Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9130@2025-02-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - uddannelse - ej medhold

J.nr. 22-59998 En kvinde (klager), der var dansk og britisk statsborger, og havde boet i England siden hun var fire år, klagede over et universitet (indklagede). Kvinden mente, at universitet havde forskelsbehandlet hende på grund af national oprindelse i forbindelse med, at universitetet afviste, at kvinden kunne få dispensation fra kravet om dansk på A-niveau ved optagelse på medicinuddannelsen hos universitetet. Sagen omhandlede også, at kvinden fik afslag på optagelse på medicinuddannelsen. Kvinden fik under sagens behandling ved nævnet afslag på optagelse på medicinuddannelsen, fordi hun ikke havde dokumenteret, at hun opfyldte kravet om Dansk på A-niveau eller kravet om andre dokumenterede danskkvalifikationer. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet stillet ringere end andre personer på grund af sin nationale oprindelse. Nævnet lagde vægt på, at det hverken var kvindens danske eller britiske oprindelse, der gjorde, at hun ikke kunne blive optaget på medicinuddannelsen, men derimod det faktum, at hun ikke havde haft Dansk på A-niveau eller på anden vis dokumenteret sine danskkvalifikationer. Det kunne ikke ændre på vurderingen, at ansøgere, der havde haft svensk eller norsk på højeste niveau ikke skulle dokumentere deres danskkvalifikationer. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med, at det indklagede universitet afviste, at klager kunne få dispensation fra kravet om dansk på A-niveau ved optagelse på medicinuddannelsen hos indklagede. Klagen angår også, at klager fik afslag på optagelse på medicinuddannelsen. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede afviste, at klager kunne få dispensation fra kravet om dansk på A-niveau ved optagelse på medicinuddannelsen. Det var heller ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på optagelse på uddannelsen. Sagsfremstilling Klager, som er dansk og britisk statsborger, har boet i England, siden hun var fire år. Klager har oplyst, at hun taler og læser dansk, men hendes skriftlige dansk er ikke på A-niveau. Mellem den 17. og 30. november 2022 havde klagers mor og indklagede en korrespondance om, hvorvidt klager kunne få dispensation fra kravet om dansk på A-niveau i forbindelse med, at klager ønskede at søge ind på medicinuddannelsen hos indklagede. Af korrespondancen fremgår bl.a.: Klagers mor: ”Min datter er i øjeblikket ved at afslutte sin uddannelse (svarende til gymnasiet) i England og ønsker at søge ind på Medicin Studiet på kvote 1 med optagelse i 2023. Hun har i alle hidtidige (GCSE) eksaminer opnået karakterer der mindst svarer til den danske karakter 12, og det forventes ligeledes at hun i de afsluttende eksamener (A-levels i kemi, biologi og matematik) mindst opnår en karakter svarende til den danske karakter 12. Hun har imidlertid ikke Dansk på A niveau. Hun taler flydende dansk, kan læse dansk men skriver endnu ikke dansk på A niveau. Det er min forståelse at det for svenske, finske og norske ansøgere ikke er nødvendigt at dokumentere at de har bestået Dansk på A niveau men at de blot behøver at have bestået undervisning i deres modersmål på A niveau. Der er således tale om en reel forskelsbehandling idet man for disse ansøgere har fravalgt kravet om Dansk på A niveau hvorved denne gruppe stilles bedre/foretrækkes frem for øvrige ansøgere med tilsvarende kvalifikationer. Vil der på den baggrund være mulighed for at søge om og opnå dispensation for min datter således at hun kan optages hvis hun opfylder alle nuværende adgangskrav i kvote 1 undtagen Dansk på A niveau? Hun har ikke mulighed for at tage og bestå studieprøven inden d. 5 juli 2023. Jeg ser frem til at høre fra jer. ” Indklagede: ”Tak for din mail. Det er godt, du skriver til os. Jeg kan godt forstå, du spørger, som du gør. Desværre skal jeg give dig et andet svar end det, jeg tænker, du håbede på. Det er ikke muligt at søge dispensation for adgangskrav til optagelse på en videregående uddannelse i Danmark. Adgangskravene til bacheloruddannelserne er krav til de forudsætninger, som man skal have for at kunne være studerende på den konkrete uddannelse. Dette er ens for alle videregående uddannelser på universiteterne i dk. På [indklagede] foregår alle bacheloruddannelserne på dansk og medicinuddannelsen foregår på dansk uanset universitet i Danmark. De studerende modtager undervisning på dansk, de skal læse dansk litteratur på højt akademisk niveau, og de skal aflevere skriftlige opgaver på dansk, svensk eller norsk. Derfor er der et krav om Dansk A, så de studerende kan være studerende på uddannelsen. "Svensk A" og "Norsk A" er vurderet til at være faglige tilsvarende kvalifikationer, som Dansk A. I kan læse om at supplere, søge anerkendelse, få individuel kompetencevurdering samlet her i vores vejledning om ikke at opfylde adgangskravene. Måske har I ikke set denne side endnu? Prøv at læse om at få individuel kompetencevurdering (IKV) på linket. Måske det kunne være en mulighed? Bemærk det er VUC, som udfører og vejleder om IKV. ” Klagers mor: ”Mange tak for dit svar. Det er naturligvis ærgerligt at en dansk statsborger som taler flydende dansk ikke kan blive optaget på [indklagede], specielt når en hel del af undervisningsmaterialet og undervisningen er på engelsk. Kompetence vurdering er en god ide så det vil vi undersøge. M.h.t. til skriftelige opgaver kan du så bekræfte at ingen medicinstuderende på [indklagede] afleverer/eller har afleveret opgaver på engelsk? Det var min forståelse at dette historisk er blevet accepteret i individuelle tilfælde og dette vil jo så være en løsning på det skriftelige krav. Jeg har også et yderligere spørgsmål. Min datter tager sin afsluttende engelske eksamen (A-levels), der er adgangsgivende til videregående uddannelse i England, i fagene matematik, kemi og biologi til sommer. Hun får imidlertid først bedømmelse/karakterer retur midt i august. Hvilken betydning vil det få i forhold til optagelse? Kan hun blive optaget på betingelse af hendes endelige karakterer er høje nok? Som jeg forstår det svarer de tre højeste engelske karakterer 7, 8 og 9 alle til et dansk 12-tal. Engelske skoler udsteder det der hedder "forventede" karakterer som kommunikeres til de vidergående uddannelser. Min datters forventede karakterer er i alle fag den maksimale karakter 9 som jo mindst svarer til dan danske karakter 12, og hun har opnået engelsk 9 (mindst et dansk 12) i alle sine GCSE eksamener (10 fag). Så spørgsmålet er om dette er tilstrækkeligt til en betinget optagelse som så først bekræftes når hun får sine endelige karakterer i august? ” Indklagede: ”Jeg ved faktisk ikke, om de større skriftlige afleveringer på medicin må være på engelsk? Det håber jeg mine kolleger i studievejledningen på medicin kan svare på. Jeg sætter dem CC på mailen her. Så vil de vende direkte tilbage med svar på det spørgsmål. Fristen for at opfylde alle krav til medicin er 5. juli det år, man søger optagelse Og det betyder desværre også, at hvis vi ikke modtager bevis fra ansøgeren inden den frist, så kan vi ikke tage den ansøgning i betragtning. På [indklagede] kan vi desværre ikke tilbyde betingede optag. ” Indklagede: ”På medicinstudiet er undervisnings- og eksamenssproget dansk. Det er bestemt af uddannelsens studieordning kapitel 3, paragraf 8. Eksamensopgaver skal derfor skrives på dansk og kan ikke laves på engelsk. ” Klagers mor: ”Tak for din e-mail. Kan du ligeledes bekræfte at Norske, Svenske og Finske studerende der ikke har en studentereksamen i Dansk på A niveau også skal aflevere opgaver på dansk eller tillades det at de afleverer på deres eget sprog? Indklagede: ”Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk, hvis den ikke aflægges på dansk jvf. Eksamensbekendtgørelsen kapitel 5, paragraf 21, stk. 2. Årsagen er, at man sidestiller de nordiske sprog. Hvis en norsk studerende har norsk på A niveau sidestilles det med A niveau på dansk. Men som min kollega også skriver længere nede i korrespondancen, så er det stadig et krav at have haft undervisning på højeste niveau på sit modersmål for at kunne søge ind, uanset om man er dansk, svensk eller norsk. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. december 2022. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 800.000 kr. Den 12. december 2022 skrev indklagede en mail til klagers mor. Af mailen fremgår bl.a.: ”Hvis du gerne vil anfægte det juridiske i det regelgrundlag vi administrer ud fra, er du altid velkommen til at kontakte Uddannelses & forskningsministeriet. Inden du gør det vil jeg dog lige rydde en mulig misforståelse af vejen. Vores vurdering af hvad der skal til, for at kunne opnå anerkendelse for Dansk på A-niveau handler ikke om nationalitet eller andet, men alene om dokumenterede kompetencer/kvalifikationer. Med henvisning til Universitetsadgangsbekendtgørelsens §6 stk. 3, bestemmer universiteterne hvilken praksis vi anlægger ift. af anerkendelse af specifikke adgangskrav herunder Dansk A. På [indklagede] har vi praksis for (på linje med andre universiteter) at anerkende Svensk og Norsk på det der svarer til dansk A-niveau som Dansk på A-niveau. Det gør vi fordi Svensk og Norsk på rette niveau både indholdsmæssigt og sprogligt minder i tilstrækkelig grad om Dansk på A-niveau (modsat andre sprog – herunder engelsk). Tilsvarende, har vi praksis for at modersmål på højeste niveau (med visse undtagelser grundet indholdet i faget, for UK gælder det, at English på AS-level er nok) sammen med en bestået Studieprøve i dansk (for visse fag herunder Medicin gælder det, at der skal være opnået karakteren 7 i alle dele) kan anerkendes som Dansk på A-niveau. Så alt i alt handler anerkendelse af Dansk på A-niveau om hvorvidt det faglige og sproglige indhold i et bestemt fag kan sidestilles med adgangskravet Dansk A, uden blik for ansøgerens nationalitet eller andre faktorer. ” Den 23. og 24. januar 2023 havde klagers mor korrespondance med en anden uddannelsesinstitution angående sprogkravet for optagelse på sygeplejeuddannelsen. Af mailkorrespondancen fremgår bl.a.: Klagers mor: ”Jeg skriver til jer fordi jeg har et spørgsmål til jeres optagelseskrav, specifikt kravet om studieprøven i dansk for for udenlandske ansøgere. Jeg kan forstå på jeres hjemmeside at en ansøger der er dansk statsborger og opvokset som dansk talende ikke behøver hverken studieprøven eller Dansk på A niveau. Er dette korrekt forstået? Min datter er uddannet i England og har taget GCSE og A-levels. Hun taler flydende dansk og er dansk statsborger. Hvilken dokumentation for hendes danske sprogkundskaber kræves for at kunne søge optagelse på sygeplejestudiet? ” Anden uddannelsesinstitution: ”Der er ikke krav om danskkundskaber, hvis ansøgeren er dansk statsborger. ” Den 4. maj 2023 afslog indklagede klagers ansøgning om optagelse på medicinuddannelsen. Af afslaget fremgår bl.a.: ” Afslag på optagelse – du kan ikke nå at opfylde de specifikke adgangskrav . . . Dette brev vedrører din ansøgning om optagelse på følgende uddannelse: - Medicin Du opfylder ikke de specifikke adgangskrav til optagelsen 2023 Du opfylder ikke alle specifikke adgangskrav til ovennævnte uddannelse(r). Vi gjorde dig 13. februar 2023 i en meddelelse på [indklagedes ansøgningsportal] opmærksom på, at du mangler at opfylde adgangskravene. Det omhandler Dansk på A-niveau/dokumenterede danskkvalifikationer. Vi har ikke forholdt os til de resterende specifikke adgangskrav, da din adgangsgivende eksamen ikke er afsluttet endnu. Vi forklarede i meddelelsen, at du senest 15. marts 2023 skulle oplyse, om du supplerer, så du ville opfylde de specifikke adgangskrav inden 5. juli. Vi har ikke modtaget svar fra dig inden fristen. Vi vurderer derfor, at du ikke kan nå at opfylde de specifikke adgangskrav inden 5. juli 2023. Du skal opfylde alle specifikke adgangskrav for at komme i betragtning til en studieplads. Kravene gælder både i kvote 1 og kvote 2. Det betyder, at du ikke kommer i betragtning til en studieplads på ovennævnte uddannelse(r) ved dette års optagelse. … Klagevejledning Du kan klage over retlige forhold. Det vil sige, om vi har behandlet din sag i overensstemmelse med forvaltningsloven og de gældende regler på uddannelsesområdet. Du kan ikke klage over faglige vurderinger og vores skøn. Dette betyder, at du ikke kan få efterprøvet, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig. Vi besvarer din klage med en udtalelse, som du får mulighed for at kommentere. Herefter sender vi klagen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som er den øverste administrative klageinstans. Din frist for at klage er to uger fra den dato, du modtager dette brev. Se endvidere bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid, § 50. ” Klager har ikke klaget over indklagedes afslag på optagelse til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Klager har fremlagt pensumlister fra første og andet semester på medicinuddannelsen hos indklagede. Af pensumlisterne fremgår, at flere engelske bøger er en del af pensum. Klager har også fremlagt Nordisk Ministerråds planer og budget fra 2022. Af afsnittet om betalingsordningen for højere uddannelse fremgår bl.a.: ”Det er besluttet i Overenskomsten om adgang til videregående uddannelse , at konsekvenserne af betalingsordningen for de nordiske lande skal reguleres over Nordisk Ministerråds budget. Beslutningen påvirker derved landenes bidrag til det nordiske budget. Betalingsordningen gælder Danmark, Finland, Norge og Sverige. … Af overenskomsten fremgår det, at der skal ske betaling for 75 % af det antal studerende, som modtager studiestøtte fra det land, hvor den studerende er bosat efter gældende regler i det pågældende land, og som er indskrevet på en højere uddannelse i et andet land, som falder ind under artikel 1 i overenskomsten. … Den årlige erstatning pr. studerende er 32.141 DKK i 2022. … Betalingsordning, højere uddannelse TDKK Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Danmark -74.000 -62983 -59.627 -58.429 Finland 54.084 53.985 51.119 44.073 Island 0 0 0 0 Norge 50.160 43.655 43.594 43.019 Sverige -30.244 -34.657 -35.086 -28.663 Sum 0 0 0 0 Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med, at indklagede afviste, at hun kunne søge dispensation for kravet om dansk på A-niveau ved optagelse på medicinuddannelsen. Klager gør også gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med, at hun fik afslag på optagelse på indklagedes medicinuddannelse, fordi indklagede vurderede, at hun ikke kunne dokumentere, at hun havde bestået Dansk A. Klager er dansk og britisk statsborger. Klager taler og læser dansk, men hendes skriftlige dansk er ikke på A-niveau, hvilket er sprogkravet for optagelse på medicinuddannelsen hos indklagede. Klager havde derimod engelsk på A-niveau. Klager kunne ikke søge dispensation fra kravet om dansk på A-niveau. Hun havde derfor ikke mulighed for at blive optaget på medicinuddannelsen. Ifølge indklagede kunne klager kun opfylde sprogkvalifikationskravet ved at bestå Studieprøven i dansk. Hvis indklagede vælger at have sprogkrav, skal disse gælde for alle ansøgere, herunder norske og svenske ansøgere. Hvis indklagede ikke ønsker at gøre sprogkravene gældende for norske og svenske ansøgere, må indklagede også frafalde sprogkravet til klager. Indklagede kræver ikke, at svenske eller norske statsborgere har dansk på A-niveau. Svenske og norske studerende skal blot have svensk eller norsk på A-niveau, ligesom de kan gå til eksamen og aflevere opgaver på medicinuddannelsen på deres modersmål. Klager taler og læser dansk, hvorfor hun sandsynligvis havde bedre forudsætninger for at følge undervisningen på dansk end svenske og norske studerende. Det er ikke klart ud fra lovgivningen, hvorfor svenske og norske ansøgere får dispensation fra kravet om dansk på A-niveau, mens alle andre ansøgere skal bestå dansk på A-niveau. Kravet om dansk på A-niveau må gælde for alle ansøgere. Hvis intentionen med loven er, at ansøgere der sprogmæssigt vil være i stand til at følge undervisningen, og ydermere har de faglige kvalifikationer, skal have dispensation og opnå optagelse på uddannelsen, så burde klager, med hendes kvalifikationer, kunne få dispensation, da kravet til at kunne skrive dansk fraviges for svenske og norske studerende. Der er derfor tale om forskelsbehandling på grund af modersmål og oprindelse. Klagen vedrører ikke, at der stilles specifikke adgangskrav eller sprogkrav. Klagen omhandler, at det specifikke sprogkrav der stilles, og den dokumentation, der kræves for at opfylde sprogkravet, resulterer i forskelsbehandling af EU-borgere, herunder klager, som ikke har en adgangsgivende uddannelse fra Danmark, Norge eller Sverige. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af nationalitet i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde artikel 18 gælder også i situationer vedrørende adgang til uddannelse. Det betyder, at studerende fra andre EU- eller EØS-lande som udgangspunkt skal have adgang til uddannelse i Danmark på samme vilkår som danske statsborgere. Universitetsadgangsbekendtgørelsen giver ikke hjemmel til ulovlig forskelsbehandling. De sprogkrav, der stilles til optagelse på medicinuddannelsen hos indklagede, er ikke objektivet begrundede, rimelige eller nødvendige for uddannelsens gennemførelse. Sprogkravene fører til både direkte og indirekte forskelsbehandling af andre EU-borgere, da ansøgere med danske, svenske og norske adgangsgivende uddannelser opnår en betydelig fordel, og har væsentlige nemmere adgang til medicinuddannelsen. Indklagede begrænser gennem sprogkravet adgangen til uddannelsen for EU-borgere og danske statsborgere med udenlandske adgangsgivende eksamener i kraft af den praksis og de vurderinger, som indklagede har beskrevet i deres bemærkninger. Ifølge indklagedes bemærkninger, skal svenske og norske studerende skal alene opfylde adgangskravet og ikke sprogkravet. Indklagede har oplyst, at de vurderer, at de nordiske sprog er tilstrækkeligt nært beslægtede til at ansøgere med norske eller svenske adgangsgivende eksamener ikke behøver at bestå sprogkravet. Indklagedes vurdering er ikke objektivt begrundet. Der foreligger ingen objektiv redegørelse for, at de nordiske sprog er tilstrækkeligt ens til at kravet om sprogtest kan frafaldes for disse ansøgere. De nordiske sprog betragtes i langt de fleste sammenhænge som tydeligt forskellige sprog. Resultatet af indklagede praksis er derfor, at svenske og norske borgere stilles bedre end øvrige EU-borgere, idet svenske og norske borgere kun skal bestå adgangskravene til uddannelsen, mens øvrige EU-borgere skal bestå både adgangskrav og sprogkrav. Indklagedes praksis er indirekte forskelsbehandling, da studieprøven i dansk ikke kan bestås med karakteren syv af alle svenske og norske ansøgere, som optages på medicinuddannelsen. Medmindre kravet om at bestå Studieprøven i dansk med karakteren syv gælder for alle ansøgere, som ikke har Dansk A, er Studieprøven i dansk ikke en passende og rimelig test for, hvilke sprogkundskaber der er nødvendige, for at kunne deltage i undervisningen i medicin. For andre uddannelser, eksempelvis farmaceutuddannelsen, er sprogkravet Dansk A eller karakteren to i studieprøven i dansk. Der er ikke en objektiv og rimelig begrundelse for, at en farmaceutstuderende kan følge undervisningen på dansk med karakteren to i studieprøven, mens en medicinstuderende ikke kan følge undervisningen på dansk med karakteren to. Endeligt tilbyder indklagede engelsksprogede kandidatuddannelser, hvor der er krav om Engelsk B. Sprogkravet til dansksprogede bacheloruddannelser er derfor højere end til de engelsksprogede uddannelser, hvilket der ikke er en objektiv og rimelig begrundelse for. Sprogkravet til medicinuddannelsen er kunstigt højt og afspejler ikke hvad der kræves for at følge undervisningen. Sprogkravet er ikke objektivt begrundet, ligesom det ikke er rimeligt eller nødvendigt for at gennemføre uddannelsen. Sprogkravet afholder øvrige kvalificerede EU-borgere fra at få adgang til uddannelsen på lige vilkår med ansøgere med adgangsgivende uddannelser fra Danmark, Norge og Sverige. Der forskelsbehandles således på baggrund af nationalitet. Adgangen til at opnå den påkrævede dokumentation for at møde sprogkravet, det vil sige studieprøven i dansk, er for snæver, ligesom den hverken lever op til EU-traktatens intension om at fremme arbejdskraftens frie bevægelighed eller forbuddet mod forskelsbehandling af EU-borgere. Indklagede acceptere alene studieprøven i dansk, som alternativ til Dansk A, ved ansøgning om optagelse. Man kan ikke ved en individuel kompetence vurdering møde dette krav uden studieprøven i dansk. Studieprøven kan kun tages ved personligt fremmøde i Danmark. Studieprøven udbydes kun tages to gange om året på to specifikke datoer fastsat af Styrelsen for International Rekruttering og Integration; én gang i prøveterminerne maj til juni og én gang i prøveterminerne november-december. Det betyder at personer der ikke er bosiddende i Danmark, har vanskeligt ved at opnå Studieprøven i dansk. EU-domstolen har ved flere lejligheder fastslået, at princippet om forbud mod forskelsbehandling er til hinder for, at et krav om at sprogkundskaber der er nødvendige for at opnå en stilling ubetinget skal være opnået i den berørte medlemsstat eller godtgøres ved en attest udstedt af denne medlemsstat. Der henvises til EU-domstolens dom af 6. juni 2000 i sag C-281/98. Det er klagers vurdering at samme princip gør sig gældende ved krav om sprogtest for optagelse på en videregående uddannelse i en medlemsstat, og at kravet om Studieprøven i dansk alene i kraft af prøvens begrænsede udbud og lokation er i strid med EU lovgivningen En opgørelse fra 2017 viser, at der er en markant overvægt af nordiske læger uddannet i Danmark i forhold til læger fra resten af EU. Dette bekræfter, at indklagede og de øvrige universiteter udøver positiv forskelsbehandling af nordiske ansøgere til medicinuddannelsen. Region Nordjylland har indført krav om sprogtest for alle læger, der ikke er uddannet i Danmark, herunder svensk- og norsktalende ansøgere, fordi borgerne ikke kan kommunikere med læger der taler svensk eller norsk. I EU er der ikke praksis for, at sprog, som vurderes til at være meget ens, er udskiftelige. Eksempelvis er portugisisk og spansk mere ens end dansk og svensk, men portugisiske ansøgere skal dokumentere spanske sprogkundskaber for at søge optagelse på en spansksproget universitetsuddannelse i Spanien. Der stilles ikke sprogkrav til danske statsborgere, der søger optagelse på den dansksprogede bacheloruddannelse i sygepleje. Krav om sprogtest er derfor ikke et rimeligt eller nødvendigt adgangskrav for dansktalende danske statsborgere som søger optagelse på en bacheloruddannelse i sundhedssektoren, herunder indklagedes medicinuddannelse. Pensum på medicinuddannelsen er hovedsageligt engelsksprogede lærebøger på højt akademisk niveau. Klager er derfor mindst lige så kvalificeret som nordiske studerende i forhold til at kunne læse og forstå pensum, da hun taler, skriver og læser engelsk flydende. Sprogkravet til klager er derfor ikke sagligt eller proportionalt. Indklagede bruger sprogkravet til at sikre, at pladser på medicinuddannelsen i overvejende grad tildeles ansøgere fra Danmark og de nordiske lande. Der findes en betalingsordning for studerende fra de nordiske lande, hvor Danmark modtager omkring 60 millioner danske kroner årligt fra de øvrige nordiske lande. Danmark har derfor en betydelig økonomisk interesse i at lovgivningen og indklagede forskelsbehandler nordiske ansøgere i forhold til klager og øvrige EU-borgere. Danmark modtager ikke kompensation for studerende fra resten af EU. Klager ønsker, at hun får mulighed for at søge optagelse på medicinuddannelsen hos indklagede uden at have dansk på A-niveau. Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for ulovlig forskelsbehandling. På tidspunktet for klagers klage til nævnet, havde indklagede ikke modtaget eller behandlet en ansøgning fra klager. Klagers klage til nævnet må derfor anses for en klage over den vejledning om indklagedes praksis, som klager modtog fra indklagede i november 2022. Det følge af universitetsadgangsbekendtgørelsen § 4 om adgangskrav, at adgang forudsætter, at ansøgeren har gennemført en gymnasial eksamen. Endvidere skal ansøgeren opfylde de specifikke adgangskrav, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve. Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde sprogkrav og fastsatte karakterkrav. En ansøger, der opfylder alle adgangskravene til en uddannelse, herunder har bestået en eventuel adgangsprøve, er en kvalificeret ansøger. Af universitetsadgangsbekendtgørelsens § 6 om specifikke adgangskrav fremgår, at der ved specifikke adgangskrav forstås bestemte gymnasiale fag på A-, B- eller C-niveau. Faget er bestået, hvis det vægtede gennemsnit i det konkrete fag er mindst 2,0 uden oprunding. Adgangskravene fastsættes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter indstilling fra universiteterne. Specifikke adgangskrav kan opfyldes via anden dokumenteret uddannelsesaktivitet og kompetencebeviser. Universitetet vurderer dokumentationen konkret i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Efter universitetsbekendtgørelsens bilag 1 er de specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i medicin Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Derudover skal ansøgeren have en af følgende fagkombinationer; Fysik B og Kemi B, Fysik B og Bioteknologi A, Geovidenskab A og Kemi B eller Kemi B, Biologi A og Fysik C. Universitetsadgangsbekendtgørelsen indeholder ikke hjemmel til, at indklagede kan dispensere fra de specifikke adgangskrav. Opfylder en ansøger ikke et eller flere af de specifikke adgangskrav, har ansøgeren imidlertid en række muligheder for at komme til dette. Ansøgere, der mangler at opfylde et eller flere specifikke adgangskrav, kan supplere det eller de manglende gymnasiale fag og dermed få et gymnasialt enkeltfags- eller suppleringsbevis. Har ansøgeren allerede opnået kompetencer i det eller de manglende specifikke adgangskrav, kan ansøgeren alternativt søge at få foretaget en individuel kompetencevurdering (IKV) på et Voksenuddannelsescenter (VUC) i det eller de pågældende fag. En IKV bliver af indklagede godtaget som svarende til et gymnasialt enkelfags- eller suppleringsbevis i det anførte fag. Som en tredje mulighed kan indklagede efter universitetsadgangsbekendtgørelsens § 6, stk. 3 på baggrund af ansøgerens dokumentation vurdere, om ansøgeren gennem anden uddannelsesaktivitet eller kompetencebeviser opfylder det eller de manglende specifikke adgangskrav. I vurderingen inddrager indklagede alene den uploadede dokumentation for relevante uddannelsesaktiviteter eller kompetencebeviser. Efter indklagedes praksis skal anden uddannelsesaktivitet dokumenteres gennem prøve- eller eksamensbeviser. Det vil således ikke være tilstrækkeligt at have deltaget i undervisningen i et fag eller gennem rejse eller arbejde at have opnået kompetencer inden for fagområdet. For sprogfag gælder det ligeledes, at kendskab til et sprog, eksempelvis fordi det er en ansøgers modersmål eller et sprog, der er blevet talt i ansøgers barndomshjem, ikke i sig selv kan anerkendes som svarende til et specifikt adgangskrav, herunder Engelsk B eller Dansk A. Der skal foreligge prøve- eller eksamensdokumentation for ansøgerens kompetencer. Dansk A er et specifikt adgangskrav til alle indklagedes bacheloruddannelser. Indklagede foretager altid en konkret vurdering af den forelagte dokumentation. For ansøgere med en udenlandsk eller international gymnasial eksamen, der ikke indeholder Dansk A, er det dog indklagedes faste praksis at give anerkendelse af kvalifikationer svarende til Dansk A til bacheloruddannelser udbudt på dansk på baggrund af studieprøven i dansk som andetsprog i kombination med bestået modersmål på et gymnasialt niveau, der i indhold og omfang svarer til et dansk gymnasialt A-niveau. Baggrunden for indklagedes praksis er, at indklagede vurderer, at de pågældende ansøgere med studieprøven opfylder danskkvalifikationskravet, der er den ene del af Dansk A, mens deres gymnasiale eksamen i deres modersmål har givet dem de sproganalytiske kompetencer, der er den anden del af Dansk A. Ligesom ved alle andre vurderinger efter universitetsadgangsbekendtgørelsens § 6, stk. 3 er det indholdet af de pågældende eksamener eller prøver, der danner grundlag for anerkendelsen, og ikke ansøgernes nationale oprindelse. Anerkendelse gives altid på baggrund af en faglig vurdering af de dokumenterede kvalifikationer. For ansøgere med en gymnasial uddannelse fra Storbritannien er det indklagede faste praksis at anerkende en bestået studieprøve i kombination med bestået eksamen i enten faget English Language eller faget English Literature på AS-level, som svarende til Dansk A/danskkvalifikationskravet. Det er derudover indklagedes faste praksis at anerkende Svenska B og Svenska som andraspråk B samt Norsk på højeste gymnasiale niveau som svarende til Dansk A for ansøgere med en gymnasial eksamen fra henholdsvis Sverige og Norge. Det er indklagedes vurdering, at de nordiske sprog og indholdet af modersmålsundervisningen på gymnasialt niveau er så nært beslægtet med det danske, at såvel svensk som norsk på højeste gymnasiale niveau kan træde i stedet for Dansk A. Ansøgere med en Svensk eller Norsk gymnasial eksamen skal derfor ikke dokumentere bestået studieprøve i dansk som andetsprog. Indklagedes praksis i forhold til svensk og norsk er den samme, som andre danske universiteters praksis. Praksissen er også i tråd med hensigten i den nordiske sprogkonvention, der giver nordiske borgere mulighed for at anvende deres nordiske modersmål i kontakten med offentlige myndigheder på tværs af Norden. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed, herunder universiteter. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af national oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager har gjort gældende, at hun bliver udsat for forskelsbehandling på grund af sin nationale oprindelse. Hun har oplyst, at hun er dansk og britisk statsborger, og at hun kan tale, læse og skrive dansk. Klager fik den 4. maj 2023 afslag på optagelse på indklagedes medicinuddannelse, fordi hun ikke havde dokumenteret, at hun opfyldte kravet om Dansk på A-niveau eller kravet om andre dokumenterede danskkvalifikationer. Indklagede havde forinden oplyst klagers mor om, at klager ikke kunne få dispensation fra kravet om Dansk på A-niveau eller kravet om andre dokumenterede danskkvalifikationer. Indklagede oplyste samtidig klager om mulighederne for at tage studieprøven i dansk og muligheden for en individuel kompetencevurdering (IKV). Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet stillet ringere end andre personer på grund af sin nationale oprindelse. Nævnet har lagt vægt på, at det hverken var klagers danske eller britiske oprindelse, der gjorde, at hun ikke kunne blive optaget på medicinuddannelsen hos indklagede, men derimod det faktum, at hun ikke havde haft Dansk på A-niveau eller på anden vis dokumenteret sine danskkvalifikationer. Det kan ikke ændre på nævnets vurdering, at indklagede har anført, at ansøgere, der har haft svensk eller norsk på højeste niveau, ikke skal dokumentere deres danskkvalifikationer. Det af klager anførte om, at denne ordning medfører, at hun er blevet behandlet ringere i strid med EU-retten, kan heller ikke føre til et andet resultat. Klager får herefter ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence • § 8, stk. 1 nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2025-02-21