til undersøgelser hos speciallæger, hvorfor der forelå indicier for, at funktionsbegrænsningen ikke havde udsigt til at ophøre på kort sigt. På trods af dette valgte indklagede ikke at indhente opdaterede lægelige vurderinger omkring varigheden af klagers håndledsskade. På afskedigelsestidspunktet vidste eller burde indklagede vide, at klagers lidelse indebar en længerevarende funktionsnedsættelse omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb. Faktiske omstændigheder: Indklagede skred mod bedre vidende til opsigelse, før en reel prognose kunne nå at foreligge, for derigennem at omgå den forpligtelse, der følger, når en medarbejder er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. I den forbindelse gøres det gældende, at beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven ikke kun indtræder, hvor der foreligger et de facto handicap, men at beskyttelsen også gælder i tilfælde, hvor afskedigelsen er motiveret af arbejdsgiverens frygt for, at handicap vil indtræde. Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger: Indklagede var forpligtet til at undersøge og afprøve mulige hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, jf. forskelsbehandlingslovens § 2a. Det følger af retspraksis, at arbejdsgiver skal overveje alle de mulige tilpasninger, som kan være hensigtsmæssige i forhold til medarbejderens konkrete situation. Indklagede har hverken afdækket eller tilbudt skånehensyn, og indklagede har således ikke opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Klager havde på afskedigelsestidspunktet været ansat i mere end 13 år, hvorfor godtgørelsen skal fastsættes til 12 måneders løn. Det gøres endvidere gældende, at det er en skærpende omstændighed, at klager blev afskediget på grund af et handicap, der er opstået som følge af en arbejdsskade. Indklagede gør gældende, at de ikke udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen. Handicap: Klager har ikke godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde så langvarige funktionsbegrænsninger, at det kunne betragtes som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Det er klager, som har bevisbyrden for, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling var handicappet i beskæftigelsesdirektivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at hendes funktionsbegrænsning var af langvarig karakter. I henhold til retspraksis må det bero på en samlet vurdering af de faktiske omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om klager på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. På afskedigelsestidspunktet forelå der ikke klare indikationer på en længerevarende funktionsnedsættelse. Der forelå ikke en endelig lægelig afklaring af, hvorvidt klager havde en langvarig eller varig funktionsnedsættelse, som kunne udgøre et handicap. Det hidtidige sygefravær og den lægelige prognose fastslog ikke, at der var tale om en langvarig eller varig funktionsnedsættelse. Klager arbejdede uden skånehensyn i tiden umiddelbart op til sin sygemelding den 25. april 2021. Det fremgik af mulighedserklæringen af 28. maj 2021, at klagers fravær af lægen skønnedes at vare op til tre måneder regnet fra attestdatoen. Lægen angav således en forventet maksimal længde af fraværsperioden. Lægen tilkendegav i mulighedserklæringen, at klager forventedes at kunne vende tilbage til sit arbejde. Det var på den baggrund indklagedes vurdering, at klager ikke havde langvarige begrænsninger. Som sagen forelå oplyst for indklagede, var der på opsigelsestidspunktet alene udsigt til, at fraværet forventeligt maksimalt ville udstrække sig til perioden fra 25. april til 27. august 2021, altså i alt fire måneder og to dage. Indklagede havde ingen forudsætninger for at vurdere, hvorvidt lægens vurdering i mulighedserklæringen var retvisende. Indklagede havde heller ikke grund til at betvivle validiteten af den lægefaglige prognose for sygefraværets varighed. Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger: Klager har ikke godtgjort, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klagers lidelse i venstre håndled havde udviklet sig til et handicap. Dermed har indklagede ikke tilsidesat forpligtelsen til at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger. Klager var ikke kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling som social- og sundhedsassistent. Klager var ansat som social- og sundhedsassistent ved bofællesskab X, som er et botilbud for borgere med erhvervet svær hjerneskade. Klagers væsentlige funktioner i stillingen som social- og sundhedsassistent bestod i personlig pleje, omsorg, hjælp og støtte til botilbuddets borgere i alle daglige aktiviteter, herunder hjælp til at komme i og ud af sengen, at komme i bad eller at blive vasket, at få tøj på og til at spise m.v. Klagers arbejde som social- og sundhedsassistent krævede derfor en god fysik og indeholdt mange funktioner med tunge løft, træk og skub, som belastede hænder, håndled og arme. Det er indklagedes vurdering, at klager på afskedigelsestidspunktet grundet den uafklarede helbredsmæssige tilstand ikke var i stand til at udføre disse væsentlige funktioner, og at dette ikke ville ændre sig inden for rimelig tid. Det var indklagedes vurdering, at klagers sygefravær medførte en ikke ubetydelig driftsforstyrrelse, hvorfor indklagede fandt det sagligt at afskedige klager. Indklagede undersøgte, om der inden for klagers ansættelsesområde fandtes jobfunktioner, hvor hånd, håndled og arm i venstre side var aflastet. Sådanne jobfunktioner fandtes ikke. Indklagede var ikke forpligtet til at omplacere klager til administrative jobfunktioner, der lå uden for det arbejde som social- og sundhedsassistent, som hun var ansat til. Indklagede havde ikke pligt til at afvente afklaringen af klagers helbredstilstand, inden de traf endelig beslutning om afskedigelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Handicap Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet. Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018. 830H og U2018. 853H. Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter. På tidspunktet for afskedigelsen den 23. juli 2021 havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang. Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose. Det fremgår af mulighedserklæringen af 28. maj 2021, at lægen skønnede, at klagers behov for ændrede arbejdsfunktioner eller fravær fra arbejdet var påkrævet i op til tre måneder fra attestdato. Klager var den 1. juni 2021 til undersøgelse på sygehuset, hvor en håndkirurg drøftede muligheden for blokader og operation med hende. Der fremkom ikke nye oplysninger om den forventede varighed. På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at der på afskedigelsestidspunktet forelå lægelige oplysninger, der indikerede at klagers funktionsnedsættelse var langvarig. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2024-12-21