Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2024/10173@2024-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - kompetence - afvisning

J.nr. 23-31446 En kvinde (klager 1) og en mand (klager 2), der sammen havde en datter, som havde Downs syndrom, klagede over en kommune (indklagede 1) og en boligorganisation (indklagede 2). Klagerne mente, at kommunen og boligorganisationen havde forskelsbehandlet dem på grund af handicap by association, fordi kommunen og boligorganisationen havde fastsat skærpet fleksible udlejningskriterier for udlejning af almene boliger i udsatte områder, hvorefter førtidspensionister ikke kunne få en almenbolig i de udsatte boligområder. Klagen drejede sig om, hvorvidt det særlige fleksible udlejningskriterie om beskæftigelse i rammeaftalen om udlejning i perioden juli 2019 – juli 2023 udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet vurderede, at klagen reelt drejede sig om det materielle indhold af almenboliglovens regler om anvisning af almene boliger, som var beliggende i et udsat boligområde. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kunne opnå fortrinsret til en bolig i et udsat boligområde. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagsfremstilling Klager har fremlagt en besked fra klagers datters læge, hvoraf fremgår bl.a.: ”Undertegnet er læge for både mor og datter. Det bekræftes hermed at denne patient datter [navn og cpr-nr.] har Downs syndrom”. Derudover har klager fremlagt et ledsagerkort, som er udstedt til klagers datter af Danske Handicaporganisationers Brugerservice. Desuden har klager fremlagt en pensionsmeddelelse, hvoraf fremgår, at klagers datter modtager førtidspension. I perioden fra den 24. maj 2022 til den 26. juli 2022 havde klager 1 og indklagede 2 en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.: Klager: ”Min mand og jeg er begge fultidsansat og har ikke pletter på straffeattesten. Vi bor i eget hus i [by] som vi tænker at sælge på et tidspunkt. Vi er opskrevet hos jer og skrevet op på de særlige kriterier i [boligområde]. Pt har vi fået 2 tilbud. Jeg er blevet opmærksom på at alle i husstanden skal opfylde kriterierne. Sagen er den at vores datter, som har Down syndrom har førtidspension. Vi bor sammen nu og det er meningen hun skal flytte med os, indtil det rette bosted viser sig. Opfylder vi kriterierne? ” Indklagede 2: ”I en række boligområder (Regeringens såkaldte ghettoliste) skal alle i husstanden opfylde skærpede kriterier, hvis man ønsker en bolig i den pågældende skærpede boligafdeling. Kriterierne gælder for alle boligsøgende dvs. både for interne ansøgere i [indklagede 2]-Fællesskabet og for boligsøgende på den eksterne venteliste og for alle i husstanden. … Opfylder en boligsøgende ikke de skærpede krav, opfordrer vi til, at der søges bolig i en afdeling hvor der ikke er skærpede krav. ” Klager: ”Det du skriver kan jeg læse på jeres hjemmeside. Jeg efterspurgte et skriftligt svar fra jeres jurist om i diskriminere og forskelsbehandler mennesker med handicap. Der skal dertil siges hun ikke skal stå på lejekontrakten og ikke kan bo alene uden os. ” Indklagede 2: ”Som administrationsselskab skal vi følge gældende lovgivning og det er denne som fremgår af vores hjemmeside. Vi må henvise dig til at du evt. kontakter Indenrigs- og Boligministeriet som står på lovgivningen på området. ” Det fremgår af Social- og Boligministeriets liste fra 2022, at det pågældende boligområde var et udsat boligområde i 2022. Af rammeaftale om udlejning i perioden juli 2019 – juli 2023 fremgår bl.a.: ”I røde, orange og gule områder indføres skærpede fleksible kriterier, som skal opfyldes af alle husstandsmedlemmer i den relevante aldersgruppe. Dette skal understøtte, at indflytningen styres, så nye beboere påvirker beboersammensætningen positivt i forhold til kriterierne for udsatte områder. I disse områder skal alle husstandens voksne medlemmer være i arbejde eller uddannelse og fortrinsretten via fleksibel udlejning er betinget af, at følgende supplerende krav er opfyldt: - Alle husstandsmedlemmer i aldersgruppen 30-59 år har en uddannelse over grundskoleniveau. - Alle husstandsmedlemmer i aldersgruppen 15-64 år, som har været skattepligtige i Danmark hele året og ikke er uddannelsessøgende, har en indtægt, som ligger over grænseværdien for, hvornår et område kan udpeges som udsat område. Indtægtsgrænsen, der sættes i forhold til regionsgennemsnittet, justeres årligt og udgør i 2019 19.556 kr.” Af rammeaftalens bilag 1.0 – 1.1 Fleksibel udlejning fremgår bl.a.: ”Det fremgår af almenboliglovens § 60 stk. 4, at fleksibel udlejning er obligatorisk i udsatte boligområder ved udlejning til boligsøgende på ventelisten. Udlejning af familieboliger skal her ske efter særlige af kommunen fastsatte kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier, med henblik på at styrke beboersammensætningen i området. Kriterierne er fastlagt i Udlejningsaftalen. Fokus er på, at området så hurtigt som muligt skal skifte status fra udsat boligområde til ikke at være et udsat boligområde, og at undgå hårde ghettoområder. Udlejningsaftalen fastlægger skærpede fleksible kriterier for udsatte boligområder, som skal opfyldes af alle husstandsmedlemmer i den relevante aldersgruppe. Lige som på trin 2 stilles der krav til indkomst og uddannelsesniveau. Herudover stilles krav om straffeattester som dokumentation for, at ingen husstandsmedlemmer i en nærmere afgrænset periode er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. … D. Skærpede fleksible kriterier I røde og orange/gule områder udlejes efter skærpede fleksible kriterier. De skærpede kriterier skal opfyldes både af den på ventelisten opnoterede ansøger og af øvrige husstandsmedlemmer i den relevante aldersgruppe (kriterierne retter sig mod forskellige aldersgrupper, jf. nedenfor). For at komme i betragtning til en bolig i disse områder, skal ansøger grundlæggende oplyse om husstandens medlemmer og alderssammensætning. Alder dokumenteres for hvert medlem af husstanden ved fremsendelse af kopi af pas – alternativt kopi af sygesikringsbevis og anden billedlegitimation. For at opnå boligtilbud skal ansøger yderligere dokumentere, at følgende betingelser er opfyldt: 1. Alle husstandsmedlemmer i aldersgruppen fra 18 år er enten i beskæftigelse eller under uddannelse. ” Klagen over indklagede 1 blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. marts 2023. Klagen over indklagede 2 blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. april 2023. Klager fremsatte i klagen af 20. marts 2023 en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr. Klager fremsatte i klagen af 13. april 2023 en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr. Parternes bemærkninger Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist. Klager gør gældende, at de er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af deres tilknytning til en person med handicap i forbindelse med, at de ikke opfyldte kriterierne for at opnå fortrinsret til en almenbolig i et udsat boligområde. Klager gør derudover gældende, at indklagede 1 og indklagede 2 hver skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 25.000 kr. Klagers datter har Downs syndrom og modtager derfor førtidspension. Klager har været på venteliste til boliger i det udsatte boligområde i 10 år hos indklagede 2. Den 22. november 2018 blev der vedtaget en række ændringer af almenboligloven med det formål at bygge ovenpå og udvide de eksisterende indsatser, der gør sig gældende i ghettoområder for at modvirke såkaldte parallelsamfund. Ifølge lovens forarbejder er det ikke hensigten at udelukke folkepensionister eller efterlønsmodtagere fra at flytte ind i en almen bolig. Det er således muligt for kommunalbestyrelsen at fastsætte kriterier, som tilgodeser sådanne grupper. Derudover fremgår, at kommunalbestyrelsen bør drøfte med boligorganisationen, om udformningen af kriterierne er administrerbar for boligorganisationen. Denne sag drejer sig om et boligområde, som er klassificeret som et rødt område i rammeaftalens forstand. Det betyder, at alle boliger skal udlejes efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier. Et af kriterierne er, at alle voksne husstandsmedlemmer skal være i fast arbejde eller under uddannelse. Formuleringen af de skærpede fleksible udlejningskriterier er udtryk for indirekte forskelsbehandling af klager på grund af deres tilknytning til deres datter, idet de medfører, at klager ikke kan blive anvist en bolig i boligområdet, som de har været skrevet op til i 10 år. Betingelsen om, at alle i husstanden mellem 18-64 år skal være i beskæftigelse, må anses for en tilsyneladende neutral betingelse, der stiller klager ringere, da de har en voksen hjemmeboende datter, der modtager førtidspension på grund af sit handicap. De kan derfor ikke opnå fortrinsret. Klager medgiver, at forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et sagligt formål om at styrke beboersammensætningen i et udsat boligområde. Forskelsbehandlingen er ikke nødvendig for at nå dette mål, idet den rammer klager uforholdsmæssigt hårdt. Indklagede 1 kunne havde indrettet de skærpede fleksible udlejningskriterier på en måde, som stadigvæk ville have nået målet, men ikke ramte mennesker med handicap eller deres nærtstående uforholdsmæssigt hårdt. Indklagede 1 kunne have indført undtagelses- eller dispensationsmuligheder i forhold til beskæftigelseskravet for personer på førtidspension. Indklagede 1 gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Hvis der ikke er andre på ventelisten, som opfylder de skærpede fleksible kriterier, vil en ledig bolig skulle udlejes efter anciennitet. Bestemmelsen i almenboliglovens § 60, stk. 4, skal ses i sammenhæng med, at der som udgangspunkt gælder et forbud mod kommunal anvisning af førtidspensionister til et udsat boligområde i almenboliglovens § 59, stk. 6, nr. 6. Det fremgår af forarbejderne til L 38, at det ikke er hensigten med reglerne om obligatorisk fleksibel udlejning at udelukke folkepensionister og efterlønsmodtagere fra at flytte ind i en almen bolig i et udsat boligområde. Det er således muligt for kommunalbestyrelsen at fastsætte kriterier, som tilgodeser sådanne grupper. Muligheden for at tilgodese folkepensionister og efterlønsmodtagere skal ses i sammenhæng med definitionen på et udsat boligområde efter almenboliglovens § 61 a stk. 1. Folkepensionister og efterlønsmodtagere påvirker ikke risikoen for, at et område udpeges som udsat. Hver førtidspensionist, der flytter ind, vil efter de gældende regler tælle negativt i statistikken og dermed potentielt kunne udløse en udpegning som udsat boligområde. At førtidspensionister ikke kan opnå fortrinsret, er derfor en direkte konsekvens af den parallelsamfundslovgivning, som Folketinget har vedtaget. De skærpede kriterier er fastsat med baggrund i parallelsamfundslovgivningen, som knytter forskellige retsvirkninger til statens årlige udpegning af forebyggelsesområder og udsatte boligområder, herunder parallelsamfund og omdannelsesområder. Hvis et boligområde udpeges som et ”omdannelsesområde”, udløser det krav om, at andelen af almene familieboliger i området skal nedbringes til 40 % inden 2030. De meget restriktive kriterier betyder, at områderne kommer hurtigere af listerne og derved hurtigere kan overgå til almindelig udlejning igen, herunder med anciennitetsbestemt ventelisteudlejning, der stiller alle lige, og med mulighed for, at kommunen igen kan anvise bl.a. førtidspensionister til områderne. Rammeaftalen sikrer, at boligsøgende, der ikke opfylder kriterierne, har mulighed for at opnå bolig i en anden boligafdeling. Indklagede 2 gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Indklagede 2 er forpligtet til at efterleve rammeaftalen, som indeholder kriterier for anvisning af ledige boliger i udsatte boligområder fastsat af indklagede 1. Indklagede 2 er underlagt kommunalt tilsyn i forhold til anvisningen af ledige almene boliger. Folketinget har den 22. november 2018 ved ændring af almenboligloven (L38) givet indklagede 1 mulighed for at skærpe anvisningskriterierne til ledige almene boliger i udsatte boligområder. Indklagede 2 anviser ledige almene boliger på baggrund af de kriterier, som er fastsat i henhold til de gældende regler, og forholder sig derfor alene til om den boligsøgende og husstandsmedlemmerne opfylder kriterierne. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed. Det følger af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. Videre følger det af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at afgræsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over overtrædelse af regler i anden lovgivning som udgangspunkt skal afvises af nævnet. Klagen drejer sig om, hvorvidt det særlige fleksible udlejningskriterie om beskæftigelse i rammeaftalen om udlejning i perioden juli 2019 – juli 2023 udgør forskelsbehandling på grund af handicap. Efter lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023 om almene boliger m.v. (almenboligloven) § 60, stk. 4, skal boligorganisationen anvise ledige boliger, efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier, hvis boligen er beliggende i et udsat boligområde. Kommunalbestyrelsen fastsætter kriterierne med henblik på at styrke beboersammensætningen. Det fremgår af almenboliglovens § 61 a, stk. 1, at ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt: ¬¬1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. ¬¬2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. 4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at klagers ønskede boligområde var et udsat boligområde i almenboliglovens forstand i 2022. Det er herefter nævnets vurdering, at klagen reelt drejer sig om det materielle indhold af almenboliglovens regler om anvisning af almene boliger, som er beliggende i et udsat boligområde. Nævnet har herved lagt særlig vægt på indholdet af lovforslag nr. L 38, Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, hvoraf fremgår bl.a., at formålet med reglerne er at styrke beboersammensætningen i udsatte boligområder. I den forbindelse skal kommunalbestyrelsen fastsætte særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier for anvisning af ledige almene boliger, som er beliggende i et udsat boligområde. Derudover har nævnet lagt vægt på, at begrebet ”uden tilknytning til arbejdsmarkedet” er defineret i lovforslag nr. L 45, Folketingstidende 2013-2014, tillæg A, hvoraf fremgår bl.a., at førtidspensionister anses som værende uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Det følger heraf, at førtidspensionister indgår i kriteriet ”beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet”, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1. På den baggrund finder nævnet, at klagen vedrører anvendelse af og fortolkning af regler i anden lovgivning. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence • § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2 om lovens anvendelsesområde

Versioner

1. 2024-12-21