Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9137@2025-02-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - selvstændig - medhold

J.nr. 24-93577 En kvinde (klager), som var gravid, klagede over en organisation (indklagede). Kvinden var praktiserende læge og medejer i et lægehus, og var efter ”Overenskomst om almen praksis” forpligtet til at have vagtlægevagter. Hvis lægerne udeblev fra disse vagter, kunne de pålægges en bod på op til 20.000 kr. per udeblivelse. Det var desuden lægens egen forpligtelse at få byttet disse vagter væk. Nævnet vurderede derfor, at organisationen fastsatte bestemmelser om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv, og at organisationen derfor var omfattet af ligebehandlingsloven. Kvinden kunne på grund af graviditetsgener, graviditetsorlov og barselsorlov ikke varetage en del af de vagtlægevagter, som hun var blevet pålagt at tage. Nævnet vurderede desuden, at organisationen i regelgrundlaget for at blive fritaget for vagter, ikke havde sikret, at kvinden konkret havde mulighed for at blive fritaget for vagter på grund af sin graviditet eller orlov, hverken før eller efter, at vagtlægevagterne var blevet tildelt. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 25.000 kr.

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager ikke kunne fritages fra vagtlægevagter i forbindelse med graviditetsbetinget sygdom og under graviditets- og barselsorlov. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. Sagsfremstilling Klager, som er medejer i et lægehus, var gravid med termin den 8. december 2022. Klager var omfattet af ”Overenskomst om almen praksis” indgået mellem Regionernes Lønning- og takstnævn og indklagede. Overenskomsten pålægger lægerne at have vagtlægevagter. Hvis lægen udeblev fra sin vagt, kunne denne blive pålagt en bod. Rammerne for den praktiske afvikling af lægevagten er reguleret i en vagtinstruks, som er udarbejdet af indklagede. I vagtinstruksen fremgår følgende om vagtfritagelse: ”… Fritagelse for vagtforpligtelsen kan bevilges praksisejende læger, der er fyldt 60 år. Ved fritagelse for vagtforpligtelsen fordeles vagterne solidarisk blandt de øvrige læger. Ansatte læger kan ikke opnå fritagelse for vagtforpligtelsen alene på baggrund af alder, jf. dog pkt. 5.9 Fritagelse for vagtforpligtelsen eller dele heraf, kan desuden bevilges læger under 60 år, efter ansøgning til [udvalg]. Dette bevilges den enkelte læge og ikke den enkelte praksis. Vagtfritagelse for læger under 60 år, gives som udgangspunkt kun til læger med funktionsnedsættelse, der forhindrer fuldtidsarbejde i egen praksis. Såfremt en læge grundet åbenbar funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at passe vagten, kan [udvalg] nedsætte vagtbyrden eller fratage den pågældende vagten. Dispensation fra vagtforpligtelsen i lægedækningstruede områder kan søges og gives, hvis lægen kan dokumentere, at man har forsøgt at sælge kapaciteten eller overtaget kapacitet fra en ophørt læge. …” Mellem den 9. juli og den 12. juli 2022 havde klager og vagtchefen hos regionen følgende mailkorrespondance: ” Fra : [Klager] Til : [Vagtchef] Sendt : 9. juli 2022 … Jeg skriver til dig i håb om, fritagelse/sygemelding fra lægevagter. Jeg er gravid og oplever en del graviditets relaterede gener, som jeg egentligt havde håbet ville svinde, det er desværre ikke tilfældet. Efter en arbejdsdag i praksis hviler jeg på sofaen det meste af eftermiddagen og aftenen. I praksis er min arbejdstid nedsat, torsdag møder jeg først ind kl. 12:30. Jeg har en del administrative opgaver i praksis, som giver mulighed for at gå til og fra opgaverne efter behov. De dage hvor jeg ikke har fået tilstrækkelig søvn bliver generne forværret, derfor tvivler jeg på, at jeg vil være i stand til at passe en nattevagt. Alle mine vagter er på byttelisten med undtagelse af en konsultationsvagt søndag, som jeg af hensyn til vores uddannelseslæge, som skal med netop på denne vagt, har undladt at sætte på byttelisten (det er en udfordring for uddannelseslægen at finde tid til at deltage i vagt). …” ” Fra : [Vagtchef] Til : [Klager] Sendt : 12. juli 2022 … Jeg kan jo desværre ikke gøre noget ved dine eksisterende vagter. Skriv gerne til kollegaer- 12 mandsgruppe, bylægeforening mv. Hvornår har du termin? Skriv gerne i bemærkningsfeltet næste gang mht terminsdato og forventet barsel. Jeg har sendt dine vagter til kollega der gerne ville åbnes op for flere vagter. Håber han kan tage et par stykker for dig. Ellers kan jeg sætte de eksisterende vagter du ikke umiddelbart kan afsætte i “nærområdet” øverst på listen for dig. Det plejer dog ikke at give meget. …” ” Fra : [Klager] Til : [Vagtchef] Sendt : 12. juli 2022 … Hvis jeg er ude afstand til at køre vagterne må jeg sygemelde mig i vagtdøgnet, hvis det altså ikke lykkes at afsætte vagterne. Jeg har termin d. 8 dec. med barsel fra midt oktober. Vagterne i min barsel er også at finde på afsætningslisten, og jeg laver selvfølgelig et opslag på facebook også. Men bliver de ikke afsat kommer jeg ikke til at tage lægevagter højgravid eller lige efter fødslen med et spædbarn på slæb. Jeg må så sende en fælles sygemeldig, for alle vagterne, fx til dig når barslen starter. …” ” Fra : [Vagtchef] Til : [Klager] Sendt : 12. juli 2022 … Hvorfor har du ikke informeret mig inden vagterne blev lagt? Sygemelding gælder kun akut sygdom i vagtdøgnet. Alternativt pålægges bod - se vagtinstruksen. Det gælder desværre både [organisation] læger og de klinikker reglen er lavet for at undgå udeblivelser fra. Det er desværre eget ansvar at afsætte. Hvad med dun barselsvikar? …” ” Fra : [Klager] Til : [Vagtchef] Sendt : 12. juli 2022 … Vagtskemaet var til udfyldelsen inden jeg var bekendt med gravidteten. En barselsvikar til [by]- det søger vi, men gør os ingen forhåbninger - det er endnu ikke lykkedes os at finde en vikar. Hvis du kender en der ønsker et vikariat i [by] vil vi da gerne høre om det. Ang bod og sygdom, ja så må lægevagtsudvalget gør det de finder bedst og samvittighedsfuldt. …” ” Fra : [Vagtchef] Til : [Klager] Sendt : 12. juli 2022 … Det er ikke vagtudvalget der afgør det. Det er samarbejdsudvalget med regionen i - det er desværre ikke noget jeg/ vi bestemmer. Jeg kunne have reddet det hvis jeg havde vidst det inden 20/6, så havde du bare givet lyd inden…. …” ” Fra : [Klager] Til : [Vagtchef] Sendt : 12. juli 2022 … Der er ikke meget information under vagtbytte at finde ang. barsel og lægevagt, derfor var jeg ikke orienteret om at d. 20/6 2022 var en vigtig dato ( det er muligt, at jeg har ledt de forkerte steder i [hjemmeside] efter infromationen). Jeg fortsætter med at forsøge at komme af med vagterne, men det er en svær opgave. Der er en forventning om (og måske endda pligt til? ) at arbejdspladser tager hensyn til gravide og søger at tilrettelægge arbejdet, så de kan fastholdes på jobbet. Er det en mulighed i lægevagten? - så jeg kan passe vagten. Jeg har nogle forslag, men underlader at skrive dem, da jeg ikke ønsker at spilde din tid, hvis ændringer er udelukket. …” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. august 2022. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun under graviditetsbetinget sygdom og graviditets- og barselsorlov ikke blev fritaget for vagtlægevagter. Det påhviler den enkelte kvindelige læge at afsætte vagterne til en anden læge, som er godkendt til lægevagten. En mandlig læge, hvis partner er højgravid eller nyligt har født, ville stadig være i stand til at varetage en vagtlægevagt. Det ville en kvindelig gravid læge ikke være i stand til, og hun risikerer dermed at få en bod på op til 20.000 kr. pr. lægevagt. Problemstillingen blev forelagt en jurist hos indklagede, men juristen var uforstående over for problemet. Ansøgningen om vagtfritagelse skal sendes til udvalget senest 10 dage før det næstkommende møde. I udvalget blev der holdt møde den 1. maj og 1. september 2022 og i januar 2023. Mailkorrespondancen mellem klager og vagtchefen hos regionen i perioden mellem den 9. juli og den 12. juli 2022 angik klagers vagter resten af året 2022. Efter korrespondancen med vagtchefen ville den næste behandling af en vagtfritagelse være behandlet i september 2022, og hvis vagtfriheden blev bevilget, ville vagtfriheden først træde i kraft den 1. januar 2023. Ansøgningen var på dette tidspunkt meningsløs. Hvis en ansøgning om vagtfrihed skulle have haft indflydelse på situationen, skulle klager have sendt ansøgningen inden erkendt graviditet. Klager kontaktede vagtchefen og indklagede, men på intet tidspunkt var anbefalingen, at klager skulle søge om vagtfritagelse. Klager tog kontakt til indklagede om tilretninger af arbejdsforholdene, sådan klager kunne varetage lægevagten under graviditet. Indklagede afviste, at dette ville være en mulighed. Indklagede mener ikke at være rette indklagede, da lægevagten drives af regionen og udvalget. Indklagede skriver på deres hjemmeside, at deres rolle blandt andet er at fungere som den nationale organisations ”forlængede arm”, og at der er et påfaldende personsammenfald af medlemmer af indklagede og udvalget. Klager er af den opfattelse, at indklagede er rette indklagede, da udvalgets medlemmer udgøres og vælges fra medlemmer af indklagede. Vagtinstruksen er udarbejdet af indklagede, og det er udvalget, hvor tre personer fra indklagede er medlemmer, der har mulighed for at sanktionere overtrædelser. I praksis udmønter dette forhold sig som et arbejdsgiver/arbejdstagerforhold, hvor vagtchefen har bemyndigelse til at pålægge vagtlægevagter, og den enkelte vagtlæge har ingen mulighed for direkte indflydelse på arbejdsforholdene. Indklagede gør principalt gældende, at indklagede ikke er rette indklagede i denne sag. Indklagede gør subsidiært gældende, at sagen skal afvises, da klager ikke har udtømt sine administrative klagemuligheder. Indklagede gør endelig gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Om rette indklagede Den virksomhed, der har truffet afgørelse om tildeling af vagter i lægevagten, hvilket er det, der klages over, er lægevagten. Lægevagten er en selvstændig forening etableret af den regionale afdeling af indklagede, som har den regionale forhandlingskompetence og er ansvarlig for vagtinstruksen, som er godkendt i det regionale samarbejdsudvalg. Lægevagtens samarbejdspart er regionen. Det følger af ”Overenskomst om almen praksis” og af sundhedsloven, at det er regionen, som har ansvaret for, at der drives lægevagt. Rette indklagede i sagen må derfor være lægevagten og regionen. Om udnyttelse af administrative klagemuligheder Forudsætningen for at få en klage behandlet ved Ligebehandlingsnævnet er, at klager har udtømt de administrative klagemuligheder, der måtte forefindes. Indklagede har kontaktet lægevagten og forhørt sig om, hvorvidt klager han anmodet om vagtfritagelse. Vagtchefen i klagers dækningsområde har oplyst, at klager den 9. juli 2022 retter henvendelse for at få afsat allerede tildelte vagter for perioden september til december 2022. Det er oplyst, at tildeling af vagter i perioden september til december 2022 er sket på basis af skema sendt ud til alle vagtforpligtede læger den 2. maj 2022 med frist for tilbagemelding den 16. maj 2022. Vagtskemaet er meddelt de vagtforpligtede læger den 24. juni 2022. Klager har, ud fra det oplyste fra vagtchefen, ikke forinden tildeling af vagter for perioden, ansøgt udvalget om vagtfritagelse, idet klager efter eget udsagn på tidspunktet for planlægning af vagtrul ikke var bekendt med forhindringer for at afholde de tildelte vagter. Enhver læge som har tiltrådt Overenskomst om almen praksis er forpligtet til lægebetjening i vagttiden, og i henhold til vagtinstruksen er det lægens eget ansvar at sørge for at finde en afløser, såfremt man er forhindret i at møde op og varetage tildelte vagter. Vagtchefen har dog, trods klagers eget ansvar for at få afsat tildelte vagter, udvist forståelse for situationen, og han har hjulpet klager af med stort set alle vagterne ved at få andre læger til at aftage klagers vagter i perioden september til december 2022. Vagterne har tillige været placeret øverst på afsætningslisten, siden klager rettede henvendelse til vagtchefen. Såfremt klager måtte mene, at bestemmelsen i vagtinstruksen omhandlende lægens eget ansvar for at finde en afløser er lovstridig eller på anden måde ikke gyldig, skal en sådan uenighed og forståelse af vagtinstruksen i første omgang indbringes for vagtchefen. Fortsat uenighed kan forelægges for udvalget, der står for driften af Lægevagten. For så vidt angår uenigheder omkring forståelse af vagtinstruksen, der ikke er løst i udvalget, pålagte sanktioner for overtrædelse/misligholdelse af vagtinstruksen (eksempelvis manglende fremmøde til en tildelt vagt) og andre forhold relateret til vagtinstruksen, kan den læge, der fortsat har en anden tolkning af vagtinstruksen eller som af udvalget er blevet pålagt en sanktion, indbringe sagen for det regionale Samarbejdsudvalg, hvor Regionen og indklagede deltager paritetisk. Spørgsmålet om tildeling af vagter til klager og klagers eget ansvar for at få afsat allerede tildelte vagter, har ikke været forelagt for de instanser, der er aftalt i regi af Overenskomst om almen praksis, og bør derfor ikke behandles af Ligebehandlingsnævnet på det foreliggende grundlag. Om forskelsbehandling Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn reguleres af ligebehandlingsloven, hvor pligtsubjektet er arbejdsgiver. I dette tilfælde er der ikke tale om en arbejdsgiver og en lønmodtager, da klager er selvstændigt erhvervsdrivende. Klager har ved køb af ydernummer og etablering af en klinik tiltrådt Overenskomst om almen praksis, som indeholder en række pligter og rettigheder for en ejerlæge. Overenskomsten er ikke en traditionel overenskomst mellem en arbejdsgiverforening og en kollektivitet af lønmodtagere. Som omfattet af Overenskomsten har en ejerlæge pligt til at sikre, at lægens klinik og tilmeldte patienter i dagtiden passes af en anden læge, fx en vikar, i lægens fravær pga. fx sygdom, graviditet, barsel, efteruddannelse. Lægen får økonomisk støtte fra indklagede ved fravær grundet graviditet, barsel og adoption. Retten til fraværsstøtte indtræder fra første fraværsdag, hvor der skønnes at være 40 hverdage eller mindre til fødslen. Den støtte kan blandt andet bruges til at ansætte en vikar, som kan dække lægens forpligtelser i klinikken i dagtiden eller fx kan tage vagter i Lægevagten. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Det fremgår af ligebehandlingslovens § 5, at pligt til ligebehandling gælder enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv. Det er indklagede, som har forhandlet ”Overenskomst om almen praksis”, som fastlægger pligten til vagtlægevagter. Indklagede har oplyst, at det er obligatorisk for lægerne at tiltræde overenskomsten ved etableringen af en lægeklinik. Det er endvidere indklagede, der har udarbejdet vagtinstruksen, som indeholder regler omkring vagtfritagelse. Nævnet vurderer derfor, at indklagede fastsætter bestemmelser om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv. Indklagede er således rette indklagede i sagen. Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Efter barselslovens § 6, har kvinder ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen. En gravid kvinde er endvidere berettiget til fravær på et tidligere tidspunkt, hvis særlige forhold gør sig gældende. Arbejdsmiljøreglerne indeholder også en række bestemmelser, herunder om natarbejde, som skal beskytte den gravide og det ufødte barn. Det fremgår af vagtinstruksen, som indklagede har udarbejdet, at der som udgangspunkt alene gives vagtfritagelse til læger under 60 år med funktionsnedsættelse. Der er ikke oplysninger om, at klager konkret havde mulighed for at blive fritaget for vagter på grund af sin graviditet eller orlov, hverken før eller efter at vagtlægevagterne var blevet tildelt. Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet vurderer, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde. Nævnet har lagt vægt på, at indklagede ikke har sikret ligebehandling af gravide kvinder og kvinder i forbindelse med orlov efter barselsloven. Klager får derfor medhold i sin klage. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse samt den konkrete betydning for klager. Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Ligebehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 5, om forbud mod forskelsbehandling • § 16 a, om delt bevisbyrde Barselsloven • § 6, om ret til fravær under graviditet

Versioner

1. 2025-02-21