Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9136@2025-02-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - selvstændig - medhold

J.nr. 22-38444 En kvinde (klager), som var gravid, klagede over en region (indklagede). Kvinden var praktiserende læge og medejer i et lægehus, og var efter ”Overenskomst om almen praksis” forpligtet til at have vagtlægevagter. Hvis lægerne udeblev fra disse vagter, kunne de pålægges en bod på op til 20.000 kr. per udeblivelse. Det var desuden lægens egen forpligtelse at få byttet disse vagter væk. Kvinden kunne på grund af graviditetsgener, graviditetsorlov og barselsorlov ikke varetage en del af de vagtlægevagter, som hun var blevet pålagt at tage. Kvinden henvendte sig til vagtchefen hos regionen, som fastholdt, at kvinden selv skulle bytte disse vagter væk. Nævnet vurderede, at regionen fastsatte bestemmelser og traf afgørelse om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv, og at regionen derfor var omfattet af ligebehandlingsloven. Nævnet vurderede desuden, at regionen i regelgrundlaget for at blive fritaget for vagter, ikke havde sikret, at kvinden konkret havde mulighed for at blive fritaget for vagter på grund af sin graviditet eller orlov, hverken før eller efter, at vagtlægevagterne var blevet tildelt. Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen. Nævnet vurderede endvidere, at regionen ikke havde sikret ligebehandling af gravide kvinder og kvinder i forbindelse med orlov efter barselsloven, da regionen fastholdt over for klager, at hun selv skulle bytte sine allerede tildelte vagtlægevagter væk. Kvinden fik derfor også medhold i denne del af klagen. Kvinden fik samlet tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager under graviditets- og barselsorlov var pålagt at have lægevagter. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager ikke kunne fritages for lægevagter i forbindelse med graviditetsbetinget sygdom og under graviditets- og barselsorlov. Det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede fastholdt, at klager selv skulle afsætte sine vagtlægevagter. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 50.000 kr. Sagsfremstilling Klager, som er medejer i et lægehus, var gravid med termin den 8. december 2022. Klager var omfattet af ”Overenskomst om almen praksis” indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og organisation A. Overenskomsten pålægger lægerne at have vagtlægevagter. Hvis lægen udeblev fra sin vagt, kunne denne blive pålagt en bod. Rammerne for den praktiske afvikling af lægevagten er reguleret i en vagtinstruks, som er udarbejdet af organisation A og godkendt af Samarbejdsudvalget for almen praksis i den indklagede region. I vagtinstruksen fremgår følgende om vagtfritagelse: ”… Fritagelse for vagtforpligtelsen kan bevilges praksisejende læger, der er fyldt 60 år. Ved fritagelse for vagtforpligtelsen fordeles vagterne solidarisk blandt de øvrige læger. Ansatte læger kan ikke opnå fritagelse for vagtforpligtelsen alene på baggrund af alder, jf. dog pkt. 5.9 Fritagelse for vagtforpligtelsen eller dele heraf, kan desuden bevilges læger under 60 år, efter ansøgning til [udvalg]. Dette bevilges den enkelte læge og ikke den enkelte praksis. Vagtfritagelse for læger under 60 år, gives som udgangspunkt kun til læger med funktionsnedsættelse, der forhindrer fuldtidsarbejde i egen praksis. Såfremt en læge grundet åbenbar funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at passe vagten, kan [udvalg] nedsætte vagtbyrden eller fratage den pågældende vagten. Dispensation fra vagtforpligtelsen i lægedækningstruede områder kan søges og gives, hvis lægen kan dokumentere, at man har forsøgt at sælge kapaciteten eller overtaget kapacitet fra en ophørt læge. …” Mellem den 9. juli og den 12. juli 2022 havde klager og vagtchefen følgende mailkorrespondance: ” Fra : [Klager] Til : [Vagtchef] Sendt : 9. juli 2022 … Jeg skriver til dig i håb om, fritagelse/sygemelding fra lægevagter. Jeg er gravid og oplever en del graviditets relaterede gener, som jeg egentligt havde håbet ville svinde, det er desværre ikke tilfældet. Efter en arbejdsdag i praksis hviler jeg på sofaen det meste af eftermiddagen og aftenen. I praksis er min arbejdstid nedsat, torsdag møder jeg først ind kl. 12:30. Jeg har en del administrative opgaver i praksis, som giver mulighed for at gå til og fra opgaverne efter behov. De dage hvor jeg ikke har fået tilstrækkelig søvn bliver generne forværret, derfor tvivler jeg på, at jeg vil være i stand til at passe en nattevagt. Alle mine vagter er på byttelisten med undtagelse af en konsultationsvagt søndag, som jeg af hensyn til vores uddannelseslæge, som skal med netop på denne vagt, har undladt at sætte på byttelisten (det er en udfordring for uddannelseslægen at finde tid til at deltage i vagt). …” ” Fra : [Vagtchef] Til : [Klager] Sendt : 12. juli 2022 … Jeg kan jo desværre ikke gøre noget ved dine eksisterende vagter. Skriv gerne til kollegaer- 12 mandsgruppe, bylægeforening mv. Hvornår har du termin? Skriv gerne i bemærkningsfeltet næste gang mht terminsdato og forventet barsel. Jeg har sendt dine vagter til kollega der gerne ville åbnes op for flere vagter. Håber han kan tage et par stykker for dig. Ellers kan jeg sætte de eksisterende vagter du ikke umiddelbart kan afsætte i “nærområdet” øverst på listen for dig. Det plejer dog ikke at give meget. …” ” Fra : [Klager] Til : [Vagtchef] Sendt : 12. juli 2022 … Hvis jeg er ude afstand til at køre vagterne må jeg sygemelde mig i vagtdøgnet, hvis det altså ikke lykkes at afsætte vagterne. Jeg har termin d. 8 dec. med barsel fra midt oktober. Vagterne i min barsel er også at finde på afsætningslisten, og jeg laver selvfølgelig et opslag på facebook også. Men bliver de ikke afsat kommer jeg ikke til at tage lægevagter højgravid eller lige efter fødslen med et spædbarn på slæb. Jeg må så sende en fælles sygemeldig, for alle vagterne, fx til dig når barslen starter. …” ” Fra : [Vagtchef] Til : [Klager] Sendt : 12. juli 2022 … Hvorfor har du ikke informeret mig inden vagterne blev lagt? Sygemelding gælder kun akut sygdom i vagtdøgnet. Alternativt pålægges bod - se vagtinstruksen. Det gælder desværre både [organisation A] læger og de klinikker reglen er lavet for at undgå udeblivelser fra. Det er desværre eget ansvar at afsætte. Hvad med dun barselsvikar? …” ” Fra : [Klager] Til : [Vagtchef] Sendt : 12. juli 2022 … Vagtskemaet var til udfyldelsen inden jeg var bekendt med gravidteten. En barselsvikar til [by]- det søger vi, men gør os ingen forhåbninger - det er endnu ikke lykkedes os at finde en vikar. Hvis du kender en der ønsker et vikariat i [by] vil vi da gerne høre om det. Ang bod og sygdom, ja så må lægevagtsudvalget gør det de finder bedst og samvittighedsfuldt. …” ” Fra : [Vagtchef] Til : [Klager] Sendt : 12. juli 2022 … Det er ikke vagtudvalget der afgør det. Det er samarbejdsudvalget med regionen i - det er desværre ikke noget jeg/ vi bestemmer. Jeg kunne have reddet det hvis jeg havde vidst det inden 20/6, så havde du bare givet lyd inden…. …” ” Fra : [Klager] Til : [Vagtchef] Sendt : 12. juli 2022 … Der er ikke meget information under vagtbytte at finde ang. barsel og lægevagt, derfor var jeg ikke orienteret om at d. 20/6 2022 var en vigtig dato ( det er muligt, at jeg har ledt de forkerte steder i [hjemmeside] efter infromationen). Jeg fortsætter med at forsøge at komme af med vagterne, men det er en svær opgave. Der er en forventning om (og måske endda pligt til? ) at arbejdspladser tager hensyn til gravide og søger at tilrettelægge arbejdet, så de kan fastholdes på jobbet. Er det en mulighed i lægevagten? - så jeg kan passe vagten. Jeg har nogle forslag, men underlader at skrive dem, da jeg ikke ønsker at spilde din tid, hvis ændringer er udelukket. …” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. august 2022. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun ved graviditetsbetinget sygdom og under graviditets- og barselsorlov ikke blev fritaget for vagtlægevagter. Det påhviler den enkelte kvindelige læge at afsætte vagterne til en anden læge, som er godkendt til lægevagten. En mandlig læge, hvis partner er højgravid eller nyligt har født, ville stadig være i stand til at varetage en vagtlægevagt. Det ville en kvindelig gravid læge ikke være i stand til, og hun risikerer dermed at få en bod på op til 20.000 kr. pr. lægevagt. Ansøgningen om vagtfritagelse skal sendes til udvalget senest 10 dage før det næstkommende møde. I udvalget blev der holdt møde den 1. maj og 1. september 2022 og i januar 2023. Mailkorrespondancen mellem den 9. juli og den 12. juli 2022 angik klagers vagter resten af året 2022. Efter korrespondancen med vagtchefen ville den næste behandling af en vagtfritagelse være behandlet i september 2022, og hvis vagtfriheden blev bevilget, ville vagtfriheden først træde i kraft den 1. januar 2023. Ansøgningen var på dette tidspunkt meningsløs. Hvis en ansøgning om vagtfrihed skulle have haft indflydelse på situationen, skulle klager have sendt ansøgningen inden erkendt graviditet. Så vidt klager er bekendt, foreligger der ikke en graviditets- eller barselspolitik vedrørende lægevagten hos indklagede. Der er heller ikke en vejledning, hvor den gravide kan søge information om, hvordan vedkommende skal forholde sig i forbindelse med graviditet, graviditetsbetinget sygdom og graviditets- og barselsorlov. Klager kontaktede vagtchefen og organisation A, men på intet tidspunkt var anbefalingen, at klager skulle søge om vagtfritagelse. Klager tog kontakt til vagtchefen om tilretninger af arbejdsforholdene, således klager kunne varetage lægevagten under graviditet. Vagtchefen vendte ikke tilbage til klager. Mænd opnår ikke graviditet og derfor er vilkårene i forbindelse med graviditet ikke lige for mænd og kvinder. Indklagede gør gældende, at klager ikke har udtømt alle administrative klagemuligheder, da klager ikke har anmodet om fritagelse for sine vagter, og at Ligebehandlingsnævnet derfor ikke kan behandle klagen. Klager er selvstændig erhvervsdrivende, og har tiltrådt ”Overenskomst om almen praksis”. Alle læger, der har tiltrådt overenskomsten, er berettigede og forpligtede til at deltage i lægevagten. Klager indgår i vagtlægeordningen på samme vilkår som andre. Det, at klager ønsker at afholde graviditets eller barselsorlov, fritager ikke klager fra sine forpligtelser efter hverken overenskomsten eller vagtinstruksen. Læger med tildelte vagter i vagtskemaet er ansvarlige for vagtens afholdelse. Det er muligt at bytte vagten indbyrdes i ordningen og anmode om fritagelse for vagter. Alle læger, uanset køn, er underlagt samme vilkår og forpligtelser. Indklagede mener derfor ikke, at klager har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn. Organisation A, som har indgået ”Overenskomst om almen praksis”, har oplyst indklagede om, at læger fritages for vagt under barsel. Ved sygdom i graviditet eller vagter tildelt inden lægen ved, at hun er gravid, skal lægen selv afsætte, og vagtchefen vil hjælpe til med dette så vidt muligt. Vagtinstruksen er blevet præciseret med, at læger i forbindelse med graviditets- og barselsorlov kan søge om vagtfritagelse, men de er stadig forpligtet til at afholde eller afsætte vagter, der blev tildelt, inden der bliver bevilget vagtfritagelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Det fremgår af ligebehandlingslovens § 5, at pligt til ligebehandling gælder enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv. Det følger af sundhedsloven, at indklagede træffer afgørelse om at tildele ydernumre til praktiserende læger. Det følger endvidere af sundhedsloven, at regionen har pligten til at stille vagtlæger til rådighed. Samarbejdsudvalget hos indklagede har således også godkendt bl.a. vagtinstruksen. Nævnet vurderer derfor, at indklagede fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv. Indklagede er således rette indklagede i sagen Om regelgrundlaget for at blive fritaget for vagter Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Efter barselslovens § 6 har kvinder ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen. En gravid kvinde er endvidere berettiget til fravær på et tidligere tidspunkt, hvis særlige forhold gør sig gældende. Arbejdsmiljøreglerne indeholder også en række bestemmelser, herunder om natarbejde, som skal beskytte den gravide og det ufødte barn. Der er ikke oplysninger om, at klager konkret havde mulighed for at blive fritaget for vagter på grund af sin graviditet eller orlov, hverken før eller efter at vagtlægevagterne var blevet tildelt. Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet vurderer, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde. Nævnet har lagt vægt på, at indklagede ikke har sikret ligebehandling af gravide kvinder og kvinder i forbindelse med orlov efter barselsloven. Klager får derfor medhold i denne del af klagen. Om de konkrete vagter Den 9. juli 2022 henvendte klager sig til vagtchefen, der er ansat hos indklagede. Klager oplyste, at hun var gravid, og at hun oplevede en del graviditets relaterede gener og dermed ikke kunne varetage de vagtlægevagter, som hun var tildelt. Den 12. juli 2022 svarede vagtchefen klager og fastholdt, at klager selv havde ansvaret for at afsætte sine vagtlægevagter. Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet vurderer, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde. Nævnet har lagt vægt på, at indklagede ikke har sikret ligebehandling af gravide kvinder og kvinder i forbindelse med orlov efter barselsloven. Der er intet i indklagedes oplysninger, der taler for, at indklagede sikrede, at klager, som var gravid og havde graviditetsrelaterede gener, kunne fritages for selv at have ansvaret for at de vagter, hun var tildelt, blev dækket af andre læger. Klager får derfor også medhold i denne del af klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 50.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse. Indklagede skal herefter betale 50.000 kr. til klager. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Ligebehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 5, om forbud mod forskelsbehandling • § 16 a, om delt bevisbyrde Barselsloven • § 6, om ret til fravær under graviditet

Versioner

1. 2025-02-21