Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9104@2025-02-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om seksuel orientering - øvrige - medhold

J.nr. 22-43692 En mand (klager) klagede over et boligselskab (indklagede), fordi manden mente, at boligselskabet havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med anvisning til en almen bolig. Manden var sammen med sin kæreste, der er mand, blevet bedt af boligselskabet om at underskrive en erklæring om, at de var kærester, for at de kunne blive anvist en almen bolig. Der var ikke oplysninger om, at fx par bestående af en mand og en kvinde tillige skulle underskrive en sådan erklæring. Boligselskabet havde oplyst, at boligselskabet i henhold til almenboligloven var forpligtet til at leje de større boliger ud som familieboliger, og bagrunden for at bede om erklæringen var at sikre sig, at boligerne blev udlejet som familieboliger. Boligselskabet oplyste også, at boligselskabet på baggrund af klagen til Ligebehandlingsnævnet havde ændret sin praksis, således at alle par fremadrettet skal erklære, at de lever i et parforhold i forbindelse med anvisning til en almen bolig. Nævnet vurderede, at boligselskabet havde overtrådt ligebehandlingsprincippet. Manden fik herefter medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med, at klager og klagers kæreste for at blive anvist en almen bolig skulle underskrive en erklæring om, at de var kærester. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede bad klager og klagers kæreste underskrive en erklæring for at blive anvist en almen bolig. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. Sagsfremstilling Klager, der er mand, har oplyst, at klager sammen med sin kæreste, der er en mand, skrev sig op til en bolig hos indklagede. Klager har også oplyst, at klager fik besked fra indklagede om, at klager og klagers kæreste skulle underskrive en erklæring om, at de var kærester. Klager har oplyst, at kun par af samme køn blev bedt om at underskrive en sådan erklæring. Indklagede har oplyst, at indklagede i henhold til almenboligloven har en forpligtelse til at leje de større boliger ud som familieboliger. For at sikre, at boligerne udlejes til to personer, som lever som en familie, bad indklagede klager og klagers kæreste om en erklæring herom. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 28. september 2022. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Indklagede har oplyst, at indklagede på baggrund af klagen har ændret sin praksis, således at alle par, som ønsker at blive anvist en bolig, vil blive bedt om at erklære, at de lever i et parforhold. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med, at indklagede bad klager og klagers kæreste underskrive en erklæring om, at de var kærester, for at de kunne blive anvist til en af indklagedes boliger. Indklagede beder ikke om en sådan erklæring fra par, der lever i et forhold som mand og kvinde. Indklagede fortalte klager, at indklagede bad om en erklæring fra klager i henhold til lov om almene boliger. Klager kan dog ikke selv ved at læse lovgivningen se, at det skulle have sin rigtighed, at kun homoseksuelle par skal underskrive en erklæring om, at de er et par. Klager har fuld forståelse for, at indklagede beder om en erklæring om, at lejerne lever i et parforhold for at undgå snyd. Klager anfægter dog i den forbindelse, at det kun er par af samme køn, der skal underskrive en sådan erklæring eller sende en vielsesattest. Klager kan ikke se rimeligheden i, at man i år 2022 stadig mener, at en familie kun kan bestå af en mand og kvinde. Der er mange forskellige familieformer. Klager ønsker, at man som homoseksuel ikke bliver forskelsbehandlet i sin boligsøgning, og at der opnås lighed for loven. Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Det er korrekt, at indklagede bad klager og klagers kæreste om at underskrive en erklæring om, at de levede i et kæresteforhold. Årsagen til dette var, at indklagede har en forpligtelse i henhold til almenboligloven til at udleje de større boliger ud som familieboliger. Dette betyder, at indklagede ikke bør udleje sine boliger ud til enlige og ej heller som deleboliger. Indklagede har erfaringer med, at nogle personer forsøger at omgå disse regler ved at flytte sammen mere eller mindre proforma for derved at overlade en større lejlighed til den ene, når karenstiden på to år er overskredet. For at være sikker på, at det er to personer, som lever som en familie, beder indklagede derfor om, at de sender en erklæring herom. En sådan erklæring kan derfor sikre, så godt som muligt, at det ikke bare er to studiekammerater eller andet, som flytter sammen, for at få en billig bolig, som ellers kan gå til en anden trængende familie. Årsagen til anmodningen om en erklæring har derfor ikke noget med lejernes seksualitet at gøre, men er udelukkende et forsøg på at undgå forsøg på snyd med ventelisten. Indklagede har på baggrund af klagen over indklagedes håndtering af personer af samme køn, som ønsker at blive anvist en bolig, overvejet sin praksis. I fremtiden vil alle par, som ønsker at blive anvist en bolig, blive bedt om at erklære, at de lever i et parforhold. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af seksuel orientering behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer særlig ufordelagtigt på grund af deres seksuelle orientering i forhold til andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika indebærer ikke en pligt til at stille særlige fysiske faciliteter til rådighed. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet lægger til grund, at indklagede i forbindelse med anvisning til en bolig bad klager om at udfylde en erklæring om, at han og kæresten, der tillige er en mand, levede i et parforhold. Der er ikke oplysninger om, at fx par bestående af en mand og en kvinde tillige skulle underskrive en sådan erklæring. Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Indklagede har oplyst, at indklagede i henhold til almenboligloven er forpligtet til at leje de større boliger ud som familieboliger. Baggrunden for at bede om en erklæring om, at to personer lever i et parforhold, er at sikre sig, at de almene boliger bliver udlejet som familieboliger. Der er ikke i almenboligloven eller andre steder regler om, at familieboliger alene kan anvises til par bestående af en mand og en kvinde. Indklagede har oplyst, at man nu anmoder alle par om at erklære, at de lever i et parforhold. På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får herefter medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse. Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Ligestillingsloven • § 1 a om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1-4 om forbud mod forskelsbehandling • § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde • § 3 c om godtgørelse

Versioner

1. 2025-02-21