Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2024/10170@2024-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

J.nr. 22-48698 En kvinde (klager) klagede over et forsikringsselskab (indklagede). Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet kun havde korresponderet med kvindens ægtemand i forbindelse med kvindens skadeanmeldelse af tyveri af kvindens cykel. Det fremgik af sagens oplysninger, at kvindens ægtemand var registreret på parrets fælles husforsikring som ”Forsikringstager”, mens kvinden var registreret som ”Forsikringstager 2”. Nævnet lagde til grund, at forsikringsselskabets it-system alene kunne kommunikere med ”Forsikringstager”. Nævnet vurderede – i overensstemmelse med en række tidligere afgørelser - at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab kun korresponderede med klagers ægtemand i forbindelse med klagers skadeanmeldelse af tyveri af klagers cykel. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede kun korresponderede med klagers ægtemand i forbindelse med klagers skadeanmeldelse om tyveri af klagers cykel. Sagsfremstilling Klager, der er kvinde, har oplyst, at hun sammen med sin ægtemand ejer et hus. Den 29. juli 2016 sendte indklagede et forsikringstilbud til klagers ægtemand, der blandt andet omfattede en husforsikring af klager og klagers ægtemands fælles ejendom. Indklagede har oplyst, at det var klagers ægtemand, som indhentede forsikringstilbuddet. Den 4. august 2016 underskrev klager og klagers ægtemand det fremsendte forsikringstilbud. Af forsikringstilbuddet fremgår, at klagers ægtemand skrev under som forsikringstager. Klager skrev under som ægtefælle/samlever. Indklagede har oplyst, at indklagedes daværende forsikringssystem ikke kunne håndtere to forsikringstagere på én police. Der kunne derfor kun oprettes én person som forsikringstager. Den 27. september 2022 indsendte klager en skadeanmeldelse til indklagede om tyveri af klagers cykel. Den 27. september 2022 kvitterede indklagede for skadeanmeldelsen til den e-mailadresse, som blev oplyst i forbindelse med onlineanmeldelsen. Klager har oplyst, at mailadressen tilhørte klager. Den 30. september 2022 modtog klagers ægtemand en mail fra indklagede på sin mailadresse, hvoraf fremgår bl.a.: ”… Tak for din anmeldelse. Her er din adgang til Online Selvbetjening, hvor du skal registrere de genstande, der er berørt …” Klager har oplyst, at der til mailen var medsendt et spørgeskema. Klager har oplyst, at klager den 2. oktober 2022 udfyldte spørgeskemaet, og at klager i den forbindelse skrev, at det var klagers cykel, der var stjålet, og at klager også var forsikringstager. Den 4. oktober 2022 modtog klagers ægtemand en mail fra indklagede, hvoraf følgende fremgår: ”… Vi bekræfter hermed, at vi har modtaget din skaderegistrering via Online Selvbetjening. På Online Selvbetjening kan du se din skaderegistrering. … Vi kontakter dig, så snart vi har gennemgået din opgørelse. …” Den 5. oktober 2022 modtog klagers ægtemand en mail fra indklagede om, at indklagede havde gennemgået og opgjort skaden. Klager har oplyst, at indklagede udbetalte det opgjorte skadesbeløb til klager og klagers ægtemands fælles konto. Klager har oplyst, at indklagede efterfølgende sendte en evaluering af forløbet, hvor klager gav dumpekarakter til indklagede. Klager har ligeledes oplyst, at klager et par dage efter blev ringet op af en medarbejder fra indklagede, som ønskede at høre, hvorfor klager havde været utilfreds med forløbet. Klager modtog derefter en mail fra indklagede, hvoraf fremgår: ”… Tak for en behagelig samtale. Jeg har haft kontakt til en af It folkene som arbejder på vores nye system, og han kunne desværre ikke give en specifik tidshorisont, men han håber at det vil være åbnet op så i begge kan se det hele ligeværdigt inde på min side i løbet af næste år. …” Klager har oplyst, at indklagede tilbød, at klager i stedet kunne stå som forsikringstager på forsikringen, hvis klagers ægtemand var indforstået hermed. Indklagede har oplyst, at indklagede i øvrige sammenhænge har korresponderet med klager om forsikringen. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. oktober 2022. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med, at indklagede kun korresponderede med klagers ægtemand efter klagers skadeanmeldelse om tyveri af klagers cykel. Klager og klagers ægtemand kan ikke begge stå som forsikringstagere på husforsikringen til deres fælles hus, og det er per default klagers ægtemand, som er registreret som forsikringstager. Det er diskriminerende, at klager og klagers ægtemand har en forsikring i fællesskab, men at kommunikation udelukkende sker med klagers ægtemand. Det er problematisk, at klagers ægtemand bliver oplyst om klagers skade, når han ikke er involveret. Indklagede har oplyst, at alle forsikringerne kan ændres, så klager er registreret som forsikringstager. Dette flytter bare problemet over til klagers ægtemand i stedet. Huset kan ikke være forsikret med to separate forsikringer, så klager og klagers ægtemand er tvunget til at have en fælles forsikring. Da klager underskrev forsikringen som ægtefælle/samlever, havde hun ikke forestillet sig, at hun derved blev underlagt, at al kommunikation om anmeldelser foretaget på forsikringen af klager ville ske mellem klagers ægtemand og indklagede. Det er ubegribeligt, at man i et moderne samfund ikke kan være ligestillet (uanset køn) i en forsikring, men at den ene skal være underlagt den anden. Det er ikke rimeligt, at indklagede vælger at kommunikere med forsikringstager 1, selvom det er forsikringstager 2, der har anmeldt skaden. Det er korrekt, at indklagede tidligere har kommunikeret med klager direkte via mail. Dette var efter telefonisk henvendelse, eller når klager direkte havde sendt en mail til indklagede. Klager har ikke adgang til alle forsikringerne, når hun logger ind på indklagedes hjemmeside, heller ikke sin egen ulykkesforsikring, hundeforsikring eller børnenes forsikring. Klager har kun adgang til bilforsikring og husforsikring, når hun logger ind. Det er forskelsbehandling af klager som ligeværdigt og ligestillet menneske (uanset køn), at klager ikke kan se alle de forsikringer, som klager er medbetaler og medtegner af. Klagen handler ikke alene om forskelsbehandling mellem køn, men mellem mennesker. Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har forskelsbehandlet klager på grund af køn. Det beror ikke på nogen af parternes køn, hvem der i indklagedes system blev registreret som ”Forsikringstager”, men alene på det faktum, at det var klagers ægtemand, der indhentede forsikringstilbuddet og underskrev sig som ”Forsikringstager”. Klager blev registreret som ”Forsikringstager 2”. Det forhold, at der blev registreret henholdsvis en ”Forsikringstager” og en ”Forsikringstager 2” beror på, at indklagedes daværende forsikringssystem ikke kunne håndtere to forsikringstagere på en police. Systemet vil altid vælge ”Forsikringstager” som modtager på breve og lignende. Det er derfor ikke korrekt, når klager anfører, at det ”per default” var klagers ægtemand, som blev registreret som ”Forsikringstager”. Det kunne lige så vel have været klager, der stod som forsikringstager, såfremt hun – og ikke hendes ægtemand – havde indhentet og underskrevet tilbuddet som forsikringstager. Indklagede bestrider, at man fra indklagedes side ”per default” væger manden som forsikringstager. Det fremgår ikke af skadeanmeldelsen, hvem den stjålne cykel tilførte, men det var anført, at det var forsikringstager, der anmeldte skaden. Efter at indklagede kvitterede for skadeanmeldelsen til den mailadresse, der blev oplyst i forbindelse med onlineanmeldelsen, overgik behandlingen af skaden til et system, der trak kontaktoplysninger direkte fra indklagedes forsikringssystem, hvor det kun er muligt at have én mailadresse og telefonnummer registreret. Da klagers ægtemand i indklagedes forsikringssystem var registreret som ”Forsikringstager”, foregik den videre kommunikation med ham. Dette beror på, at det i indklagedes skadessystem ikke er muligt at kommunikere med ”Forsikringstager 2”, men kun med den primære kontaktperson (”Forsikringstager”). Det beroede derfor hverken direkte eller indirekte på køn, men alene på, hvem parterne selv havde valgt, der skulle være registreret som ”Forsikringstager”. Det var en uhensigtsmæssig systemproblematik, som var årsagen til, at systemet fortsatte med at kommunikere med klagers ægtemand, efter at klager havde henvendt sig til indklagede. Klager og klagers ægtemand kunne frit vælge, hvem af dem, der skulle stå som henholdsvis ”Forsikringstager” og ”Forsikringstager 2” hos indklagede. Indklagede henviser til Ligebehandlingsnævnets afgørelse med j.nr. 21-14592, hvor en far klagede over, at kommunen alene sendte breve til moren angående efterregulering vedrørende betaling for børnenes institutionsplads. Det var moren, der havde ansøgt om fripladstilskud til børnenes institution og derfor var registreret som fripladsmodtager og betaler hos kommunen. Kommunen oplyste, at forældrene frit kunne vælge, hvem af dem, der skulle stå som betaler hos kommunen. Ligebehandlingsnævnet afviste klagen, da det var åbenbart, at faren ikke kunne få medhold. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet lægger til grund, at indklagedes it-system i 2022 var indrettet således, at det alene kunne håndtere en person som ”Forsikringstager”, og at fx en ægtefælle blev registeret som ”Forsikringstager 2”. Systemet kunne alene kommunikere med ”Forsikringstageren”. Det er kunden, der bestemmer, hvem der er registeret som ”Forsikringstager” henholdsvis ”Forsikringstager 2”. Nævnet vurderer – i overensstemmelse med en række tidligere afgørelser - at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligestillingsloven • § 1 a om lovens anvendelsesområde • § 2 om forbud mod forskelsbehandling • § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2024-12-21