Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9114@2025-02-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 23-6295 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede), hvor hun var ansat som tilkaldevikar. Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun ikke fik tilbudt et vikariat i billedkunst under graviditet, og at hun ikke fik flere tilkaldevikarvagter efter, at hendes faglige organisation rettede henvendelse til arbejdsgiveren om afslaget på vikariatet. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afslaget på stillingen som vikar i billedkunst. Nævnet lagde vægt på, at det blandt andet fremgik af skriftlig korrespondance mellem kvinden og arbejdsgiveren, at de havde det glædelige problem, at kvinden gik fra, og at de derfor prøvede en anden løsning. Nævnet vurderede desuden, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, da det ikke var godtgjort, at der ikke helt eller delvist var blevet lagt vægt på kvindens nært forestående graviditets- og barselsorlov. Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen. Efter kvindens faglige organisation rettede henvendelse til arbejdsgiveren om afslaget på vikariatet, fik kvinden ikke flere tilkaldevikarvagter. Kvinden gjorde derfor gældende, at dette var udtryk for repressalier. Arbejdsgiveren oplyste, at årsagen til, at kvinden ikke fik flere vagter var, at kvinden havde oplyst, at hun snarligt ville gå på orlov. Nævnet vurderede på den baggrund, at den manglende tildeling af vagter var begrundet i kvindens nært forestående graviditets- og barselsorlov, og at arbejdsgiveren derved havde udsat kvinden for mindre gunstig behandling. Da kvinden var gravid på tidspunktet for den mindre gunstige behandling, var det arbejdsgiveren der skulle godtgøre, at behandlingen ikke var helt eller delvist begrundet i kvindens nærtforestående graviditets- og barselsorlov. Det var nævnets vurdering, at arbejdsgiveren ikke havde løftet denne bevisbyrde. Kvinden fik derfor også medhold i denne del af klagen. Kvinden fik samlet tilkendt en godtgørelse på 100.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på en stilling som vikar. Klagen angår desuden påstået forskelsbehandling på grund af køn i form af repressalier i forbindelse med, at klager ikke fik tilkaldevikarvagter efter, at klagers faglige organisation gjorde krav på ligebehandling gældende over for indklagede. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligebehandlingsloven, klager fik afslag på ansættelse som vikar hos indklagede. Det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede ikke tildelte klager tilkaldevikarvagter efter den 14. oktober 2022 Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse klager på 100.000 kr. med procesrente fra den 20. januar 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager, som er en kvinde, var i perioden september 2018 til juni 2021 ansat som køkkenmedarbejder hos indklagede. Fra september 2020 og fremefter fungerede klager også som tilkaldevikar, blandt andet i faget madkundskab. Den 1. oktober 2021 blev klager tidsbegrænset ansat som månedslønnet vikar på 24,79 timer om ugen frem til den 30. juni 2022. Den 25. april 2022 blev arbejdstiden forøget til 37 timer om ugen. Klager begyndte at varetage tilkaldevagter hos indklagede fra midten af august 2022. Klager har oplyst, at hun den 23. august 2022 af en kollega fik at vide, at indklagede søgte en vikar til faget billedkunst på 8. klassetrin. Klager har oplyst, at hun den 24. august 2022 oplyste afdelingslederen og skolederen om, at hun ønskede vikariatet, men at hun ville være på barselsorlov på eksamenstidspunktet. Klager har endvidere oplyst, at afdelingslederen og skolelederen gav udtryk for, at klager ville være velegnet til vikariatet, men at de skulle overveje dette efter oplysningerne om, at klager skulle på barselsorlov. Indklagede har oplyst, at klager den 23. august 2022 uanmeldt kom ind på skolelederens kontor, hvor afdelingslederen også var til stede. Klager fortalte, at hun var interesseret i de to ugentlige lektioner i billedkunst. Skolelederen forklarede klager, at faget var et eksamensfag med eksamen i maj måned, og at timerne derfor gerne skulle læses af en uddannet billedkunstlærer. Til dette svarede klager, som ikke havde været klar over, at 8. klasse skulle til eksamen i deres valgfag, at: ”… så duer det jo ikke, da jeg går fra i starten af november. ” Klager fortalte i den forbindelse, at hun skulle på ferie i uge 39, og da valgfag ville være aflyst i uge 41, var der kun meget få lektioner, som klager kunne undervise i. Den 3. september 2022 sendte klager følgende besked til afdelingslederen og skolelederen hos indklagede: ”… Jeg ville bare lige skrive, at jeg som sagt er rigtig interesseret i den stilling som billedkunstlærer for 8kl i valgfag. Jeg har som nævnt, været med [navn] og [navn] på sidelinjen og fået et godt indblik i deres arbejde her :-) …” Den 5. september 2022 svarede afdelingslederen følgende: ”… Det er rigtigt dejligt at vide, og du vil helt sikkert være meget kompetent til opgaven. Vi har bare det (glædelige) problem, at du jo går fra. Derfor prøver vi i denne omgang en anden løsning :) …” Den 7. september 2022 blev klager tilknyttet som tilkaldevikar hos indklagede. Af ansættelsesbrevet fremgår bl.a.: ”… For tilkaldevikarer gælder: - din ansættelse starter, når du møder ind og slutter efter hvert endt tilkald - der er ikke noget fast vagtskema - tildelingen af vagter sker ved pludseligt opstået behov som sygdom, barns 1. sygedag eller lignende hos det faste personale - du har ret til at sige nej til vagter - du er ikke forpligtet til at stå til rådighed mellem to tilkald. …” Den 15. september 2022 sendte klager følgende besked til skolelederen og afdelingslederen: ”… Mht. Billedkunst holdet, er det jo bare super ærgerligt at læse, øv ! Da jeg har været på arbejde i den seneste tid i 5-6 timer per dag, skriver lige her for at orientere jer om, at jeg tager på ferie i uge 39- …” Den 19. september 2022 svarede skolelederen klager: ”… Det er en udfordring med billedkunst, bl.a. fordi eleverne skal til eksamen i faget. Derfor er der brug for en der kan læse hele perioden. …” Den 7. oktober 2022 slog klager følgende opslag op på indklagedes Facebookside: ”… Efter års kamp, kan jeg endelig sige det højt, at jeg er gravid (og ja med en nu temmelig rund mave.) I anledning af dette giver jeg ikke drinks men derimod en romkugle eller alkoholfri kage – frit valg [emoji] …” Den 14. oktober 2022 sendte klagers faglige organisation følgende mail til indklagede: ”… [Klagers faglige organisation] er blevet opmærksom på, at [indklagede] ikke vil anvende vores medlem [klager] i stillingen som billedkunstlærer for 8. klasse med den begrundelse, at hun er gravid. Dette er naturligvis et afgørende problem i forhold til reglerne i Lov om Ligebehandling. I forbindelse med afdækningen af [klagers] ansættelse ved [indklagede] har [klagers faglige organisation] derudover også konstateret, at hun i foråret blevet reduceret i arbejdstid og dermed løn uden varsel, og endelig blev hun mod eget ønske i juni måned pålagt at aflevere sin opsigelse med tilbagevirkende kraft. Med henblik på at få ovenstående drøftet igennem og finde en løsning skal [klagers faglige organisation] anmode om et forhandlingsmøde med skolen snarest muligt. Undertegnede kan kontaktes med henblik på at finde en konkret mødedato. Vi ser frem til jeres tilbagemelding. …” Klager har oplyst, at antallet af timers ansættelse per uge fordelte sig således: Uge 33: 2,5 timer Uge 34: 18,5 timer Uge 35: 15,25 timer Uge 36: 27,25 timer Uge 37: 11,5 timer Uge 38: 23,5 timer Uge 39: Ferie Uge 40: 15,5 timer Uge 41: 14,0 timer Den 5. december 2022 fremsatte klagers faglige organisation et godtgørelseskrav, som indklagede den 22. december 2022 afslog at imødekomme. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. januar 2023. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 210.148,65 kr. svarende til 9 måneders løn. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse i stillingen som billedkunstlærer på grund af sin graviditet. Klager gør desuden gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af repressalier i forbindelse med, at hun, efter hendes faglige organisation rettede henvendelse om afslaget på ansættelse, ikke længere fik tilkaldevagter som vikar hos indklagede. Klager er uddannet inden for design med en bachelor i modedesign og en kandidat i designmanagement. Klager var i perioden september 2018 til juni 2021 tilknyttet indklagede som køkkenmedarbejder, og fra september 2020 og frem var klager ansat som tilkaldevikar. Den 1. oktober 2021 blev klager tidsbegrænset ansat frem til den 20. juni 2022 som månedslønnet vikar med 24,79 timer om ugen. Den 25. april 2022 blev klagers arbejdstid sat op til 37 timer i ugen. Den 7. september 2022 blev klager tilknyttet indklagede som tilkaldevikar. Som tilkaldevikar betragtes ansættelsesforholdet som opsagt fra dag til dag, således at ansættelsen ophører efter hver endt tilkaldevagt. Klager havde dog haft tilkaldevagter fra midten af august. Den 23. august 2022 blev klager oplyst af en kollega om, at ledelsen søgte en vikar til faget billedkunst på 8. klassetrin. Dagen efter kontaktede klager afdelingslederen og skolelederen hos indklagede og meddelte, at hun ønskede vikariatet. Både skolelederen og afdelingslederen svarede, at det ville klager være meget velegnet til. Samtidig spørger de klager, om klager ville være interesseret i at være vikar i fysik i udskolingen resten af året. Klager oplyste, at hun var gravid med termin den 1. januar 2023. Herefter oplyste lederne, at det skulle de lige overveje. Dagen efter samtalen blev klager ønsket tillykke med graviditeten af en af sine kollegaer. Kollegaen fortalte klager, at hun fik besked om graviditeten på et planlægningsmøde, hvor ledelsen havde oplyst, at klager ikke ville komme på tale i de nævnte vikariater, da hun var gravid. Klager sendte derfor den 5. september 2022 en besked til afdelingslederen og skolelederen, hvori hun oplyste, at hun fortsat var interesseret i stillingen som vikar. Klager fik afslag på ansættelse med den begrundelse, at hun snart gik fra, og at hun ikke kunne læse hele eksamensperioden. Indklagede har senere oplyst, at afslaget på vikariatet skyldtes, at ledelsen ønskede at tildele lektionerne til en af de lærere, der allerede var fastansat på skolen. Da der var tale om et eksamensfag, ønskede indklagede at tildele timerne til en lærer, der var uddannet i billedkunst. Dette var ikke tidligere blevet meddelt til klager, og klagers korrespondance med skolelederen og afdelingslederen står i direkte kontrast hermed. Den 14. oktober 2022 rettede klagers faglige organisation henvendelse til indklagede på baggrund af indklagedes afslag på at ansætte klager. Fra dette tidspunkt ophørte indklagede med at tildele klager timer som tilkaldevikar. Indtil da havde klager fast haft timer hver uge undtagen i uge 39, hvor klager holdte ferie. Klager havde i gennemsnit en arbejdstid på 18 timer om ugen. Den 1. december 2022 blev der afholdt forhandlingsmøde mellem klagers faglige organisation og indklagede, hvor der ikke blev opnået enighed mellem parterne. Klagers faglige organisation sendte derfor et påkrav til indklagede, som indklagede afviste. Klager fratrådte ikke efter eget ønske i starten af november 2022. Hvis klager var blevet fastansat hos indklagede, ville klager have haft muligheden for at gå fra otte uger inden forventet fødsel. Da klager ikke var fastansat, havde hun først mulighed for at gå fra med barselsdagpenge fire uger før forventet fødsel. Klager havde aldrig drøftet spørgsmålet om at gå fra med ledelsen, da klager ikke var del af ledelsens planlægning. Da klager gav kollegaerne kage, var anledningen, at hun var gravid og gerne ville fejre dette. Ledelsen havde inden da ladet budskabet sive til enkelte kollegaer, og klager ville derfor gerne fortælle det selv til resten. Skolelederen spurgte klager, om klager havde kage med, fordi hun gik fra. Klager svarede benægtende og uddybede, at såfremt klager havde været fastansat, så havde hun snart muligheden for at stoppe. Dette var ikke tilfældet. Klager oplyste den 13. oktober 2022 vikarplanlæggeren om, at hun ikke ønskede at vikariere i den 7. klasse, hvor der havde været en konflikt tidligere på dagen. Vikarplanlæggeren oplyste næste morgen, at der ikke var nogen syge den dag, og at der derfor ikke var brug for en vikar. Hvis afslaget på ansættelse i stillingen som billedkunstlærer var begrundet i, at indklagede ønskede en uddannet billedkunstlærer i stillingen, kunne dette både hurtigt og venligt anføres i afslaget. Det havde været en mere neutral afvisning end de to mails, der direkte henviser til graviditeten. Eftersom de to beskeder fra skolelederen og afdelingslederen er så tydelige i deres formulering, er samtalerne, som indklagede henviser til, mindre relevante. Indklagedes gengiver ikke dialogen mellem klager og ledelsen loyalt. Indklagede oplyser, at klager ikke fik tildelt flere vikartimer, da hun efter alle omstændigheder skulle gå på barsel efter efterårsferien. Denne opfattelse står alene for indklagedes regning. Klager har på intet tidspunkt nævnt noget om en ønsket start på barslen. Da klager var ansat på timebasis med dag-til-dag ansættelse, ville en sådan meddelelse under ingen omstændigheder give mening. Med en termin den 1. januar 2023 var der først adgang til barselsdagpenge i starten af december 2022. Indklagede gør gældende, at klager skulle have afvist vikartimer den 14. oktober 2022, hvor der blev afholdt motionsdag på skolen. Klager var samme dag til møde med ledelsen. Det kan præciseres, at der ikke var tale om vikartimer, men vikarplanlæggeren havde oplyst, at der altid kunne anvendes ekstra hænder, da der var motionsdag. Klager ønskede dog ikke arbejdstimer den dag, da hun havde haft en meget voldsom oplevelse med en dreng i 7. klasse den foregående dag. Derfor tog hun hjem umiddelbart efter samtalen med ledelsen. Dette forløb har dog ingen betydning for det samlede sagsforløb. Som indklagede selv oplyser, så modtog skolen senere samme dag henvendelsen fra klagers faglige organisation, og det var herefter, at klager ikke længere blev kontaktet af indklagede. Indklagede mener, at sagen skal afvises, da sagens behandling ved Ligebehandlingsnævnet vil kræve vidneforklaringer. Dette er klager ikke enig i. Allerede fordi de to beskeder fra skolelederen og afdelingslederen giver et så entydigt billede, står sagens kerne beviseligt helt klar. Samtidig kan det dokumenteres, at indklagede ikke kontaktede klager efter henvendelsen fra klagers faglige organisation. For så vidt angår den subsidiære påstand om frifindelse af indklagede, skal klager igen henvise til de to ovennævnte mails. Tilbage står herefter indklagedes mest subsidiære indstilling om en lavere fastsat godtgørelse, da der ikke var tale om en afskedigelsessituation men i stedet en potentiel ansættelsessituation. Klager har over flere år havde været tilknyttet indklagede på forskellig vis og til trods for, at klager havde skiftet funktion og vekslet mellem tidsbegrænset månedsløn og timebaseret tilkaldevikar, så var der tale om et meget fast mønster i tilknytning. Indklagedes valg af både at afvise tildeling af de ledige timer i billedkunst, som ville have ledt til en ansættelse på månedsløn med ret til løn under barsel, samt ophøret af at tildele yderligere vikartimer, har haft stor økonomisk skadevirkning for klager, og en længere tilknytning til skolen må nu anses for ophørt på skolens foranledning. Dette bør afspejles i godtgørelsen. Indklagede gør principalt gældende, at klagen skal afvises, da det kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer at få sagen tilstrækkeligt oplyst. Indklagede gør subsidiært gældende, at indklagede skal frifindes, da klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med indklagedes afvisning af at tildele klager vikartimerne i billedkunst. Indklagede gør mere subsidiært gældende, at såfremt klager får medhold i sin klage, skal klager tilkendes en lavere godtgørelse end klagers påstand. Om afvisningspåstanden Klagen egner sig ikke til behandling i nævnet, da det kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer at få sagen tilstrækkeligt oplyst. Parterne er uenige om væsentlige detaljer vedrørende de faktiske omstændigheder i sagen. Det er afgørende for sagen, hvad der blev sagt under samtalen, der fandt sted den 23. august 2022 mellem klager og ledelsen, samtalen mellem klager og klagers kollega, samtalen, der fandt sted mellem klager og skolelederen i forbindelse med, at klager havde kage med, og hvad der blev sagt og skrevet i dialogen mellem klager og vikarplanlæggeren den 13. og 14. oktober 2022. De skriftlige kommentarer med skoleledelsens svar vedrørende vikartimerne i billedkunst er taget ud af kontekst, herunder særligt den forudgående samtale mellem skoleledelsen og klager. Disse beskeder udelukker ikke, at der forud for skriftvekslingen har været en anden og mere nuanceret dialog. De skriftlige bemærkninger kan derfor ikke stå alene. Om frifindelsespåstanden Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Klager har ikke været udsat for ufordelagtig behandling eller følger, fordi der er fremsat krav om ligebehandling, og der er derfor ikke grundlag for at tilkende klager en godtgørelse. Klager havde sidste arbejdsdag på skolen 13. oktober 2022. Årsagen til, at klager ophørte med at få tildelt vikartimer, var, at hun havde oplyst til ledelsen, at hun ville gå fra i starten af november 2022, og at der derfor var en naturlig afslutning på klagers vikartimer i forbindelse med efterårsferien i uge 42, som var den 17. til den 23. oktober 2022. Klager blev tilbudt vikartimer den 14. oktober 2022, men hun takkede nej, da hun grundet oplevelsen med en dreng i 7. klasse var utryg og ikke ønskede at være vikar på skolen. Om påstanden om den lavere godtgørelse Hvis Ligebehandlingsnævnet vurderer, at der er sket forskelsbehandling af klager på grund af køn, er det indklagedes opfattelse, at klager skal tildeles en lavere godtgørelse end den, som klager påstår. Klager var tilknyttet som tilkaldevikar, som er kendetegnet ved, at ansættelsen påbegyndes og afsluttes efter hver endt vagt, og at der ikke består forpligtelser mellem parterne mellem vagterne. Der er således ikke tale om en afskedigelsessituation, men i stedet en potentiel ansættelsessituation. En eventuel godtgørelse på maksimalt fastsættes til 25.000 kr. i overensstemmelse med nævnets praksis. Indklagede anerkender, at klager har haft en tilknytning til skolen i flere perioder de seneste år, som blandt andet køkkenmedarbejder og vikar på skolen. Dette ændrer imidlertid ikke på, at hun siden 30. august 2022 alene har været tilknyttet og anvendt som tilkaldevikar. Sagens parter er enige om dette. Klagers ansættelse er påbegyndt og afsluttet ved begyndelsen og afslutningen af hver vagt, og der har ikke bestået forpligtelser mellem parterne mellem vagterne. Klager har således ikke haft en sådan særlig tilknytning til indklagede, som kan begrunde en afvigelse fra Ligebehandlingsnævnets sædvanlige godtgørelsesniveau på 25.000 kr. Om hændelsesforløbet Den 23. august 2022 kom klager uanmeldt ind på skolelederens kontor, hvor afdelingslederen også var til stede. Klager fortalte, at hun var interesseret i de to ugentlige lektioner i billedkunst. Skolelederen forklarede klager, at faget var et eksamensfag med eksamen i maj måned, og at timerne derfor gerne skulle læses af en uddannet billedkunstlærer. Til dette svarede klager, som ikke havde været klar over, at 8. klasse skulle til eksamen i deres valgfag, at: ” … så duer det jo ikke, da jeg går fra i starten af november. ” Klager fortalte i den forbindelse, at hun skulle på ferie i uge 39, og da valgfag ville være aflyst i uge 41, var der kun meget få lektioner, som klager kunne undervise i. Indklagede har aldrig spurgt klager, om hun ville være vikar i fysik. Det ville indklagede aldrig spørge en uuddannet vikar om, eftersom fysik skal varetages af en uddannet lærer, som har gennemført et obligatorisk sikkerhedskursus. Det bemærkes, at der er tale om påstande, som klager ikke tidligere har fremført. Ifølge klagen, havde klager fået oplyst fra en kollega, at kollegaen havde fået besked om klagers graviditet på et planlægningsmøde, hvor ledelsen havde oplyst, at klager ikke ville komme på tale i de nævnte vikariater på grund af klagers graviditet. Indklagede har været i dialog med kollegaen, og hverken skoleledelsen eller kollegaen kan genkende klagers beskrivelse. Dette er også en påstand, som klager ikke har fremført tidligere. Den 3. september 2022 skrev klager til indklagede, at hun var meget interesseret i de to billedkunstlektioner, hvilket indklagede afviste. Indklagede undrede sig over henvendelsen fra klager, da den ikke stemte overens med den samtale, de havde haft om billedkunsttimerne. Det er korrekt, at indklagede i dialogen med klager ikke adresserede kravet om, at timerne skulle læses af en uddannet billedkunstlærer. Det ændrer imidlertid ikke på, at det var dét, der var den reelle årsag. Dette understøttes af, at den lærer, der underviser i faget, er en uddannet billedkunstlærer, som allerede var fastansat på skolen. Formuleringen i beskederne til klager var indklagedes forsøg på en ”hurtig og venlig afvisning”, men altså ikke den fulde begrundelse, som indklagede allerede havde redegjort for, og derfor ikke fandt anledning til at gentage. Kort før efterårsferien havde klager kage med på arbejdet, fordi hun var gravid og snart skulle stoppe som vikar hos indklagede. Skolelederen og klager havde i den forbindelse en meget kort samtale, hvor de talte om kagerne, og om at klager var meget glad over sin graviditet. Skolelederen spurgte klager, om hun gav kage, fordi hun gik fra, hvortil klager svarede: ”Nej, men det er jo lige om lidt. ” Den 13. oktober 2022, som var torsdagen før efterårsferien, havde klager en ubehagelig episode med en dreng i 7. klasse. Klager henvendte sig i den forbindelse til indklagede, og de have sammen en samtale med drengen. Drengen sagde undskyld og forklarede, at han ikke havde haft til hensigt at gøre klager bange. Klager gav udtryk for, at hun var okay med håndteringen, og hun tog imod drengens undskyldning. Da indklagede ville sikre sig, at klager var okay, ringede de til hende om eftermiddagen, og de inviterede hende til et møde med ledelsen dagen efter, den 14. oktober 2022. Om aftenen den 13. oktober 2022 kontaktede vikarplanlæggeren klager for at høre, om hun ville være vikar igen dagen efter med henvisning til, at det kunne være godt at ”komme op på hesten igen”, og fordi indklagede ikke ønskede, at klager skulle gå på ferie eller gå fra med en dårlig oplevelse som det sidste. Fredag den 14. oktober 2022 var det skolernes motionsdag, hvilket betød, at medarbejderteamet som udgangspunkt selv skulle dække sygemeldte kollegaer. Vikarplanlæggeren kontaktede klager fredag morgen og lod det være op til hende, om hun ønskede at være vikar. Vikarplanlæggeren gav klager besked om, at hvis hun var klar til at være vikar, så kunne de godt bruge en ekstra voksen på boldbanen, hvor 4.-6. årgang spillede hockey. Efter klager havde været til møde med ledelsen, gav hun besked om, at hun grundet oplevelsen var utryg og ikke ønskede at være vikar på skolen den 14. oktober 2022. Indklagede har ikke forholdt sig til, hvornår klager ville være berettiget til dagpenge, men alene de oplysninger, som klager selv har givet til indklagede om, at hun ville gå fra i november 2022. Det var klagers egen begrundelse for, at det ikke ville give mening at undervise i billedkunst, som klager oplyste om under mødet den 23. august 2022. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser. Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Om afslaget på at blive vikar i billedkunst Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager har fremlagt en skriftlig korrespondance mellem klager, skolelederen og afdelingslederen om et vikariat som billedkunstlærer. Det fremgår af korrespondancen, at: ”Vi har bare det (glædelige problem), at du jo går fra. Derfor prøver vi i denne omgang en anden løsning :)” og ”Derfor er der brug for en der kan læse hele perioden. ” Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afslag på stillingen som vikar i billedkunst. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagede har oplyst, at klager, skolederen og afdelingslederen havde haft en mere nuanceret dialog om vikariatet den 23. august 2022. Indklagede har desuden oplyst, at eleverne skulle til eksamen i faget, og at stillingen derfor skulle varetages af en uddannet billedkunstlærer. Det var også en uddannet lærer, der varetog undervisningen. Nævnet vurderer, at indklagede med det oplyste ikke har godtgjort, at beslutningen om ikke at tilbyde klager timerne i billedkunst ikke var helt eller delvist begrundet i klagers nært forestående graviditets- og barselsorlov. Klager får derfor medhold i denne del af klagen. Om manglende tildeling af vagter Det fremgår også af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager eller udsætte denne for anden mindre gunstig behandling på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt en afskedigelse eller anden mindre gunstig behandling finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen eller behandlingen ikke er begrundet i dette forhold. Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for repressalier. Hendes faglige organisation rettede henvendelse til indklagede om afslaget på at blive vikar i billedkunst den 14. oktober 2022. Herefter fik klager ikke tildelt flere tilkaldevikarvagter hos indklagede. Indklagede har oplyst, at årsagen til, at klager ikke fik tildelt flere vagter efter den 13. oktober 2022 var, at klager havde oplyst, at hun på grund af sin graviditet ville gå på orlov i starten af november 2022. Nævnet vurderer på den baggrund, at den manglende tildeling af vagter var begrundet i klagers nært forestående graviditets- og barselsorlov. Nævnet vurderer desuden, at indklagede herved udsatte klager for mindre gunstig behandling. Da klager var gravid på tidspunktet for den mindre gunstige behandling, har indklagede bevisbyrden for, at behandlingen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers nært forestående graviditets- og barselsorlov. Indklagede har oplyst, at fordi klager havde oplyst, at hun ville gå på orlov fra starten af november 2022, var der en naturlig afslutning på klagers vikartimer i forbindelse med efterårsferien i uge 42, som var den 17. til den 23. oktober 2022. Der foreligger ikke en aftale om, hvornår klager ville gå på orlov i forbindelse med sin graviditet, og klager har afvist indklagedes oplysninger herom. Nævnet vurderer på den baggrund, at indklagede ikke har godtgjort, at beslutningen om ikke at tildele klager vagter efter den 14. oktober 2022 ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditets- og barselsorlov. Klager får derfor også medhold i denne del af klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 100.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse foretaget et skøn over de faktiske omstændigheder i sagen, herunder karakteren og alvoren af de skete krænkelser. Indklagede skal herefter betale 100.000 kr. til klager med procesrente fra den 20. januar 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1 og 2, om klagebehandling • § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Ligebehandlingsloven • § 1, stk. 1 og 2, om lovens anvendelsesområde • § 2, om forbud mod forskelsbehandling • § 9, om forbud mod afskedigelse og mindre gunstig behandling begrundet i graviditet eller orlov • § 14 om godtgørelse • § 16, stk. 2 og 3, om godtgørelse • § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde • § 16 a, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2025-02-21