Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2024/9585@2024-08-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-03396

Ikke grundlag for at hindre tilgængeligheden af oplysninger Ekstra Bladet bragte i december 2021 en artikel om arbejdsmiljøet i et idrætsforbunds kommercielle afdeling og om den forhenværende kommercielle direktørs ledelsesstil. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette, afindeksere eller anonymisere artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet og lagde blandt andet vægt på, at omtalen havde offentlig interesse og angik direktørens erhvervsmæssige virke, samt at der var tale om nyere oplysninger.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering af artiklen ” Ansatte flygter fra [Idrætsforbundet] ”, bragt den 11. december 2021 på ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Påklaget artikel Ekstra Bladet bragte den 11. december 2021 artiklen ” Ansatte flygter fra [Idræltsforbundet] ” på ekstrabladet.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Der er dårligt arbejdsmiljø i den kommercielle afdeling hos [Idrætsforbundet], fortæller kilder til Ekstra Bladet. Fem medarbejdere er stoppet i løbet af efteråret” Der er i artiklen indsat et billede af tilskuere på tribuner til EM i 2020 iført danske landsholdstrøjer. Af billedteksten fremgår: ”Den ansvarlige for billetsalget i Parken har fået en fratrædelsesaftale i [Idrætsforbundet]. Hele fem medarbejdere er stoppet i den kommercielle afdeling i løbet af de seneste måneder hos [Idrætsforbundet]. ” Af artiklen fremgår: ”Opdatering: Endnu en medarbejder har efter artiklens publicering forladt [Idrætsforbundet], ligesom [Klager] nu er stoppet hos [Idrætsforbundet] efter uenighed om den fremtidige færd. Det vil være synd at sige, at julefreden har sænket sig over [Idrætsforbundet]’s kontor i Brøndby. Det har godt nok været et fremragende landsholdsår på både herre- og kvindesiden, men på de indre linjer ulmer uroen på [Vejnavn]. Det er i den kommercielle afdeling, at den er helt gal. Adskillige af hinanden uafhængige kilder med dyb indsigt i forholdene i [Idrætsforbundet] taler om et betændt arbejdsmiljø og et elendigt arbejdsklima i afdelingen, der bliver ledet af kommerciel direktør [Klager]. Han startede 1. december 2020, og siden har der været en stor udskiftning i den kommercielle afdeling. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er fem medarbejdere alene inden for de seneste måneder forsvundet fra den kommercielle afdeling i [Idrætsforbundet] og flere kan være på vej væk i nærmeste fremtid. I hvert fald er én blevet fyret, andre har selv valgt at sige op. En har endda sagt farvel uden at have et nyt job på hånden. ” Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” De er forsvundet fra [Idrætsforbundet] ”, hvoraf fremgår følgende: ”I løbet af efteråret er fem medarbejdere med tilknytning til den kommercielle afdeling stoppet i [Idrætsforbundet]: [Person 1], fankoordinator – har selv sagt op. [Person 2], projektleder – fyret. [Person 3], commercial manager – har selv sagt op. [Person 4] – campaign manager – har selv sagt op. [Person 5], billetanvarlig – har fået fratrædelsesaftale - stopper med årets udgang. ” Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], som ses stående ved en graffitimur. Af billedteksten fremgår: ”[Klager] har tidligere været eventchef i [Bynavn 2]. Arbejdsklimaet i [Idrætsforbundet], hvor han nu er kommerciel direktør, beskrives som betændt. ” Af artiklen fremgår videre: ” Ledelsesstil er samtaleemne Det har fået uroen til at sprede sig i huset, og [Klager]s ledelsesstil er ifølge Ekstra Bladets oplysninger et samtaleemne både internt i huset og udenfor betonbunkeren i Brøndby. [Klager] overtog stillingen fra [Person 6], der blev fyret i sensommeren 2020. Den nye [Idrætsforbundet]-direktør, [Person 7], ønskede en anden profil på posten og valget faldt på [Klager]. Hans ansættelse har, ifølge en række kilder, været som at kaste en bombe ned i afdelingen, og han beskrives som direkte fejlcastet til jobbet. Han beskrives også som en meget temperamentsfuld og højtråbende chef, der kan tale kontant til sine medarbejdere, ligesom han er en stor arbejdsnarkoman, der forventer samme engagement og arbejdsvillighed fra sine medarbejdere. ” Der er i artiklen indsat to faktabokse. Af faktaboksen med overskriften ” Udvikling kræver forandringer ” fremgår følgende: ”Ekstra Bladet har forelagt kritikken om medarbejderflugten og det dårlige arbejdsmiljø i [Idrætsforbundet]’s kommercielle afdeling for [Klager]. Han har kun ønsket at svare skriftligt. Han har fået tilsendt en række spørgsmål, som han ikke ønsker at svare på direkte. Til gengæld har [Idrætsforbundet]’s kommercielle chef sendt et statement. Her skriver han: - 1. december 2020 tiltrådte jeg som kommerciel direktør med den opgave at udvikle [Idrætsforbundet]’s kommercielle forretning og øge indtjening ganske betragteligt. Det er vi i fuld gang med og det har krævet en ændring i afdelingens kompetencer og fokus, skriver [Klager] og tilføjer: - Markedet for partnerskaber ændrer sig hurtigt og vores partnere forventer at vi udvikler os. Vi har skruet op for digitaliseringen og fokuserer på andre forretningsområder end tidligere. - Derfor har der været stillet nye krav til kompetencer i afdelingen, hvilket har fået nogle ansatte til at søge andre udfordringer. Det er helt naturligt i organisationer med store forandringer. - Nu er der kommet nye ansatte, der bidrager med en anden kultur omkring både arbejdsmiljø og professionalisme, og sammen med de dygtige folk der var her i forvejen, skaber de optimisme og gode resultater, til glæde for [Idrætsforbundet] og dermed også til glæde for dansk fodbold, slutter [Klager]. ” Af faktaboksen med overskriften ” Spørgsmålene, han ikke vil svare på ” fremgår følgende: ”Her er spørgsmålene, han ikke vil svare på 1. Du har været ansat ét år i [Idrætsforbundet]. Hvad tænker du om fem arbejdere er forsvundet med tilknytning til din afdeling inden for de seneste måneder? 2. Hvordan vil du beskrive arbejdsmiljøet/klimaet i din afdeling? 3. Kan du genkende billedet af en afdeling præget af uro, dårligt arbejdsklima og dårlige arbejdsmiljø? 4. Føler du, at din ledelsesstil skiller vandene i forhold til dine medarbejdere? ” Der er i artiklen indsat et billede af tre tilskuere iført landsholdstrøjer til EM i Parken i 2020. Af billedteksten fremgår: ”Der var fuldt hus i Parken til EM og de efterfølgende kampe i efteråret. Manden med ansvaret for billetsalget har fået en fratrædelsesaftale i [Idrætsforbundet]. ” Af artiklen fremgår videre: ” Mandat til forandringer Det er helt åbenlyst, at en række medarbejdere har haft det meget svært med [Klager]s personlighed og ledelsesstil. Han omtales fra flere kilder som en knivskarp og nørdet type, men samtidig virker han langtfra færdiguddannet til at arbejde med mange mennesker omkring sig. [Klager] kom til [Idrætsforbundet] fra kommunikationsbureauet [Kommunikationsbureauet]. Her var han direktør for sport, kultur og underholdning. En dynamisk kaospilot Det er en hårdtarbejdende bulderbasse, som [Idrætsforbundet] udpegede som kommerciel chef for Danmarks største specialforbund. 1. december sidste år tiltrådte [Klager] efter fyringen af [Person 6], der var den detroniserede direktør [Person 8] opfindelse og blev sparket ud i august 2020. Den [Aldersbetegnelse] sønderjyde virker som en mand, der skiller vandene på sin vej mod det næste topjob. ” Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], som ses pudse sine briller. Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er flittig, energisk, men også lidt af en kaospilot. ” Af artiklen fremgår videre: ”[Klager] er født og opvokset i [Bynavn 3], har været medejer og direktør af spillestedet [Spillested 1] i [Bynavn 4]. Han har også en fortid som kommerciel chef på spillestedet [Spillested 2] og som udviklingschef for [Organisationen], hvor han selv valgte at trække stikket efter to et halvt års ansættelse. Her satte han en række store initiativer i søen blandt andet [Musikfestivalen], der er en stor fynsk musikfestival i [Området], og [Eventet], der er en kæmpestor basketball event. Siden kom han til en lederstilling i kommunikationsbureauet [Kommunikationsbureauet], hvor han havde ansvaret for sport, kultur og underholdning. Med til beskrivelsen af [Klager] hører også historien om en mand, der er meget driftig, dynamisk og arbejdsom. ” Der er i artiklen indsat et billede af tilskuere iført danske landsholdstrøjer til EM i 2020. Af billedteksten fremgår: ”Opbakningen til landsholdet er eksploderet de seneste måneder. Men der er uro på de indre linjer hos [Idrætsforbundet] i den kommercielle afdeling. ” Af artiklen fremgår videre: ”I den brede offentlighed er han nok mest kendt for i starten af året at have fået en betinget dom på otte dages fængsel for brud på navneloven. Af principielle årsager ønskede han og hans samleverske ikke at navngive deres datter, fordi de er imod, at folkekirken skal stå for personregistrering. De stillede de op og fortalte i Go' Aften Live på TV 2. ” Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Sådan gjorde vi ”, hvoraf fremgår følgende: ”Historien om arbejdsmiljøet og klimaet blandt medarbejderne i [Klager]s kommercielle afdeling i [Idrætsforbundet] bygger på adskillige samtaler med kilder med dyb indsigt i forholdene i [Idrætsforbundet]. Der er tale om kilder, der har betinget sig fortrolighed for at fortælle, hvad de ved om forholdene i den kommercielle afdeling i [Idrætsforbundet]. De mange kilder til historien har fortalt en enslydende historie om en afdeling, der er præget af et dårligt arbejdsmiljø og en meget speciel ledelsesstil. Ekstra Bladet har vurderet, at historien om forholdene i Danmarks største specialforbund har så stor offentlig interesse, at vi bringer artiklerne, selv om kilderne optræder anonymt. ” Pressenævnet fandt ved kendelse af 21. juni 2022 i sag nr. 2022-80-0810, [Klager] mod Ekstra Bladet, grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for tilsidesættelse af god presseskik for at bringe en række faktuelle fejl og for manglende forelæggelse. Ekstra Bladet har herefter ved starten af brødteksten indsat et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk og en faktaboks med følgende tekst: ”Tidligere fremgik det fejlagtigt af denne artikel, at * At [Klager] var født og opvokset i [Bynavn 3]. Dette er ikke korrekt. Han er fra [Bynavn 5]. * At [Klager] har deltaget i Go’ morgen Danmark. Dette er ikke korrekt. Det var Go’ aften Live. * At [Klager] har en kone. Dette er ikke korrekt. Han er ikke gift, og der er således tale om en samleverske. * At der var klaget til direktionen over [Klager]. Dette er der ikke dokumentation for at skrive. * At [Klager] var kaospilot. Dette er ikke korrekt. Han er økonom og jurist. * At [Klager] har været eventchef i [Kommunen]. Dette er ikke korrekt. Han var udviklingschef, der beskæftigede sig med events. * At [Person 5] fik en frivillig fratrædelse hos [Idrætsforbundet]. Der er ikke dokumentation for at skrive, at den har været frivillig. Ekstra Bladet beklager fejlene og har efterfølgende rettet fejlene i artiklen. Dertil kommer, at [Klager] ikke i tilstrækkelig grad er blevet forelagt alle kritikpunkter, hvilket gav anledning til kritik fra Pressenævnet” Efter offentliggørelsen [Klager] og Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde efter offentliggørelsen. [Klager] sendte den 8. april 2022 følgende mail til Ekstra Bladet: ”Hej [Person 9]. Tillykke med dit nye job. Jeg har en sag ved pressenævnet, hvor jeg har indklaget en artikel din avis har skrevet om mig. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vinder den. Desværre ikke fordi det er en ringe artikel, men fordi en række formelle ting ikke er overholdt – forelæggelse, dokumentation osv. Men; det er også en artikel langt under vanlig standard, hvilket jeg tror vil tale til din journalistiske integritet. Jeg har tidligere bedt [Person 10] om at slette den. Han var relativt imødekommende og kunne godt se, at den ikke var helt optimalt. Omvendt var det jo nok også umiddelbart fint element ved ham, at han ubetinget var bag journalisterne og redaktørerne og derfor gik direkte ind i pressenævnssager – selv de unødvendige. Jeg vil bede dig kigge på den med nye øjne. Jeg er videre og vil gerne lægge den bag mig – også uden fornyet opmærksomhed – og du har ikke noget at vinde, men kan undgå at tabe en sag. Du kan se artiklen her: [Der er indsat et link til den påklagede artikel] Sagens akter er hos jeres jurist. Alt godt, [Klager]” Ekstra Bladet besvarede samme dag mailen. Af svaret fremgår: ”Hej [Klager], Tak for lykønskningen. Jeg er bekendt med sagen og så længe den kører ved Pressenævnet foretager jeg mig ikke yderligere. Bh [Person 9]” Samme dag besvarede [Klager] mailen. Af svaret fremgår: ”Tak for svar - og god weekend! ” Den 8. februar 2024 sendte [Klager] følgende mail i samme tråd til Ekstra Bladet: ”Hej [Person 9]. Jeg håber, alt er vel. Jeg tillader mig at følge op på nedenstående. Pressenævnet udtrykte som bekendt kritik og der er indsat en mængde rettelser. Jeg er med på, at I som udgangspunkt ikke ønsker at afindeksere artikler og dét af princip. Det forstår jeg. Jeg vil alligevel bede dig om at afindeksere denne artikel, på baggrund af to journalistiske principper, der står højere end princippet mod afindeksering. Det er princippet om dokumentation og princippet om forelæggelse. Begge dele er væsentlige journalistiske principper. Begge dele mangler i denne artikel og det er Pressenævnets kritik. Jeg er ikke i en position, hvor jeg kan belære dig om noget som helst journalistisk og heller ikke om de normale afindekseringsperspektiver i Pressenævnet – herunder at der er gået en del tid, at jeg ikke er en offentlig person, at jeg ikke har begået noget kriminelt, at artiklen har væsentlige mangler og er kritiseret af Pressenævnet og at jeg desværre fortsat bliver konfronteret med de udokumenterede påstande med jævne mellemrum. Men jeg har nu forsøgt alligevel og afventer dit nej, inden jeg sender anmodningen om afindeksering til Pressenævnet. Derfor – vil du afindeksere artiklen om mig? Jeg tilbyder naturligvis, at det kan foregå i fuld stilhed uden nogen triumferende opslag på sociale medier. Alt godt, [Klager]” Den 21. februar 2024 besvarede Ekstra Bladet mailen. Af svaret fremgår: ”Hej [Klager], Tak for din henvendelse om at afindeksere følgende artikel. [Der er indsat et link til den påklagede artikel] Vi kan dog ikke imødekomme din anmodning, da, vi mener, at artiklen fortsat har offentlig interesse. Dertil kommer, at artiklen er af nyere dato, og omhandler forhold, der har med dit professionelle virke at gøre. De eneste oplysninger, der vedrører dit privatliv, stammer fra et interview, du selv har valgt at give til Go’ Aften Live på TV2. At artiklen har fået kritik af pressenævnet for en række faktuelle fejl er naturligvis beklageligt, hvorfor vi tydeligt og ifølge reglerne har angivet og rettet fejlene i teksten, men det betyder ikke, at artiklens indhold har mindre offentlig interesse. Jeg har dog rettet til i rettelsen, så det fremgår endnu mere tydeligt, at der var fejl i den oprindelige artikel, ligesom jeg har rettet i brødteksten, at du er opvokset i [Bynavn 3], når det retteligt var i [Bynavn 5]. Du har mulighed for at klage til Pressenævnet over dette svar på din henvendelse. Klagefristen er 12 uger. Du finder en klagevejledning her: [Der er indsat et link til Pressenævnets klagevejledning] Vh [Person 11] Chef for eb.dk” [Klager] besvarede samme dag mailen. Af svaret fremgår: ”Tak for svaret, [Person 11]! Alt godt, [Klager]” Den 23. februar 2024 sendte [Klager] følgende mail i samme tråd til Ekstra Bladet: ”Hej [Person 11]. Jeg vil for god ordens skyld også anmode jer om at slette eller anonymisere artiklen, sådan at dette kan komme med i anmodningen til Pressenævnet. Jeg formoder, at dette også afvises? Alt godt, [Klager]” Ekstra Bladet besvarede den 28. februar 2024 mailen. Af svaret fremgår: ”Hej igen, Ja, vi sletter principielt ikke artikler af dokumentariske årsager. Og anonymisering afvises også af nedenstående årsager. Vh [Person 11]” Øvrige oplysninger [Klager] har til Pressenævnet indsendt to skærmbilleder af henholdsvis et X-opslag og et Facebook-opslag bragt af [Person 12] i januar 2024. Af X-opslaget fremgår: ”Når det bedste forsvar er, at finde på noget der er værre end det man har gjort, og sender en klage over EB til pressenævnet? [Ekstra Bladet og Pressenævnet er tagget i opslaget] Af Facebook-opslaget fremgår: ”Når det bedste forsvar er, at finde på noget der er værre end det man har gjort, og sender en klage over EB til pressenævnet? [Der er indsat et link til Pressenævnets kendelse af 21. juni 2022 i sag nr. 2022-80-0810] PS! Artiklen finder du her … [Der indsat et link til den påklagede artikel] PPS! Og ja, jeg har tjekket historien. ” Begge opslag er efterfulgt af et skærmbillede af et uddrag af Pressenævnets kendelse af 21. juni 2022 i sag nr. 2022-80-0810, hvoraf fremgår følgende: ”I tiden efter artiklen modtog [Klager] naturligvis mange henvendelser, ligesom hans børn i den lokale kiosk kunne se ham omtalt på forsiden af en avis. De fleste af henvendelserne handlede om, hvorvidt [Klager] havde ageret seksuelt krænkende over for ansatte. Dette naturligvis i tråd med øvrige forsideartikler, men ligeledes fordi det virkede mystisk, at det ikke var beskrevet nogle konkrete hændelser. Det væsentligste er, at der ikke er nogen konkrete hændelser. Det er simpelthen så voldsomt at være på forsiden af Ekstra Bladet, og det bør kun ske ved veldokumenterede og væsentlige sager. Dertil bør der naturligvis være endnu mere styr på forelæggelser, dokumentation og generelle presseetiske forhold. ” [Klager] har endvidere til Pressenævnet indsendt kopi af en mail af 22. marts 2024, der efter det oplyste er sendt til ham fra direktøren i den virksomhed, som han nu arbejder for. Af mailen fremgår: ”This was just shared with me, also wrote in Slack, let’s try to ensure this doesn’t is spread in the company without a comment from either you or me. You have to own tour narrative. :) So please call me when you can. [Der er indsat et link til den påklagede artikel]” Den 8. februar 2024 rettede [Klager] henvendelse til Ekstra Bladet med anmodning om afindeksering af artiklen, og den 23. februar 2024 anmodede [Klager] endvidere Ekstra Bladet om sletning eller anonymisering. [Klager]s klage over Ekstra Bladets afvisning er modtaget i Pressenævnet den 6. marts 2024. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D. 1 [Klager] har anført, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering. [Klager] har i den forbindelse henvist til, at han den 17. februar 2022 klagede til Pressenævnet over den påklagede artikel, og at nævnet ved kendelse af 22. juni 2022 i sag nr. 2022-80-0810 udtalte kritik af Ekstra Bladet i forhold til hans væsentligste klagepunkter, herunder manglende dokumentation for en væsentlig del af artiklen samt manglende forelæggelse af anklagerne fremsat mod ham inden artiklens offentliggørelse. [Klager] har videre oplyst, at Ekstra Bladet inden Pressenævnets kendelse havde rettet syv faktuelle fejl i artiklen, som han under klagesagens behandling påpegede. [Klager] har endvidere henvist til hans korrespondance med Ekstra Bladet og anført, at han siden Pressenævnets kendelse har været i løbende dialog med Ekstra Bladet om sletning og alternativt afindeksering eller anonymisering af den påklagede artikel. [Klager] har hertil oplyst, at Ekstra Bladet i forbindelse med hans anmodning om afindeksering har præciseret to yderligere fejlagtige forhold i artiklen. [Klager] har desuden oplyst, at han har tilbudt Ekstra Bladet at lave en ny artikel, hvor mediet kun bringer dokumenterede oplysninger og giver ham mulighed for at forholde sig til anklagerne fremsat mod ham modsat den påklagede artikel. Hvis han havde haft en indikation af, at Ekstra Bladet i den påklagede artikel ville skrive usandheder om ham eller gå hans person enormt nær, havde han naturligvis forsvaret sig selv og forevist dokumentation, der kunne modbevise de belastende påstande i artiklen. [Klager] kunne således have vist APV-målinger fra før, han tiltrådte stillingen som direktør i den kommercielle afdeling i [Idrætsforbundet], der viser en afdeling med de dårligste målinger i [Idrætsforbundet]s historie med udsagn om mobning, sexisme og interne skænderier blandt de ansatte samt klare indikationer på meget maskuline fodboldmænd, der udøvede en magtorienteret adfærd, for hvilken et opgør var krævet – et opgør der forventeligt ville give uro. [Klager] kunne endvidere have dokumenteret, at udskiftningen i medarbejdergruppen ikke var så usædvanlig, som Ekstra Bladet gjorde det til i artiklen, ligesom han kunne have vist en dialog med hans daværende direktør, hvoraf fremgår, at det var helt afklaret, at en række af de ansatte i afdelingen skulle forlade deres stillinger som en del af en omfattende turnaround. Herudover kunne han have redegjort for, hvorfor artiklens anonyme kilder ikke kunne vurderes at være objektive, og i stedet have henvist til andre kilder fra [Idrætsforbundet], herunder partnerne og øvrige ansatte, samt tidligere ansatte, der på alle måder kunne havde nuanceret artiklens ensidige billede. Dette fik han imidlertid ikke muligheden for, og det er derfor også uordentligt af Ekstra Bladet i sine synspunkter at anføre, at han har haft mulighed for at udtale sig. [Klager] har anført, at han med sin anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering ikke alene ønsker at begrænse de personfølsomme og belastende oplysninger, men ligeledes de ukorrekte og udokumenterede oplysninger. [Klager] har til støtte for sin anmodning anført, at artiklen på nuværende tidspunkt hverken er underbygget eller holdbar, hvorfor dens journalistiske værdi ikke står mål for dens skadevirkning. Artiklen er alene baseret på anonyme kilder, der ikke leverer konkrete citater, situationsbeskrivelser eller andre kritikpunkter, der kan dokumenteres. Det er således alene rygter og andenhåndsberetninger, artiklen er baseret på. Hertil har [Klager] anført, at efter Ekstra Bladet har rettet de faktuelle fejl og bragt Pressenævnets kritik, som i øvrigt er grafisk gemtgodt væk i artiklen, fremstår artiklen desuden ikke substantiel og dermed ikke proportionel i forhold til den belastning, som artiklen udgør for ham. Der er ikke én negativ påstand eller omstændighed omkring hans person i artiklen, der er dokumenteret, hvilket er et urimeligt spinkelt udgangspunkt for en så voldsom personbåret artikel. [Klager] har videre anført, at den påklagede artikel har haft en stor indvirkning på hans karriere og professionelle virke samt hans generelle anseelse, og artiklen udgør dermed en enorm belastning for ham. [Klager] har i den forbindelse oplyst, at han er blevet konfronteret med artiklen i diskussioner og til jobsamtaler, og senest er artiklen blevet bragt op af anpartskredsen i et sommerhus, som ham og hans kæreste skulle indgå i. [Klager] har desuden skulle forholde sig til artiklen i lokalpressen og på Facebook i forbindelse med, at han i efteråret deltog i en initiativkreds vedrørende opstart af et nyt spillested i Esbjerg. [Klager] har endvidere henvist til mailen af 22. marts 2024 fra den nuværende direktør i den virksomhed, han arbejder for, og anført, at han modtog mailen tre uger efter, at han var startet. Artiklen følger ham således fortsat flere år efter offentliggørelsen, uden at Ekstra Bladets rettelser eller Pressenævnets kritik følger med. Artiklen er desuden som følge af dens placering på Google også en del af hans professionelle virke. I forlængelse heraf har [Klager] anført, at hans helt store udfordring er, at han i situationer, hvor han konfronteres med artiklen, ikke har noget at forholde sig til i artiklen, da den ikke har nogen substans, og da de forhold, der ikke kan dokumenteres, er ukorrekte, herunder at han har råbt ad ansatte. [Klager] har i den forbindelse anført, at han således er ”ude i en evig ”slår du stadig din kone? ””. [Klager] har anført, at nævnet i sin vurdering af, hvorvidt Ekstra Bladet burde have imødekommet hans anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering bør lægge vægt på, at artiklen indeholder oplysninger af personfølsom karakter, som må anses for særligt belastende for ham, at der ikke er nogen af de forhold, som han beskyldes for i artiklen, og som løbende har belastet ham, der er dokumenterede eller sande, at han ikke har begået noget kriminelt eller har fået nogen domme, ligesom han ikke har modtaget nogen ansættelsesretlige sanktioner eller andet på baggrund af de i artiklen påståede episoder. Pressenævnet bør endvidere lægge vægt på, at de påståede klager over ham ikke findes, hvilket den daværende direktør for [Idrætsforbundet] har bekræftet, at han ikke indtager nogen fremtrædende stilling i samfundet, og at artiklen er omkring 2,5 år gammel og ikke har nogen aktuel værdi. Herudover har [Klager] anført, at han som en del af sit arbejde har været udsat for kontinuerlig chikane, som den påklagede artikel har indgået som en mindre del af, og har i den forbindelse henvist til X-opslaget og Facebook-opslaget bragt af [Person 12] i januar 2024. Chikanen har herudover ikke en relation til den nærværende klagesag. [Klager] har videre anført, at sociale medier som Facebook, X og LinkedIn har været lydhøre i forhold til at fjerne opslag, der indeholdt udokumenterede påstande om hans person og faglighed. Medierne har således slettet sådanne opslag, når han har klaget over dem. Hertil har [Klager] anført, at det er bizart, mærkværdigt og paradoksalt, at det eneste sted, hvor det således er muligt at læse udokumenterede, grove oplysninger og påstande om ham, er hos Ekstra Bladet, da han ikke kan få slettet disse hos mediet. [Klager] har anført, at han er enig i Ekstra Bladets principielle tilgang til hans klage og ønske om sletning, afindeksering eller anonymisering, selv om der er nuancer i forhold til vurderingen af, hvornår man er en offentlig person, og hvor nyhedskriteriet i artiklen findes, der kan diskuteres. [Klager] er desuden helt enig i, at såfremt artiklen indeholdt faktuelt korrekte oplysninger eller i almindelighed var velunderbygget, kunne en begrænsning af artiklen i langt højere grad diskuteres. Det specielle i den nærværende sag er imidlertid, at artiklen indeholder så mange faktuelle fejl og udokumenterede påstande, ligesom den ikke er blevet forelagt, at den i høj grad adskiller sig fra, hvad der kan anses for god og ordentlig journalistik. Proportionerne mellem journalistiske principper og den personlige belastning er således forsvundet. [Klager] forstår sammenfattende Ekstra Bladets synspunkter, såfremt artiklen havde været ordentlig. Han er dog ked af, af ét publicistisk princip – modstand mod begrænsning – står over for andre mindst lige så vigtige principper, herunder dokumentation og forelæggelse. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D. 1 Ekstra Bladet har indledningsvist bemærket, at Pressenævnet tidligere ved kendelse af 21. juni 2022 i sag nr. 2022-80-0810 har behandlet en klage over den påklagede artikel fra [Klager]. Pressenævnet udtalte i den forbindelse kritik af Ekstra Bladet for at bringe krænkende oplysninger om [Klager] uden dokumentation, for utilstrækkelig rettelse og for ikke at have indhentet en kommentar fra [Klager] inden offentliggørelsen. [Klager] havde desuden klaget over, at Ekstra Bladet havde afvist hans anmodning om sletning og afindeksering, hvilket Pressenævnet ikke fandt grundlag for at kritisere, idet artiklen ikke indeholdt oplysninger, som kunne anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for ham. Nævnet lagde i deres afgørelse vægt på, at der var tale om en sag af offentlig interesse, at [Klager] indtog en fremtrædende rolle som kommerciel direktør med det øverste ansvar for arbejdsmiljøet i sin afdeling, og at omtalen angik forhold i relation til hans erhvervsmæssige virke. Ekstra Bladet har hertil oplyst, at mediet har offentliggjort Pressenævnets kritik, og at dette efterfølgende er blevet accepteret af nævnet. Ekstra Bladet havde desuden forud for Pressenævnets kendelse erkendt en række faktuelle fejl i artiklen, som er blevet rettet, ligesom mediet på foranledning af [Klager] har fremhævet, at der var fejl i den oprindelige artikel. I forlængelse heraf har Ekstra Bladet afvist [Klager]s bemærkning om, at Pressenævnets kritik og Ekstra Bladets rettelser er ”grafisk gemt godt væk i artiklen” med henvisning til, at Pressenævnets kritik og Ekstra Bladets rettelser er indsat før artiklens brødtekst og tydeligt fremhævet, så læseren ikke kan undgå at blive opmærksom på det. For så vidt angår [Klager]s foreliggende klage over Ekstra Bladets afvisning af hans anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering har Ekstra Bladet anført, at mediet afviste hans anmodning herom med henvisning til, at artiklen fortsat har offentlig interesse, er af nyere dato og omhandler forhold, der har med [Klager]s professionelle virke at gøre. Ekstra Bladet har i den forbindelse henvist til deres mailkorrespondance med [Klager]. Ekstra Bladet har i forlængelse heraf anført, at Pressenævnet ligeledes skal afvise [Klager]s anmodning, da nævnets restriktive betingelser efter punkt D. 1 i retningslinjer for god presseskik ikke er opfyldt. Ekstra Bladet har i den forbindelse henvist til Pressenævnets begrundelse i kendelse i sag nr. 2022-80-0810 og anført, at de forhold, som nævnet lagde vægt på, fortsat er gældende i den foreliggende sag. Artiklen indeholder ikke følsomme eller private oplysninger om klager, men omhandler dårligt arbejdsmiljø i [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling, som ifølge flere kilder hang sammen med [Klager]s ledelsesstil. Der er således tale om forhold i relation til [Klager]s erhvervsmæssige virke, hvor han havde en fremtrædende rolle som kommerciel direktør i [Idrætsforbundet], som er en særdeles kendt og omtalt organisation, der varetager den øverste ledelse af [sportsgrenen] i Danmark. Forholdene i [Idrætsforbundet] har dermed offentlig interesse. Efter Ekstra Bladets opfattelse har artiklen dog også i sig selv fortsat almen interesse. Ekstra Bladet har videre anført, at artiklen blev offentliggjort den 11. december 2021 og således er af nyere dato. [Klager]s bemærkning om, at artiklen er omkring 2,5 år gammel og ingen aktuel værdi har, kan således ikke imødekommes. Det fremgår desuden af punkt D. 1s ordlyd og forarbejder, at bestemmelsen primært er rettet mod oplysninger af ældre dato, og ikke har til hensigt, at medier skal slette, afindeksere eller anonymisere relativt nye oplysninger og artikler mv. Ekstra Bladet har endvidere oplyst, at mediet forud for offentliggørelsen af artiklen forelagde en række spørgsmål for [Klager], hvilket resulterede i en skriftlig udtalelse fra ham, som fremgår af artiklen. [Klager] er således kommet til orde i artiklen og har dermed fået mulighed for at kommentere kritikken og sagen. Pressenævnet har imidlertid udtalt kritik af Ekstra Bladet for utilstrækkelig forelæggelse, men kritikken fremgår som anført ovenfor af den påklagede artikel. For så vidt angår [Klager]s bemærkning om, at Ekstra Bladets faktuelle rettelser i artiklen understøtter, at artiklen bør blive slettet, afindekseret eller anonymiseret, har Ekstra Bladet anført, at offentlighed om rettelser er vigtigt, og at formålet med rettelser og berigtigelser af artikler er, at disse er tilgængelige. Ved afindeksering fjernes muligheden for at søge artiklen frem, og formålet med rettelserne går derved i vid udstrækning tabt. Ekstra Bladet har i forhold til [Klager]s bemærkning om, at artiklen bør slettes, afindekseres eller anonymiseres, fordi artiklen indeholder ukorrekte og udokumenterede oplysninger og påstande, anført, at Pressenævnet i kendelse i sag nr. 2022-80-0810 alene udtalte kritik af Ekstra Bladet for at bringe oplysningen om, at der var klaget til [Idrætsforbundet]s direktion over [Klager]s adfærd og facon, idet den ikke var dokumenteret. Pressenævnet fandt herudover ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for artiklens øvrige oplysninger blandt andet med henvisning til, at oplysningerne ikke var tilstrækkelig væsentlige i sammenhængen, og at Ekstra Bladet havde rettet oplysningerne. Hertil har Ekstra Bladet anført, at Ekstra Bladets efterfølgende rettelser er af bagatelagtig karakter, som hverken individuelt eller sammenholdt med de øvrige rettelser indebærer, at artiklen opfylder betingelserne for sletning, afindeksering eller anonymisering. Ekstra Bladet har desuden afvist, at det forhold, at [Klager] som del af sit arbejde har været udsat for kontinuerlig chikane, kan tilskrives mediets offentliggørelse af påklagede artikel. Ekstra Bladet har i den forbindelse henvist til [Klager]s bemærkning om, at der er tale om kontinuerlig chikane fra en person, der som led i sin chikane i mindre udstrækning har brugt den påklagede artikel, men at chikanen og artiklen herudover ikke er relaterede. For så vidt angår [Klager]s bemærkning om fjernelse af opslag på sociale medier som Facebook, X og LinkedIn har Ekstra Bladet anført, at mediet henholder sig til Pressenævnets retningslinjer for god presseskik og nævnets praksis i forbindelse med henvendelser om sletning, afindeksering eller anonymisering. Ekstra Bladet har i den forbindelse afvist, at det forhold, at de pågældende sociale medier har andre retningslinjer for fjernelse af opslag og indhold på deres sider, kan tillægges betydning i den foreliggende sag. Afslutningsvist har Ekstra Bladet bemærket, at det var forudsat ved tilblivelsen af punkt D. 1, og at det som udgangspunkt følger af punkt D. 1, at det er overladt til pressens redaktionelle vurdering og skøn, om en anmodning om sletning eller afindeksering skal imødekommes – dog således at mediets vurdering og skøn kan indbringes for Pressenævnet, som kun undtagelsesvist og kun i særlige tilfælde bør tilsidesætte det redaktionelle skøn. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D. 1 [Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at slette, afindeksere eller anonymisere artiklen. Generelt om punkt D. 1 Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige efter, at de er publiceret. Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D. 1. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D. 1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklen indeholder kritisk omtale af arbejdsmiljøet i [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling, herunder personaleudskiftningen og [Klager]s ledelsesstil. Pressenævnet fandt ved kendelse af 21. juni 2022 i sag nr. 2022-80-0810, [Klager] mod Ekstra Bladet, grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for tilsidesættelse af god presseskik og pålagde mediet at bringe nævnets kritik. Ekstra Bladet indsatte herefter i den kritiserede artikel ved starten af brødteksten et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk og en faktaboks med følgende tekst: ”Tidligere fremgik det fejlagtigt af denne artikel, at * At [Klager] var født og opvokset i [Bynavn 3]. Dette er ikke korrekt. Han er fra [Bynavn 5]. * At [Klager] har deltaget i Go’ morgen Danmark. Dette er ikke korrekt. Det var Go’ aften Live. * At [Klager] har en kone. Dette er ikke korrekt. Han er ikke gift, og der er således tale om en samleverske. * At der var klaget til direktionen over [Klager]. Dette er der ikke dokumentation for at skrive. * At [Klager] var kaospilot. Dette er ikke korrekt. Han er økonom og jurist. * At [Klager] har været eventchef i [Kommunen]. Dette er ikke korrekt. Han var udviklingschef, der beskæftigede sig med events. * At [Person 5] fik en frivillig fratrædelse hos [Idrætsforbundet]. Der er ikke dokumentation for at skrive, at den har været frivillig. Ekstra Bladet beklager fejlene og har efterfølgende rettet fejlene i artiklen. Dertil kommer, at [Klager] ikke i tilstrækkelig grad er blevet forelagt alle kritikpunkter, hvilket gav anledning til kritik fra Pressenævnet” Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2021 på ekstrabladet.dk, som angår forhold i relation til [Klager]s daværende stilling som kommerciel direktør i [Idrætsforbundet], ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager]. Nævnet har lagt vægt på, at der er tale om en sag af offentlig interesse, at [Klager] har indtaget en fremtrædende rolle som kommerciel direktør med det øverste ansvar for arbejdsmiljøet i sin afdeling, at omtalen angår forhold i relation til [Klager]s virke, og at der er tale om nyere oplysninger. Pressenævnet bemærker, at nævnets kritik fremgår af artiklen. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette, afindeksere eller anonymisere artiklen. Afgjort den 15. august 2024

Versioner

1. 2024-08-21