Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2024/10183@2024-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - medhold

J.nr. 23-1138 En mand (klager) klagede over en natklub (indklagede). Manden mente, at natklubben havde forskelsbehandlet ham på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev nægtet adgang til natklubben. Manden og hans ven, der har henholdsvis tyrkisk og mellemøstlig herkomst, blev afvist ved indgangen til den indklagede natklub. Det fremgik af en vedlagt video, at afvisningen blev begrundet i deres påklædning, og at de ”ser for hårde ud”. Manden havde videre oplyst, at der blev lukket flere gæster ind af etnisk dansk oprindelse eller nordisk udseende både før og efter, afvisningen fandt sted. Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han ved afvisningen i døren til natklubben blev udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse. Nævnet vurderede herefter, at natklubben ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Manden fik derfor medhold i klagen og fik tildelt en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev afvist ved døren til den indklagede natklub. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev nægtet adgang til den indklagede natklub. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 25. december 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Den 11. december 2022 blev klager og klagers ven nægtet adgang til den indklagede natklub. Klager har oplyst, at han har tyrkisk herkomst, mørk hud og mørkt skæg, og at hans ven, som tillige blev afvist, har mellemøstligt herkomst, mørk hud og mørkt skægt. Klager har desuden oplyst, at den pågældende dørmand lukkede flere gæster ind med etnisk dansk oprindelse eller nordisk udseende både før og kort tid efter afvisningen af klager. Klager har til klagen vedlagt en videooptagelse af episoden. Følgende korrespondance fremgår af videooptagelsen: Klager: ”Hvor kommer man ind henne? ” Dørmand: ”Det gør man herovre” Klager: ”Vi er to” Dørmand: ”I er to? ” Dørmand: ”Det bliver ikke i aften, gutter” Klager: ”Hvorfor? ” Dørmand: ”I skal have lidt mere fancy tøj på” Klager: ”Fancy? Du kan jo ikke se, hvad jeg har på inde under? ” Dørmand: ”Det bliver bare et nej”¬Klager: ”Af hvilken årsag? ” Dørmand: ”Påklædning og I ser lidt for hårde ud” Klager: ”Hvilken påklædning? Du har jo ikke set mit tøj? ” Dørmand: ”Nej, men jeg kan se dine sko og bukser” Klager: ”Sko? Der er en anden, der lige er gået ind med samme sko” Dørmand: ”Det bliver ikke i aften” Klager: ”Af hvilken årsag så? ” Dørmand: ”Det jeg lige sagde” Klager: ”Bare at det ikke bliver i aften? ” Dørmand: ”Ja” Klager: ”Det er den eneste årsag? ” Dørmand: ”Ja, som jeg sagde” Klager har til klagen også vedlagt en video, som viser klager og vennens påklædning. Det fremgår af denne video, at klager var iført cowboybukser og hvide sneakers, og at klagers ven var iført sorte sko samt sorte habitbukser. Klager har videre vedlagt otte billeder af andre gæster inde fra natklubben den pågældende nat. Billederne er taget fra natklubbens egne sociale medier. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. december 2022. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr. Parternes bemærkninger Klager gør gældende at være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev nægtet adgang til den indklagede natklub. Klager besøgte den indklagede natklub med to af sine venner, hvoraf klager og hans ene ven havde besluttet sig for at besøge natklubben, mens klagers anden ven stillede sig til side for at tale i telefon. Klager og hans ven gik hen til, hvad de formodede var indgangen, da de forinden havde set en anden person blive lukket ind af dørmanden på samme side. Klager og hans ven var fuldstændig ædru, eftersom de ikke havde drukket alkohol den pågældende aften. De henvendte sig til dørmanden, og klager valgte allerede på dette tidspunkt at optage diskret på sin telefon med henblik på en eventuel bevissikring, da de ofte oplever at blive nægtet adgang til natklubber på usaglige grundlag. Klager henvendte sig høfligt til dørmanden for at sikre sig, at de stod på det rigtige sted, så de kunne øge deres chancer for at blive lukket ind. Den efterfølgende korrespondance fremgår af en af klagers vedlagte videooptagelser. Klagers anden ven, som stod lidt fra indgangen for at tale i telefon, overhørte den sidste del af samtalen, da hans telefonopkald sluttede. Han valgte derefter at optage klager og den anden vens tøj. Klager har også vedlagt denne videooptagelse til klagen. Den pågældende dørmand lukkede flere mennesker ind på natklubben, som enten havde etnisk dansk oprindelse eller nordisk udseende, både før og kort tid efter, at klager blev nægtet adgang. Klager har selv tyrkisk herkomst, brun hud og mørkt skæg. Klagers ven, som tillige blev afvist, har mellemøstlig herkomst, mørk hud og mørkt skæg. Dørmandens oprindelige påstand om, at selskabets tøj ikke var pænt nok til natklubben, blev hurtigt ændret til meldingen om, at det ikke blev i aften, da klager påpegede, at der netop var blevet lukket andre gæster ind med tilsvarende påklædning. Dørmandens endelige afvisning var således aldeles usaglig og bundede reelt i selskabets etniske oprindelse, muslimske baggrund og mørkere hudfarve. Såfremt indklagede skulle fastholde, at afvisningen var et udtryk for opretholdelsen af en dresscode, og at klager og klagers vens i den forbindelse ikke var passende påklædt, henvises der til den vedlagte video. Det fremgår af videoen, at klager var iført cowboybukser og hvide sneakers. Det fremgår videre af baggrunden i videoen, at to af natklubbens øvrige gæster med etnisk dansk herkomst begge var iført uformelle cargobukser og hvide sneakers. Dørmandens påstand om, at selskabets tøj ikke var passende til natklubbens dresscode, var reelt et forsøg på en dårlig undskyldning for at nægte klager og hans ven adgang til natklubben på grund af deres etniske oprindelser, muslimske baggrund og mørkere hudfarve. Klager har til klagen yderligere vedlagt otte billeder fra natklubbens egne sociale medier af den pågældende nat. Alle otte billeder illustrerer, at flere af natklubbens gæster var iført hvide sneakers, blå cowboybukser, t-shirts og generelt uformelt tøj. Klager gør endeligt gældende, at det fremgår af den vedlagte video, at dørmanden bekræftede at have lukket andre ind med hvide og uformelle sneakers på. Dørmanden afviste derefter selskabet med begrundelserne ”I ser for hårde ud” og ”det bliver ikke i aften”, hvilket ikke var udtryk for en saglig begrundelse. Indklagede har trods flere opfordringer ikke over for nævnet tydeliggjort, hvilke bemærkninger, de ønsker at gøre gældende i sagen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat. Det kan lægges til grund, at klager, der har tyrkisk herkomst, blev afvist ved indgangen til den indklagede natklub. Det fremgår af den vedlagte video, at afvisningen begrundes i klagers og klagers vens påklædning, og at de ”ser for hårde ud”. Klager har videre oplyst, at der blev lukket flere gæster ind af etnisk dansk oprindelse eller nordisk udseende både før og efter, afvisningen fandt sted. Nævnet vurderer, at der på denne baggrund er påvist faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at klager ved afvisningen i døren til natklubben blev udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse. Det påhviler derefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Indklagede har ikke ved de fremsendte bemærkninger løftet bevisbyrden. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse. Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 25. december 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 4, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling • § 2 om lovens anvendelsesområde • § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 om delt bevisbyrde • § 9 om godtgørelse

Versioner

1. 2024-12-21