Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2024/10171@2024-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - ansættelse - ej medhold

J.nr. 22-38161 En mand (klager) klagede over en myndighed (indklagede). Manden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet ham på grund af alder og køn i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i to stillinger hos myndigheden. Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder og køn i forbindelse med de to afslag. Der var efter nævnets opfattelse ikke noget, der tydede på, at myndigheden ved afslagene havde lagt vægt på hverken alder eller køn. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder og køn i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse i to stillinger hos den indklagede styrelse. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på ansættelse i to stillinger hos indklagede styrelse. Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager fik afslag på ansættelse i to stillinger hos indklagede styrelse. Sagsfremstilling Klager, som er født i 1970 og mand, søgte en stilling som kontorfunktionær hos indklagede den 23. marts 2021. Stillingsopslaget var af 17. marts 2021. Klager har oplyst, at klager herefter blev indkaldt til samtale hos indklagede. Til samtalen skulle klager udføre en skriftlig test. Både samtale og test foregik online grundet corona-epidemien. Klager har oplyst, at klager efterfølgende fik afslag på ansættelse i stillingen som kontorfunktionær. Indklagede har oplyst, at indklagede ansatte en 26-årig kvinde. Den 30. juni 2022 søgte indklagede en medarbejder til sagsbehandling. Klager søgte stillingen den 6. juli 2022. Klager blev indkaldt til samtale hos indklagede. Klager har oplyst, at samtalen foregik ved fysisk fremmøde, og at der igen var en skriftlig test. Klager har oplyst, at indklagede en uge efter jobsamtalen telefonisk meddelte klager afslag på ansættelse til stillingen som sagsbehandler, og at indklagede oplyste, at de havde valgt en kandidat, som ”passede bedre ind i teamet”. Klager har videre oplyst, at han under telefonsamtalen spurgte indklagede, hvilket køn den ansatte havde. Indklagede svarede, at der var tale om en kvinde. Desuden oplyste indklagede, at ansøgerfeltet havde ligget jævnt med hensyn til alder. Indklagede har oplyst, at der i forhold til jobopslaget af 30. juni 2022 blev indkaldt syv ansøgere til samtale. To af disse ansøgere var mænd. Indklagede har videre oplyst, at to af de ansøgere, der blev indkaldt til samtale var født i 1970, en var født i 1979, en var født i 1991 og tre var født i 1992. Indklagede har desuden oplyst, at indklagede tilbød ansættelse til to kvindelige ansøgere født i henholdsvis 1979 og 1992. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. august 2022. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder og køn i forbindelse med, at indklagede to gange gav ham afslag på ansættelse. Indklagede fravalgte klager til stillingerne til fordel for yngre kvinder. Indklagede oplyser selv, at der i stedet for klager blev ansat kvinder født i henholdsvis 1979 og 1992. Det vil sige, at indklagede i to på hinanden følgende ansættelsesrunder ansatte i hvert fald tre kvinder på trods af, at der også havde været mandlige ansøgere. Formuleringen i indklagedes opslag om, at alle interesserede, uanset køn og alder, opfordres til at søge stillingen, virker derfor som varm luft. Imens klager ventede på at blive kaldt ind til samtale i 2022, blev en kvinde på omkring 25 år fulgt ud. Om halsen havde hun et lyserødt bånd hængende. Et tilsvarende bånd var klager selv blevet udstyret med af medarbejderen i receptionen. Det fremgik af båndet, at man var besøgende. Indklagedes oplysninger om, at ansøgerfeltet havde ligget jævnt med hensyn til alder, er forkerte. Klager så en ung kvinde blive fulgt ud fra samtale, mens han selv ventede på at komme ind til sin jobsamtale. Klager påstår ikke, at alle ansøgere havde samme alder, men det passer ikke, når indklagede oplyser, at ansøgernes alder var jævnt fordelt. Under testen til jobsamtalen til stillingen som sagsbehandler talte klager med en ung kvindelig medarbejder ved indklagede. Hun fortalte, at hun ligeledes havde fået samme skriftlige test, da hun havde søgt en stilling under corona-epidemien. På den baggrund kan klager udlede, at den kvindelige medarbejder havde været til samtale til samme stilling som klager, og at hun var endt med at få stillingen. Da klager fik afslag på stillingen, spurgte klager, hvorfor han fik afslag. Indklagede svarede, at den, de havde valgt, ”passede bedre ind i teamet”. Det var et kort, svævende og upræcist svar. Som svar på klagers spørgsmål fik klager at vide, at indklagede havde ansat en kvinde. Indklagede valgte både i april 2021 og i august 2022 kvinder til stillingerne. Indklagede har derved diskrimineret klager på baggrund af køn og alder. Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder og køn. Indklagede foretager altid en samlet vurdering af de enkelte ansøgeres kvalifikationer i forhold til de krav, der kan stilles for at varetage den konkrete stilling, som er beskrevet i jobopslaget. Ved udvælgelsen af kandidaterne til samtale og ved den efterfølgende vurdering af, om der skal tilbydes ansættelse, tillægger indklagede ikke ansøgernes køn eller alder nogen vægt. Dette understøttes endvidere ved, at det udtrykkeligt fremgår af jobopslagene, at alle interesserede, uanset bl.a. køn og alder, opfordres til at søge stillingen. Ved rekrutteringer til kontorfunktionærstillinger anvendes den samme skriftlighedstest. Det forhold, at der i forbindelse med jobopslaget af 17. marts 2021 er blevet ansat en 26 årig kvinde, og det forhold, at en yngre kvinde tillige gennemførte en skriftlig test i forbindelse med sin ansættelse på et tidspunkt, der ikke kan fastlægges på baggrund af det ved klagen oplyste, godtgør ikke, at der er sket forskelsbehandling på baggrund af køn eller alder. Af persondatabeskyttelseshensyn er indklagede ikke længere i besiddelse af oplysninger om de øvrige ansøgere til jobopslaget af 17. marts 2021. I forhold til jobopslaget af 30. juni 2022 kan det oplyses, at der blev indkaldt i alt syv ansøgere til samtale. Indklagede valgte at tilbyde ansættelse til to kvindelige ansøgere født i henholdsvis 1979 og 1992 ud fra en samlet vurdering af de pågældendes kompetencer set i forhold til de arbejdsopgaver, de skulle varetage. Det bemærkes i øvrigt, at der hos indklagede aktuelt er ansat såvel kvindelige som en mandlig kontorfunktionær, og at der er tale om medarbejdere i både 20’erne, 30’erne, 40’erne og 50’erne. Indklagede har derfor i forbindelse med de ovenstående rekrutteringer ikke forskelsbehandlet på baggrund af køn eller alder. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Angående forskelsbehandling på grund af alder Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med de to afslag på ansættelse. Der er efter nævnets opfattelse ikke noget, der tyder på, at indklagede har lagt vægt på alder. Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen. Angående forskelsbehandling på grund af køn Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser. Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med de to afslag på ansættelse. Der er efter nævnets opfattelse ikke noget, der tyder på, at indklagede har lagt vægt på køn. At indklagede har ansat kvinder til de nævnte stillinger, og at klager har talt med en kvindelig ansat, der har søgt og fået en stilling, som klager muligvis også har søgt, ændrer ikke herved. Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1-3, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2 om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a om delt bevisbyrde Ligebehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2 om forbud mod forskelsbehandling • § 16 a om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2024-12-21