Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2024/9586@2024-08-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10401

B. T. får ikke kritik for omtale af afgørelse I en artikel bragt i november 2023 omtalte B. T., at den svenske sundhedsmyndighed Inspektionen för vård och omsorg (IVO) havde fundet, at en plastikkirurgisk klinik i Sverige ikke opfyldte gældende krav til dokumentation, da journaler manglede væsentlige oplysninger. B. T. havde i denne sammenhæng omtalt en dansk plastikkirurg, som havde været ansat på klinikken. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B. T. havde bragt hans billede og nævnt hans navn i sammenhæng med omtalen af afgørelsen, selv om der i afgørelsen ikke rettes kritik mod ham og hans arbejde. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B. T. korrekt havde gengivet, at plastikkirurgen ikke nævnes med navn i IVOs afgørelse, og at flere af de journalføringsprocedurer og metoder, der var mangelfulde, havde været gældende for alle klinikkens ansatte i den periode, som IVO havde undersøgt. Nævnet lagde også vægt på, at plastikkirurgen blev forelagt kritikken, og at hans synspunkt om, at klinikkens informationsmateriale opfylder de svenske guidelines, er gengivet i artiklen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Ny afgørelse i sag om kritiseret plastikkirurg: Forklaring krakelerer” , som blev bragt af B. T. den 28. november 2023 på bt.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over artiklens vinkling, og at han ikke fik rimelig tid til at svare på B. T.s forelæggelse. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen B. T. skrev forud for offentliggørelsen af artiklen med [Klager] via mail og sms. Pressenævnet har modtaget kopi af henvendelserne. Den 27. november 2023 kl. 09.51 skrev B. T. følgende via mail til [Klager]: ”Hej [Klager], Vi har fået aktindsigt i IVOs afgørelse, hvor de udtaler kritik af journalføringen på [Klinikken] i en periode, hvor du har været ansat på klinikken. Vi skriver en artikel, der handler om, at [Klinikken] har fået kritik for sin journalføring, og vi vil i den forbindelse gerne give dig mulighed for at udtale dig. Det kan både være mundtligt eller skriftligt, afhængigt af hvad du foretrækker. Vi vil gerne spørge dig om, hvad du tænker om, at [Klinikken] har fået kritik for journalføring? Du har flere gange overfor os påpeget, at grunden til du har fået et påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed skyldes, at du har ført journal i henhold til svenske retningslinjer. Hvordan hænger det sammen med, at din svenske arbejdsplads også får kritik for sin journalføring af de svenske sundhedsmyndigheder? Vi kan se, at du fortsat har et påbud på baggrund af dårlig journalføring. Hvordan kan det være, at påbuddet ikke er blevet løftet endnu? Vi skal bruge et svar fra dig inden klokken 15 i dag. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må du meget gerne ringe, så vi kan aftale en deadline, der passer dig. Vi har vedhæftet afgørelsen fra IVO. ” Den 27. november 2023 kl. 15.30 skrev B. T. følgende via sms til [Klager]: ”Hej [Klager], Jeg har sendt dig en mail, men du har ikke reageret. Jeg får ud fra, det er fordi, du ikke har noget at tilføje? ” Den påklagede artikel B. T. bragte den 28. november 2023 kl. 06.56 artiklen ”Ny afgørelse i sag om kritiseret plastikkirurg: Forklaring krakelerer” på bt.dk. Af artiklen fremgår følgende: ”En ny afgørelse fra de svenske sundhedsmyndigheder slår fast, at der er store problemer med journalføringen på en af nordens største plastikkirurgiske klinikker, [Klinikken]. En klinik, som adskillige danske kvinder har forladt med ar på både krop og sjæl efter mødet med den danske plastikkirurg [Klager]. B. T. har i en længere artikelserie og podcasten ’Skåret i Stykker’ afdækket, hvordan mindst 21 kvinder har haft alvorlige komplikationer i form af huller i brysterne, betændelse og infektioner, som for en række kvinders vedkommende har resulteret i indlæggelser på hospitaler. Den 11. januar 2023 fik [Klager] et påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed i Danmark, der vurderer, at han er til fare for sine patienter. Han blev i den forbindelse afregistreret som kosmetisk behandler. Påbuddet blev givet på baggrund af dårlig journalføring, og Styrelsen for Patientsikkerhed slår fast, at det er yderst problematisk for patientsikkerheden. »Manglende journalføring skaber usikkerhed omkring behandlingen, da det kan være et udtryk for, at behandlingen ikke har været udført eller er udført forkert,« står der i påbuddet. [Klager] har flere gange understreget, at problemerne med hans journalføring skyldes, at han og [Klinikken] fører journal i overensstemmelse med svenske retningslinjer, fordi klinikken ligger i Sverige. »Vores informationsmateriale opfylder de svenske guidelines, men STPS (Styrelsen for Patientsikkerhed, red.) vil have, at selvom behandlingen foregår i Sverige, så skal materiale opfylde de danske lovkrav, idet at konsultationen foregår på dansk jord,« skrev [Klager] i en mail, da B. T. første gang spurgte ind til problemerne med journaler i december 2022. Men [Klinikken]s journalmateriale opfylder ikke de svenske retningslinjer. Det fremgår klart af en ny afgørelse truffet af IVO, der er den svenske pendant til Styrelsen for Patientsikkerhed. IVO har gennemført et tilsyn med [Klinikken] i perioden juni 2022 og kom på varslet besøg 5. december 2022. Tilsynsmyndigheden konkluderer i dens rapport, at [Klinikken] har problemer på en række forskellige områder, der knytter sig til journalføring, og at klinikken ikke opfylder de svenske krav til journalføring. »Tilsynet har vist, at der mangler væsentlige oplysninger, der er nødvendige for god og sikker pleje,« fremgår det. IVO påtaler blandt andet, at klinikkens personale har haft billeder af patienterne og mailkorrespondance med dem gemt i deres egen mailindbakker, fordi de ikke kunne overføres til journalsystemet. Det er ikke dokumenteret i journalerne, om patienterne har fået den relevante information, og om patienten har givet samtykke. Der er håndskrevne journalnotater, som kun er underskrevet med initialer, og der mangler lister over, hvem initialerne dækker over. Der mangler datoer, lægelige vurderinger af, hvorfor patienten skal tage medicin, og hvor længe medicinen skal tages. I to tilfælde skrives journalnotatet om operationen først 14 og 24 dage efter, at operationen blev gennemført. IVO understreger i sin afgørelse, at patientjournalen har stor betydning for patientsikkerheden. Både IVO og Styrelsen for Patientsikkerhed bemærker også, at korrekt journalføring er en forudsætning for, om der kan føres tilsyn med lægen. Det er med andre ord nødvendigt, at journalen ikke er mangelfuld, hvis en tilsynsmyndighed skal kunne afgøre, om en patient er blevet fejlbehandlet. [Klinikken] får nu muligheden for at rette op på de problemer, som IVO har afdækket, og IVO vil følge sagen, skriver de i deres afgørelse. [Klager] blev i marts 2023 sendt hjem fra [Klinikken], efter B. T.s dækning af sagen, men han var ansat i den periode, hvor IVO udtaler kritik. B. T. har derfor spurgt [Klager], hvad han tænker om kritikken. Ligesom B. T. har spurgt, hvordan IVOs afgørelse hænger sammen med [Klager]s tidligere svar til B. T. og Styrelsen for Patientsikkerhed om, at hans journalføring opfylder svenske retningslinjer. [Klager] er ikke vendt tilbage på B. T.s henvendelser. Han nævnes ikke med navn i IVOs afgørelse, men flere af de journalføringsprocedurer og metoder, der er mangelfulde har været gældende for alle klinikkens ansatte i den periode, IVO har undersøgt. B. T. har også spurgt [Klinikchefen], der er ejer af [Klinikken], hvorfor han ikke har sørget for, der var styr på journalføringen, og hvordan klinikken vil sikre patientsikkerheden fremadrettet. [Klinikchefen] er ikke vendt tilbage på B. T.s henvendelser. ” Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Bag om ’Skåret i stykker’” . Af faktaboksen fremgår følgende: ”B. T. har talt med 21 kvinder, der er blevet opereret af kirurg [Klager] i perioden april 2018 til juni 2022. I hver enkelt sag har B. T. fået dokumentation for kvindernes forløb. B. T. har også indhentet mail, sms-korrespondance og billeder i kvindernes sager. Derudover har B. T. søgt aktindsigt i relevante dokumenter om [Klager] ved Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Patientklager, de svenske sundhedsmyndigheder IVO, HSAN og Socialstyrelsen. Artiklerne er skrevet på baggrund af relevante journaler, interview med patienter, aktindsigter og interview med eksperter i både plastikkirurgi og sundhedsjura. B. T. har løbende forelagt [Klager] research og kritik og har flere gange tilbudt ham et mundtligt interview. Det har [Klager] ikke ønsket, men har i stedet sendt B. T. en række mailsvar. B. T. har også indhentet en fuldmagt fra de kvinder, der står frem i podcast og artikler, hvor de giver deres samtykke til, at [Klager] må udtale sig om deres sager til B. T. Det har [Klager] afslået med henvisning til sin tavshedspligt som læge. Projektet udkommer også som podcast. Du kan høre den her [der er indsat link til B. T.s podcastserie ”Skåret i stykker” ]. ” Til artiklen er endvidere indsat et billede af en tidligere patient [Patient A]s overkrop, hvor hendes bryster og ar under brysterne ses. Billedet er ledsaget af følgende tekst: ”[Patient A] fik foretaget en brystoperation hos en dansk plastikkirurg i Sverige, men resultatet var langt fra det ønskede. ” Til artiklen er desuden indsat en video af B. T.s konfrontationsoptagelse med [Klager], hvor journalist [Journalist A] ses følge efter [Klager], efter han forlader Københavns Byret. Videoen, som varer ca. tre minutter, er ledsaget af følgende tekst: ”Sådan gik det, da vi konfronterede plastikkirurgen på gaden. ” Pressenævnet fandt ved kendelse af 20. februar 2024 i sag nr. 2022-04197, [Klager] mod B. T., grundlag for at udtale kritik af B. T. for tilsidesættelse af god presseskik for konfrontationsoptagelsen. B. T. har herefter ved starten af brødteksten indsat et link med teksten ”Videoen i denne artikel har fået kritik fra Pressenævnet. Du kan læse kendelsen her” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk. Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra [Klager] modtaget følgende mails med udvidelse af klagepunkter samt supplerende oplysninger og tilhørende bilag, herunder blandt andet domme afsagt af Københavns Byret, myndighedsafgørelser fra Danmark og Sverige, uddrag af journalnotater og korrespondance med patienter: - Mails af 2. december 2023 med syv bilag - Mail af 4. december 2023 med et bilag - Mail af 11. januar 2024 uden bilag - Mail af 21. januar 2024 med et bilag - Mail af 24. januar 2024 med to bilag - Mail af 31. januar 2024 med et bilag [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 2. december 2023. [Klager] har den 24. januar 2024 udvidet klagen til også at omfatte B. T.s afvisning af hans anmodning om sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Vinkling [Klager] har indledningsvis oplyst, at artiklen er baseret på en afgørelse fra den svenske tilsynsmyndighed Inspektionen för vård och omsorg (IVO), som blev truffet den 3. oktober 2023 mod [Klinikken] i [Bynavn]. I afgørelsen nævnes ikke navne på specifikke kirurger. IVO havde indhentet 10 tilfældige journaler, og det fremgår ikke af afgørelsen, hvilken kirurg, der er ansvarlig for den enkelte journal. IVO gav generel/overordnet kritik af journalsystemets og mailsystemets opbygning og arbejdsgangene på [Klinikken]. I den forbindelse har [Klager] understreget, at der i afgørelsen ikke er givet kritik for [Klager]s eller andre kirurgers behandling af patienter, ligesom der ikke blev givet sanktioner eller indskrænkninger i autorisationer. Journalerne blev indhentet i en periode, hvor der var tilknyttet seks plastikkirurger til [Klinikken]. Journalsystemet, mailsystemet og øvrige arbejdsgange har været til stede i al den tid, som [Klager] har været konsulent på klinikken. [Klager] fulgte de guidelines, der var hos [Klinikken], og da [Klinikken] er svensk, benævnte [Klager] disse for ”de svenske guidelines” til B. T. [Klager] har ikke udarbejdet/udviklet hverken journalsystem eller mailsystem, men fulgte de arbejdsgange og vejledninger, der var på klinikken, og han anvendte mailsystemet på lige fod med alle andre. [Klager] har anført, at B. T. har bragt hans billede og nævnt hans navn i sammenhæng med omtalen af afgørelsen fra IVO, selv om der i afgørelsen ikke rettes kritik mod ham og hans arbejde. [Klager] har endvidere anført, at artiklens overskrift ”Ny afgørelse i sag om kritiseret plastikkirurg: Forklaring krakelerer” er krænkende og skadelig for ham. B. T. har således fået en generel og overordnet kritik mod [Klinikken] til at handle om [Klager] og hans faglige virke, selv om det på ingen måde er nævnt IVOs afgørelse. [Klager] har bemærket til, at B. T. har refereret til 21 kvinder, hvis navne han aldrig har fået oplyst. [Klager] har ikke fået fremlagt dokumentation på, om der reelt findes 21 kvinder, eller om de kun er til stede i B. T.s univers. [Klager] er heller ikke blevet oplyst om, hvad de er utilfredse med. Der er tidligere fremsendt dokumentation på, at flere kvinder, som er en del af denne chikane mod [Klager], ikke engang blev opereret af [Klager]. [Klager] har således ikke haft en chance for at sætte sig ind i deres journaler/forløb og kunne afvise/modbevise B. T.s påstande. [Klager] har naturligvis tavshedspligt, men B. T. kan ikke nævne 21 anonyme kvinder i næsten samtlige artikler, uden at han kan blive oplyst om, hvad de er utilfredse med og have mulighed for at tilgå deres forløb. [Klager] har endvidere bemærket, at der i artiklen er indsat et billede af [Patient A] i en position, som giver læserne et forkert billede af hendes kosmetiske resultat og ar. [Klager] har tidligere sendt det officielle før- og efterbillede af [Patient A], som B. T. bevidst har skjult for læserne for at få deres historie til at virke troværdig. [Klager] har henvist til de officielle før- og efterbilleder af [Patient A]. Den måde, hvorpå [Patient A] presser sine bryster sammen på billedet i artiklen, giver således et forkert indtryk af arrene og det kosmetiske resultat. Forelæggelse [Klager] har anført, at han ikke fik rimelig tid til at svare på B. T.s forelæggelse. I den forbindelse har [Klager] henvist til, at han i mailen fra B. T.s journalist [Journalist B] fik fem timer til at svare. Mailen blev sendt den 27. november 2023 kl. 09.51, og deadline var samme dag kl. 15.00. B. T.s øvrige journalister [Journalist C] og [Journalist A] var sat på i kopi på denne mail og var vidende om den korte svarfrist. [Klager] læste først mailen dagen efter den 28. november 2023, da artiklen var offentliggjort. Det er på ingen måde rimeligt, at han fik kun fik fem timer til at svare, og der bør rettes kritik mod alle tre journalister for dette. Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser [Klager] har anmodet Pressenævnet om at give B. T. et påbud om at slette artiklen på samtlige af B. T.s platforme i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser. 2.2 B. T.s synspunkter Vinkling Det er B. T.s opfattelse, at B. T. har efterlevet reglerne for god presseskik. B. T. har givet [Klager] mulighed for at komme til orde, og de oplysninger, som B. T. har bragt, er sandfærdige og objektive gengivelser af offentlige instansers myndighedsafgørelser. At [Klager] enten ikke er enig i eller finder afgørelserne korrekte, har B. T. betragtet som irrelevant i den forstand, at B. T. i overensstemmelse med normal journalistisk praksis beskriver hændelser ud fra offentlige myndigheders afgørelser. Journalføring er en central del af kritikken af [Klager] og hovedårsagen til, at han den 11. januar 2023 fik et påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed, der vurderede, at hans mangelfulde journalføring udgjorde en fare for patientsikkerheden. Som det fremgår af den påklagede artikel, har [Klager] over for B. T. forklaret, at den kritik, han har fået for journalføring, skyldes, at han følger svenske retningslinjer. [Klager] har forklaret Styrelsen for Patientsikkerhed det samme, som det fremgår af påbuddet. Det er derfor relevant at omtale de svenske sundhedsmyndigheders afgørelse om, at journalmaterialet, som [Klager] har anvendt på [Klinikken], ikke lever op til de svenske retningslinjer, samt at journalmaterialets mangler giver patienterne de samme problemer, som de danske sundhedsmyndigheder også har beskrevet i deres påbud. B. T. har bemærket, at B. T. i artiklen har oplyst, at [Klager] ikke er nævnt i IVOs afgørelse, der omhandler [Klinikken] generelt, men at arbejdsgangene og journalsystemet, der er kritiseret, omfatter alle klinikkens ansatte. B. T. har nævnt [Klager] i artiklen, fordi afgørelsen bringer afgørende nyt til de forklaringer, som han tidligere har givet både B. T. og de danske sundhedsmyndigheder. B. T. har også fundet det relevant at beskrive, at de problemer, som Styrelsen for Patientsikkerhed omtaler i påbuddet, genfindes i den svenske afgørelse. Den svenske pendant til Styrelsen for Patientsikkerhed, IVO, har givet [Klager] kritik for både journalføring og behandling, mens han har været ansat på [Klinikken], som det er fremgået af B. T.s tidligere dækning. B. T. har henvist til IVOs afgørelse af 27. oktober 2022, [Patient B] mod [Klinikken]. Som det fremgår blandt andet af B. T.s mail af 16. januar 2023 til [Klager] tilbød B. T. [Klager] at mødes og gennemgå B. T.s materiale til baggrund. Tilbuddet gælder fortsat, og [Klager] er velkommen til at rette henvendelse til redaktionen, hvis han ønsker at benytte sig af det. Som B. T. tidligere har redegjort for til Pressenævnets sag nr. 2023-04197 fik [Klager] en fuldmagt fra de kvinder, der retter en kritik af ham, så han har haft mulighed for selv at orientere sig i deres journaler og udtale sig om deres sag. De kvinder er en del af de 21 kvinder, som nævnes i B. T.s artikler og podcasts. 11 ud af 21 kvinder er dermed kvinder, der har givet deres fuldmagt til, at [Klager] måtte udtale sig, eller som har fået deres sag behandlet af officielle myndigheder, eksempelvis [Patient B]. [Klager] er blevet forelagt al kritik og utilfredshed, som tidligere patienter har rettet mod ham i B. T. i overensstemmelse med de presseetiske regler. Oplysninger om de resterende kvinder er brugt som dokumentation for, om [Klager] har haft flere indlæggelser, tab af implantater, infektioner med mere, når B. T. har bedt eksperter vurdere sagen. B. T. har fremlagt alle oplysninger, som B. T. har bragt på baggrund af optællinger blandt de 21 kvinder for [Klager] samt eksperternes reaktioner og vurderinger. Alle 21 kvinder er tidligere patienter hos [Klager]. Billedet af [Patient A] er taget af pressefotograf [Fotografen], B. T. har bragt en række forskellige billeder af [Patient A]s bryster i forbindelse med dækningen i forskellige vinkler samt en video. Det er B. T.s opfattelse, at et billede, som den kritiserede part har taget, ikke er at regne for ”det officielle billede”. Forelæggelse B. T. har anført, at [Klager] blev tilbudt en ny og senere deadline, hvis han ønskede det. B. T. kontaktede også [Klager] via sms, hvor B. T. gjorde opmærksom på, at han havde modtaget en mail, og at B. T. gik ud fra, at han ikke havde noget at tilføje, idet han ikke havde svaret. B. T. har ikke hørt fra [Klager] i forbindelse med artiklen før hans henvendelse til Pressenævnet. Såfremt [Klager] havde henvendt sig til B. T., da han efter eget udsagn blev opmærksom på mailen dagen efter, havde B. T. naturligvis medtaget hans svar enten som en del af den oprindelige artikel eller i en ny artikel. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at artiklen først blev udgivet dagen efter. Som det også fremgår af tidligere mails direkte til [Klager], men også i skrivelser til Pressenævnet, så er B. T. meget interesseret i at lade [Klager] komme til orde, og han kan til enhver tid rette henvendelse til redaktionen, hvis han ønsker at stille op til interview. Det gælder både udtalelser i forhold til den påklagede artikel samt som følge af almen praksis, B. T. efterlever. Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser B. T. har afvist at efterkomme [Klager]s krav om sletning. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49. God presseskik Vinkling [Klager] har klaget over, at B. T. har bragt hans billede og nævnt hans navn i sammenhæng med omtalen af afgørelsen fra Inspektionen för vård och omsorg (IVO), selv om der i afgørelsen ikke rettes kritik mod ham og hans arbejde. [Klager] har endvidere klaget over, at artiklens overskrift ”Ny afgørelse i sag om kritiseret plastikkirurg: Forklaring krakelerer” er krænkende og skadelig for ham. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A. 1, A. 4 og A. 6. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt. Af artiklen fremgår følgende: ”En ny afgørelse fra de svenske sundhedsmyndigheder slår fast, at der er store problemer med journalføringen på en af nordens største plastikkirurgiske klinikker, [Klinikken]. En klinik, som adskillige danske kvinder har forladt med ar på både krop og sjæl efter mødet med den danske plastikkirurg [Klager]. B. T. har i en længere artikelserie og podcasten ’Skåret i Stykker’ afdækket, hvordan mindst 21 kvinder har haft alvorlige komplikationer i form af huller i brysterne, betændelse og infektioner, som for en række kvinders vedkommende har resulteret i indlæggelser på hospitaler. Den 11. januar 2023 fik [Klager] et påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed i Danmark, der vurderer, at han er til fare for sine patienter. Han blev i den forbindelse afregistreret som kosmetisk behandler. Påbuddet blev givet på baggrund af dårlig journalføring, og Styrelsen for Patientsikkerhed slår fast, at det er yderst problematisk for patientsikkerheden. »Manglende journalføring skaber usikkerhed omkring behandlingen, da det kan være et udtryk for, at behandlingen ikke har været udført eller er udført forkert,« står der i påbuddet. [Klager] har flere gange understreget, at problemerne med hans journalføring skyldes, at han og [Klinikken] fører journal i overensstemmelse med svenske retningslinjer, fordi klinikken ligger i Sverige. »Vores informationsmateriale opfylder de svenske guidelines, men STPS (Styrelsen for Patientsikkerhed, red.) vil have, at selvom behandlingen foregår i Sverige, så skal materiale opfylde de danske lovkrav, idet at konsultationen foregår på dansk jord,« skrev [Klager] i en mail, da B. T. første gang spurgte ind til problemerne med journaler i december 2022. Men [Klinikken]s journalmateriale opfylder ikke de svenske retningslinjer. Det fremgår klart af en ny afgørelse truffet af IVO, der er den svenske pendant til Styrelsen for Patientsikkerhed. IVO har gennemført et tilsyn med [Klinikken] i perioden juni 2022 og kom på varslet besøg 5. december 2022. Tilsynsmyndigheden konkluderer i dens rapport, at [Klinikken] har problemer på en række forskellige områder, der knytter sig til journalføring, og at klinikken ikke opfylder de svenske krav til journalføring. »Tilsynet har vist, at der mangler væsentlige oplysninger, der er nødvendige for god og sikker pleje,« fremgår det. IVO påtaler blandt andet, at klinikkens personale har haft billeder af patienterne og mailkorrespondance med dem gemt i deres egen mailindbakker, fordi de ikke kunne overføres til journalsystemet. Det er ikke dokumenteret i journalerne, om patienterne har fået den relevante information, og om patienten har givet samtykke. Der er håndskrevne journalnotater, som kun er underskrevet med initialer, og der mangler lister over, hvem initialerne dækker over. Der mangler datoer, lægelige vurderinger af, hvorfor patienten skal tage medicin, og hvor længe medicinen skal tages. I to tilfælde skrives journalnotatet om operationen først 14 og 24 dage efter, at operationen blev gennemført. IVO understreger i sin afgørelse, at patientjournalen har stor betydning for patientsikkerheden. Både IVO og Styrelsen for Patientsikkerhed bemærker også, at korrekt journalføring er en forudsætning for, om der kan føres tilsyn med lægen. Det er med andre ord nødvendigt, at journalen ikke er mangelfuld, hvis en tilsynsmyndighed skal kunne afgøre, om en patient er blevet fejlbehandlet. [Klinikken] får nu muligheden for at rette op på de problemer, som IVO har afdækket, og IVO vil følge sagen, skriver de i deres afgørelse. [Klager] blev i marts 2023 sendt hjem fra [Klinikken], efter B. T.s dækning af sagen, men han var ansat i den periode, hvor IVO udtaler kritik. B. T. har derfor spurgt [Klager], hvad han tænker om kritikken. Ligesom B. T. har spurgt, hvordan IVOs afgørelse hænger sammen med [Klager]s tidligere svar til B. T. og Styrelsen for Patientsikkerhed om, at hans journalføring opfylder svenske retningslinjer. [Klager] er ikke vendt tilbage på B. T.s henvendelser. Han nævnes ikke med navn i IVOs afgørelse, men flere af de journalføringsprocedurer og metoder, der er mangelfulde har været gældende for alle klinikkens ansatte i den periode, IVO har undersøgt. B. T. har også spurgt [Klinikchefen], der er ejer af [Klinikken], hvorfor han ikke har sørget for, der var styr på journalføringen, og hvordan klinikken vil sikre patientsikkerheden fremadrettet. [Klinikchefen] er ikke vendt tilbage på B. T.s henvendelser. ” Pressenævnet finder, at B. T. på trods af den valgte, kritiske vinkel, havde et ansvar for, at det samlede indtryk i omtalen gav et retvisende billede i forhold til den fremsatte kritik af [Klager]. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Styrelsen for Patientsikkerhed den 11. januar 2023 gav [Klager] et fagligt påbud om at følge journalføringsbekendtgørelsen, idet der var begrundet mistanke om, at han på grund af alvorlig og gentagen kritisabel faglig virksomhed kunne antages at være til fare for patientsikkerheden. Styrelsen for Patientsikkerhed afregistrerede samtidig [Klager] fra registeret for kosmetisk behandling, idet det grundlag, han blev registreret som kosmetisk behandler på, ikke længere var til stede. Nævnet lægger endvidere til grund, at IVO ved afgørelse af 3. oktober 2023 fandt, at [Klinikken] ikke opfyldte gældende krav til dokumentation, da journaler manglede væsentlige oplysninger. IVO pålagde ikke [Klinikken] at træffe foranstaltninger, men vil følge op på manglerne. Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at B. T.s omtale af IVOs afgørelse i sammenhæng med omtalen af [Klager]s virke som plastikkirurg ikke overskrider rammerne for redigering. Nævnet har lagt vægt på, at B. T. korrekt har gengivet, at [Klager] ikke nævnes med navn i IVOs afgørelse, og at flere af de journalføringsprocedurer og metoder, der var mangelfulde, havde været gældende for alle klinikkens ansatte i den periode, som IVO havde undersøgt. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Styrelsen for Patientsikkerhed forinden havde givet [Klager] et fagligt påbud om at følge journalføringsbekendtgørelsen, som må anses for at have en tilstrækkelig emnemæssig sammenhæng med omtalen af IVOs afgørelse, der vedrører en periode, hvor [Klager] havde været ansat på klinikken, og at der i artiklen redegøres nærmere for indholdet af begge afgørelser. Nævnet har også lagt vægt på, at [Klager] er blevet forelagt kritikken, at det fremgår af artiklen, at han ikke er vendt tilbage på B. T.s henvendelser, og at hans synspunkt om, at [Klinikken]s informationsmateriale opfylder de svenske guidelines, er gengivet i artiklen. Det er således nævnets opfattelse, at omtalen ikke kan anses for at have givet læserne et ukorrekt indtryk af sagen. I forhold til artiklens overskrift finder Pressenævnet, at anvendelsen af formuleringen ”forklaring krakelerer” fremstår som B. T.s vurdering og sammenfatning på baggrund af IVOs afgørelse mod [Klinikken] og [Klager]s tidligere svar til B. T. om, at problemerne med hans journalføring skyldes, at han og [Klinikken] fører journal i overensstemmelse med svenske retningslinjer, fordi klinikken ligger i Sverige. Nævnet finder, at formuleringen i den konkrete sammenhæng har dækning i de faktiske forhold og ikke overskrider rammerne for redigering. Det er herefter nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at omtalen i artiklen samlet set ikke giver et retvisende billede af sagen og den rejste kritik af [Klager] samt af [Klager]s forsvar imod de rejste angreb. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af den valgte vinkling. Forelæggelse [Klager] har klaget over, at han ikke fik rimelig tid til at svare på B. T.s forelæggelse. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 3. Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører. Pressenævnet finder, at oplysningerne om IVOs afgørelse i sammenhæng med omtalen af [Klager]s virke som plastikkirurg kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager]. Oplysningerne skulle derfor forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at B. T. den 27. november 2023 kl. 09.51 via mail kontaktede [Klager] med oplysning om, at B. T. havde fået aktindsigt i IVOs afgørelse, hvor tilsynet havde udtalt kritik af journalføringen på [Klinikken] i en periode, hvor [Klager] havde været ansat på klinikken. B. T. bad i den forbindelse [Klager] om at besvare tre spørgsmål. B. T. gav en svarfrist samme dag kl. 15 med mulighed for, at svarfristen kunne forlænges. Nævnet lægger endvidere til grund, at B. T. samme dag kl. 15.30 via sms kontaktede [Klager] med oplysning om, at B. T. havde sendt en mail, som han ikke havde reageret på. B. T. bragte herefter den 28. november 2023 kl. 06.56 artiklen ”Ny afgørelse i sag om kritiseret plastikkirurg: Forklaring krakelerer” på bt.dk. Pressenævnet finder, at B. T. i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde [Klager] bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at [Klager] fik fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold. Nævnet har lagt vægt på, at henvendelsen havde en karakter, som det for [Klager] burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid. Nævnet har også lagt vægt på, at B. T. efter den fastsatte svarfrist på ny kontaktede [Klager] om henvendelsen og således afventede hans eventuelle kommentar, og at begge henvendelser henstod ubesvarede på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen dagen efter. Nævnet bemærker, at [Klager] ikke udbad sig yderligere svartid. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af B. T.s forelæggelse. Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser [Klager] har anmodet Pressenævnet om at give B. T. påbud om at slette artiklen på samtlige af B. T.s platforme i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at B. T. den 26. februar 2015 anmeldte siden bt.dk til Pressenævnet, og at bt.dk ligeledes er anmeldt til Datatilsynet i medfør af § 6, stk. 1, i lov om massemediers informationsdatabaser som en offentligt tilgængelig informationsdatabase. Bestemmelsen i § 8 i lov om massemediers informationsdatabaser har følgende ordlyd: ”§ 8. En offentligt tilgængelig informationsdatabase må ikke indeholde informationer, der ikke lovligt kan offentliggøres i et massemedie. Stk. 2. Informationsdatabasen må ikke indeholde informationer, hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik. Stk. 3. Informationer om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke opbevares i informationsdatabasen, når der er forløbet 3 år efter, at den begivenhed, der har givet anledning til optagelsen i databasen, fandt sted, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke kan fastsættes, 3 år efter, at informationerne er optaget i databasen. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis der består en sådan interesse i, at de pågældende informationer er offentligt tilgængelige, at hensynet til den enkeltes interesse i, at informationerne slettes, findes at burde vige for hensynet til informationsfriheden. ” Af lovens § 13 fremgår: ”§ 13. Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der foretages sletning af informationer, der strider mod bestemmelserne i § 8, stk. 2-4. Stk. 2. Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der optages et genmæle i en offentligt tilgængelig informationsdatabase, herunder fastsætte genmælets indhold, form og placering. Stk. 3. Bestemmelserne i medieansvarslovens § 42, § 43, stk. 2 og 3, § 44, stk. 1, §§ 45-48 og § 52, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. ” Pressenævnet finder, at artiklen ”Ny afgørelse i sag om kritiseret plastikkirurg: Forklaring krakelerer” i sin nuværende form og i forhold til [Klager] ikke indeholder informationer, hvis offentliggørelse er i strid med god presseskik og strider mod bestemmelsen i § 8, stk. 2, i lov om massemediers informationsdatabaser. På den baggrund finder Pressenævnet ikke anledning til at give B. T. påbud om at slette artiklen i medfør af lov om massemediers informationsdatabasers § 13, stk. 1. Afgjort den 15. august 2024

Versioner

1. 2024-08-21