Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9101@2025-02-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08688

Information får ikke kritik for lederartikel om sanktionering af kunstnerisk aktivisme Dagbladet Information bragte i juni 2024 en lederartikel, hvor skribenten forholdt sig til to kunstnere, der havde begået forskellige former for hærværk. Klager, som var omtalt i lederartiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at lederartiklen indeholdt urigtige og krænkende oplysninger om ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at en lederartikel i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. Nævnet fandt i forhold til mediets betegnelse af klager som ”højreradikal”, at udsagnet måtte ses som et udtryk for mediets subjektive vurdering af klagers politiske tilhørsforhold som følge af hans tidligere offentlige ageren.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over lederartiklen ” Stor forskel på bustesag og Jorn-skamfering” , som blev bragt af Information den 24. juni 2024 i den trykte udgave, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har navnlig klaget over, at lederartiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger. 1 Sagsfremstilling Den påklagede lederartikel Information bragte den 24. juni 2024 [Journalisten]s lederartikel ” Stor forskel på bustesag og Jorn-skamfering” i den trykte udgave i sektion 1, side 20. Lederartiklen blev bragt under bjælken ”LEDER”. Af lederartiklen fremgår følgende: ”En kunstner var for to år siden med til at smide en gipsbuste af Frederik V fra kunstakademiets festsal i Københavns havn for at gøre opmærksom på Danmarks kolonihistorie. En anden vadede samme år ind på [Museet], limede en collage, der forestillede hende selv i et nyudklækket æg, fast på et berømt værk og skrev sit navn på det med en sprittusch. Begge dele blev filmet og offentliggjort af de ansvarlige og deres kumpaner. Den ene kunstner, [Kunstner 1], blev godt nok fyret fra sin stilling som [Institutlederen på uddannelsesinstitutionen] og tiltalt for groft hærværk, men slap med at betale godt 40.000 kroner i erstatning, mens den anden, [Kunstner 2], nu af Højesteret er idømt halvandet års ubetinget fængsel for hærværk. Den iøjnefaldende forskel på konsekvenserne for de to vandalismekunstnere har blandt andet fået Ekstra Bladets chefredaktør, [Chefredaktøren], til på lederplads at protestere mod »snobberiet og det herskende hykleri på bjerget«. I hans udlægning er der tale om forskelsbehandling af en københavnsk kunstner, der »kender alle de fine mennesker og har alle de rigtige, politisk korrekte holdninger«, og provokunstneren fra Jylland, der går efter at udfordre den politiske korrekthed og samarbejder med højreradikale [Klager] (der også var med på [Museet] den famøse dag). I [Kunstner 2]s egen udlægning var påklistringen og signeringen af billedet en måde at videreføre Asger Jorns antiautoritære praksis på. Jorn lavede netop [Titel 1], som værket hedder, ved at klatmale en stor ælling oven på et sofastykke forestillende en yndig bondegård, som han havde købt på et loppemarked. Denne type værk kaldte han for en »modifikation«, og inspireret heraf ville [Kunstner 2] skabe en såkaldt »dobbeltmodifikation«, som hun gav titlen [Titel 2]. Uanset om kritikerne retter skytset mod Højesteret, som så har været for hård, eller Akademiraadet, der ejede busten, indgik forlig med [Kunstner 1] og anerkendte handlingen som en kunstnerisk happening, lyder det bærende argument, at de to hærværkssager er nogenlunde ens. Og det er simpelthen ikke rigtigt. Forskellen på, hvad [Kunstner 1] og [Kunstner 2] har ødelagt, er markant og betydningsfuld. I førstnævnte tilfælde var der tale om en kopi, der kan genskabes, i sidstnævnte af et uerstatteligt originalt værk med central placering i dansk kunsthistorie, som har taget varig skade og ifølge museet ikke længere kan holde til at blive udlånt og transporteret rundt. Et vigtigt værk fra vores fælles kulturarv er dermed blevet mindre tilgængeligt. Ifølge konservatorerne kan sporene fra [Kunstner 2]s hærværk muligvis også blive tydeligere med tiden. Som man kunne læse i Informations dækning, brugte [Kunstner 2]s forsvarer, [Advokaten], også frafaldet af tiltalen mod [Kunstner 1] som argument for, at Højesteret skulle sænke straffen for hendes klient. Den købte Højesteret dog ikke, og straffen blev ligefrem hævet. Om [Kunstner 1] i gerningsøjeblikket var klar over, at gipsbusten var en kopi, ved man ikke. Måske var hun heldig der. Men det er indlysende rimeligt, at det spiller en rolle for den retslige behandling af sagen, at der ikke var tale om et uerstatteligt originalt værk. Da Akademiraadet indgik forliget med [Kunstner 1] og officielt anerkendte bustehappeningen som et kunstværk »i overensstemmelse med alment anerkendte kunstbegreber inden for international samtidskunst«, som de skrev i pressemeddelelsen, svækkede det anklagemyndighedens sag så meget, at man valgte at frafalde tiltalen. Akademiraadet (hvis insisteren på at blive stavet med dobbelt-a i øvrigt gør det sårbart for anklager om fine fornemmelser) var nemlig ikke bare som ejere af busten den forurettede part i sagen, det er også den herskende autoritet på kunstområdet, som staten – og herunder også retsvæsnet – går til, når det skal afgøres, hvad der har status som kunst. [Kunstner 2] er indiskutabelt blevet idømt en meget hård straf. Men det er også en straf, der godt kunne få en kriminalpræventiv effekt. Rundt om i verden bliver værker angrebet med forskellige politiske og/eller kunstneriske agendaer, og hvis kunsten skal blive ved med at være tilgængelig for offentligheden, må det have konsekvenser at påføre den varig skade. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 1. juli 2024. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Korrekt information - ”De ansvarlige” og ”deres kumpaner” [Klager] har anført, at lederartiklen indeholder urigtige oplysninger, herunder at han i lederartiklen på urigtig vis associeres til en hærværksepisode, der blev begået af kunstneren [Kunstner 2] på [Museet] den 29. april 2022. Det pågældende hærværk blev udført på Asger Jorn-maleriet ”[Titel 1]”. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende udsagn, der fremgår af lederartiklen: "En anden (kunstner, red.) vadede samme år ind på [Museet], limede en collage, der forestillede hende selv i et nyudklækket æg, fast på et berømt værk og skrev sit navn på det med en sprittusch. Begge dele blev filmet og offentliggjort af de ansvarlige og deres kumpaner." [Klager] dækkede [Kunstner 2]s handlinger som journalist og fotograf, og han har skrevet flere artikler om episoden og solgt et foto af hærværket til Weekendavisen. [Klager] har anført, at der er ukorrekt, at han var ”ansvarlig” for det begåede hærværk. Dette er en konklusion, som Østjyllands Politi også nåede frem til. Østjyllands Politi beslaglagde [Kunstner 2]s telefon efter kunst(hær)værket og gennemgik hendes korrespondance med [Klager] og andre og kunne på den baggrund slå fast, at det end ikke var nødvendigt at afhøre [Klager] eller andre i forbindelse med happeningen, da [Kunstner 2] var alene om kunst(hær)værket. Derimod er det korrekt, at [Kunstner 1] var i ledtog med flere andre, som desværre aldrig er blevet stillet til ansvar for deres destruktion af dansk kulturarv, hverken juridisk eller i offentligheden. [Klager] har til Pressenævnet bestridt Informations supplerende oplysning om, at ”de ansvarlige” eksplicit henviser til [Kunstner 1] og [Kunstner 2]. [Klager] har endvidere anført, at formuleringen ”deres kumpaner” kun kan opfattes som injurier. ”Kumpan” er ifølge Den Danske Ordbog en nedsættende betegnelse, der dækker over en ”kammerat eller fælle som nogen foretager sig noget fordækt, ulovligt eller voldeligt sammen med”. Der var intet fordækt over [Kunstner 2]s happening. Den blev livestreamet, og [Kunstner 2] erklærede sig straks skyldig i hærværk, da hun blev afhørt på den lokale politistation i [Bynavn] umiddelbart efter sin happening. I modsætning til [Kunstner 1] og deltagerne i hendes hærværk, der var anonyme, fordi de ikke ville stå offentligt på mål for deres destruktion af kulturarven, optræder [Klager] og andre helt åbent på livestreamingen, fordi de netop ikke har noget at skjule. [Klager] har stillet sig uforstående over for, at Information til Pressenævnet har oplyst, at mediet finder brugen af udtrykket ”kumpan” dækkende for det, der har fundet sted i forbindelse med happeningen på [Museet]. [Klager] har afvist, at han ”må have vidst besked om happeningen” som anført af Information. I den sammenhæng har [Klager] understreget, at Østjyllands Politi efter hærværket lagde til grund, at [Kunstner 2] havde handlet på egen hånd. Tre retsinstanser har afgjort, at [Kunstner 2] udførte hærværket på egen hånd. På den baggrund mener [Klager] ikke, at Information har belæg for til sagen at oplyse, at han havde kendskab til, hvad happeningen skulle indebære. - ”Samarbejder” og ”højreradikal” [Klager] har anført, at det i sammenhængen ukorrekt fremstår som om, at han og [Kunstner 2] samarbejdede om det hærværk, der blev begået mod det pågældende Asger Jorn maleri, og at han ikke er ”højreradikal”. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende udsagn, der fremgår af lederartiklen: ”I hans udlægning er der tale om forskelsbehandling af en københavnsk kunstner, der »kender alle de fine mennesker og har alle de rigtige, politisk korrekte holdninger«, og provokunstneren fra Jylland, der går efter at udfordre den politiske korrekthed og samarbejder med højreradikale [Klager] (der også var med på [Museet] den famøse dag). ” Lederartiklens brug af formuleringen ”samarbejder” er injurierende. [Klager] er ikke højreradikal, han er ikke medlem af partiet [Partiet], og han er ikke folketingskandidat for [Partiet]. [Klager] har tidligere været medlem af partiet [Partiet], som han også har været folketingskandidat for. Lederartiklens brug af betegnelsen ”højreradikal” har alene til formål at mistænkeliggøre ham og [Kunstner 2], fordi han dækkede hendes handlinger på [Museet] den 29. april 2022. Sammenfattende har [Klager] kritiseret lederartiklens fremstilling af, at der er markant forskel på, hvad [Kunstner 1] og [Kunstner 2] har ødelagt. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende afsnit: ”I førstnævnte tilfælde var [der] tale om en kopi, der kan genskabes, i sidstnævnte af et uerstatteligt originalt værk med central placering i dansk kunsthistorie, som har taget varig skade og ifølge museet ikke længere kan holde til at blive udlånt og transporteret rundt. ” […]”Et vigtigt værk fra vores fælles kulturarv er dermed blevet mindre tilgængeligt. Ifølge konservatorerne kan sporene fra [Kunstner 2]s hærværk muligvis også blive tydeligere med tiden." Der er tale om en urimelig fremstilling, hvilket [Klager] blandt andet understøtter med henvisning til, at den ødelagte buste ikke kan genskabes i sin oprindelige form, fordi den er blevet ødelagt, uagtet at der kan laves en ny gipsafstøbning. [Klager] har som led i nogle generelle betragtninger blandt andet oplyst, at hvorvidt noget betragtes som kunst, ikke kan siges at have indflydelse på, hvilken straf den, der udfører handlingen, får. 2.2 Informations synspunkter Korrekt information - ”De ansvarlige” og ”deres kumpaner” Information har anført, at lederartiklens brug af formuleringen ”de ansvarlige” er en eksplicit henvisning til [Kunstner 1] og [Kunstner 2], hvorfor der ikke er tale om en henvisning til [Klager]. [Klager]s sammenkædning af udtrykket ”kumpaner” og det at være ”ansvarlig” for hærværk udgør en forfejlet læsning af lederartiklen. Information har anført, at brugen af udtrykket ”kumpaner” ikke kan anses for at være særligt belastende, og at det med rette kan anses som et dækkende udtryk for det, der fandt sted under [Kunstner 2]s hærværk på [Museet]. [Klager] som ledsagende fotograf må på forhånd have vidst besked om happeningen på [Museet], ligesom [Klager] ifølge Information har været med til at udbrede hærværksepisoden til en bredere offentlighed. - ”Samarbejder” og ”højreradikal” Information har anført, at [Kunstner 2]s hærværk på museet var planlagt, idet hærværket blev til som led i en koordineret indsats, hvor [Kunstner 2] udførte hærværket, imens klager dokumenterede handlingen som fotograf. På den baggrund har Information gjort gældende, at der er rimelig grund til at betegne hændelsesforløbet således, at der foregik en vis grad af samarbejde mellem [Kunstner 2] og [Klager]. Information har endvidere anført, at betegnelsen om [Klager] som ”højreradikal” må anses for at have fuld dækning, da han er medlem af partiet [Partiet], og idet han er folketingskandidat for partiet [Partiet]. Information har til Pressenævnet oplyst, at mediet ikke har kommentarer til de øvrige holdningstilkendegivelser, der fremgår af klagen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen. Kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvist, at strafferetlige spørgsmål hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Nævnet har alene kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der er tale om krænkende oplysninger efter de vejledende regler om god presseskik. God presseskik Korrekt information [Klager] har klaget over, at lederartiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger, der på urigtig vis associerer ham til en hærværksepisode, som fandt sted på [Museet] den 29. april 2022. Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare. Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A. 1, A. 3, A. 4 og A. 5. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Det er Pressenævnets opfattelse, at en lederartikel i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. Det er endvidere nævnets opfattelse, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale. Den påklagede lederartikel er blevet bragt under en bjælke med teksten ”LEDER”. Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om en lederartikel. Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog. Af lederartiklen fremgår blandt andet følgende: ”En kunstner var for to år siden med til at smide en gipsbuste af Frederik V fra kunstakademiets festsal i Københavns havn for at gøre opmærksom på Danmarks koloni-historie. En anden vadede samme år ind på [Museet], limede en collage, der forestillede hende selv i et nyudklækket æg, fast på et berømt værk og skrev sit navn på det med en sprittusch. Begge dele blev filmet og offentliggjort af de ansvarlige og deres kumpaner. Den ene kunstner, [Kunstner 1], blev godt nok fyret fra sin stilling som [Institutlederen på uddannelsesinstitutionen] og tiltalt for groft hærværk, men slap med at betale godt 40.000 kroner i erstatning, mens den anden, [Kunstner 2], nu af Højesteret er idømt halvandet års ubetinget fængsel for hærværk. Den iøjnefaldende forskel på konsekvenserne for de to vandalismekunstnere har blandt andet fået Ekstra Bladets chefredaktør, [Chefredaktøren], til på lederplads at protestere mod »snobberiet og det herskende hykleri på bjerget«. I hans udlægning er der tale om forskelsbehandling af en københavnsk kunstner, der »kender alle de fine mennesker og har alle de rigtige, politisk korrekte holdninger«, og provokunstneren fra Jylland, der går efter at udfordre den politiske korrekthed og samarbejder med højreradikale [Klager] (der også var med på [Museet] den famøse dag). I [Kunstner 2]s egen udlægning var påklistringen og signeringen af billedet en måde at videreføre Asger Jorns antiautoritære praksis på. ” Pressenævnet finder, at lederartiklen fremstår som en tekst, hvor skribenten [Journalisten] med udgangspunkt i henholdsvis [Kunstner 2] og [Kunstner 1]s handlinger tilkendegiver sin mening i forhold til forskellige typer af kunstnerisk aktivisme, herunder sin mening i forhold til fastsættelsen af straf for sådanne handlinger. Nævnet finder videre, at mediets brug af udtrykket ”de ansvarlige” i den konkrete sammenhæng må forstås som en henvisning til [Kunstner 2] og [Kunstner 1], hvorfor der ikke kan siges at være tale om en reference til [Klager]. Nævnet finder i forlængelse heraf, at lederartiklens brug af udtrykket ”deres kumpaner” klart fremstår som skribentens subjektive vurdering og kommentar til de to hændelsesforløb, der vedrører [Kunstner 2] og [Kunstner 1]. For så vidt angår brugen af formuleringen ”samarbejder [med højreradikale [Klager]]” finder nævnet i den konkrete sammenhæng, at det klart fremstår som skribentens gengivelse af Ekstra Bladets chefredaktørs synspunkt. Der er efter nævnets opfattelse tale om en gengivelse af chefredaktørens generelle betragtninger i forhold til ”forskelsbehandling af en københavnsk kunstner” og ”provokunstneren fra Jylland”, hvorfor brugen af udtrykket ”samarbejder” ikke kan siges at knytte [Klager] til [Kunstner 2]s hærværk på [Museet]. Nævnet finder i forhold til Informations betegnelse af [Klager] som ”højreradikal”, at udsagnet må anses som et udtryk for mediets subjektive vurdering af klagers politiske tilhørsforhold som følge af hans tidligere offentlige ageren. På denne baggrund finder nævnet, at lederartiklens fremstilling falder inden for de vide rammer for frisprog, der gælder for vurderinger i lederartikler. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 18. februar 2025

Versioner

1. 2025-02-21