Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9133@2025-02-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ej medhold

J.nr. 23-51249 En kvinde (klager), der kom fra Østeuropa, klagede over påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun blev smidt ud fra en natklub (indklagede). Kvinden har oplyst, at der udbrød slagsmål ved det bord, hun befandt sig ved før udsmidningen, og at hun ikke deltog i slagsmålet. Natklubben har oplyst, at kvinden ikke er blevet forskelsbehandlet. Hun er i stedet blevet bortvist, fordi hun var en del af den gruppe som var oppe at slås. Nævnet lægger ved sin afgørelse vægt på, at der ikke alene ud fra kvindens påstand om, at hun blev smidt ud fra natklubben, fordi hun var fra Østeuropa, og at hendes veninder ikke blev smidt ud, er skabt en tilstrækkelig formodning for, at udsmidningen var begrundet i hendes race og/eller etniske oprindelse. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev smidt ud af den indklagede natklub. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev smidt ud af den indklagede natklub. Sagsfremstilling Klager har oplyst, at hun er fra Østeuropa. Klager har videre oplyst, at hun sammen med to andre piger besøgte indklagede i aftentimerne og natten mellem den 19. maj og 20. maj 2023. Klager og de to andre piger blev, ifølge klager, inviteret over til et bord med nogle mænd. Klager har derudover oplyst, at der mellem mændene opstod et slagsmål, og at to vagter efterfølgende smed klager ud. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. juni 2023. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun blev smidt ud fra den indklagede natklub. Klager og de to piger, klager var sammen med, havde en almindelig aften, og de stod alene tæt ved det bord, hvor der opstod slagsmål. Indklagedes værtinde kom over og råbte vredt til klager på dansk. Klager forsøgte at ignorere værtinden ved at vende sig om og tale med andre mennesker. Fem minutter efter blev klager smidt ud af to vagter uden sin taske, telefon og jakke. Dørvagten begrundede udsmidningen med, at klager havde forsøgt at kvæle indklagedes værtinde. Klager blev meget chokeret over dette og forsøgte at forklare, hvad der var sket. Indklagede lyttede ikke på klagers udlægning af hændelsesforløbet og fortsatte i stedet med at skubbe klager aggressivt mod døren uden at give hende sine ejendele. Indklagedes leder var uforskammet og kaldte klager nedladende ord som ”dum” og ”grim”. Indklagedes leder ønskede ikke at lytte til klager og hævdede, at der var video fra overvågningen, som viste, at klager havde taget kvælertag på værtinden. Indklagedes leder nægtede at udlevere videooptagelsen. Klager blev lettet, da indklagede truede med at tilkalde politiet, idet klager vidste, at hun ikke havde gjort noget galt. Uden klagers samtykke optog en af indklagedes vagter klager med sin mobiltelefon, mens klager stod og ventede på, at politiet skulle ankomme. Dette var en krænkelse af klagers privatliv og rettigheder. Da politiet ankom, bekræftede de efter en kort samtale, at klager var uskyldig. Indklagedes personales behandling af klager var ikke blot dårlig behandling, men udtryk for direkte racisme. Indklagede smed ikke klager ud på grund af det opståede slagsmål mellem nogle personer ved det bord, klager stod ved, eftersom indklagede kun bad klager om at forlade stedet, og ikke de to andre som klager var ankommet sammen med. Indklagedes påstand om, at klager ”did not belong there in the first place” skyldtes klagers østeuropæiske oprindelse. Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet som følge af, at hun kommer fra et østeuropæisk land. I tilfælde af slagsmål smider indklagede hele grupper ud for at undgå, at slagsmål opstår på ny senere på aftenen/natten. Det kan tage tid at finde alle, men det lykkes som regel. Udsmidningen sker for at sikre de resterende gæsters sikkerhed. Indklagede husker ikke den pågældende episode, men ud fra den fremsendte klage lyder det til, at klager er blevet bortvist, fordi hun var del af en gruppe, der havde været indblandet i et slagsmål, og ikke på grund af hvilket land, hun kommer fra. At klager kom i en konflikt med værtinden hos indklagede, gør ikke situationen bedre. Klager er imidlertid blevet bortvist på grund af den første situation. Indklagedes personales håndtering af sagen er ”lige efter bogen”. Indklagede giver adgang til alle racer, trosretninger og seksualitet. Klagers oplevelse er en følelse og ikke et faktum. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat. Det kan lægges til grund, at klager, som er af østeuropæisk oprindelse, blev smidt ud af den indklagede natklub. Klager har oplyst, at der udbrød slagsmål ved det bord, klager befandt sig ved, og at klager ikke deltog i slagsmålet. Indklagede bestrider, at indklagede har forskelsbehandlet klager. Indklagede har oplyst, at indklagede ikke husker sagen, men at det for indklagede lyder som om, at klager blev bortvist, fordi hun havde været en del af den gruppe, som havde været oppe at slås, og ikke som følge af hvilket land, klager kommer fra. Nævnet vurderer, at klager ikke har fremlagt oplysninger, der i tilstrækkelig grad giver anledning til at formode, at udsmidningen fra natklubben var begrundet i klagers race og/eller etniske oprindelse. Nævnet lægger vægt på, at det ikke alene ud fra klager påstand om, at hun blev smidt ud fra natklubben, fordi hun var fra Østeuropa, og at hendes veninder ikke blev smidt ud, er skabt en tilstrækkelig formodning for, at udsmidningen var begrundet i hendes race og/eller etniske oprindelse. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence • § 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling • § 2 om lovens anvendelsesområde • § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 7, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2025-02-21