Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9115@2025-02-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold

J.nr. 22-54575 En mand (klager), der havde hørenedsættelse på højre øre, klagede over Rigspolitiet (indklagede). Manden mente, at Rigspolitiet havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi Rigspolitiet havde givet ham afslag på at blive optaget på Politiskolen. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at nærværende sag mindede om C-795/19 (Tartu Vangla), hvor EU-domstolen fastslog, at alle arbejdsgivere har pligt til at træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i forhold til det konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Indklagede havde ikke foretaget denne vurdering i forhold til klager. Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på at blive optaget på Politiskolen. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på at blive optaget på Politiskolen. Rigspolitiet skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 18. november 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Den 1. august 2019 blev klager ansat som politikadet hos en politikreds. Af cirkulære af 29. september 2017 om organisationsaftale for politikadetter fremgår bl.a.: ” §9. Overbygningsuddannelse og optagelse på politiets basisuddannelse Politikadetten har pligt til inden for de første 6 års ansættelse at gennemføre overbygningsuddannelsen for politikadetter til politiets basisuddannelse, såfremt betingelserne for optagelse på overbygningsuddannelsen er opfyldt. … Stk. 3. Såfremt overbygningsuddannelsen gennemføres med et tilfredsstillende resultat, tilbydes politikadetten optagelse som studerende på politiets basisuddannelse, semester 2. …” Klager har fremlagt et audiogram af 14. oktober 2020. Af den tilhørende journal fremgår bl.a.: ”Har angiveligt dårlig hørelse og blev derfor kasseret ved sessionen. (…). Ønsker nu afklaret forholdene. Obj: upåfaldende ØNH us. , fuldstændig normale anatomiske forhold. Aud viser perceptivt diskant høretab højre side med maximum ved 6kHz. Normal hørelse i taleområdet. Tymp + reflekser ia. Otroneurologisk ia. Ud fra de foreliggende resultater ville jeg vurdere at hans høre og kommunikationsevne er fuldstændig normale. Ønskes der yderligere undersøgelser fx i frit felt, skal det anmodes fra officiel side. ” Den 12. januar 2022 modtog klager et brev fra Rigspolitiet, hvoraf fremgår bl.a.: ” Afslag på din ansøgning om optagelse til politiets basisuddannelse . . . Rigspolitiet må desværre meddele dig, at du hermed får afslag på din ansøgning, da du ikke lever op til politiets helbredskrav. Rigspolitiet har samtidig truffet afgørelse om, at en fremtidig ansøgning ikke vil blive realitetsbehandlet, medmindre der fremkommer nye væsentlige oplysninger. … Sagsforløbet Du har, den 6. januar 2022, søgt om optagelse på politiets basisuddannelse. Du har i den forbindelse tilkendegivet, at du har eller har haft sygdomme eller lidelser, der har krævet længerevarende behandling eller indlæggelse. Du har ikke uploadet dokumentation for dette. Af din rekrutteringsprofil i E-rekruttering fremgår det, at du siden den 1. august 2019 har været ansat som politikadet og at du pr. dags dato fortsat er ansat i [politikreds]. Det fremgår endvidere, at du tidligere har søgt om optagelse på politiets basisuddannelse og politiets overbygningsuddannelse for politikadetter. Du blev i forbindelse med optagelsesprocessen til politikadetuddannelsen helbredsafklaret og vurderet egnet, idet du efter Rigspolitiets opfattelse, godtgjorde, at du opfyldte politiets helbredskrav. I forbindelse med dine ansøgninger til politiets basisuddannelse samt overbygningsuddannelsen for politikadetter, blev der tilvejebragt yderligere oplysninger vedrørende din hørelse, herunder blandt andet et audiogram. Rigspolitiets speciallægekonsulent vurderede i oktober 2020, at du ikke opfyldte Rigspolitiets helbredskrav til nyansatte, idet du har markant høretab på højre øre i frekvensområdet 5-8 MHz. Da du allerede var ansat som politikadet og der var tale om et igangværende optagelsesforløb, blev det på daværende tidspunkt besluttet, at du, trods den manglende helbredsafklaring, kunne deltage i optagelsesprøverne. Du blev orienteret om dette, samt du ikke var endeligt helbredsgodkendt til basisuddannelsen eller overbygningsuddannelsen pr. telefon. Ved optagelsesprøverne i november 2020 blev du gjort bekendt med, at du desværre ikke havde bestået den individuelle samtale til overbygningssamtalen og at du fortsat ikke var endeligt helbredsafklaret. Du modtog efterfølgende et skriftligt afslag fra HR Politi Rekruttering, idet du ikke havde bestået førnævnte optagelsesprøve. HR Politi Rekruttering fortsatte herefter processen med at helbredsafklare dig. I december 2020 foretog Rigspolitiets speciallægekonsulent en uddybning af hans vurdering fra oktober 2020, hvorved han fastholdt, at du ikke opfyldte Rigspolitiets helbredskrav. I januar 2021 blev der indledt dialog med den ansættende politikreds om problematikken. Efter høring af den ansættende politikreds (…), besluttede Rigspolitiet – til trods for, at du ikke opfyldte helbredskravene – at du kunne forblive ansat som politikadet. Det var dog samtidig beslutningen, at du på det foreliggende grundlag hverken da eller i fremtiden ville kunne blive helbredsgodkendt til basisuddannelsen eller overbygningsuddannelsen for politikadetter. …” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. november 2022. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr. Parternes bemærkninger Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist. Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på optagelse på politiets basisuddannelse. Klager gør desuden gældende, at Rigspolitiet som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 40.000 kr. Klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager er blevet udsat for forskelsbehandling, idet han er blevet afskåret muligheden for at blive ansat som politibetjent på prøve, hvorved han bliver stillet ringere end andre politikadetter. Klagers handicap er angivet som den direkte årsag til, at klager ikke kan optages på politiets basisuddannelse. Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. I anledning af klagen har Rigspolitiet foretaget en fornyet høring af Rigspolitiets lægefaglige konsulent. Den lægefaglige konsulent fastholder sin vurdering af, at klager har markant nedsat hørelse på højre øre. Den lægefaglige konsulent oplyser, at klager vil kunne høre de fleste lyde, da de frekvensområder, klager er svag på i højre øre, delvist kan kompenseres af normal hørelse på venstre øre. Den lægefaglige konsulent oplyser videre, at der imidlertid vil kunne opstå situationer, hvor klager i et operativt miljø ikke vil kunne opfange visse lavfrekvente lyde, som måske vil være afgørende for, om han kan handle korrekt og sikkert. Efter tjenestemandslovens § 4 forudsætter ansættelse som tjenestemand, at vedkommende efter sin alder, helbredstilstand og uddannelse er i strand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling. Klager er således ikke helbredsmæssigt egnet til stillingen som polititjenestemand. Optagelseskravene fremgår af politiets hjemmeside, hvoraf følger, at det er et ufravigeligt krav, at ansøgeren har normal hørelse på begge ører uden brug af høreapparat. Ansøgeren skal være i stand til præcist at opfatte og handle på baggrund af input via hørelsen. Det gælder fx mundtlige oplysninger fra kolleger og borgere på alle steder og under vanskelige omstændigheder, bl.a. over radioen, på gaden eller i bilen under udrykning. Klager opfylder dermed ikke helbredskravene for optagelse på politiets uddannelser. Rigspolitiet har efter en konkret vurdering truffet beslutning om, at klager kunne fortsætte i sin stilling som politikadet. Ved denne vurdering blev der bl.a. lagt vægt på, at politikadetter er uddannet og disponeret til fire afgrænsede opgaver. Disse er grænsekontrol, bevogtning/tilsyn, transport og ledsagelse af personer. En politikadet har således en markant mindre opgaveportefølje end en polititjenestemand. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Handicap Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet. Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H. Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter. Det fremgår af den tilhørende journal til audiogrammet af 14. oktober 2020, at klager har nedsat hørelse på højre øre. Af Rigspolitiets afslag på optagelse til politiets basisuddannelse fremgår bl.a., at klager ikke opfylder helbredskravene, idet klager har et markant høretab på højre øre i frekvensområdet 3.000 – 8.000 Hz. På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Faktiske omstændigheder Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Den 12. januar 2022 modtog klager et afslag på at blive optaget på politiets basisuddannelse, idet han ikke opfyldte Rigspolitiets helbredskrav grundet hørenedsættelsen på højre øre. Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af handicap. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger. Det er en forudsætning for Rigspolitiets tilpasningsforpligtelse, at indklagede på tidspunktet for afslaget vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor. På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at Rigspolitiet på tidspunktet for afslaget vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte. Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt. Nærværende sag minder om C-795/19 (Tartu Vangla), hvor EU-domstolen fastslog, at alle arbejdsgivere har pligt til at træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i forhold til det konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Indklagede har ikke foretaget denne vurdering i forhold til klager. At der stilles krav om en konkret vurdering fremgår bl.a. af U. 2015.1053S. Politiet er ikke undtaget fra forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde, jf. forskelsbehandlingslovens § 1 og § 1 a modsætningsvis. Klager får derfor medhold i sin klage. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse. Rigspolitiet skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 18. november 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2 a om tilpasning - § 3, stk. 1, om forskelsbehandling - § 7 om godtgørelse - § 7 a om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2025-02-21