Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11396
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2024/9593@2024-08-21/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11396
Berlingske får ikke kritik for omtale af konkurs Berlingske bragte i december 2023 en artikel med omtale af konkursen af en spilvirksomhed og dennes arbejdsvilkår. Direktøren af virksomheden klagede til Pressenævnet over, at det fejlagtigt fremstod som om, at måden, virksomheden var indrettet på, var direkte årsag til konkursen, og at Berlingske ikke havde kontaktet hende forud for artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske henset til, at omtalen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af konkursen og årsagerne dertil, ligesom omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for direktøren.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Københavnsk virksomhed havde ligeløn, kort arbejdsuge og hilsepolitik: Nu har den ramt afgrunden ”, bragt den 11. december 2023 på berlingske.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over artiklens vinkling, og at hun ikke er blevet kontaktet forud for artiklens offentliggørelse. Påklaget artikel Berlingske bragte den 11. december 2023 artiklen ” Københavnsk virksomhed havde ligeløn, kort arbejdsuge og hilsepolitik: Nu har den ramt afgrunden ” på berlingske.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Den københavnske virksomhed, der ønskede mere ligestilling i arbejdslivet, er nu gået konkurs. ” Der er i artiklen indsat et billede af en dreng, der spiller på en computer. Af billedteksten fremgår: ”Den københavnske spilvirksomhed [Virksomheden] er gået konkurs. ” Af artiklen fremgår: ”Den københavnske spilvirksomhed [Virksomheden], der blandt andet blev kendt for at tilbyde sine ansatte ligeløn og en 32-timers arbejdsuge, er gået konkurs. Det oplyser virksomhedens administrerende direktør og grundlægger, [Klager], på det sociale medie X, tidligere kaldet Twitter: »Det har været en fornøjelse at arbejde med hver og en i [Virksomheden], de har formet vores kultur og vores spil. Præstationen i vores spilstudie kan tilskrives dem. Jeg vil altid være taknemmelig for, at de valgte [Virksomheden] som deres arbejdsplads,« skriver hun i et opslag. ” Der er i artiklen indsat et X-opslag bragt af [Klager] den 8. december 2023 med teksten ”An update on [Virksomheden], which, sadly, no longer exists. I have crafted the "official" statement below. I added details on how to support the team in the thread. ” og et billede med følgende tekst og [Virksomheden]s logo: ”Yesterday I declared [Virksomheden] bankrupt, and with this making the entire team redundant. It has been a pleasure to work with each and anyone in [Virksomheden], they shaped our culture and games. The accomplishment of the studio belongs to them. I will always be thankful that they chose [Virksomheden] as their workplace. While 2023 has been an incredible difficult year across the industry, my own personal health has also not made me fit for being the CEO and leader I inspired to be. Running a studio is a privilege, a power position an enormous responsibility, and for this last year I was not able to live up to that without consequence to the team I was leading. For the team and partners of the studio: I’m sorry. Over the past eight years we set a new standard to work ethics in the industry and told amazing stories with our games. I’m very thankful to all the partners I had the pleasure to work with doing that time. Many whom I call my friends today. For our games, [Spiltitel 2], [Spiltitel 3] and [Spiltitel 1], good plans are being made and will be shared when ready. You can and should still wishlist [Spiltitel 1], it would mean the world to the team and I. -[Klager] CEO [Virksomheden]” Af artiklen fremgår videre: ”Hun skriver videre, at mens 2023 har været et »utroligt svært« år for hele spilindustrien, har hendes eget helbred gjort, at hun ikke har været i stand til at være den administrerende direktør og leder, hun havde håbet at være: »At drive et studie er et privilegium, en magtposition, et enormt ansvar, og det seneste år har jeg ikke været i stand til at leve op til det, uden at det har haft konsekvenser for det hold, jeg stod i spidsen for. Til holdet og studiets partnere: Jeg er ked af det,« skriver hun. [Klager] startede [Virksomheden] i 2017, og siden har firmaet blandt andet arbejdet på at producere spillet »[Spiltitel 1]«. Ifølge Politiken beskrives det som et feministisk spil, hvor man styrer et rockband [Der er indsat et link til artiklen ” Hyldet som Danmarks bedste arbejdsplads. Nu er alle ansatte fyret ” bragt af Politiken den 11. december 2023 på politiken.dk]. Ifølge Det Danske Filminstitut (DFI) har [Virksomheden] fået cirka fire millioner i støtte til at lave spillet. Spillet er ikke blevet udgivet endnu, men [Virksomheden]s medstifter og ejer, [Klager], skriver i opslaget på X, at der er »gode planer« for blandt andet »[Spiltitel 1]«. »Drevet af feminisme« Dermed er der sat et punktum for [Virksomheden], der blev kendt for sin tilgang til løn- og arbejdsvilkår og sin ambition om at være Danmarks bedste arbejdsplads [Der er indsat et link til artiklen ” Det startede som et bachelorprojekt: Nu har [Klager]s spil og ’Danmarks bedste arbejdsplads’ vundet fornem pris ” bragt af DR den 29. april 2023 på dr.dk]. I firmaets medarbejderhåndbog stod der blandt andet, at alle fik det samme i månedsløn: 35.000 kroner. Hvis virksomhedens ansatte havde børn, modtog de en bonus, der rettede sig efter barnets alder. Det har Femina tidligere beskrevet [Der er indsat et link til artiklen ” [Klager] vil skabe Danmarks bedste arbejdsplads: Her er lige løn, barselsbonus - og 32 timers arbejdsuge ” bragt af Femina den 25. maj 2021 på femina.dk]. Virksomheden havde samtidig en 32-timers arbejdsuge, ligesom man skulle huske at sige goddag og farvel til sine kollegaer hver dag. »Først og fremmest er tanken bag vores løn drevet af feminisme og et mål om ligestilling i arbejdslivet. Hvis man ikke skal kæmpe for sin næste lønforhøjelse, er det også nemmere at gå hjem klokken 16. Jeg tror, det er svært for mange at holde fri, men med ligeløn er der ingen, der behøver slås med andre, og man skal ikke overpræstere for at få en lønforhøjelse. På den måde er vores arbejde også et fælles projekt,« sagde [Klager] til HK i 2021 [Der er indsat et link til artiklen ” Her tjener alle det samme ” bragt af HK den 11. november 2021 på hk.dk]. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. december 2023. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Vinkling [Klager] har anført, at det i artiklen fejlagtigt fremstår som om, at måden, hvorpå [Virksomheden] var indrettet på, var direkte årsag til virksomhedens konkurs. [Klager] har i den forbindelse oplyst tre årsager til virksomhedens konkurs: For det første blev virksomheden bedt om at betale sin skattekredit for 2018 og 2019 tilbage, og [Klager] besluttede derfor med sin advokat at tage afgørelsen til landsretten, der har en sagsbehandlingstid på 24 måneder og 18 måneders ventetid på en skønsmand. [Klager] kunne herefter ikke rejse en investering til [Virksomheden]s næste produktion, da det var vanskeligt for de investorer, virksomheden var i due diligence med, at forstå, hvorfor Skattestyrelsen skulle have de pågældende penge tilbage. Efter at [Klager] som følge af en manglende investering fik en publisher ”krakkede branchen”, hvilket medførte en masse fyringer samt lukning af virksomheder. For det tredje har [Klager] været alvorligt syg i 2023, og da det føltes forkert at skrive under på aftaler, når hun ikke vidste, hvornår hun blev i stand til at drive virksomheden igen, blev hun enig med sin advokat om at lade virksomheden gå konkurs. [Klager] har videre anført, at de oplysninger, der fremgår af artiklen, generelt er ”korrekte”, men at de ikke er sat i kontekst til konkursen, og at Berlingske ikke har undersøgt noget i forhold til skattekredit, som blandt andet er anmærket i virksomhedens offentlige regnskab. Det er herefter [Klager]s opfattelse, at der er tale om dårlig presseetik, der har en skarp clickbait-vinkel på en person, der på nuværende tidspunkt ikke kan forsvare sig, og som har gennemgået det, som hun har været igennem, imens hun har drevet en virksomhed igennem svære juridiske udfordringer. Forelæggelse [Klager] har anført, at Berlingske ikke har kontaktet hende for citat eller baggrund til brug for artiklen, men alene har kontaktet [Person 1] fra Dansk Filminstitut. 2.2 Berlingskes synspunkter Vinkling Berlingske har anført, at det er ukorrekt, som anført af [Klager], at måden, [Virksomheden] var indrettet på, er angivet som årsagen til virksomhedens konkurs i den påklagede artikel. Berlingske har hertil anført, at [Virksomheden] blandt andet blev kendt for måden, denne ønskede at arbejde på, hvorfor det var naturligt at fortælle dette i forbindelse med en nyhed om virksomhedens konkurs. [Klager] har desuden henvist til en ”new standard to work ethics” i sit X-opslag om konkursen, og hun har således før fortalt om måden, virksomheden arbejdede på, hvorfor Berlingske også har gjort det i den påklagede artikel. Herudover har Berlingske anført, at artiklen desuden primært fortæller om selve konkursen i lighed med det, som [Klager] oplyste i sit X-opslag, altså uden at gå dybere ned i de konkrete økonomiske årsager bag eller deslige. Der er således tale om en kort opdaterende nyhedsartikel, som ikke havde til formål at gå dybere ind i årsagen til konkursen eller ejerens sygdomsforløb. Forelæggelse Berlingske har anført, at det er korrekt, at Berlingske ikke har kontaktet [Klager] forud for mediets dækning af historien. Artiklen er skrevet på baggrund af [Klager]s X-opslag, hvor hun selv fortæller om [Virksomheden]s konkurs, og har i den forbindelse henvist til det pågældende X-opslag. Berlingske har i den forbindelse anført, at mediet opfattede opslaget som en orientering til offentligheden, som man sagtens kunne skrive en historie på baggrund af. X-opslaget er desuden indlejret i artiklen i sin helhed, således at læserne kunne læse opslaget i sammenhæng med artiklens brødtekst. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Vinkling og forelæggelse [Klager] har klaget over, at det i artiklen fejlagtigt fremstår som om, at måden, hvorpå [Virksomheden] var indrettet på, var direkte årsag til virksomhedens konkurs. [Klager] har endvidere klaget over, at Berlingske ikke har kontaktet hende forud for med artiklens offentliggørelse. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1 og A. 3. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”Den københavnske spilvirksomhed [Virksomheden], der blandt andet blev kendt for at tilbyde sine ansatte ligeløn og en 32-timers arbejdsuge, er gået konkurs. Det oplyser virksomhedens administrerende direktør og grundlægger, [Klager], på det sociale medie X, tidligere kaldet Twitter: »Det har været en fornøjelse at arbejde med hver og en i [Virksomheden], de har formet vores kultur og vores spil. Præstationen i vores spilstudie kan tilskrives dem. Jeg vil altid være taknemmelig for, at de valgte [Virksomheden] som deres arbejdsplads,« skriver hun i et opslag. ” Der er i artiklen indsat et X-opslag bragt af [Klager] den 8. december 2023 med teksten ”An update on [Virksomheden], which, sadly, no longer exists. I have crafted the "official" statement below. I added details on how to support the team in the thread. ” og et billede med følgende tekst og [Virksomheden]s logo: ”Yesterday I declared [Virksomheden] bankrupt, and with this making the entire team redundant. It has been a pleasure to work with each and anyone in [Virksomheden], they shaped our culture and games. The accomplishment of the studio belongs to them. I will always be thankful that they chose [Virksomheden] as their workplace. While 2023 has been an incredible difficult year across the industry, my own personal health has also not made me fit for being the CEO and leader I inspired to be. Running a studio is a privilege, a power position an enormous responsibility, and for this last year I was not able to live up to that without consequence to the team I was leading. For the team and partners of the studio: I’m sorry. Over the past eight years we set a new standard to work ethics in the industry and told amazing stories with our games. I’m very thankful to all the partners I had the pleasure to work with doing that time. Many whom I call my friends today. For our games, [Spiltitel 2], [Spiltitel 3] and [Spiltitel 1], good plans are being made and will be shared when ready. You can and should still wishlist [Spiltitel 1], it would mean the world to the team and I. -[Klager] CEO [Virksomheden]” Af artiklen fremgår blandt andet videre: ”Hun skriver videre, at mens 2023 har været et »utroligt svært« år for hele spilindustrien, har hendes eget helbred gjort, at hun ikke har været i stand til at være den administrerende direktør og leder, hun havde håbet at være: »At drive et studie er et privilegium, en magtposition, et enormt ansvar, og det seneste år har jeg ikke været i stand til at leve op til det, uden at det har haft konsekvenser for det hold, jeg stod i spidsen for. Til holdet og studiets partnere: Jeg er ked af det,« skriver hun. [Klager] startede [Virksomheden] i 2017, og siden har firmaet blandt andet arbejdet på at producere spillet »[Spiltitel 1]«. Ifølge Politiken beskrives det som et feministisk spil, hvor man styrer et rockband [Der er indsat et link til artiklen ” Hyldet som Danmarks bedste arbejdsplads. Nu er alle ansatte fyret ” bragt af Politiken den 11. december 2023 på politiken.dk]. Ifølge Det Danske Filminstitut (DFI) har [Virksomheden] fået cirka fire millioner i støtte til at lave spillet. Spillet er ikke blevet udgivet endnu, men [Virksomheden]s medstifter og ejer, [Klager], skriver i opslaget på X, at der er »gode planer« for blandt andet »[Spiltitel 1]«. »Drevet af feminisme« Dermed er der sat et punktum for [Virksomheden], der blev kendt for sin tilgang til løn- og arbejdsvilkår og sin ambition om at være Danmarks bedste arbejdsplads [Der er indsat et link til artiklen ” Det startede som et bachelorprojekt: Nu har [Klager]s spil og ’Danmarks bedste arbejdsplads’ vundet fornem pris ” bragt af DR den 29. april 2023 på dr.dk]. I firmaets medarbejderhåndbog stod der blandt andet, at alle fik det samme i månedsløn: 35.000 kroner. Hvis virksomhedens ansatte havde børn, modtog de en bonus, der rettede sig efter barnets alder. Det har Femina tidligere beskrevet [Der er indsat et link til artiklen ” [Klager] vil skabe Danmarks bedste arbejdsplads: Her er lige løn, barselsbonus - og 32 timers arbejdsuge ” bragt af Femina den 25. maj 2021 på femina.dk]. Virksomheden havde samtidig en 32-timers arbejdsuge, ligesom man skulle huske at sige goddag og farvel til sine kollegaer hver dag. »Først og fremmest er tanken bag vores løn drevet af feminisme og et mål om ligestilling i arbejdslivet. Hvis man ikke skal kæmpe for sin næste lønforhøjelse, er det også nemmere at gå hjem klokken 16. Jeg tror, det er svært for mange at holde fri, men med ligeløn er der ingen, der behøver slås med andre, og man skal ikke overpræstere for at få en lønforhøjelse. På den måde er vores arbejde også et fælles projekt,« sagde [Klager] til HK i 2021 [Der er indsat et link til artiklen ” Her tjener alle det samme ” bragt af HK den 11. november 2021 på hk.dk]. ” På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Virksomheden] ved Retten i [Bynavn] den 7. december 2023 er taget under konkursbehandling, og at [Klager] på mediet X har bragt en officiel udtalelse herom blandt andet med oplysning om, at det har været et hårdt år for spilindustrien, og at hun af helbredsmæssige årsager ikke har kunne varetage rollen som direktør og leder, som hun gerne ville. Pressenævnet finder, at omtale af virksomheders konkurs og forløbet forud for konkursen, herunder omtalen af [Virksomheden]s konkurs og omstændighederne omkring denne, er i offentlighedens interesse. Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Berlingskes valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering. Nævnet har lagt vægt på, at [Klager]s synspunkter er gengivet i artiklen, herunder at det har været et hårdt år for spilindustrien, og at hun på grund af helbredsmæssige årsager ikke har kunnet varetage rollen som direktør og leder, som hun gerne ville. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at artiklen ikke indeholder ukorrekte oplysninger, og at oplysningerne om [Virksomheden]s arbejdsvilkår er offentligt kendt, og at [Klager] offentligt har delt oplysninger om årsagerne til konkursen. Det er således nævnets opfattelse, at omtalen ikke kan anses for at give et ukorrekt indtryk af konkursen og årsagerne hertil. Nævnet udtaler ikke kritik. For så vidt angår klagepunktet om, at [Klager] ikke er blevet kontaktet forud for artiklens offentliggørelse, finder nævnet efter en samlet vurdering, at Berlingske ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke have kontaktet hende i forbindelse med omtalen af [Virksomheden]s konkurs. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen ikke indeholder oplysninger, der kan anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager]. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Berlingske har linket til og gengivet [Klager]s synspunkter i hendes officielle udtalelse på mediet X, og at hendes synspunkter om konkursen og årsagerne hertil derved ses at være gengivet i sammenhængen. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 15. august 2024