Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2024/10185@2024-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 22-34930 En kvinde (klager) klagede over en udbyder af offentlig transport (indklagede). Kvinden mente, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun, som den eneste af de personer, som hun havde rejst sammen med, var blevet pålagt en kontrolafgift, da hun benyttede offentlig transport udbudt af indklagede. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at parterne i et væsentligt omfang var uenige om, hvorvidt der havde været sammenhæng mellem kvindens race og/eller etniske oprindelse, og det forhold, at hun som den eneste af de personer, som hun rejste sammen med, var blevet pålagt en kontrolafgift. Dette spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager, som den eneste af de personer, som klager rejste sammen med, blev pålagt en kontrolafgift, da hun benyttede offentlig transport udbudt af indklagede. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af race og/eller etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer Sagsfremstilling Klager har oplyst, at hun den 30. juni 2022 rejste med offentlig transport. Klager har fremlagt dokumentation for, at hun købte en sms billet til 3 zoner til rejsen. Under turen blev klager pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da hun ikke havde gyldig rejsehjemmel under sin rejse. Årsagen til klagers manglende rejsehjemmel var, at klagers billet manglede 2 zoner. Efterfølgende klagede klager over hændelsen til indklagedes kundeservice. Indklagede fastholdt ved mail af 1. juli 2022 kontrolafgiften. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. juli 2022. Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 1.000 kr. Klager har over for nævnet fremlagt en udtalelse fra en af de personer, der rejste sammen med klager. Parternes bemærkninger Klager gør gældende at være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun blev pålagt en kontrolafgift. Klager og hendes veninder havde købt deres billetter online, og de var sikre på, at de havde købt billet til det korrekte antal zoner. Stewarden godkendte først venindernes billetter, hvorefter han flere gange tjekkede klagers billet til trods for, at klager sad på de yderste pladser. Stewarden anførte, at klager og hendes veninder manglede at tilkøbe 2 zoner, hvorefter stewarden kun udstedte en kontrolafgift til klager, som var den eneste med mørkt hår og mørk hud. Stewarden ignorerede klagers veninder, da de oplyste, at de havde købt samme billettype som klager. Klager oplevede episoden som et udtryk for diskrimination, hvorfor hun valgte at indsende en klage til indklagedes kundeservice. Indklagedes kundeservice valgte at forsvare deres steward til trods for, at han kun udskrev en bøde til klager. Indklagede har oplyst, at de omfavner mangfoldighed, men opførslen fra stewarden viste det modsatte. Det faktum, at stewarden selv har anden etnisk herkomst, udelukker ikke, at der er sket diskrimination. Sagen angår ikke, hvorvidt stewarden har udført sit arbejde korrekt, men om han har forskelsbehandlet klager. Hvis stewarden havde udført sit arbejde objektivt, ville både klager og klagers veninder have fået en bøde. Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Den eneste årsag til, at indklagede pålagde klager en kontrolafgift, var, at hun ikke havde en gyldig billet til zonen, hun befandt sig i. Det var en steward hos indklagede, der udstedte kontrolafgiften til klager. Stewarderne har mange opgaver, herunder at føre tilsyn med alle elektroniske apparater, vejlede passagererne og udføre billetkontrol. Først og fremmest er stewarderne til stede af sikkerhedsmæssige årsager. Alle indklagedes områder bliver hvert døgn opdelt i skarpt definerede operationsområder under hensyntagen til f.eks. myldretider, store koncerter, fodboldkampe og andre events, som opstiller varierende krav til bemandingen. Årsagen til dette er, at det altid skal være muligt for stewarden at nå frem til en given situation inden for meget kort tid. Når en steward møder ind på vagt, vil vedkommende derfor blive tildelt et relativt lille operationsområde, som vedkommende ikke må forlade uden at give kontrolrummet besked herom. I praksis betyder dette, at stewarderne ikke har tilladelse til at køre fra den ene endestation til den anden efter eget valg, men at de derimod skal stige af, når de når frem til en bestemt station og derefter stige ombord i den modsatte retning med det formål at blive i det definerede sikkerhedsområde. Stewarden havde i dette tilfælde fulgt tilrettelæggelsen og kravet til arbejdsopgaven til punkt og prikke. Indklagedes medarbejdere skal ikke billetkontrollere alle passagerer, men blot foretage en stikprøvekontrol svarende til cirka 5 % af alle passagerers rejsehjemmel. Det er derfor ikke usædvanligt, hvis alle passagerer ikke bliver billetteret. Indklagede tager stærkt afstand fra enhver form for diskrimination og forskelsbehandling både internt og eksternt. Indklagede forholder sig ikke til den enkelte persons køn, nationalitet, etnicitet, religion, seksuelle observans eller andre faktorer, men behandler alle på lige vilkår. Indklagede beskæftiger desuden mennesker af omkring 20 forskellige nationaliteter, af mange forskellige køn, med mange forskellige baggrunde og i vidt forskellige aldre. Klager indgav sin klage til indklagede samme dag, som hændelsen fandt sted, og indklagede sendte samme dag klagers gengivelse af hændelsesforløbet til den pågældende steward. Stewarden svarede hertil, at stewarden så klagers billet først og herefter gik ud af toget, hvorfor han ikke nåede at kontrollere de andres personers billetter. Stewarden oplyste desuden, at vedkommende ikke behandler folk forskelligt, uanset hudfarve. Indklagede afviser klagers påstand om forskelsbehandling. Indklagede er ikke bekendt med klagers etniske baggrund, men kan underbygge stewardens svar med at tilføje, at stewarden selv er mørkhåret og har en etnisk baggrund i Mellemøsten. Stewarden har desuden været ansat hos indklagede i adskillige år, hvor der aldrig har været lignende klager over ham. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race og/eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race og/eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race og/eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat. Nævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at klager modtog en kontrolafgift, da hun ikke havde gyldig billet til zonen, som hun befandt sig i, ved udstedelsen af afgiften. Klager har oplyst, at stewarden kun pålagde en kontrolafgift til klager, som var den eneste person med mørkt hår og mørk hud i selskabet, og ikke til de personer, som klager rejste sammen med. Indklagede bestrider klagers oplysninger og har gjort gældende, at stewarden ikke nåede at se billetter fra de øvrige personer, klager rejste sammen med. Der er herefter for nævnet tvivl om hændelsesforløbet, herunder om der var sammenhæng mellem klagers race og/eller etniske oprindelse, og det forhold, at hun som den eneste af de personer, som hun rejste sammen med, blev pålagt en kontrolafgift. Dette spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling • § 2 om lovens anvendelsesområde • § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2024-12-21