Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2024/9732@2024-09-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-03164

Eftertryk Magasin får kritik for manglende forelæggelse Eftertryk Magasin bragte i februar en analyse af DR og en militæranalytikers dækning af krigen i Ukraine. Militæranalytikeren klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt artiklen forud for offentliggørelsen, så han ikke var kommet til orde i sammenhængen. Pressenævnet fandt, at omtalen af militæranalytikeren og hans fremstillinger af krigen var udtryk for mediets vurdering, men at omtalens karakter og omfang samt artiklens samlede indtryk havde en sådan faktisk og skadelig karakter, at den burde være forelagt for militæranalytikeren. Nævnet udtalte herefter kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Danmarks Radio, [Klager] og jagten på ukrainsk succes ”, bragt den 22. februar 2024 på eftertrykket.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Eftertryk Magasin ikke har forelagt ham artiklen forud for offentliggørelsen, og at han ikke har fået mulighed for at komme til orde. 1 Sagsfremstilling Påklaget artikel Eftertryk Magasin (herefter Eftertryk) bragte den 22. februar 2024 artiklen ” Danmarks Radio, [Klager] og jagten på ukrainsk succes ” på eftertrykket.dk. Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” DR’S KOMMENTAR TIL ANALYSEN ”, hvoraf fremgår følgende: ”Opdatering 23. februar: Inden offentliggørelsen sendte vi artiklen samt syv spørgsmål til DR’s [stillingsbetegnelse 1], [Person 1]. Vi spurgte bl.a., om DR overordnet set finder vores fremstilling af tendensen i deres Ukraine-dækning retvisende; hvordan DR forholder sig til enkelte af analysens resultater; samt hvilke overvejelser og kriterier der ligger bag de markante op- og nedprioriteringer, som afdækkes i analysen. [Person 1] har nu reageret på vores henvendelse med et svar, der viser, at DR hverken vil forholde sig til analysen eller vores spørgsmål. [Person 1] svarer: Jeg har ikke læst analysen, men generelt tilstræber DR altid den højst mulige objektivitet i vores nyhedsdækning, og vi har ingen interesse i at fremvise et billede af krigens gang i forhold til andre. Det synes jeg også vores samlede dækning af krigen i Ukraine på DR’s platforme vidner om. Ellers har jeg ingen yderligere kommentarer. Altså affejer DR analysen uden at bestride et eneste af dens resultater. Vi beklager den manglende interesse fra den ansvarlige medieinstitutions side, men overlader det gerne til læserne at bedømme, om der er noget at komme efter. ” Af artiklens underrubrik fremgår følgende: ”Vi, der på snart tredje år følger Ukraine-krigen, bør gøre os klart, hvad det er, vi følger med i. I denne analyse af DR’s dækning og militæreksperten [Klager]s analyser påviser Eftertryks chefredaktør, at den såkaldte ”tilstræbte objektivitet” viger for tilstræbt krigslykke. DR’s dækning og [Klager]s ekspertbidrag må anses som en forlængelse af de vestlige staters PR-virksomhed. Resultatet er krigsmotiverende, men ikke oplysende. ” Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”Han er en mand, der ikke behøves nogen introduktion og derfor særlig grad fortjener én. [Klager] er militæranalytiker ved [Akademiet] med specialer i [Ledelsesområde], krigen i Ukraine og den militærstrategiske situation i Rusland. Han er desuden [Beskæftigelse 1], [Beskæftigelse 2] og [Beskæftigelse 3]. Selv kender jeg ham bedst som eksperten, der på alle medieflader orienterer os om, hvad der foregår i den komplicerede krig i Ukraine. Hans optrædener er mange, og hans outreach er stort. Hvis der hører en formidlingsforpligtelse med til forskerstillingen, er det virkelig én, han tager seriøst. Med andre ord er der grund til at interessere sig for, hvad han siger. Selv hvis vi ikke finder hans bidrag interessante, må vi anerkende deres betydning for den offentlige tænkning herhjemme. Hans centrale position gør ham interessant. Og dén kan vi takke den danske medieverden for. [Der er indsat en fodnote med henvisning til artiklen ” De 23 mest citerede eksperter er alle mænd: 'Man tegner et billede af, at de kloge i samfundet er mænd' ” bragt af DR den 29. januar 2024] Fænomenet [Klager] kan ikke løsrives fra platformen. Så vidt vidtløftighederne. Lad os afgrænse sagen. For at undersøge indholdet i og konteksten for [Klager]’s offentlige Ukraine-analysevirksomhed har jeg læst de sammenlagt 134 DR. DK-artikler om krigen, der er udgivet i perioden fra krigens begyndelse til slutningen af november 2023, hvori [Klager] giver sit besyv. [Der er indsat en fodnote, hvor skribenten afgrænser artiklens omfang og område] Et par hovedkonklusioner, inden vi tager fat. DR og [Klager]’s fremstilling er i mange tilfælde ikke realistisk – dertil er den for optimistisk. Og dækningen er afgjort ikke dækkende – dertil er fremstillingen for ubalanceret. Til gengæld er den båret af en stærk og opløftende fortælling. Vinklingen er tydelig og skarp. Og så har militæranalytikeren endda en god fantasi. Hvor fortællingen bringer os hen, kan man danne sig et indtryk af i denne videogennemgang af artikelmaterialet:” Der er i artiklen indsat en video med en gennemgang af de artikler, der udgør den påklagede artikels materiale. Videoen har en varighed på ca. seks minutter. Af artiklen fremgår blandt andet videre: ” 1. Godt nyt fra Ukraine 1.1. Fordelingen af fremgang og tilbageslag I 75 artikler vurderer [Klager], at krigen aktuelt set går godt for Ukraine og/eller dårligt for Rusland. I yderligere 14 artikler, der ikke leverer aktuelle vurderinger i nogen af parternes favør, udtrykkes forventninger om ukrainsk fremgang og/eller tilbageslag for Rusland. De tilsvarende tal for Ukraine er 7 og 2. ” Der er i artiklen indsat et diagram over antallet af artikler, hvor [Klager] frembringer aktuelle eller forventede vurderinger af, om det går godt for Ukraine eller Rusland, med overskriften ”Status i krigen”. Af artiklen fremgår blandt andet videre: ”I cirka 9 ud af 10 tilfælde, hvor der fremsættes vurderinger om fremgang eller tilbageslag for stridens parter, er der dømt fordel til Ukraine. Det svarer til 66 pct. af de samlede Ukraine-artikler, der trækker på [Klager]’s ekspertise. Typisk tegner [Klager] et glædeligt billede af krigens udvikling; sjældnere undlader han at sige noget om, hvem der har fremgang; og i ganske få tilfælde møder vi udfordringer eller bekymringer. Ud over denne kvantitative forskel i fordelingen af krigslykke finder vi også en partsbetinget forskel på, hvor stærke vurderingerne er. […] Fraset enkelte undtagelser opererer DR og [Klager] med en skala, der går fra:” Der er i artiklen indsat en dobbeltpil med teksterne ”Problemer for russerne” og ”Store problemer for russerne” i hver sin ende. Af artiklen fremgår blandt andet videre: ”Oftest placerer vi os sidst i skalaen. 1.2. Ruslands dårligdomme / Ruslands brutalitet En lignende tendens ser vi i spørgsmålet om Ruslands evner, indstilling og fremfærd. Her har skalaen to negative poler. ” Der er i artiklen indsat en dobbeltpil med teksterne ”Russerne er inkompetente og mangler kapabiliteter” og ”Russerne er brutale” i hver sin ende. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”Ser vi mod venstre side, fremstilles russerne som inkompetente og/eller ufornuftige i 6 artikler, hvilket bakkes op af yderligere 3 artikler, der beskriver ukrainske aktioner som pinlige eller ydmygende for fjenden. [Der er indsat en fodnote med oplysning om skribentens brug af kursiveringer] 20 artikler peger på, at Rusland mangler opbakning og kapabiliteter, har dårligt krigsmateriel eller på anden måde ikke evner at føre krigen, som landet gerne ville. 5 artikler rummer derudover spekulationer om, at Rusland ikke kan opnå sine mål eller på anden vis får problemer. Knas i den russiske krigsmaskine graves frem i 4 artikler: Rusland er splittede og anvender tvang over for deres egne soldater. Alt i alt er Ruslands uduelighed velbelyst. I den brutale ende af skalaen finder vi de fleste af de tilfælde, hvor Rusland faktisk lykkes med sine forehavender. I 22 artikler er russerne brutale, skånselsløse, aggressive, uforsonlige, hårde hunde; de har imperiale ambitioner, skaber frygt, truer Vesten, prøver at skabe splid, går efter civile og vil skabe store humanitære katastrofer. I yderligere 3 artikler overvejes Ruslands mulige krigsforbrydelser, optrapning af angreb på civile eller underminering af en eventuel våbenhvile. ” Af artiklen fremgår blandt andet videre følgende: ”Det sker, at [Klager] kæder de to perspektiver sammen. I 3 artikler karakteriserer han således Ruslands bombning af ukrainsk infrastruktur som ”frustrationsangreb”. Russerne er dybest set frustreret over deres egen uformåen. Som kompensation for, at de ikke evner at ordne sagerne på ærlig vis, bomber russerne løs på brutal vis. Skalaen for vurderingen af ukrainernes evner og præstationer ser anderledes ud. ” Der er i artiklen indsat en dobbeltpil med teksterne ”Ukrainerne mangler våbenforsyninger” og ”Ukraine har kapabiliteterne og er dygtige” i hver sin ende. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”10 artikler fremstiller ukrainerne som militærtaktisk kløgtige. De ”forsvarer godt”, er ”rigtig gode til at bruge” deres våben, er ”ret snedige”, ”læser russerne rigtig godt”, præsterer ”godt militærhåndværk”, har lagt ”super gode planer”, har ”gode efterretninger”, ”et gennemtænkt forsvarskoncept” og ”god analytisk sans”. Vi må ”bare tage hatten af for Ukraine”. Ukrainernes gode kapabiliteter beskrives i yderligere 7 artikler. F.eks. havde ukrainerne i begyndelsen af deres sommeroffensiv ”mere oppe i ærmet, end det vi ser nu”, og et par måneder senere havde de ”fået opbygget en meget stor kapacitet på det her droneområde”. Når ukrainerne undtagelsesvis ikke præsterer, skyldes det typisk mangel på Vestens våben. Det vender jeg tilbage til hen imod slutningen af analysen. Først må vi vide mere om, hvad der gemmer sig under den hat, [Klager] tog af, da krigen blot var et par uger gammel, og som han aldrig siden har iført sig igen. 1.3. De mindre gode nyheder I alt 10 artikler melder om forskellige udfordringer for Ukraine. Vi hører, at fjenden er stærk, og/eller at ukrainerne lider militære tilbageslag [Der er indsat en fodnote, hvoraf fremgår, at de ni førnævnte fremstillinger af aktuel eller forventet tilbagegang for ukrainerne samt en enkelt artikel, der melder om, at Ukraine mangler effektivt materiel, men ikke nævner ukrainske tilbageslag er medregnet]. Det er dog sjældent det sidste ord, der er at sige om den sag. - I krigens begyndelsen bemærkede [Klager], at det går ”lidt fremad for russerne” i Østukraine. Hovedfokus er dog, at ukrainerne er i gang med at presse de russiske tropper ud af Kiev. - Da Rusland igangsatte sin bombekampagne mod ukrainsk infrastruktur, fokuserede DR og [Klager] på de humanitære konsekvenser. I en enkelt artikel advarede [Klager] dog også om alvorlige ”militære konsekvenser for ukrainernes krigsmaskine”. - I en artikel om slaget om Bakhmut nævner [Klager] territorielle fremskridt for russerne. De koster imidlertid dyrt: ”russernes tab omkring byen har været helt enormt store, og også større end byen i sig selv berettiger til”. - I februar 2023 måtte vi ”forvente, at Ukraine de kommende måneder formentlig vil tabe terræn og blive skubbet baglæns. ” Konteksten indikerer, at der er tale om midlertidige tilbageslag. - I maj 2023 konstaterede [Klager]: ”Stille og roligt er det ukrainske luftvåben under afvikling”. Advarslen blev straks til et opråb: ”man er simpelthen nødt til at gøre noget for at langtidssikre” luftvåbenet. De resterende 5 negative fremstillinger optræder i dækningen af den ukrainske sommeroffensiv. Russerne ”står enormt stærkt”, har ”organiseret et godt forsvar” med ”meget stærke” forsvarspositioner. Hermed ikke sagt, at det er tid til at nedjustere sejrsforventningerne på Ukraines vegne. Muligheden af ”store gennembrud” holdes åben, og man skal ikke ”hæfte sig så meget ved” ukrainernes ”beskedne fremrykning på slagmarken”, for trægheden illustrerer blot, at de blågule ”fokuserer på nedslidning, der skal skabe grobund for en større offensiv senere”. [Klager]’s betoning af russisk modstandskraft under sommeroffensiven forklarer, at de ønskede, annoncerede fremskridt udebliver. Eller rettere: Den begrunder, at vi må rykke fremskridtsudsigterne længere ud i forventningshorisonten. Det tager blot ekstra tid at nå dertil. Russerne er måske stærke lige nu, men de er ikke stærkest i sidste ende: ”Folk har en tendens til at glemme, hvor lang tid krig tager”, siger [Klager] eftertænksomt. Men det handler ”om at væbne sig med tålmodighed”, for krigen ”kommer til at tage længere tid, end mange havde håbet på”. Endemålet om ukrainsk sejr står trods alt fast … et sted derude. 2. DR/[Klager]-dækningen og medieforskningen […] 2.1. Kildebrugen […] ” Russiske kilder Som vi ser, tager 14 artikler afsæt i officielle russiske udtalelser, der melder om militære udfordringer for invasionsmagten og derfor bekræfter den officielle vestlige linje. I 4 af tilfældene køber [Klager] ikke de negative udmeldinger. Det skyldes, at han i begyndelsen af november 2022 – fejlagtigt – formodede, at den russiske udmelding om, at man ville trække sig fra Kherson, var en militærstrategisk løgn. [Klager]’s afvisning skaber her et billede af, at man ikke kan stole på Rusland; vi bevæger os fra en Rusland-er-skidt-kørende-historie til en Rusland-er-upålidelig-historie. [Der er indsat en fodnote, hvoraf fremgår ”DR-dækningen giver gennemgående læseren indtryk af, at russerne er utroværdige og upålidelige. Oftest er det en undertone i teksterne. Enkelte gange postuleres det klart. Eksempelvis rejses der tvivl om udsagnet fra vicechef for den russiske generalstab Sergej Rudskoj om, at Rusland ville fokusere på en total frigørelse af Donbas-regionen (tilbage i marts 2022), med begrundelsen: ”Rusland har før sagt ting, som viste sig ikke at holde”. I de 11 artikler, som behandler russiske versus ukrainske versioner af det samme hændelsesforløb, vurderer [Klager] konsekvent, at Ukraine med sikkerhed eller højst sandsynligt har ret. ”] I de øvrige 10 artikler går DR og [Klager] ud fra, at Rusland taler sandt, når det siger noget dårligt om sig selv. Eller når dets talspersoner siger noget, der kan vinkles i den retning. 10 andre artikler indledes med officielle russiske citater om landets styrke eller succeser. Disse erklæringer bliver enten afvist som faktuelt utroværdige eller afsløret som tegn på svaghed. Den ene undtagelse er en artikel om Ruslands hypersoniske missiler, der for [Klager] bliver en påmindelse om, at ”Vesten er nødt til at opgradere, hvordan vi håndterer truslen”. Rusland er oftest svagt – og ellers farligt. De russiske udtalelser, DR hyppigst viderebringer, giver i reglen kortfattet information om militærstrategiske beslutninger eller mere eller mindre vellykkede ukrainske angreb. I begge tilfælde tjener de som springbræt for [Klager]’s vidtrækkende tanker om, hvor grelt det står til for Kreml. Russiske magtdemonstrationer kan afsløres som svaghedstegn, og mindre tilbageslag kan bebude store problemer. [Der er indsat en fodnote med henvisning til eksempler herpå] Ukrainske kilder 29 artikler tager udgangspunkt i ukrainske udmeldinger. Med en enkelt uproblematisk undtagelse [Der er indsat en fodnote med følgende tekst: ”[Klager] giver i en enkelt artikel Ukraine æren for et droneangreb på Moskva, som Zelenskyj-styret ikke selv påtog sig. ”] godtages de alle som faktuel baggrund for artiklernes videre behandling. Militært set går stort set alt Ukraines vej (18 artikler). 3 af disse medvindsartikler indledes godt nok med udsagn, der røber udfordringer for Ukraine. Men det er ikke det indtryk, læseren efterlades med, for [Klager] forsikrer os længere nede i teksten om, at det i virkeligheden er Rusland, der har problemer. F.eks. lægger DR ud med at konstatere, at Zelenskyj ”erkender, at hans tropper har svært ved at opretholde momentum nær fronten” … for afslutningsvis at bringe [Klager]’s vurdering af, at det ”lige nu” er ukrainerne, ”der har initiativet”. I en anden artikel, der indledes af dystre meldinger fra en militærchef i Avdijivka, går vi fra udtalelser om, at ”Avdijivka står fuldstændig i brand”, og at russerne har ”betydelige reserver af personel og udstyr”, og at de også rammer de ”bosættelser, der er ved frontlinjen, men også længere derfra” … til [Klager]-betragtninger om, at de heftige angreb ”kan give bagslag for Rusland, for de kan ende med at brænde en masse styrker af, og det kan Ukraine så udnytte”. Sår sådanne genvinklinger ikke tvivl om troværdigheden hos en af de primære leverandører af autoritativ information? Nej. De optimistiske genoprettelsesmanøvrer, [Klager] foretager på den herskende krigsfortællings vegne, er nok sagligt, men ikke fremstillingsmæssigt i strid med meldingerne fra Kiev. Man finder ikke nogen sproglige tegn på, at [Klager] korrigerer de ukrainske oplysninger. Så vidt læseren kan se, supplerer han blot, hvad vores pålidelige partnere siger. Vi får, på svære vilkår, et godt skud krigsoptimisme, uden at der rokkes ved troværdigheden hos vores allierede. For DR og [Klager] er dårligt nyt fra den ukrainske lejr et forbigående fænomen, man ikke skal opholde sig ved, men hurtigt vikle sig ud af. F.eks. kan nedslående udmeldinger udlægges som taktiske træk i den kamp, Ukraine kæmper på den vestlige PR-front: ”Det er vigtigt for Ukraine, at der ikke er en opfattelse i Vesten af, at krigen er vundet, eller at der er faldet ro på. ” Snarere end indrømmelser af tilbageslag er de tunge budskaber altså at forstå som midler, Ukraine bruger til at sikre våbenleverancer og dermed fremgang: ”Jeg tror, at ukrainerne gerne vil korrigere et billede i Vesten om, at krigen vil gå i stå hen over vinteren, og at russerne har tænkt sig at tage en lang pause. ” [Klager] medgiver her, at fjenden ”presser rigtig hårdt på”, og læseren kunne nu få den idé, at det skyldes, at fjenden står stærkt. Det omvendte er snarere tilfældet, forklarer eksperten straks. De desperate russere søger en genvej til ”en eller anden form for afslutning på krigen”, fordi de antageligvis ”kan se, at man ikke kan holde til det her på den lange bane”. Rusland presser kun hårdt på, fordi det er hårdt presset. Søger man garanti for russisk fiasko under svære odds, kan man også skrue fjendens krigsmålsætninger så højt op, at de bliver uopnåelige. I en artikel fra december 2022 varslede Ukraines daværende forsvarsminister, at Rusland inden for et par måneder ville sætte sine nyligt mobiliserede 300.000 soldater ind på en stor offensiv. Ifølge Ukraines øverste general ville tropperne ligefrem ”prøve at indtage Kyiv”. [Klager] kan så binde sløjfen: ”Jeg tror, at det er meget usandsynligt, at de er i stand til at indtage Kyiv. ” Russerne vil lide nederlag, for så vidt som de ikke realisere de umulige ambitioner, Kiev har tillagt dem. [Der er indsat en fodnote med henvisning til et andet eksempel, hvoraf fremgår ””Russerne har ikke kapacitet til at levere den ene kampafgørende ildkraft”] […] [Klager] er ikke til at slå ud. Selv triste underretninger fungerer som kald om at genoptage jagten på ukrainsk succes. Fraset disse undtagelser er billedet i artiklerne positivt fra start af. Således lover oplægget i 15 af de artikler, der giver en officiel ukrainsk kilde de indledende ord, fremgang for Ukraine. [Klager] supplerer typisk ved at gøre de proklamerede fremskridt til mulige store succeser. Et enkelt eksempel: I en artikel fra november 2023 begynder vi med Kievs underretning om, at dets soldater har fået fodfæste på den østlige del af Dnepr-floden, og vi ender med [Klager]’s forestillinger om, at der ikke skal meget til, ”før [ukrainerne] er ved Krim. ” Der er i tanken ikke langt til Krim. Det eneste, der konsekvent fungerer for Rusland, er dets angreb på den ukrainske civilbefolkning (9 artikler). Vestlige kilder Der er ligeledes fuld tilslutning til de udlægninger, Vesten [Der er indsat en fodnote med henvisning til USA, det britiske forsvarsministerium, NATO og Danmark] citeres for i begyndelsen af 13 artikler. [Der er indsat en fodnote med henvisning til en undtagelse, hvor [Klager] argumenterer for, at USA undervurderer de russiske tabstal. ] I disse tekster udgør udsagnene fra Washington, Storbritannien, NATO og København afsæt for negative vurderinger af Rusland og dets krigsindsats. I 4 af artiklerne rummer udmeldingerne faktisk ikke selv nogen negativ vurdering. Alligevel bliver de i DR og [Klager]’s behandling springbræt for historier om Ruslands dårligdomme og militære problemer. Eksempelvis benyttes [Person 2]s neutrale udsagn om en russisk offensiv som et oplæg til at tale om ”store russiske tab” og ”mislykket” krigsførelse. [Der er indsat en fodnote, hvoraf fremgår, at to artikler tager udgangspunkt i unavngivne vestlige, ukrainske og russiske meldinger] Hvis forkærligheden for russisk ulykke ikke allerede melder sig i udvælgelsen af statements, blusser den op i den videre bearbejdning. Kildebrugens tendens Undersøgelsen af kildebrugen viser os for det første, at statsmagtens ord lægges til grund i afdækningen af konfliktens realiteter. For det andet ser vi, at DR og [Klager] ofte tilsætter den krigsoptimisme, kildematerialet måtte mangle. Altså nøjes DR og [Klager] ikke med at afspejle den officielle udlægning fra Ukraine og Vesten. De forstærker den. Resultatet svarer til, hvad man ville opnå, hvis man fulgte følgende opskrift: Citer officielle udmeldinger fra Rusland. Hvis de rummer indrømmelser af tilbageslag, så godtag dem, og uddyb, hvor problematisk det er. Hvis de kommunikerer styrke, så modsig dem, eller afslør dem som svaghedstegn. Citer udsagn fra Ukraine og Vesten med tilslutning, og udfold derefter de lovende perspektiver for Ukraine og/eller de dårlige perspektiver for Rusland. Fremsæt endelig vurderinger, der understreger, hvor godt (for Ukraine) og galt (for Rusland) det står til. Hvis kildernes udsagn ikke i sig selv er tydeligt Ruslands-negative/Ukraine-positive, så læs dem ind i den krigsoptimistiske fortælling. Som forventeligt benyttes opponenter mod Vestens politik slet ikke som kilder. Vi ser ikke skyggen af et egentligt ’modnarrativ’. Mere overraskende er det måske, at DR heller ikke giver ordet til aktører, der nok går ind for krigen, men udtrykker skepsis mht. dens udvikling eller taktisk kritik af enkelte dispositioner fra Washingtons eller Kievs side. […] 2.3. Det bredere mønster Dækningen af slaget om Bakhmut illustrerer et bredere mønster. Tre andre eksempler: - På DR har [Klager] som tidligere nævnt ekstrapoleret krigslykke ud fra Ukraines enkeltstående succesfulde droneangreb. Det store billede – at Rusland har massiv dronedominans [Der er indsat en fodnote med henvisning til artiklerne ” Russia Has Snatched Away Ukraine’s Drone Advantage ” og ” Ukraine says Russia has it outgunned 7 to 1 when it comes to drones ” bragt af henholdsvis Newsweek og Business Insider den 13. december 2023] – er ikke blevet nævnt. - Efter at ukrainske soldater etablerede en udpost på den østlige side af Dnepr-floden, øjnede [Klager] muligheder for, at de kunne nå hele vejen til Krim og således skære russernes nordgående forsyningslinjer over. Om situationen for disse ret udsatte soldater er et ”helvede”, sådan som BBC beretter, vil DR formentlig ikke gå ind i. [Der er indsat en fodnote med henvisning til artiklerne ” Ukraine war: Soldier tells BBC of front-line ‘hell’ ” og ” Adaptation at the Front and the Big Picture in Ukraine ” bragt af henholdsvis BBC og War on the Rocks den 21. november og 4. december 2023] Ej heller bliver DR-brugere præsenteret for beretninger om, at det er en ”håbløs” ”selvmordsmission”. Det kan interesserede i stedet læse om i Kiev Independent, New York Times, CNN og Washington Post. [Der er indsat en fodnote med henvisning til en række artikler bragt af BBC, The New York Times, CNN, Kiev Independent og Washington Post i perioden fra den 4. december 2023 til den 4. januar 2024] - Noget lignende gælder DR og [Klager]’s dækning af optakten til sidste års hypede sommeroffensiv. Modsat de førende amerikanske medier gengav det danske statsmedie og den danske statsanalytiker ikke de mange pessimistiske vurderinger fra diverse elitekilder. [Der er indsat en fodnote med teksten henvisning til en række artikler om forventning til og under forårsoffensiven bragt af The Washington Post, Politico, The Times, Bloomberg, Financial Times, Foreign Policy, 19FortyFive og CNN i perioden fra den 13. marts 2023 til den 8. august 2023] Uanset hvor vi slår ned, erfarer vi, at DR og [Klager] meget sjældent tager bestik af deciderede ’dårlige’ nyheder fra vores lejr. De bestrider ikke deres eksistens. De forholder sig blot ikke til dem. Anderledes forholder det sig med den internationale mediedækning, som i det store hele passer på elite-modellen for medieadfærd. [Der er indsat en fodnote med teksten ”Selvom vi nok må konstatere en hældning mod magthaver-modellen. ”] De ukrainske og vestlige medier holder uden vaklen fast i, at Rusland skal tabe krigen. Men de bringer samtidig en del proukrainske vidnesbyrd, der skurrer mod magthavernes fortælling om, at det går rigtig godt med at nå denne målsætning. De ”negative” indspark kommer primært fra ukrainske soldater, vestlige analytikere og interne diskussioner blandt embedsfolk, der er tæt på beslutningstagningen. Mediebrugeren støder altså på en del elitesynspunkter, der ikke er officielt sanktionerede i Washington eller Kiev. Derudover bringes krigsberetninger fra vestlige korrespondenter og ukrainske journalister, der ikke flugter med den officielle fortælling om ukrainsk succes. Sådanne ’dårlige’ nyheder er bortredigerede i den udgave af Ukraine-krigen, DR og [Klager] tilrettelægger for det danske publikum. De holder sig meget tæt til Kievs og Washingtons officielle linje. Og således burde vi kunne afslutte vores undersøgelse med at fastslå, at DR og [Klager]’s fremstilling til punkt og prikke lever op til magthaver-modellen for medieadfærd. Konklusionen er retvisende, men langtfra fyldestgørende. For vores oplysningsorganer går nemlig videre end det. Selv målt på magthaver-modellens parametre overpræsterer DR og [Klager] faktisk. ” Der er i artiklen indsat et citat, hvoraf fremgår: ”Vi får først rigtigt begreb om [Klager]’s særlige præstation, når vi forstår ham som en aktivistisk fortolker af krigen. Ikke blot medløber og budbringer, men også meddigter og bebuder. ” Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ” 3. Aktivistisk forkæmper for magthavernes politik I gennemgangen af kildebrugen så vi, at [Klager] på forskellige måder booster den vestlige udgave af konflikthistorien. F.eks. bruger DR og [Klager] vestlige og russiske udsagn, som ikke er designet til at underbygge den herskende fremgangsfortælling. Når vi tager fat i enkelte afsnit af den store Ukraine-historie, ser vi et lignende billede. I tilfældet Bakhmut er de nyhedshistorier, som øser af [Klager]’s ekspertviden, entydigt Ukraine-positive. På nogle punkter finder vi endda større krigslykke, end de officielle meldinger, der konsekvent lægges til grund, giver grundlag for. Til forskel fra [Klager] tilbød Washington os f.eks. ingen ”pæn chance” for en snarlig ukrainsk generobring af Bakhmut. […] DR og [Klager] plukker ikke alene deres fakta fra vores lederes kommunikation; der plukkes også i den. De mere dystre elementer nedtones, drejes eller holdes helt ude (jf. afsnit 2.1). [Der er indsat en fodnote med teksten ”DR og [Klager] udviser altså større selvstændighed som velvilligt serviceorgan for vores ledere, end magthaver-modellen lægger op til. Mens vores ledere har leveret en klar og stærk fortælling, har der dog været en del bump på vejen. Hos DR og [Klager] er vejen til ukrainsk sejr jævn og ensporet. Stående indrømmelser er der ikke plads til. ”] Men dette er bare begyndelsen på DR og [Klager]s historieskrivning. Når vi ser nærmere efter – og det kommer vi til i underafsnittene nedenfor – så booster DR og [Klager] ikke blot ’gode’ historier, der passer til sejrsfortællingen, mens de lader dårligt nyt passere i notitsform eller tavshed. Vi får først rigtigt begreb om [Klager]s særlige præstation, når vi forstår ham som en aktivistisk fortolker af krigen. Ikke blot medløber og budbringer, men også meddigter og bebuder. Hvad skal det betyde? Modsat den gængse civile aktivist serverer [Klager] sjældent sine ideer i budskabsform. Men han gør noget, der minder om, på en tilsyneladende mere deskriptiv, men egentlig ikke særlig analytisk facon. Han bringer læseren ind i en forestillingsverden af lovende fortolkninger og fremtidsscenarier. Disse forestillinger er krigsfortolkerens pendant til de slagkraftige paroler, vi finder i den klassiske aktivists brandtale. Den afdæmpede, men vidtskuende form passer godt til [Klager]s position. Hvor den civile aktivist typisk protesterer mod magten, er systemaktivisten på magtens side. Krigsformidleren skal i denne sag blot værne om den altdominerende politiske konsensus, hvorfor det ville virke off , hvis han begyndte at udbasunere ideer om, at vi alle bør støtte krigen. I stedet frembringer hans store produktion af fortolkninger og scenarier belæg for opfattelsen, at krigsstøtte er en vindersag. Vi har udviklingen på vores side. Med rolig stemmeføring, men aktivistisk effekt gøder han den folkelige grund under magtens konsensus. Det fungerer typisk sådan: DR giver et oplæg, som er – eller kan vendes – til Ukraines fordel. Det er f.eks. lykkedes Ukraine at indtage en by eller ramme mål i Rusland. Eller Kiev/Washington melder om et enkelt tilbageslag for den russiske krigsførelse. [Klager] griber så oplægget og drager vidtrækkende konsekvenser. Den nye information kan tyde på, at Rusland aktuelt set er i store problemer. Eller tingene kan let udvikle sig til, at Putin og co. kommer i store problemer. Således indføres læseren i scenarier, der er nærliggende, relevante, sandsynlige. Og således føres vi ind i fremskrivninger og fortolkninger, der ofte overskrider det, de officielle udsagn giver garanti for. Den officielle fortælling kan ganske vist rumme [Klager]’s tilføjelser, men er ofte ikke tænkt så vidt. Dette ekstra er et væsenstræk ved [Klager]s aktivisme. Uanset om forestillingerne er konkrete (Ukraine kan nå helt til Krim) eller mere abstrakte (Rusland står over for et kollaps), peger de næsten alle det samme sted hen: Et sted, der er skidt for Rusland og godt for Ukraine. Den aktivistiske etos kan desuden spores i ihærdigheden, kreativiteten og ensidigheden, hvormed de opmuntrende konsekvenser drages. Hvis [Klager] ikke fremstår som en mand med en sag, skyldes det, at han har en statsinstitution i ryggen og et respektabelt statsmedie som fast talerør, og at alle autoritative vidensleverandører i vores informationsunivers fremfører samme, tilsyneladende selvevidente sag (om end sjældent helt så stærkt). Nedenfor gennemgår jeg de vigtigste varianter af [Klager]s krigsprogressive fortolkninger og forestillinger. [Der er indsat en fodnote med henvisning til et bilagsmateriale, med de relevante citater, som nedenstående afsnit bygger på] 3.1. Enorme symbolske sejre versus ubetydelige symbolske sejre En symbolsk sejr kan være en ubetydelig sejr eller en meget vigtig sejr. Det kommer an på, hvor man lægger trykket. For DR og [Klager] er Ukraines symbolske sejre = store sejre, mens Ruslands symbolske sejre = ubetydelige sejre. Da Ukraine sænkede det russiske krigsskib Moskva i krigens begyndelse, var ”symbolværdien […] helt enorm”. Og da Krim-broen blev delvist ødelagt efter et ukrainsk bilbombeangreb i oktober 2022, havde det ligeledes ”enorm symbolsk betydning”. Omvendt da Rusland var i færd med at erobre byen Sjevjerodonetsk i maj-juni 2022: ”Byen bliver nok fuldstændig smadret, så i bund og grund er der mere tale om en symbolsk erobring […] Det er ikke så vigtigt i det store billede. ” En lignende analyse fik vi i april 2023, da Rusland var tæt på at erobre de sidste tilbageværende ukrainsk kontrollerede områder i Bakhmut. Ukrainernes massive modstand muliggjorde, at de ”bedre kan forberede sig på deres egen forårsoffensiv, mens de tvinger russerne til bykamp, som russerne skal bruge mange ressourcer på”. I dette tilfælde var en eventuel forestående russisk erobring blot ”symbolsk”. ” […] 3.3. Sejrsslutninger [Klager] bruger hyppigt vendingerne, at tingene ”virker til”, ”virker som om”, ”lader til”, ”ligner”, ”tyder på”, ”ser ud som”, ”ser ud til”, ”kan være” eller ”peger i retning af” noget. Hvad det præcist er, der tyder på noget andet, er sjældent særlig specifikt. Ofte er emnet, der tydes, ”det”, ”meget” eller ”alt”. Nogle gange indkredser konteksten analysegenstanden lidt mere, men sjældent nok til, at læseren præcist ved, hvad der sluttes fra . DR og [Klager] synes da også at være mere optaget af det, der sluttes til . Her står billedet altid ret klart; hvis læseren ikke indvies i de præcise følger, så forstår hun i hvert fald, hvor de peger hen: Hver gang udsagnet indikerer, at det enten går skidt for Ukraine eller Rusland, er vurderingen således til gunst for førstnævnte. Det sker 40 gange fordelt over 31 artikler. [Der er indsat en fodnote, hvoraf blandt andet fremgår, at det i to yderligere artikler tyder på, at Rusland anvender terror mod Ukraine. ] I en del tilfælde skyldes det valget af begivenheder, der vurderes noget om. Nu er det selvfølgelig muligt, at den vedholdende dækning af russisk ulykke simpelthen afspejler den bedste viden, vi har om konfliktens gang: Fremstillingen må være ’ubalanceret’, fordi alle relevante informationer tilsiger, at virkeligheden er det. Dette er ikke plausibelt. Enten sker der så godt som intet i denne krig, som tyder på noget godt for Rusland, eller også er DR og [Klager]s fremstilling tendentiøs. Hvad med Ruslands angreb, kapacitetsoprustning og erobringer? Sådanne aspekter bemærkes sjældent, og når de endelig tydes – som i tilfældet med Ruslands mobilisering i september 2022 [Der er indsat en fodnote med teksten ”Jeg gentager en tidligere fodnote: I september 2022 påbegyndte Rusland mobiliseringen af yderligere 300.000 mænd, og et par måneder efter bemærkede [Klager], at ”[d]er er meget, der tyder på, at det er en udfordring for russerne at omsætte de mobiliserede mænd til effektive soldater”. [Klager] vurderede, at ”[s]tore tabstal på slagmarken og dårligt udrustede soldater, der nægter at kæmpe, kan betyde, at den russiske præsident, Vladimir Putin, kan blive tvunget til at indlede en ny mobiliseringsrunde”. Når ”styret tøver med at indkalde flere”, skyldtes det ”en bekymring for, hvordan den russiske befolkning tager det her. Dybest set stoler de ikke på befolkningens entusiasme for krigen”. ”] – tyder de sjældent på noget godt for vores modstander. […] [Klager]’s sejrsslutninger leverer lovende billeder, der kan betage sindet, ikke scenarier, der skal holdes op imod virkeligheden. Ligeledes røber DR/[Klager]-dækningen ingen tydelig ambition om at give en dækkende dækning af, hvad der foregår i krigen. Et enkelt eksempel på ubalancen. Tilbage i juli 2022 tydede ”intet” ifølge [Klager] på, at Rusland havde kapaciteten til at tage kontrol med flere regioner, sådan som udenrigsminister Sergej Lavrov varslede – tiden vil vise, om Lavrov eller [Klager] får ret. Samme måned bragte DR nyheden om, at Ukraine ville samle en hær på en million mand til at generobre de tabte territorier i Syd. DR forsynede denne artikel med ekspertvurderingen (denne gang fra [Person 3]), at ambitionen var ”realistisk”. [Der er indsat en fodnote med henvisning til artiklen ” Ukraine vil stille med en million soldater til at genindtage tabt terræn ” bragt af DR den 11. juli 2022] Dele af den internationale presse var mere forbeholdne. [Der er indsat en fodnote med henvisning til artiklen ” Patience is vital tactic in Ukraine’s hopes of turning tide against Russia ” bragt af The Guardian den 11. juli 2022] DR har ikke fået fulgt op på, hvordan det gik med Ukraines urealistiske ambition om at opbygge en så talstærk slagstyrke. Ensretningen opnås igennem skævvridning, men vi kan ikke sige, at [Klager]s slutninger er forkerte. For de er umulige at modbevise. ”Tyder på”-formen gør krav på objektivitet, men giver afkald på muligheden af at tage fejl: X kan godt tyde på Y, uden at Y faktisk er tilfældet. [Der er indsat en fodnote med teksten ””Virker til”- og ”tyder på”-slutningerne indikerer objektivitet, idet de har rod i faktuelle forhold og ikke eksempelvis [Klager]’s egne overbevisninger. De anslår også en relativt høj grad af sikkerhed. Omvendt tager sprogbrugen implicit forbehold for fejltagelse, da vi forstår, at slutningerne drages på baggrund af den tilgængelige viden, som kan være begrænset, og at der ikke nødvendigvis tages højde for eventualiteter eller al relevant information. Mens [Klager] ikke holder igen i produktionen af glædelige scenarier, fremfører han dem altså ofte med en vis forsigtighed. Den gode nyhed X kunne tyde på et endnu glædeligere Y, lyder det ofte. Han bringer os altså videre end verificerbare statements fra ledere og officielt anerkendte begivenheder, idet han medgiver, at vi nu bevæger os ud på lidt mere usikker, om end ret solid grund. Dette tab i sikkerhed opvejes rigeligt af den øgede frihed til at udfolde gode scenarier. ”] De vage forbehold fra analytikeren [Klager] giver fortolkeren [Klager] rygdækning til at producere løfterige forestillinger uden snærende krav om realisme eller vægtning af evidens. Tanken slippes fri – til at forfølge allerede fastsatte mål. Dermed er behovet for nøjere virkelighedstjek også overflødiggjort. Som vi skal se, tyder meget – om jeg må være så fri – dog på, at et sådant behov ikke fylder det store hos DR og [Klager]. 3.4. Forudsigelser om sejr I [Klager]s hænder er tørre fakta og udmeldinger fra vores ledere det råmateriale, forestillinger om krigslykke er gjort af. En af varianterne er rene forudsigelser. Det veksler lidt, hvor sikker [Klager] er i sin sag, når han forudsiger krigens udvikling. Nogle gange kommer noget til at ske. Andre gange vil det formentlig ske. Undertiden kan det blot ske. Hvem der har glæde af det, der vil eller kan ske, er derimod konstant. I de 24 tilfælde, hvor [Klager] begår en forudsigelse, går den Ukraines vej. Og i enkelte tilfælde er den tilmed gået i opfyldelse. Rusland har eskaleret krigen efter marts 2022. [Der er indsat en fodnote med teksten ”Hvilket skyldes, at ”Rusland er enormt langt fra at kunne få noget, der står mål med de oprindelige mål med krigen. Hvis det ikke skal være spild, er logikken at kaste flere ressourcer efter det […] Får Rusland ikke noget meget stort ud af Ukraine, har Putin grundlæggende ødelagt sit lands fremtid for ingenting. ” Med denne kontekst i mente er forudsigelsen negativ for Rusland. ”] Ukraine tog området omkring Kharkiv tilbage efter maj 2022. I andre tilfælde må vi vente og se. Vil F-16-flyene gøre en forskel næste sommer? Har Rusland ikke kapaciteten til at tage Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja? Derudover er mange forudsigelser så vage og generelle, at det kan diskuteres, om vi er nået i mål eller ej. Gør USA og Storbritanniens leveringer af langtrækkende missiler ukrainerne i stand til at stå og skyde på russerne ”i sikkerhed”? Har Ukraines droneangreb ført til ”et kæmpe dræn” af ressourcer for russerne? I en del tilfælde har [Klager]’s prognoser ikke holdt stik. - Rusland eskalerede faktisk voldsomt efter Ukraines angreb på Krim-broen i oktober 2022. - Rusland forsøg på at indtage Kiev igen i en kommende offensiv fejlede ikke (som forudsagt af [Klager] i december 2022), for forsøget blev ikke gjort. - Den ukrainske sommeroffensiv tvang ikke russerne til at opgive deres forsøg på at tage Bakhmut. - Bakhmut faldt ikke tilbage på ukrainske hænder, efter at Rusland havde erobret byen. - Under Ukraines sommeroffensiv tog det hverken uger eller måneder at bryde igennem de russiske forsvarslinjer og skubbe frontlinjen med 10-20 kilometer, for så langt rakte den ukrainske krigslykke ikke. - I månederne efter august 2023 så vi ikke nogen stor ukrainsk offensiv. At [Klager]’s forudsigelser ofte fejler i deres optimisme, er værd at bide mærke i, men mere bemærkelsesværdigt er, at ingen har gjort det – og at [Klager] ikke tillader sig at fejle på anden vis. Det tyder på, at selv fejlskuddene i en vis forstand ’ligger inden for skiven’: At de i relation til virkeligheden er forbiere, men i relation til det store billede af russisk ulykke rammer, hvor de skal. Jeg vil mene, at [Klager] leverer, hvad den opdyrkede fjendekultur fordrer, forventer og værdsætter. Ud fra en klassisk målestok om saglighed og præcision står vi over for et overdrevent Ukraine-positivt fænomen, men under de eksisterende betingelser følger vi blot de naturlige tankebaners logiske forløb. Vi ville først spærre øjnene op, hvis en respektabel militæranalytiker gav sig til at skuffe de forventninger, som det herskende billede af ukrainsk succes kalder på. Spørgsmålet om, hvad der passer, er således underordnet en standard for, hvad der er passende. Fra et kulturelt standpunkt er der intet mærkværdigt ved, at fejlskuddene går ubemærket hen, og at DR og [Klager] ikke finder anledning til at korrigere dem. 3.5. Sejrhypoteser […] Når [Klager] tænker et par hypotetiske skridt videre, tænker han ofte stort og dybt. Vi går f.eks. fra - muligheden af et ukrainsk gennembrud til det Azovske Hav til, at hele den russiske indsats i Kherson-området ”krakelerer”, så de er nødt til af trække sig tilbage; - muligheden af leveringer af vestlige kampvogne til, at ukrainerne kan ”tilbageerobre deres territorium”; [Der er indsat en fodnote med teksten ”Det var før Ukraines sommeroffensiv. Hen imod dens afslutning bemærkede [Klager]: ”Folk har en tendens til at glemme, hvor lang tid krig tager. Fortællingen var lidt, at nu havde de fået de vestlige kampvogne, også ville det ikke være noget problem at køre igennem de russiske stillinger. Det var nok en urealistisk forestilling. ””] - muligheden af en ukrainsk erobring af Tokmak under sommeroffensiven til, at russerne får ”en hel masse udfordringer fremover”; - muligheden af etablering af et militært brohoved øst for Dnepr-floden til, at ”ukrainerne får lettere ved at tilbageerobre Krim”. Samlet set indgyder [Klager]s hypoteser os tro på, at der ligger store triumfer forude. De skal blot udløses af en eller anden ukrainsk bedrift. I få tilfælde er den udløsende hvis -begivenhed inden for rækkevidde, mens så -konsekvensen synes ret fjern (selv under antagelse af, at hvis -begivenheden er indtruffet). Den ovenfor nævnte kampvognshypotese er et eksempel på det. Der skal ikke blot ske meget fremadrettet. Der skal også ændres en del på betingelserne for, hvad der realistisk set kan ske. Nu nævnte jeg for lidt siden, at læseren må gøre god brug af sin forestillingsevne, hvis hun skal danne sig ideer om de dramatiske forandringer, der skal til, før hypotesernes lykkebringende arbejde begynder. Men ret beset behøver hun ikke at bygge en mental bro mellem den aktuelle status og de scenarier, hypoteserne begynder ved. For hvis ’et har allerede bragt tanken hen til dette punkt, og herfra synes det endnu glædeligere så inden for overskuelig afstand. Afgørende landvindinger for vores helte er nærliggende. Eksperten må formodes at have gjort sit hjemmearbejde; læseren kan i god tro stå på her . For den gængse læser har næppe nogen ide om, hvor stor afstanden er mellem den virkelige krig og det lovende hvis . Bortset fra hvis hun skulle have orienteret sig grundigt i den internationale dækning. Så ved hun, at distancen let kan tilbagelægges i fantasien, men ofte er ganske stor i virkeligheden. [Der er indsat en fodnote med teksten ”Den håbefulde, men mindre fremtidsdrømmende dækning i velanskrevne medier som Washington Post og New York Times viser os begge dele. ”] Men mon hun ikke har haft andet at give sig til, og mon hun ikke formoder, at ”militæranalytikeren” kun kaster scenarier op i luften, der har en rimelig chance for at materialisere sig i den jordiske virkelighed, der ligger forude. Hvis ikke, kunne hun let få den tanke, at de udløsende landvindinger, [Klager] sætter i scene, ofte er blotte ønsker, og at han ikke har fået forventningsafstemt dem med krigens virkelighed. To gange er det hypotetiske udgangspunkt trist. I det ene tilfælde går vi fra muligheden af, at ”forårsoffensiven bliver et stort flop for ukrainerne”, til at ”vi måske er ved at være i den frosne konflikt”. Første led er alarmerende, mens andet led nedtoner problemet. [Klager] afdramatiserer helt ukarakteristisk sit eget oplæg. Disse nedjusterede afvigelser til trods vil dækningen formentlig efterlade DR-brugeren med det indtryk, at tingene nok ender der, hvor [Klager]s hypotetiske tanke typisk slutter. Hun får i hvert fald uundgåeligt den opfattelse, at ukrainsk fremgang er det eneste betydelige scenarie, der er relevant at beskæftige sig med. Igen får læseren hverken klarhed eller nøjere indblik i den aktuelle situation. Men hvis hun alene lægger vægt på at have udsigt til ukrainsk succes, så bringer [Klager]s luftige ideer hende alligevel ud af krigens tåge. Det er efter alt at dømme, hvad DR og [Klager] går op i. 3.6. Forhåbninger om ukrainsk medgang Hvis min hidtidige præstation ikke har fejlet totalt, skulle det stå klart, at DR og [Klager] har et godt øje for ting, der lykkes for Ukraine, og omvendt ikke bemærker regulær modgang for deres helte. Men det sker undertiden, at [Klager], på lidt mere statisk vis, underretter os om, at russerne besidder reelle styrker eller byder på modstand mod ukrainernes krigsplaner. Læsere, der er bekendt med DR og [Klager]s tendens til at blæse medvind op, kunne nu forvente opfølgende forudsigelser og hypoteser om, hvor godt begivenhederne kan flaske sig for det land, der viser tænder, og hvor slemt det hele kan blive for den klemte modpart, hvis det fortsætter. Til forskel fra forudsigelserne og hypoteserne giver [Klager]s forhåbninger os ingen billeder af, hvad der sikkert vil ske. Vi får bare billeder. De kan blive virkelighed, eller de kan ikke blive virkelighed. I alle tilfælde er det de rigtige billeder, for de viser os et Ukraine, der klarer den, trods alt. Ligeledes ser vi ikke [Klager]s sædvanlige fremskrivende og opskalerende tendens i fuldt flor. Men vi ser måske, mere tydeligt, dens kilde: Begæret efter, at ”vi” og Ukraine vinder. Og vi ser også, om end i en lidt primitiv form, hvordan begæret tilfredsstilles. Nemlig via forskellige former for ønsketænkning. Med indrømmelsen af, at Rusland på visse områder står stærkt, stiller [Klager] sig godt nok i en forsvarsposition, der er uvant for denne erobrer af lykkelige fremtider, [Der er indsat en fodnote med henvisning til afsnit 3.2 i artiklen, hvor [Klager] afslører demonstrationer af russisk styrke som reel svaghed] men tankens drift mod ukrainsk fremmarch afspores ikke. Det gælder stadig, at [Klager], selv her hvor hans optimisme er på laveste blus, kun udvider vores tankeverden med scenarier, der er til Ukraines fordel, og ikke forfølger spor, der lover noget godt for fjenden. På den ene side er [Klager]s forhåbninger det mindst potente våben i arsenalet af lovende forestillinger. De leder tankerne hen på noget andet (end de dårlige tanker, vi begyndte med), men de indgyder os ikke ekspertgaranteret sikkerhed for, at dette andet ligger i nogen naturlig forlængelse af den aktuelle tilstand. På den anden side giver forhåbningerne en tydelig markering af [Klager]s partiske udgangspunkt. Altså klare eksempler på den rette indstilling til sagen. Når situationen ikke indbyder til de sædvanlige erklæringer om, at Ukraine vil vinde, må vi i stedet stå fast på, at Ukraine skal vinde. 3.7. [Klager], magtens meddigter I magthaver-modellen for medieadfærd er medierne megafoner for de siddende magthavere. Medierne populariserer loyalt og ukritisk de øverste lederes udmeldinger og yder derudover ingen selvstændige bidrag af videre betydning. Hvis vi sætter ledernes kommunikation op mod DR og [Klager]s forestillingsverden, må vi for det første konstatere, at begge parter fremfører historien om ukrainsk sejrsgang. I hvilken grad, kan vi da videre spørge. Hvilken part er mest forbeholden og forsigtig, hvilken part er mest fremadstræbende, optimistisk og vovet i sine fortolkninger? DR/[Klager] eller lederne? Svaret er, at DR/[Klager]-partnerskabet er et stykke forud for de magthavere, de tjener. Når [Klager] fraviger den herskende fortælling, er det typisk, fordi han går længere i krigspositive forestillinger. Han er en aktivistisk fortolkende medmagt. Måske kan han kaldes militærfremtidsforsker, konflikt-tyder eller sejrsdramatiker. ”Militæranalytiker” er i hvert fald for tørt og fantasiløst til det, han leverer. 3.8. Våbenstøtten […] [Klager]’s kritik af status quo og opfordringer til at levere flere våben udfordrer faktisk magthaver-modellen ret alvorligt. Ifølge modellen burde han holde sig til den dagsorden, lederne på et givent tidspunkt kan enes om. Men han taler i stedet ind i dagsordenen om at skrue op for våbenleverancerne. Og dog står han på sikker grund. Det ser således ud til, at våbenbudskabet hviler på et stærkere fundament end det, de siddende magthavere sidder på. Med en abstrakt term kan vi kalde fundamentet for militarismen. Hvilke interesser dette mangehovedede uhyre består af, har jeg belyst andetsteds. [Der er indsat en fodnote med henvisning til skribentens artikelserie ” Til forsvar for Ukraine-krigen ” og den indledende artikel ” Ukraine-krigen er bedre end sit rygte ” bragt af Eftertryk den 14. april 2023] Her skal jeg blot pege på, hvad våbenbegejstringen fortæller os om [Klager]s stilling i vores åndsliv. Han er et kraftcenter af enøjede militaristiske forestillinger og argumenter. Det vil sige: en efterspurgt, fagligt solid militæranalytiker, der er god til at forklare tingene, så alle kan være med. At det siger det , fortæller ganske meget om det samfund, vi lever i. 3.9. At trække fra og lægge til Jeg har i de foregående mange 3.x-afsnit mest fokuseret på, hvordan [Klager]s partiskhed stikker af. De perspektiver, han lægger navn til på DR’s nyhedsside, bærer tydeligt præg af en konstruktiv bekræftelsesbias. [Der er indsat en fodnote med teksten ”Hvor det selvfølgelig er ukrainsk krigslykke, der skal bekræftes. ”] [Klager] tilføjer noget til historien. Men der ligger også noget bag den. Jeg har igennem analysen flere steder berørt DR’s selektionsbias, dvs. det forudgående arbejde, som lægges i udvælgelsen og formningen af nyhedshistoriernes råmateriale fra udgiverens side. Der er blevet selekteret og tonet kraftigt, inden [Klager] udfolder sine tydninger og argumenter. [Klager] eksekverer stærkt, men oplæggene er altså også rigtig gode. [Der er indsat en fodnote med teksten ”Sammenlign evt. [Klager] med [Person 4], og DR med Manchester City, hvis det hjælper. ”] Langt bedre, end hvad hæderkronede amerikanske medier f.eks. formår. […] Hvad angår enkeltstående russiske succeser, er der ikke meget at sige om DR’s dækning, for de ’dårlige’ nyheder nævnes sjældent og uddybes sjældnere. Med få undtagelser indbyder DR ikke [Klager] til at tale om dem, og [Klager] bringer dem ikke på bane af egen drift. Der burde ellers være nok at tage af. I DR/[Klager]-dækningen tegner undtagelserne mønstret, mens krigens egne mønstre kun undtagelsesvis medregnes. Forventer vi, at nyhedsdækningen ikke blot skal være nøjagtig i sine konstaterbare enkeltheder, men også nogenlunde dækkende for det samlede krigsbillede, må vi konkludere, at det, DR og [Klager] leverer, er borderline kontrafaktisk. ” Der er i artiklen indsat et citat med fed skrift, hvoraf fremgår: ””Det handler om at sikre opbakningen fra de vestlige lande. Det handler om at få en ukrainsk forsvarsproduktion op i gear. Det handler om at få Vesteuropa op i gear med produktion af militærtudstyr, så EU-landene kan levere det, de lover. ” Afslutningsvist konkluderes blandt andet følgende: ”Og hvis Vesten ligesom russerne får ”konsolideret” sig, er der ”nogle gode muligheder for, at Ukraine kan få vendt den her udvikling”. Når faktuelle minusser og hypotetiske plusser regnes sammen, er [Klager] ”sådan set forsigtig optimist på Ukraines vegne”. [Der er indsat en fodnote med henvisning til artiklen ” Dansker i Kyiv: ”Eksplosionen er så voldsom, at hele lejligheden runger” ” bragt af DR den 30. december 2023 efterfulgt af teksten ”Militæranalytikeren kan være mere ubehersket optimist på sit eget renommes vegne. Skulle jeg vove en spekulativ [Klager]s hypotese, er det ikke utænkeligt, at [Klager] vil fremsætte kontrafaktiske hypoteser, hvis krigen ender et sted, hvor kendsgerningerne ikke længere levner plads til håbet: Hvis Vesten havde gjort mere, ville Ukraine have klaret sig bedre osv. Ergo var hans mange optimistiske analyser i princippet rigtige. ”] Efter november 2023 kom DR og [Klager] ikke blot ned på jorden igen. De bragte sig også tættere på Biden-regeringens og NATO-apparatets nye strategiske kommunikation. Det giver politisk, dagsordensmæssig mening. Men anden mening giver det ikke. Nu har DR og [Klager] i mere end halvandet år ført os fra sejr til sejr for ukrainerne, hvilket har bragt os derhen … hvor Rusland er stærkest, og det hele handler om, at … udviklingen skal vendes. Lad os konkludere. DR og [Klager]s Ukraine-dækning må anses som en videreførelse af PR-virksomheden hos de ledende krigsførende magter. Spørgsmålet er blot, hvor langt [Klager] går. Vi har set, at han evner at strække den officielle historie ganske langt. Tiden efter november 2023 viser omvendt, at [Klager] forstår at holde sig mere tæt og mindre meddigtende til PR-manuskriptet. P.t. overgår han trods alt ikke politikerne i undergangskommunikation. [Der er indsat en fodnote med teksten ”På enkelte punkter virker han næsten tilbageholdende. F.eks. advarer han ikke om, at NATO-lande står for skud, når Rusland er færdig med Ukraine. ”] Vi ser således, at DR og [Klager]s ydelse passer på en mediemodel, der ellers mest oplagt beskriver informationsproduktionen i autoritære stater såsom Rusland. Hermed ikke sagt, at der ligger striks kontrol bag symbiosen mellem magten og mediet. I stedet må vi konstatere, at et medieoutput, der er et totalitært samfund værdigt, godt kan skabes under demokratiske former. Og vanskeligt kan udfordres i et samfund som det danske, hvor tanken er fri og ensrettet. Vi kan også konstatere, at ukrainsk krigslykke ikke er den egentlige mission. ”Jagten på ukrainsk succes” var og er blot et middel til fremme af konfrontationspolitik og våbenstøtte; et instrument, der er velegnet under nogle betingelser, men må benyttes mere afmålt under andre. Det konstante i [Klager]s kommunikation ligger ikke i, at han forfægter én bestemt fortælling – for den kan skifte og let udskiftes. Det konstante er undermineringen af nogen modvægt til de for tiden herskende paroler. [Klager] har for så vidt cementeret sin status som en af nationens fremmeste militarister; hvis det ikke stod klart før, burde det ovenfor citerede nytårsopråb fravriste os den sidste tvivl. Det hele – sejr eller nederlag – handler til syvende og sidst om våbenleverancer og kapaciteten for våbenproduktion. [Klager] er en militaristisk, våbenglad skaber af forestillinger, der stimulerer troen på militaristisk, våbenglad politik. Vi eksponeres for hans motiverende sejrssyner og fordringsfulde opsange. Omkostningerne og ofrene må andre forholde sig til. Intet af dette er møntet på personen [Klager]. Han udfylder blot en institutionel rolle. At han også excellerer i den, skal ikke forlede os til at ophøje ham til andet og mere end et begavet eksempel på den åndstype, der behersker vores tænkning om krig og fred. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 27. februar 2024. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Forelæggelse og svar i sammenhæng [Klager] har anført, at artiklen indeholder en skarp kritik af hans virke som ekspert i medierne i forhold til dækningen af krigen i Ukraine. Eftertryk stiller i artiklen spørgsmålstegn ved hans integritet som militæranalytiker ved at antyde, at han ikke laver selvstændige analyser, men viderebringer bestemte budskaber fra en PR-manual. Artiklen indeholder desuden en del anklagende formuleringer som den følgende og adskillige misforståelser, som han gerne ville have haft mulighed for at adressere: ”[Klager] er en militaristisk, våbenglad skaber af forestillinger, der stimulerer troen på militaristisk, våbenglad politik. Vi eksponeres for hans motiverende sejrssyner og fordringsfulde opsange. Omkostningerne og ofrene må andre forholde sig til. ” [Klager] har hertil anført, at han ikke er blevet forelagt artiklens indhold og dermed ikke har fået mulighed for at kommentere dette, hvilket efter hans opfattelse er i strid med punkt A. 3 i retningslinjer for god presseskik. I relation til Eftertryks bemærkninger har [Klager] anført, at mediet har misforstået hans klage, idet den handler om, at Eftertryk har udgivet den påklagede artikel uden at forelægge den for ham forud for offentliggørelsen. Hertil har [Klager] bemærket, at hans navn er nævnt i artiklens overskrift og mere end 100 gange i artiklens brødtekst. Der er desuden tale om en kritisk artikel, hvori der fremsættes en række vurderinger af hans virke. For så vidt angår Eftertryks bemærkning om, at mediet har tilbudt ham at bringe en replik, har [Klager] oplyst, at Eftertryk først tilbød ham dette, efter at han den 27. februar 2024 blev gjort opmærksom på artiklen af en kollega og i den forbindelse skrev en kommentar under artiklen om, at han gerne havde set, at mediet havde hørt ham i forbindelse med artiklen. 2.2 Eftertryks synspunkter Forelæggelse og svar i sammenhæng Eftertryk har indledningsvist anført, at artiklen handler om det billede af krigen i Ukraine, som tegnes i DRs dækningen heraf, hvor [Klager] indgår, og artiklen påpeger i den forbindelse, at hans fremstillinger er præget af ensidighed. I forlængelse heraf har Eftertryk anført, at mediet inden artiklens offentliggørelse forelagde denne for DR med henblik på at få en kommentar, men at det er mediets vurdering, at de ikke havde pligt til at forelægge artiklens konklusion eller kritik, som alene er baseret på offentligt kendt materiale, for [Klager]. Eftertryk har i den forbindelse anført, at mediet anser artiklen som et indlæg i den almindelige debat om fremtrædende offentlige stemmers synspunkter, og som det kunne forventes, er der uenighed mellem [Klager] og artiklen om en række forhold. Eftertryk har afvist, som anført af [Klager], at artiklen indeholder anklagende formuleringer. Artiklen fremsætter en række vurderinger af hans virke, men insinuerer ikke, at han agerer uprofessionelt. [Klager] beskrives derimod som ”begavet”, ligesom det hævdes i artiklen, at han er ”velorienteret” og bisidder ”professionalisme” og ”indsigt”. Eftertryk har endvidere afvist, at det i artiklen bliver antydet, at han ikke laver selvstændige analyser. Artiklen påpeger derimod, at han udviser ”selvstændighed” og agerer ”aktivistisk”, ligesom det hævdes i artiklen, at han fremstår som ”en mand med en sag”. Det er desuden en hovedpointe i artiklen og et særligt fokus i artiklens afsnit tre, at [Klager] yder selvstændige bidrag. Eftertryk har videre anført, at selv om artiklen samtidig beskriver et markant sammenfald mellem [Klager]s fremstillinger og officielle vestlige kilders fremstillinger, bliver det ikke insinueret, at han ikke laver selvstændige analyser. Det hævdes tværtimod, at hans ekspertvurderinger ofte er mere optimistiske end de officielle vestlige kilders vurderinger. I forhold til [Klager]s bemærkning om, at artiklen antyder, at han viderebringer budskaber fra en PR-manual, har Eftertryk anført, at artiklen pointerer, at [Klager]s fremstillinger holder sig til eller viderefører den herskende ”fortælling”, ”historie”, ”PR-dagsorden”, ”PR-kurs”, ”PR-strategi” og ”PR-manuskript” om krigen. Det fremgår klart af konteksten for udsagnene herom, at der er tale om en tendens i – og det kildemæssige udgangspunkt for – [Klager]s fremstillinger, ligesom det klart fremgår, at udsagnene ikke skal tages bogstaveligt, altså at han direkte skriver af fra en bestemt fortælling eller følger en konkret manual, hvilket den almindelige brug af sådanne termer også tilsiger. For så vidt angår formuleringen i artiklen om, at [Klager] ”er en militaristisk, våbenglad skaber af forestillinger, der stimulerer troen på militaristisk, våbenglad politik. Vi eksponeres for hans motiverende sejrssyner og fordringsfulde opsange. Omkostningerne og ofrene må andre forholde sig til” har Eftertryk anført, at der ikke er tale om en anklage, men en vurdering på baggrund af adskillige af [Klager]s udtalelser, der i øvrigt grundigt lægges frem i artiklen. Eftertryk har i den forbindelse særligt henvist til afsnit 3.8 og 4 i artiklen. Betegnelsen ”våbenglad” støtter sig således blandt andet på, at [Klager] beskriver en amerikansk våbenstøttepakke til Ukraine som ”en rigtigt flot liste af grej” og Danmarks levering af missiler som en ”stor og opsigtsvækkende donation”. I forlængelse heraf har Eftertryk anført, at der kan være uenighed om vurderingerne, men de beror ikke på misforståelser. Eftertryk har videre anført, at artiklen alene forholder sig til offentlige og uproblematiske udsagn fremsat af [Klager] til DR, ligesom artiklen med megen grundighed fremlægger grundlaget for de i artiklen fremsatte vurderinger. Artiklen fokuserer på en enkelt persons og et enkelt medies virke, men har ikke som ærinde at trække personen frem med henblik på at miskreditere vedkommende. I forhold til den i artiklen beskrevne ensidighed gives der alene generelle bud på en forklaring for denne, hvilket klart fremgår af udsagnet i artiklens afslutning, inddragelsen af en række andre eksempler på ensidigheden, fodnote to om artiklens metode samt de medieteoretiske modeller. Anvendelsen af medieteoretiske modeller viser endvidere, at der er anlagt et institutionelt og strukturelt, ikke aktørbaseret fokus på baggrunden for de frembragte tendenser. DR og [Klager] inddrages i de fleste tilfælde som eksempler på bredere magtmæssige strukturer og indholdsmæssige mønstre, hvilket tillige kommer til udtryk gennem artiklens gennemgående fokus på ”den officielle fortælling”, det vestlige ”informationsunivers” og den bredere ”kultur” mv. Eftertryk har endvidere anført, at det er deres opfattelse, at sagens kerne er bedst tjent med en offentlig og åben drøftelse, hvorfor mediet, forinden [Klager] indgav sin klage til Pressenævnet, tilbød ham at bringe en replik til artiklen, da det ville være det rigtige sted at tage diskussionen op. Afslutningsvist har Eftertryk anført, at [Klager] er en offentlig person, der i stort omfang deltager i den almindelige, offentlige drøftelse af krigen i Ukraine, hvilket fremgår klart af objektive forhold. Artiklen forholder sig alene til [Klager] som en fremherskende stemme i den offentlige debat herom på baggrund af ytringer, som han har fremsat i kapacitet af denne rolle. Artiklens indhold har desuden offentlig interesse og ligger indenfor almindelig offentlig debat. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen. God presseskik Forelæggelse og svar i sammenhæng [Klager] har klaget over, at han ikke har fået forelagt artiklen forud for artiklens offentliggørelse, og at han derfor ikke har haft mulighed for at kommentere denne. Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 4. Artiklen indeholder en kritisk analyse af DRs og [Klager]s dækning af krigen i Ukraine på baggrund af en række artikler bragt af DR, hvor [Klager] har udtalt sig som ekspertkilde. [Klager] og hans udtalelser om krigen er omtalt adskillige gange i artiklen. Eksempelvis kan henvises til følgende udsagn: ”DR og [Klager]’s fremstilling er i mange tilfælde ikke realistisk – dertil er den for optimistisk. Og dækningen er afgjort ikke dækkende – dertil er fremstillingen for ubalanceret. Til gengæld er den båret af en stærk og opløftende fortælling. Vinklingen er tydelig og skarp. Og så har militæranalytikeren endda en god fantasi. ” ”De optimistiske genoprettelsesmanøvrer, [Klager] foretager på den herskende krigsfortællings vegne, er nok sagligt, men ikke fremstillingsmæssigt i strid med meldingerne fra Kiev. Man finder ikke nogen sproglige tegn på, at [Klager] korrigerer de ukrainske oplysninger. Så vidt læseren kan se, supplerer han blot, hvad vores pålidelige partnere siger. Vi får, på svære vilkår, et godt skud krigsoptimisme, uden at der rokkes ved troværdigheden hos vores allierede. For DR og [Klager] er dårligt nyt fra den ukrainske lejr et forbigående fænomen, man ikke skal opholde sig ved, men hurtigt vikle sig ud af. ” ”Uanset hvor vi slår ned, erfarer vi, at DR og [Klager] meget sjældent tager bestik af deciderede ’dårlige’ nyheder fra vores lejr. De bestrider ikke deres eksistens. De forholder sig blot ikke til dem. ” ”Vi får først rigtigt begreb om [Klager]’s særlige præstation, når vi forstår ham som en aktivistisk fortolker af krigen. Ikke blot medløber og budbringer, men også meddigter og bebuder. ” ”[Klager]’s sejrsslutninger leverer lovende billeder, der kan betage sindet, ikke scenarier, der skal holdes op imod virkeligheden. Ligeledes røber DR/[Klager]-dækningen ingen tydelig ambition om at give en dækkende dækning af, hvad der foregår i krigen. ” ”Igen får læseren hverken klarhed eller nøjere indblik i den aktuelle situation. Men hvis hun alene lægger vægt på at have udsigt til ukrainsk succes, så bringer [Klager]’s luftige ideer hende alligevel ud af krigens tåge. Det er efter alt at dømme, hvad DR og [Klager] går op i. ” ”Han er en aktivistisk fortolkende medmagt. Måske kan han kaldes militærfremtidsforsker, konflikt-tyder eller sejrsdramatiker. ”Militæranalytiker” er i hvert fald for tørt og fantasiløst til det, han leverer. ” ”I DR/[Klager]-dækningen tegner undtagelserne mønstret, mens krigens egne mønstre kun undtagelsesvis medregnes. Forventer vi, at nyhedsdækningen ikke blot skal være nøjagtig i sine konstaterbare enkeltheder, men også nogenlunde dækkende for det samlede krigsbillede, må vi konkludere, at det, DR og [Klager] leverer, er borderline kontrafaktisk. ” ”[Klager] er en militaristisk, våbenglad skaber af forestillinger, der stimulerer troen på militaristisk, våbenglad politik. Vi eksponeres for hans motiverende sejrssyner og fordringsfulde opsange. Omkostningerne og ofrene må andre forholde sig til. ” Det er Pressenævnets opfattelse, at en kommentar i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. Pressenævnet finder, at artiklen ikke er tydeligt deklareret som en analyse i overskriften eller lignende, men at dette imidlertid tydeligt fremgår allerede af artiklens underrubrik. Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog. Pressenævnet bemærker, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre. [Klager] er militæranalytiker og udtaler sig hyppigt offentligt som militæranalytiker, hvorfor han derved må betragtes som en offentlig kendt person, som må tåle en mere nærgående omtale i relation til forhold, som han i offentligheden er kendt for. På baggrund af sagens oplysninger finder Pressenævnet, at omtalen af [Klager] og hans fremstillinger af krigen i Ukraine fremstår som Eftertryk Magasins vurdering på baggrund af hans offentlige udtalelser i en række artikler bragt af DR. Nævnet finder samtidig, at omtalen henset til dennes karakter og omfang samt artiklens samlede indtryk har en sådan faktisk og skadelig karakter, at [Klager] burde have fået mulighed for at forholde sig til omtalen og besvare denne i den sammenhæng, den blev bragt. Det forhold, at omtalen måtte være forelagt for DR, kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet udtaler herefter kritik af Eftertryk Magasin for manglende forelæggelse for [Klager]. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Eftertryk Magasin at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Eftertryk Magasin [underrubrik] Eftertryk Magasin får kritik for manglende forelæggelse [tekst] Eftertryk Magasin bragte i februar en artikel med en analyse af DR og militæranalytiker [Klager]s dækning af krigen i Ukraine. [Klager] klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt artiklen forud for offentliggørelsen, så han ikke var kommet til orde i sammenhængen. Pressenævnet fandt, at omtalen af [Klager] og hans fremstillinger af krigen var udtryk for mediets vurdering, men at omtalens karakter og omfang samt artiklens samlede indtryk havde en sådan faktisk og skadelig karakter, at den burde være forelagt for [Klager]. Nævnet udtalte herefter kritik. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse i den digitale udgave Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet. Afgjort den 17. september 2024

Versioner

1. 2024-09-21