Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9110@2025-02-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

J.nr. 23-41110 En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet havde givet hende afslag på at dække en skade, som kvinden pådrog sig under fødsel. Kvinden pådrog sig i forbindelse med fødslen bl.a. en grad 4 bristning. Fødslen skete ved anvendelse af cup forløsning. Forsikringsselskabet havde begrundet afslaget med, at skaden var en følge af lægelig behandling med henvisning til forsikringsbetingelserne i ulykkesforsikringen, der undtager følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen. Nævnet vurderede, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Forsikringsselskabets anvendte forsikringsretlige begrundelse fandtes efter nævnets vurdering ikke at være kønsdiskriminerende i forbindelse med en fødsel. Det forhold, at indklagede den 4. juli 2024 anerkendte at dække kvindens skade, ændrede ikke på vurderingen. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede den 31. maj 2022 og den 2. februar 2023 afslog at anerkende klagers skade i forbindelse med fødsel. Sagsfremstilling Klager havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos indklagede. Den 30. juli 2013 fødte klager sit barn. Klager pådrog sig ved fødslen en grad 4 bristning af endetarmens lukkemuslen. Fødslen skete ved anvendelse af cup-forløsning. Klager blev efterfølgende opereret, hvor både lukkemusklen og analslimhinden blev syet. Af klagers fødselsjournal af 30. juli 2013 fremgår følgende: ”… Der lægges cup nr. 5, der trækkes 2 gange og pludselig giver det sig. Der fødes levende pige, som straks skriger. Der kommer en sphincterruptur grad 4. Med Vicryl O sys sphincter og analslimhinden er gået ca. 1 ½ cm op. Den sys fra sårsiden. Det bløder en del, hvorfor der sættes nogle ekstra gennemstikninger. Sphincter er adopteret med Vicryl 0, 3 suturer. Til sidst lægges en meche op. Der er ingen suturer i rectum. …” Klager blev efterfølgende opereret to yderligere gange den 8. august 2013 og den 15. august 2013. Klager har oplyst, at klager siden fødslen har haft mange komplikationer, herunder afføring og tarmluft fra vagina. Klager har også oplyst, at klager er bevilliget fleksjob, idet hun alene er i stand til at arbejde to timer om ugen, da hun ikke kan undvære et toilet. Klager har desuden oplyst, at klager på grund af sine svære fysiske skader og voldsomme fødselsoplevelse efterfølgende ligeledes udviklede psykiske problemer. Klager anmeldte sin skade til indklagede. Den 22. april 2014 modtog klager afslag på anerkendelse af skaden med henvisning til indklagedes daværende undtagelse vedrørende skader under fødsel. Den 11. december 2014 traf Patienterstatningen afgørelse om, at der skete en fejl ved syningen af klagers bristning i forbindelse med klagers fødsel. Indklagede har oplyst, at klager den 1. december 2021 henvendte sig til indklagede og anmodede om få genoptaget sagen. Indklagede har oplyst, at indklagede den 22. marts 2022 afslog at dække klagers skade med henvisning til, at skaden var en følge af lægelig behandling. Den 30. marts 2022 henvendte klager sig til indklagede og anmodede igen indklagede om at genoverveje afslaget på forsikringsdækning. Følgende fremgår af klagers mail: ”… Jeg skriver til dig, fordi jeg tænker du vurderer min sag forkert, og ønsker derfor at du tager sagen op igen og vender tilbage til mig med jeres begrundelser, da jeg regner med at sætte en advokat på sagen. Jeg vil også gå videre med det til [navn], da hun vil undersøge nærmere hvorfor I afviser som I har gjort 2 gange. Ja, korrekt jeg har fået en fødselsskade i forbindelse med min datters fødsel tilbage i 2013, men min nuværende skade er opstået i form af følger efterutilstrækkelig syning af bristning i lukkemusklen. Derfor vedhæfter jeg min afgørelse fra patienterstatning, hvor de har lavet en fin beskrivelse af at mit lange og forfærdeligt forløb. Jeg er i dag, i fleksjob med 2 timer om ugen, grundet min gener fra patientskaden, ja alle får en fødselsskade, men min er udviklet til alvorlige skader pga. der ikke blev handlet udefra principperne. …” Den 31. maj 2022 fastholdt indklagede sit afslag. Indklagede anerkendte ligeledes, at indklagedes afslag af 22. april 2014 var uberettiget, og udbetalte en godtgørelse til klager på 5.000 kr. Følgende fremgår af indklagedes brev: ”… Vi fastholder vores afgørelse Vi har modtaget din klage over vores afgørelse vedrørende din fødselsskade, opstået den 30. juli 2013, hvor vi vurderede, at dine skader er opstået som følge af lægelige behandling. På grund af din henvendelse, har vi gennemgået sagen igen, og kan oplyse, at vi fastholder vores tidligere afgørelse. Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at det er fortsat vores vurdering, at dine gener er opstået fordi dit barn bliver forløst/født ved hjælp af en cup. Det er ved anlæggelsen af cuppen, at din bristning opstår, dette er i forsikringsmæssig forstand lægelige behandling. At der senere opstår komplikationer pga. en utilstrækkelig syning, er en fejlbehandling som rigtig nok er behandlet i patienterstatningen. Journal Aktuelt Fødsel den 30.07.13, der blev anlagt cup og trukket to gange, hvorefter der kom en grad 4 sphincterruptur. Sphincteren og analslimhinden blev Patienterstatningens afgørelse Klokken 17.55 var der ikke rigtigt fremgang, og [klager] var træt og pressede ikke effektivt. Man tilkaldte fødselslægen, som vurderede, at barnet skulle forløses ved hjælp af sugekop. Efter træk under to veer fødte [klager] en pige kl. 18.22. Der kom bristninger i lukkemusklen og slimhinden i endetarmen, og de blev syet. Det fremgår, at man syede både lukkemusklen og slimhinden med Vicryl O-tråd. Vi beklager dine gener, men vi fastholder vores tidligere afgørelse. I vores gennemgang af din sag, har vi opdaget, at vi desværre ved første afvisning den 22 april 2014, har gjort brug af den ulovlige undtagelse i de gældende betingelser, vedrørende skader sket under fødsel. Derfor udbetaler vi 5.000 kr. i godtgørelse for uberettiget afvisning med henvisning til undtagelsen af skader sket under fødsel. Derfor bedes du oplyse dit kontonummer. …” Den 2. februar 2023 fastholdt indklagede sit afslag. Følgende fremgår af indklagedes brev: ”… Vi fastholder vores afgørelse Vi har modtaget din klage over vores afgørelse vedrørende skaden den 30. juli 2013, hvor vi vurderede, at skaden ikke er omfattet af ulykkesforsikringen. På grund af din henvendelse, har vi gennemgået sagen igen, og kan oplyse, at vi fastholder vores tidligere afgørelse. Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at skaden er sket som følge af den anlagt cup. Når man får anlagt cup, er det lægelig behandling og det er ikke dækket på din ulykkesforsikring. Den Ankenævnskendelse du henviser til, er der ikke brugt cup, hvorfor der ikke er sket skade som følge af lægelig behandling. Det er her forskellen på ding sag og den anden sag er. På baggrund af ovenstående fastholder vi vores afgørelsen og betragter sagen som afsluttet. …” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. april 2023. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 35.000 kr. Den 4. juli 2024 anerkendte indklagede klagers skade. Følgende fremgår af indklagedes brev: ”… Vi dækker din skade Vi vender tilbage vedrørende din sag 30. juli 2013. I forbindelse med en revision har vi gennemgået sagen på ny, og lavet en revurdering. Det er vores opfattelse, at der kan være tvivl, om det er cup behandlingen, der med overvejende sandsynlighed er årsagen til bristningen. Vi har derfor valgt, at anerkende gener som følge af bristningen, og trækker derfor vores afvisning tilbage. Hvis du fortsat har gener, eller har haft udgifter til behandlinger som følge af bristningen, beder vi dig kontakte os, så vi kan aftale det videre forløb. Forsikringen dækker ikke kørsel til og fra behandleren. Hvis du ikke varige men som følge af bristningen behøver du ikke kontakte os, så afslutter vi sagen. …” Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling. Ligebehandlingsprincippet indebærer, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens. EU-Domstolen har gentagne gange slået fast, at kvinder, der er gravide eller netop har født, ikke befinder sig i en ensartet situation med mænd eller andre kvinder. Gravide og fødende kvinder er en særlig risikogruppe, hvor det skal sikres, at de ikke får en dårligere behandling. Derfor er enhver form for negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel direkte diskrimination, uden at det forudsættes, at der er en sammenligningsperson. I andre situationer foreligger der kun direkte diskrimination, hvis en person på grund af køn bliver behandlet ringere, end en anden person ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Dermed adskiller den diskriminationsretlige vurdering i sager om graviditet og fødsel sig fra andre sager, fordi man skal inddrage de særlige forhold, der gør sig gældende ved graviditet og fødsel, som i sagens natur ikke kan sidestilles med andre situationer. I modsætning hertil vil forskellig behandling på grund af andre fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder ikke udgøre ulovlig forskelsbehandling, idet der ikke er tale om tilsvarende situationer. Graviditet og fødsel nyder en særlig beskyttelse, og man kan ikke sammenligne graviditet med andre fysiske forskelle mellem mænd og kvinder, f.eks. prostatakræft. Hvis kvinders graviditet og fødsel medfører øgede omkostninger for forsikringsselskaberne, må det under ingen omstændigheder føre til forskelle i præmier og ydelser for mandlige og kvindelige forsikringstagere. Klager har fået afslag på forsikringsdækning for en skade, som kun fødende kvinder kan få. Det er klagers opfattelse, at et afslag på forsikringsdækning uden tvivl udgør dårligere behandling i lovens forstand. Indklagedes afslag er udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Klagers fødselsskade afvises med henvisning til, at skaden er sket som følge af at barnet er født ved hjælp af en cup. Ifølge indklagede er det lægelig behandling, som ikke er dækket af klagers ulykkesforsikring. Det er klagers opfattelse, at denne afvisning er udtryk for direkte forskelsbehandling af klager, da indklagede herved henviser til klagers ”fødsel” og dermed til hendes køn. Det bemærkes hertil, at det ikke bør have betydning, hvordan fødslen er blevet gennemført. Dernæst er det klagers opfattelse, at et afslag på forsikringsdækning uden tvivl udgør ringere behandling i lovens forstand. Det fremgår af indklagedes afslag, at indklagede har behandlet klagers skade som en hvilken som helst anden skade uden hensyntagen til klagers køn. Graviditets- og fødselsrelaterede ulykker kan ikke sammenlignes med andre typer af ulykker. Derfor er det også udtryk for diskrimination at behandle dem efter de samme forsikringsvilkår som andre, når det fører til dårligere behandling. En dækningsundtagelse om lægelig behandling tager ikke højde for den situation og tilstand, som klager befandt sig i – og som er beskyttet efter loven – da graviditet og fødsler i langt overvejende grad vil involvere lægelig behandling. Det viser sig i denne sag ved, at hvis bristningen var sket uden anvendelse af cup havde skaden været dækningsberettiget. Men hvis det lægefaglige personale – som i dette tilfælde – har været nødsaget til at gennemføre fødslen ved hjælp af en cup, opfylder bristningen ikke længere forsikringsbetingelserne. I begge tilfælde er det klagers barns hoved, der forårsager bristningen. Derfor er det klagers vurdering, at klager har fået en dårligere behandling på grund af sin graviditet og fødsel, hvad angår dækning under sin ulykkesforsikring. En fødselssituation er en begivenhed, der indebærer langt mere hjælp og behandling fra lægefagligt personale end mange andre begivenheder, hvor der kan forekomme ulykker. Det forekommer vilkårligt, at dækning af en bristningsskade afhænger af i hvilken grad og hvilken type af hjælp fra det lægefaglige personale, der har været nødvendig under den pågældende fødsel. Ankenævn for Forsikring har den materielle kompetence til at vurdere selve forsikringsklagen. Som også redegjort for i indklagedes svarskrift, fremgår det af Ankenævn for Forsikrings kendelse af 24. januar 2024 i AK 99576, at det er selskabet der skal bevise, at den lægelige behandling er hovedårsag til bristningen. Det havde selskabet i den konkrete sag ikke bevist. Selvom afgørelsen alene vedrører den materielle forsikringsvurdering, er afgørelsen udtryk for, at et selskab heller ikke forsikringsretligt blot kan henføre en fødsel, hvor der er blevet anvendt cup, til dækningsundtagelsen. Selskabet skal bevise, at det er sugekoppen, der har forårsaget bristningsskaden. Efter klagers vurdering er afgørelsen med til at understrege, at forsikringsselskaber ikke foretager en konkret og individuel vurdering, men generelt undtager fødselsskader, hvor der er blevet anvendt cup til dækningsundtagelsen for lægelig behandling. Hermed udgør dækningsundtagelsen for lægelig behandling de facto en dækningsundtagelse for en fødsel, hvilket er ulovligt. Klager er enig Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 26. januar 2024 i sag 22-282823. Klager er dog af den opfattelse, at der er nogle væsentlige forskelle på afgørelsen og klagers sag. Det fremgår af afgørelsen, at Ligebehandlingsnævnet dels lægger vægt på hensynet til Patienterstatningen og dels den konkrete begrundelse i afslaget, hvor det har betydning, at den behandlende læge ved et uheld havde skåret i klagers blære i forbindelse med kejsersnit. Dermed adskiller Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 22-28283 fra klagers sag, hvor indklagedes afslag ikke er begrundet i, at der er begået lægefejl, men fordi bristningen er opstået, fordi barnet er forløst med cup. Der er hertil enighed om, at sagens materielle vurdering henhører hos Ankenævn for Forsikring og domstolene. Dog følger det af Ligebehandlingsnævnets seneste praksis, at et relevant moment i den diskriminationsretlige vurdering er, hvorvidt forsikringsselskabet har foretaget en reel vurdering. Derfor har det relevans for den diskriminationsretlige vurdering i sagen, om afslagene er udtryk for en reel vurdering, hvor der ikke er blevet lagt vægt på kønsdiskriminerende forhold. Klager har forstået afslagene fra indklagede i klagers sag således, at indklagede undtager bristningsskader, hvor der er blevet anvendt cup. Klager fastholder derfor, at indklagedes afslag på forsikringsdækning er udtryk for direkte forskelsbehandling, da indklagede har henført skadesbegivenheden – en fødsel, hvor der er anvendt cup - til en generel dækningsundtagelse for lægelig behandling. Klager gør subsidiært gældende, at indklagedes afslag er udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af køn. I afslagene af 31. maj 2022 og 2. februar 2023 har indklagede henvist til, at klagers skade ikke kan dækkes, da skaden er opstået fordi barnet blev født ved hjælp af en sugekop. Derfor er skaden sket som følge af lægelig behandling. Forsikringsvilkåret om, at forsikringen ikke dækker skader, der er en følge af lægelig behandling, må betragtes som en tilsyneladende neutral betingelse, der stiller fødende kvinder ringere end andre forsikringstagere. Anvendelse af sugekop er et normalt virkemiddel til gennemførslen af en fødsel, og udgør et afgørende og nødvendigt virkemiddel ved mange fødsler. Ifølge tal fra X Hospital blev metoden i 2016 anvendt i 10,7% af alle fødsler og i 2017 i 9,7% af alle fødsler. Metoden anvendes hyppigt på fødeafsnittet for at undgå akutte kejsersnit. Det forhold, at brug af sugekop anses for lægelig behandling, udgør derfor indirekte forskelsbehandling, da sugekop alene anvendes ved fødsler på fødende kvinder. Det anerkendes, at forsikringsvilkåret forfølger et sagligt formål, nemlig hensynet til, at forsikringen varetager økonomiske og driftsmæssige interesser, herunder at sikre, at forsikringstagerens præmiebetalinger vedbliver på et passende niveau. Herefter består spørgsmålet om proportionalitet, herunder om forskelsbehandlingen kan anses for nødvendig og hensigtsmæssig i lyset af de modsatrettede hensyn. Det er instituttets opfattelse, at dette ikke er tilfældet. Indklagedes generelle henvisning til dækningsbegrænsningen ved lægelig behandling vil indebære, at rigtig mange kvinder afskæres fra at opnå dækning af fødselsskader gennem deres ulykkesforsikringer. Det er de færreste fødende, der ikke modtager en form for behandling fra personalet (jordemødre, sygeplejersker og læger) på fødegangen, og en afvisning med begrundelsen om lægelig behandling vil derfor medføre store konsekvenser for mange kvinder. Et forsikringsselskab bør altid foretage en konkret og individuel vurdering af forsikringstagers situation. Skaden i forbindelse med klagers fødsel har haft store personlige konsekvenser for klager, som fortsat den dag i dag begrænser hendes daglige liv og umuliggør et normalt arbejdsliv. I indklagedes afslag henvises alene til, at der er givet lægelig behandling i forbindelse med skaden. En sådan begrundelse er generel og overordnet og ikke udtryk for nogen individuel vurdering af klagers sag. Indklagede burde i høj grad have inddraget klagers alvorlige skade og de personlige konsekvenser skaden har haft for hende ved vurderingen af sagen. Indklagedes afslag med henvisning til, at klager modtog lægelig behandling under sin fødsel, gik således videre end nødvendigt for at opnå formålet om at varetage forsikringens økonomiske og driftsmæssige interesser. Dækningsundtagelsen for lægelig behandling undtager langt flere skader, end hvad der dækkes af Patienterstatningen. Det betyder, at Patienterstatningen alene vil yde erstatning i de tilfælde, hvor der er blevet begået fejl af lægepersonalet. Derimod finder forsikringsbetingelsernes dækningsundtagelse for lægelig behandling anvendelse i alle tilfælde, hvor der har været anvendt cup, uanset hvad der har forårsaget bristningsskaden. På den baggrund er det klagers vurdering, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagede gør gældende, at afslagene på anerkendelse af klagers skade af 31. maj 2022 og 2. februar 2023 ikke var udtryk for forskelsbehandling. Klageren anmeldte den 15. april 2014, at hun i forbindelse med fødslen af sin datter pådrog sig en fjerdegradsbristning. Indklagede afviste den 22. april 2014 ulovligt dækning for skaden med henvisning til, at ulykkesforsikringen ikke dækkede skader som følge af graviditet og fødsel. Klageren har som nævnt modtaget en kompensation på 5.000 kr. for denne afvisning. Den 1. december 2021 henvendte klageren sig til indklagede med henblik på at få genoptaget sagen. På den baggrund indhentede indklagede klagerens journaler. Af journalerne fremgik det, at klageren blev indlagt den 30. juli 2013 kl. 7:45, at presseperioden startede kl. 17:40, og klagerens datter blev forløst ved cup på grund af manglende fremgang i fødslen kl. 18:40, hvorved klageren pådrog sig bristningen. Der var således tale om et forløb på hospitalet på i alt 10 timer og 55 minutter. Da der i henhold til journalen ikke var sket et ulykkestilfælde i forsikringens forstand, og da anlæggelse af sugekoppen dermed ikke var nødvendiggjort af et ulykkestilfælde, samt at det af journalen fremgår, at bristningen skete i forbindelse med brugen af sugekoppen, afviste selskabet den 25. marts 2022 dækning for skaden med henvisning til, at skaden var en følge af lægelig behandling. Klageren kontaktede selskabet igen den 30. marts 2022 og var utilfreds med afvisningen. Hun oplyste i den forbindelse bl.a., at hendes nuværende skade var opstået i form af følger efter utilstrækkelig syning af bristningen i lukkemusklen. Indklagede fastholdt afgørelsen den 31. maj 2022, men anerkendte at udbetale 5.000 kr. til klageren for den ulovlige afvisning af skaden i 2014. Den 31. januar 2023 modtog indklagede en ny henvendelse fra klageren, der fortsat var uenig i afgørelsen. Indklagede fastholdt afvisningen den 2. februar 2023. Af forsikringsbetingelsernes punkt 2, fremgår det, at forsikringen dækker ulykkestilfælde, og at der ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade. Af betingelsernes punkt 3.2.8, fremgår det, at forsikringen ikke dækker følger efter tandlæge-, læge- og andre behandlinger, som ikke er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde. På baggrund af sagens oplysninger, er det indklagedes vurdering, at undtagelsen i forsikringsbetingelserne om, at følger efter lægelig behandling ikke er dækket, medmindre behandlingen er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde, ingen relation har til klagerens køn, og at dækningsundtagelsen gælder for alle forsikrede i selskabet på tværs af køn, alder, etnicitet mv. Derfor er der efter indklagedes vurdering ikke tale om direkte forskelsbehandling. Spørgsmålet er herefter, som klageren er blevet indirekte forskelsbehandlet, og i givet fald om den indirekte forskelsbehandling har været ulovlig. De fleste ulykkesforsikringsbetingelser indeholder en undtagelse om følger af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde. Det er indklagedes vurdering, at klageren ikke har bevist, at det pågældende vilkår i forsikringsbetingelserne om lægelig behandling stiller kvinder ringere end mænd, hvorfor der efter selskabets opfattelse ikke er tale om indirekte forskelsbehandling. Ved denne vurdering har indklagede lagt vægt på, at vilkåret gælder på lige fod for mænd og kvinder, og at mænd også får afvist dækning for følger efter lægelig behandling for fysiologiske tilstande, der alene kan undergå mænd, såfremt behandlingen ikke har været nødvendiggjort af et ulykkestilfælde. Såfremt ligebehandlingsnævnet måtte finde, at vilkåret udgør indirekte forskelsbehandling, er det indklagedes vurdering, at der er tale om en lovlig forskelsbehandling, idet dækningsundtagelsen er objektivt begrundet i et sagligt formål, og at undtagelsen er både hensigtsmæssig samt nødvendig til at opnå formålet. I den forbindelse bemærker indklagede, at det er almindeligt kendt, at det ikke er muligt at dække enhver risiko, da forsikringen i modsat fald ville blive markant dyrere og dermed afskære en væsentlig større persongruppe fra at kunne opnå dækning for skader, idet de ikke ville have råd til forsikringen eller ville prioritere anderledes. Hvis den pågældende dækningsundtagelse ikke var en del af forsikringsbetingelserne, så ville forsikringen skulle dække alle følger efter lægelig behandling, hvor der kunne siges at være en sket en pludselig hændelse, desuagtet at det var en ventet eller uventet følge af behandlingen. Forsikringen ville således eksempelvis – og uden sammenligning med klagerens skade – skulle dække ventede som uventede følger af eksempelvis kræftoperationer, da det at blive skåret med en skalpel er en pludselig hændelse, og forsikringen kunne potentielt derfor også skulle dække følger efter lægefejl eller lignende. Sidstnævnte er en interesse, der er omfattet reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (KEL), hvor det i øvrigt bemærkes, at klageren har fået godtgørelse. Såfremt en ulykkesforsikring også skulle dække sådanne skader, ville der være tale om en helt anden og langt dyrere forsikring, idet der ville være tale om en væsentlig udvidelse af dækningsområdet og dermed også en helt anden risikoprofil end tiltænkt ved forsikringens prissætning. Ulykkesforsikringens dækning vil således ikke længere stemme overens med det formål, ulykkesforsikringer er blevet udviklet til. Dertil kommer, at dækningsundtagelsen alene vedrører skader, der er en følge af den lægelige behandling, og at skadelidte således ikke fortaber muligheden for at opnå dækning på forsikringen blot fordi, der har været en læge eller andet sundhedspersonale involveret. Det er alene de skader, som behandlingen forårsager, der ikke er dækket af forsikringen. Følger efter lægelig behandling er dog omfattet af forsikringens dækning, såfremt behandlingen er nødvendiggjort af et ulykkestilfælde. Det er således ikke korrekt, når klagerens repræsentant anfører, at dækningsundtagelsen fratager en lang række kvinder dækning. Klagers henvisning til hvor mange fødsler, der ender i forløsning med sugekop, kan efter indklagedes opfattelse ikke tages til indtægt for, hvor mange der får afvist deres skade, idet selskabet skal bemærke, at anvendelsen af cup er en gængs metode til forløsning af børn, og at det alene er et fåtal af disse sager, hvor kvinden ender med varige mén. I modsat fald må formodes, at man gik væk fra brugen af sugekop. Der er ikke i den af klager påberåbte praksis belæg for, at kvinder, der er gravide eller netop har født, i relation til generelle forsikringsbetingelser, såsom dækningsundtagelsen for skader indtrådt som følge af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, må anses for at befinde sig i en særlig situation, som ikke kan sidestilles med andre situationer, som mænd eller andre kvinder kan befinde sig i. I forlængelse heraf fremhæves det igen, at dækningsundtagelsen for lægelig behandling er uafhængig af forsikredes køn. Afgørelsen af, om forsikredes skade er dækket under ulykkesforsikringen, har således ingen relation haft til forsikringstagerens køn, men har alene bestået i en konkret vurdering af de specifikke hændelser, der fandt sted i forbindelse med fødslen. I den forbindelse har indklagede inddraget den praksis, der på nuværende tidspunkt foreligger fra Ankenævnet for Forsikring. Ankenævnet for Forsikring har i den hidtil foreliggende praksis på området heller ikke anført/bemærket, at dækningsundtagelsen for lægelig behandling skulle være diskriminerende i relation til fødselsskader. Hertil kan der også henvises til Ankenævnets kendelse af 7. juni 2023 i AK 98.815, hvor nævnet fandt, at anlæggelse af spinalblokade og fødsel ved akut kejsersnit udgjorde lægelig behandling, hvorfor en skade indtrådt i forbindelse hermed var dækningsundtaget som følge af undtagelsesbestemmelsen for følger af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde. Tilsvarende har Ankenævnet for nyligt i kendelse af 24. januar 2024 i AK 99576 fastslået, at forløsning af et barn ved anvendelse af cup er udtryk for lægelig behandling i forsikringsbetingelsernes forstand. Ankenævnet fandt imidlertid ikke, at forsikringsselskabet i den konkrete sag havde løftet bevisbyrden for, at den bristning, som sikrede pådrog sig under fødsel, var en følge af anvendelsen af cup. Indklagede henviser også til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 26. januar 2024. Her fandt Ligebehandlingsnævnet, at det ikke var i strid med ligestillingsloven – og dermed ikke udtryk for kønsdiskrimination - at forsikringsselskabet havde afvist dækning af skaden med henvisning til undtagelsesbestemmelsen i forsikringsbetingelserne for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde. Ligebehandlingsnævnets afgørelse understøtter i det hele, at indklagede ikke kan anses for at have tilsidesat ligebehandlingsprincippet ved at afvise den anmeldte skade med henvisning til betingelsernes dækningsundtagelse for følger af lægelig behandling. Klagers bemærkninger synes at være udtryk for uenighed med Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 26. januar 2024 i sag 22-28283. Klager anfører, at der er væsentlige forskelle på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 26. januar 2024 i sag 22-28283 og nærværende sag, hvilket skulle begrunde, at indklagedes afslag på dækning med henvisning til undtagelsesbestemmelsen for lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde – til forskel for udfaldet i sag 22-28283 – skulle være udtryk for direkte diskrimination. Det er indklagedes opfattelse, at det forhold, at sagerne differentierer sig i forhold til karakteren af den lægelige behandling, ikke ændrer på, at Ligebehandlingsnævnet ved afgørelsen i sag 22-28283 slog fast, at det ikke er udtryk for kønsdiskrimination at begrunde et afslag på dækning med henvisning til den generelle dækningsundtagelse for lægelig behandling, da dette er en saglig, forsikringsretlig begrundelse Klager anfører videre, at det forekommer vilkårligt, at dækning af en bristningsskade afhænger af, i hvilken grad og hvilken type af hjælp fra det lægefaglige personale, der har været nødvendig under en fødsel, hvilket ”understreges af, at hvis bristningen var sket uden anvendelse af cup havde skaden været dækningsberettiget”. Klager henviser så til Ankenævnet for Forsikrings afgørelse af 10. august 2022 i AK 98037. Dette er udtryk for en misforståelse og fejltolkning af praksis. I AK 98037 fandt nævnet, at ”klageren under selve forløsningen af barnets hoved blev udsat for en pludselig, kraftig og relativ kortvarig påvirkning således, at klageren under fødslen har været udsat for en ulykke”. Det forhold, at der indtræder en skade i form af en bristning under en fødsel er ikke ensbetydende med, at der er tale om en ulykke. Som det direkte fremgår af kendelsens præmisser, så er det afgørende for dækning under ulykkesforsikringen – også i relation til fødselsskader – om ulykkesdefinitionen er opfyldt, herunder særligt, om skaden skyldes pludselig hændelse. Klager har i sine bemærkninger henvist til AK 99576, idet klager bemærker, ”at der i [indklagedes] svarskrift af 19. februar 2024 alene redegøres for den nye afgørelse fra Ankenævn for Forsikring, mens [indklagede] ikke forholder sig til, om de har løftet denne bevisbyrde i [klagers] sag. ” Dette er efter indklagede opfattelse øjensynligt udtryk ønske om en materiel forsikringsretlig vurdering, der ikke henhører under Ligebehandlingsnævnet. Videre anfører klager, at AK 99576 er ”med til at understrege, at forsikringsselskaber ikke foretager en konkret og individuel vurdering, men generelt undtager fødselsskader, hvor der er blevet anvendt cup til dækningsundtagelsen for lægelig behandling. ” Indklagede må tage afstand fra dette udsagn, der fremstår som et uunderbygget postulat, og det gentages, at klager må indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring og/eller domstolene, hvis der ønskes en materiel prøvelse. Endvidere må indklagede igen fremhæve, at det ikke er korrekt, når klager i sine bemærkninger anfører, at forsikringsbetingelsernes dækningsundtagelse for lægelig behandling finder anvendelse i alle tilfælde, hvor der har været anvendt cup, uanset hvad der har forårsaget bristningsskaden. Det understreges, at undtagelsesbestemmelsen for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, i relation til bristningsskader ved anvendelse af cup kun finder anvendelse i tilfælde, hvor anvendelsen af cup er årsag til bristningsskaden, jf. også AK 99576. Dertil anfører klager, at klager har forstået afslagene fra indklagede i klagers sag, således at indklagede undtager bristningsskader, hvor der er blevet anvendt cup. Dette er ganske enkelt ikke korrekt forstået af klager. Som det fremgår af indklagedes afslag, er der ved indklagedes vurdering lagt vægt på, at skaden er sket som følge af den anlagte cup, og at netop anvendelsen af cup – i overensstemmelse med praksis fra Ankenævnet for Forsikring – anses som lægelig behandling. Indklagede undtager ikke generelt bristningsskader, hvor der er anvendt cup, men derimod kun tilfælde, hvor det er anvendelsen af cuppen, der er årsag til bristningsskaden. Dette er baggrunden for afslaget og formuleringen heraf, idet anvendelsen af cup er årsagen til bristningsskaden, og at dækningsundtagelsen derfor – konkret – finder anvendelse i klagers sag. Der er ikke – som dette synes angivet af klager – tale om en ”allerede fordi” begrundelse for afslaget på dækning, men derimod en konkret og sagligt begrundet vurdering, som har fundet udtryk i formuleringen af afslaget på dækning. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser. Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med fødslen den 30. juli 2013, er dækket af klagers private ulykkesforsikring. Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser. Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser. Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser. Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven. Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager pådrog sig i forbindelse med fødslen den 30. juli 2013 bl.a. en grad 4 bristning. Fødslen skete ved anvendelse af cup-forløsning. Indklagede afslog at anerkende skaden. Indklagede begrundede afslaget af 31. maj 2022 med, at skaden var en følge af lægelig behandling med henvisning til forsikringsbetingelserne i ulykkesforsikringen, der undtager følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen. Indklagede henviste til, at det var indklagedes vurdering, at klagers gener var opstået, fordi klagers barn blev født ved hjælp af cup, og at det var ved anlæggelsen af cuppen, at klagers bristning opstod, hvorfor der var tale om lægelig behandling i forsikringsmæssig forstand. Den 2. februar 2023 fastholdt indklagede sit afslag. Indklagede begrundede sit afslag med, at det var indklagedes vurdering, at skaden var sket som følge af den anlagte cup, og at anlæggelse af cup er lægelig behandling, der ikke er dækket af ulykkesforsikringen. Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med indklagedes afslag på forsikringsdækning den 31. maj 2022 og 2. februar 2023. Nævnet har lagt vægt på indholdet af indklagedes afslag, hvor indklagede udelukkende begrundede afslaget med henvisning til undtagelsen om dækning ved følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen, og at indklagede lagde vægt på, at bristningen efter indklagedes vurdering var forårsaget af brugen af cup. Den anvendte forsikringsretlige begrundelse findes efter nævnets vurdering ikke at være kønsdiskriminerende i forbindelse med en fødsel. På den baggrund vurderer nævnet, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt er oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslagene på anerkendelse af sin fødselsskade har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Det forhold, at indklagede i den 4. juli 2024 anerkendte at dække klagers skade, ændrer ikke på vurderingen. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Ligestillingsloven • § 1 a om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling • § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2025-02-21