Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06757

GældendeVersion 2025-03-21
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9220@2025-03-21/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06757

TV MIDTVEST får ikke kritik for omtale af ”kuttersagen” TV MIDTVEST bragte i april 2024 et nyhedsindslag og en artikel om den såkaldte ”kuttersag”, hvor fem fiskere var tiltalt for blandt andet at have frihedsberøvet og dræbt et sjette besætningsmedlem. I omtalen medvirkede blandt andet en tidligere drabschef, som blev interviewet om sagen. Den ene af de tiltalte personer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen var ensidig og objektiv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV MIDTVEST i omtalen korrekt havde gengivet tiltalen, og at det klart fremgik, at oplysningerne stammede fra anklageskriftet. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af omtalen, at tre af de tiltalte nægtede sig skyldige, og at to af de tiltalte ikke ville sige, hvordan de forholdt sig til tiltalen inden retssagen, ligesom det var gengivet i omtalen, at de tiltalte havde forklaret, at de var nødt til at pacificere offeret, fordi han opførte sig voldsomt ombord på båden.

[Klager] ved advokat Karsten Hjort Larsen har klaget til Pressenævnet over nyhedsindslaget ”Forstå sagen: Drabssagen på kutteren” og artiklen ”Tidligere drabschef: Disse to ting bliver afgørende i kuttersagen” , som blev bragt af TV MIDTVEST den 25. april 2024 på tv-kanalen TV 2 og tvmidtvest.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har navnlig klaget over, at omtalen er ensidig og subjektiv. 1 Sagsfremstilling Det påklagede nyhedsindslag TV MIDTVEST bragte den 25. april 2024 kl. 19.30 nyhedsindslaget ”Forstå sagen: Drabssagen på kutteren” på tv-kanalen TV 2. Indslaget er fortsat tilgængeligt på tvmidtvest.dk. Af indslaget fremgår følgende: [Tidskode 11:42-22:29] Der vises optagelser af nyhedsværten: ” Nyhedsværten : I morgen begynder retssagen mod fem mænd tiltalt for at have dræbt 41-årige [Afdøde] på en kutter 60 sømil ud for [Bynavn]. En sag, vi har dækket intensivt, og som en tidligere drabschef mener minder om ubådssagen. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Ekspertkilden], tidligere drabschef og chef for Rejseholdet, Rigspolitiet: ” [Ekspertkilden] : Heldigvis for politiet og anklagemyndigheden i den her sag, så har du liget. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Journalisten], journalist på TV MIDTVEST: ” [Journalisten] : Det er foregået ude på et åbent hav, hvor der kun har været seks personer til stede, hvor den ene så er død. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” [Ekspertkilden] : Hvorfor skulle de her mennesker dog slå det her menneske ihjel? ” Der klippes til optagelser af et interview med [Journalisten]: ” [Journalisten] : Der er rigtig mange, der ser frem til at få sat et punktum. ” Der klippes til optagelser, der viser udklip af artikler, hvor ordet ”kuttersag” fremgår og er fremhævet med fed skrift. Der klippes herefter tilbage til optagelser af et interview med [Journalisten]: ” [Journalisten] : Jeg hedder [Journalisten]. Er journalist på TV MIDTVEST og har arbejdet med den her kuttersag i godt et års tid nu. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” [Ekspertkilden] : Jeg hedder [Ekspertkilden], og jeg er forhenværende politiinspektør, efterforskningschef og tidligere drabschef i Rejseholdet, også leder af Rejseholdet. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Journalisten]: ” [Journalisten] : Altså der er ikke nogen tvivl om, at den her kuttersag er, der er jo en masse mystik forbundet med den. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” [Ekspertkilden] : Det er meget, meget sjældent, at vi har drab, om jeg så må sige, i rum sø. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Journalisten]: ” [Journalisten] : Det er foregået ude på åbent hav. Det er [Afdøde]s første tur ude som fisker. Han siger angiveligt nogen ting til sin enke, inden han tager afsted, om at han har en fornemmelse af, at han ikke kommer tilbage fra den her fisketur. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” [Ekspertkilden] : Vi har haft, som seerne jo ved selvfølgelig, en ubåd, der har også været for i hvert fald for 25 år siden i 99 var der en lidt tilsvarende sag, en der blev myrdet ombord på et skib. Men det er jo det, der er det usædvanlige. ” Der klippes til optagelser af en kutter, der bliver undersøgt af teknikere: ” [Journalisten], speak voiceover : Så der er jo en masse mystik, en masse uopklarede spørgsmål omkring den her sag, også fordi det er en drabssag. Der er nogen, der er tiltalt for drab. ” Der klippes til optagelser af en mørk skærm, hvor der står: ”Fem mænd er tiltalt for i forening at have dræbt 41-årige [Afdøde]. De var på havet i fire dage. Ifølge anklageskriftet frihedsberøvede de fem mænd i første omgang [Afdøde]. Derefter dræbte de ham med blandt andet kvælertag, halsgreb og omfattende stump vold mod hans hoved og krop. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” Journalisten : Hvad bider du mærke i, i den her anklage? [Ekspertkilden] : Man har holdt ham, altså frihedsberøvet, bundet med strips, og i den tilstand har man udsat ham for en særdeles alvorlig grov vold, som medfører hans død. Og det siger jo rigtig meget, måske også, at når de retsmedicinske undersøgelser bliver offentliggjort, mon ikke der er noget, vi læser i anklageskriftet, mon ikke det er underbygget af noget af det, man har fundet, og det siger jo noget om forsættet. Altså mente de det her alvorligt. Eller er det bare lige noget der sker i nuet, man kommer op og slås. Der er noget, der tyder på nej, han er frihedsberøvet, der har været et opgør om et eller andet, man har altså fastholdt ham, fastlåst ham, bundet ham, og så har man udsat ham for omfattende grov vold. Det tror jeg bliver meget, meget afgørende i sagen at føre bevis for det. ” Der klippes til arkivoptagelser af kutteren [Kutternavnet]. Herefter klippes til optagelser af en mørk skræm, hvor følgende tekst fremgår: ”Kutteren [Kutternavnet] sejler afsted fra [Bynavn] torsdag den 26. januar 2023. Ombord er [Afdøde] og fem andre fiskere. Fire dage senere ringer de til politiet. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Journalisten]: ” [Journalisten] : Vi ved jo, at [Afdøde] tager afsted torsdag middag, eftermiddag, ud på den her kutter, og hvad der så er sket, i de her efterfølgende dage, ja det er jo så det helt store spørgsmål. Det næste vi med sikkerhed ved, det er at tidlig mandag morgen, der slår en af de øvrige fem besætningsmedlemmer alarm, og fortæller at de har en livløs mand ombord, og at der angiveligt skulle være tale om en arbejdsulykke. Og så kommer der en helikopter og henter [Afdøde] og flyver ham til [Bydelen]. Men [Afdøde] er død. Og det viser sig også senere på obduktionsundersøgelser, der bliver lavet, at han er blevet udsat for ganske hård fysisk vold. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” [Ekspertkilden] : Så det du har nu, det er gerningsstedet, du har altså kutteren. Og så har du, heldigvis for politiet og anklagemyndigheden, i den her sag, så har du liget. Og de to ting kan fortælle rigtig meget. Derudover skal det selvfølgelig kombineres med, hvad ved vi ellers om de involverede, om offeret, om de fem mistænkte, hvad er det for en historik. For der skal selvfølgelig også bygges en eller anden, ikke bygges en historie op, for det lyder som om man finder på noget, men der skal jo fremlægges noget om, hvorfor skulle de her mennesker dog slå det her menneske ihjel? Er det et seksuelt drab? Næppe. Er det hævn? Ja, det er hans første tur på havet med den her kutter. Så der skal jo ligesom fremlægges et eller andet for retten og for nævningene, og sige hvad skulle være forklaringen på det her. ” Der klippes til arkivoptagelser af kutteren [Kutternavnet]. Der klippes herefter til optagelser af et interview med [Journalisten]: ” [Journalisten] : Det, der hurtigt viser sig i forhold til den her kuttersag, som den jo er blevet døbt nu. Det er, at det er meget, meget svært at finde ud af noget i forhold til den her sag, fordi der er så få mennesker, der vil sige noget, der vil udtale sig om den. Man får sådan et indtryk af, at der er sådan en lille smule betændt at stille sig frem og sige noget om den her sag. Så vi kigger ligesom hinanden i øjnene og siger, hvad kan vi gøre for at finde ud af bare noget i forhold til den her kuttersag. Og der bliver vi så enige om, at det måske kunne være en idé at sende en journalist i bilen, og det bliver så mig, og køre op og ned langs Vestkysten, der hvor alle de her fiskere holder til, for at tale med nogen, der har set noget, ved noget, eller måske endda nogle pårørende. Jeg har besluttet mig for, at jeg ville tage ud, stille og rolig, og banke på døren hos [Enken], den her enke, som sidder tilbage, efter at [Afdøde] han mistede sit liv. Journalisten : Og du lavede så et interview med hende? Altså hvad var det i det interview, der gjorde særligt indtryk på dig? [Journalisten] : [Enken] fortæller, der er fem andre fiskere, som har sagt, at nu håber vi godt nok, at du kan noget, fordi der er ikke mange andre, der har holdt meget mere end 14 dage ud på den her fiskerkutter. ” Der klippes til arkivoptagelser fra en fiskekutter, der sejler på havet. Der klippes tilbage til optagelser af et interview med [Journalisten]: ” [Journalisten] : De skulle jo ud og garnfiske, noget af det, der også er kendt for at være ekstremt hårdt som fisker. Det er jo i sig selv, nu skal man nu forestille sig at være ude på åbent hav, og fiske i alt slags vejr. Og han bliver så ved med at kontakte [Enken], han ringer faktisk fem gange til [Enken] i de her timer op til, at han skal ud på [Kutternavnet] den første gang, og siger faktisk også på et tidspunkt, ifølge [Enken], at du skal lige huske, at når jeg engang skal herfra, så skal jeg brændes. Og jeg spørger så [Enken], er det noget, han godt kunne finde på at sige. Og hun siger nej, det var meget atypisk [Afdøde]. ” Der klippes til en mørk skærm, hvor der fremgår følgende tekst: ”Der går to dage, fra [Afdøde] er blevet hentet med helikopter til kutteren kommer i havn i [Bynavn] og de tekniske undersøgelser kan begynde. ” Der klippes til arkivoptagelser fra en nyhedsudsendelse: ” Nyhedsværten : Politiets teknikere undersøgte i dag fiskekutteren [Kutternavnet] på havnen i [Bynavn], efter et besætningsmedlem er død. ” Der klippes til arkivoptagelser af kutteren [Kutternavnet], der bliver undersøgt af politiets teknikere. Der klippes tilbage til optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” Journalisten : Der går jo noget tid fra liget, eller den afdøde, bliver hentet derude, til de kommer i land. Det er først et par dage efter. Kan man fjerne alle beviser? [Ekspertkilden] : Det bliver selvfølgelig sværere og sværere, jo længere tid, der går, inden man får adgang til gerningsstedet, og det faktum at jo mere gerningsmand eller gerningsmænd har gjort for at fjerne beviser, at det er vanskeliggør selvfølgelig. Alt andet ville jo være tåbeligt at sige. Men når det er sagt, så er der jo bare masser af eksempler på, at dygtige kriminalteknikere og dygtige politifolk alligevel formår at finde spor, og det gælder både, hvordan tingene står derinde, det formodede våben, der er brugt, hvis der er brugt stump vold, hvis man har slået med noget. Det kan også være dna-spor. Det kan også være fingeraftryk, der er med til at give et billede af, hvordan har man bevæget sig, hvordan er det egentlig foregået derinde. Jeg tror, man skal være varsom med at tro, at et lig ikke kan sige ret meget, fordi selv i sager, hvor gerningsmand har gjort rigtig meget for at skille sig af med liget. Nogen kan nok huske en anden, der skete i rum sø, nemlig den såkaldte ubådssag, hvor der endda var sket partering. Alligevel da politiet der, Københavns Politi i det tilfælde, dygtigt finder ligdelene med hjælp af alle mulige specialer og svenske lighunde og sådan noget, så kan man stykke nogen ting sammen, men i det her tilfælde, så er det jo det, at det er drab, og hvordan det så er sket, er der brugt våben, eller er der brugt stump vold til knytnæveslag og så videre. Men det ændrer ikke på, uanset hvad, så vil liget fortælle rigtig meget, også meget om, hvor mange har været involveret i det der? Er det én mands job eller er det flermands job? Hvad er tidsintervallet, er det noget, der er sket lige på et øjeblik? Det vil kunne få betydning for politiet og anklagemyndighedens bevisførelse. ” Der klippes til arkivoptagelser af kutteren [Kutternavnet]. Der klippes tilbage til optagelser af et interview med [Journalisten]: ” [Journalisten] : Jamen vi mangler jo at få svar på, hvad der er foregået ude på den her kutter. For det er der jo lige nu kun fem, der ved. Der er i hvert fald kun fem, der har været til stede. Så er det jo spørgsmålet, hvad man kan bevise. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ”[Ekspertkilden] : For de pårørende er enhver sorg jo altid livslang, men for lokalsamfundet kan man faktisk godt komme videre. Men kun, hvis man får vippet nogle flueben af på to-do-listen om jeg så må sige med et billede og sige nå det var derfor, nå okay. Der går ikke myter, man sagde det var dem ombord, var det nu det, og det kan jeg ikke tro, og den anden siger måske, det tror jeg. Nu kommer der om jeg så må sige syn for sagn. Der kommer en retssag, hvor alt bliver fremlagt. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Journalisten]: ” [Journalisten] : Jeg har også indtrykket af, at der er rigtig mange, som ser frem til at få sat et punktum i den her sag. Det gælder selvfølgelig de her pårørende, som jeg har talt med, men også folk generelt fra fiskerimiljøet, ser frem til, at der bliver sat et punktum, så man ikke længere skal tale om den her sag. De vil jo hellere tale om, hvor mange fisk de fanger, fremfor, at der er en mand, der er død ud på åbent hav, det siger sig selv. ” Der klippes til en mørk skærm, hvor følgende tekst fremgår: ”Tre af de tiltalte nægter sig skyldige. To af dem vil ikke sige, hvordan de forholder sig til tiltalen inden retssagen. Retssagen begynder fredag den 26. april 2024. Den forventes afsluttet den 12. juni. Følg kuttersagen på tvmidtvest.dk. ” Den påklagede artikel TV MIDTVEST bragte den 25. april 2024 artiklen ”Tidligere drabschef: Disse to ting bliver afgørende i kuttersagen” på tvmidtvest.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”[Ekspertkilden] siger, at der er helt særlige bevisvanskeligheder i kuttersagen og nævner ubådssagen som en af de ganske få, der kan minde om. ” Af artiklen fremgår følgende: ”- Udefra set kan det virke som en banal sag. Nogle personer er mistænkt for at have dræbt en. Men den helt afgørende forskel her er omstændighederne. At det sker ude på rum sø ombord på et skib. Det giver nogle helt særlige udfordringer. Sådan siger [Ekspertkilden] om kuttersagen. Han er forhenværende politiinspektør og efterforskningschef, og så har han været både drabschef og leder af Rejseholdet. Kuttersagen, hvor fem mænd er tiltalt for at have slået 41-årige [Afdøde] ihjel ombord på en fiskekutter, begynder fredag. De særlige omstændigheder i kuttersagen får den tidligere drabschef til at drage paralleller til både en anden sag om et drab på en kutter i 1999 og til den meget omtalte ubådssag, hvor [Personen] blev dømt for at have dræbt og parteret en kvinde, der var med ombord. - Det er sjældent, der ikke er andre til stede end offeret og den eller de mistænkte, og det giver jo nogle helt særlige udfordringer. Så det er usædvanligt, at vi står med sådan en drabssag. Det giver også særskilte bevisvanskeligheder for politiet og anklagemyndigheden, siger [Ekspertkilden]. - Den afdøde kan jo i sagens natur ikke sige noget. Og de vidner, der er, det er de tiltalte, så de kan ikke betragtes som troværdighedsvidner som udgangspunkt. Så man mangler alt det udenom. Man har gerningsstedet, altså kutteren, og så har man – heldigvis for politiet – liget. Og de to ting kan fortælle rigtig meget. Kom først i land to dage efter lig blev hentet [Afdøde] og de fem andre fiskere stævnede ud fra havnen i [Bynavn] 26. januar 2023. Få dage senere – 30. januar – ringede et af besætningsmedlemmerne til politiet og sagde, at der var en livløs mand ombord. Afdøde [Afdøde] blev hentet med lægehelikopter - men der gik endnu et par dage, før skibet lagde til havn igen, angiveligt på grund af dårligt vejr. Først den 1. februar kunne politiet anholde de fem mænd og begynde at undersøge skibet. Den pensionerede politimand fortæller, at selv i sager, hvor gerningsmanden har gjort meget for at skille sig af med liget og rydde op, kan politiet udlede en hel del. Igen henviser han til ubådssagen. - Dengang var der endda sket partering. Da politiet alligevel dygtigt fandt ligdelene, kunne man jo stykke nogle ting sammen. Retsmedicinere kan jo udlede rigtig meget, og noget af det fik rigtig stor betydning i den sag, siger [Ekspertkilden]. - Jeg har selv haft masser af sager, hvor gerningsmanden har gjort sig rigtig store anstrengelser for at fjerne alle spor, det er jo et kendt fænomen. Og det bliver selvfølgelig sværere og sværere, jo længere tid der går, inden man får adgang til et gerningssted, og det vanskeliggør selvfølgelig efterforskningen. Men når det er sagt, er der masser af eksempler på, at dygtige kriminalteknikere og politifolk alligevel formår at finde spor. Var det deres hensigt at slå ham ihjel? De fem mænd er tiltalt for at have frihedsberøvet og dræbt [Afdøde] i forening. Blandt andet ved at have bundet hans hænder og fødder sammen og have udsat ham for stump vold og taget halsgreb og kvælertag. Tre af de tiltalte nægter sig skyldige, oplyser deres forsvarere til TV MIDTVEST inden retssagen. De sidste to har ikke ønsket at udtale sig. Anklageskriftet har også en subsidiær tiltale – det vil sige en tiltale, som anklagemyndigheden mener, mændene skal dømmes for som alternativ, hvis retten ikke mener, de kan blive dømt for manddrab. Den subsidiære tiltale lyder på vold med døden til følge. - Det bliver jo en juridisk vigtig sag i retten; hvis de bliver erklæret skyldige i at have forvoldt hans død, er det så et forsætligt drab? Altså var det deres hensigt og deres mening at slå ham ihjel? For så taler vi om en noget højere straf end vold med døden til følge, siger [Ekspertkilden]. De tiltalte har siddet varetægtsfængslede siden 2. februar 2023, og ved en af de såkaldte fristforlængelser – hvor retten altså skal vurdere, om mændene fortsat skal sidde fængslet, mens sagen efterforskes – har mændene forklaret, at de var nødt til at pacificere [Afdøde], fordi han opførte sig voldsomt ombord på båden. Bliver et vigtigt punktum for lokalsamfundet Der er sat 12 dage af til retssagen, og specialanklager [Specialanklageren] fortæller til TV MIDTVEST, at der er indkaldt 13 vidner i sagen. - Nogle af dem er selvfølgelig nok kriminalteknikere og retsmedicinere, som skal ind og dokumentere. Og så kan der også være vidner, der fortæller om, hvordan situationen normalt er på den kutter eller i branchen. - Men det kan jo også være, at nogle af de mistænkte har brugt skibsradio eller telefon og betroet sig til nogen. Hvis det ikke er et planlagt drab, men noget der er opstået derude, så er det en grænseoverskridende ting at slå mennesker ihjel. Og det har vi set mange gange, at hvis man pludselig står i den her situation med et lig, så ringer man nogle gange og betror sig til nogen. [Ekspertkilden] understreger, at det kan få stor betydning for især lokalsamfundet, når forklaringer og beviser bliver præsenteret i retten. - For de pårørende er en sorg jo livslang, men for lokalsamfundet kan man faktisk godt komme videre - men kun hvis man får vinget nogle flueben af på sin liste og kan sige ”nå, det var derfor” og så videre. Nu kommer der syn for sagn. Der kommer en retssag, hvor alt bliver fremlagt, og medierne på befolkningens vegne vil dække det minutiøst, og det er noget af det allerbedste ved det her. - Nogle tænker måske: ”Skal det virkelig dækkes så voldsomt? ” Ja, alene på grund af sammenhængskraften og tilliden og trygheden i samfundet – at man kan komme videre, når man finder ud af, hvad der er op og ned på det her onde, der er sket. Det er faktisk min erfaring, at jo mindre samfundet er, og jo mere alle kender alle, jo vigtigere er det, at sådanne sager bliver dækket, siger [Ekspertkilden]. TV MIDTVEST er til stede ved Retten i Holstebro, når sagen begynder fredag 26. april klokken 9. Du kan følge med i retssagen på vores hjemmeside. Efter planen falder der dom i sagen 12. juni. ” Til artiklen er indsat en video af et interview med [Ekspertkilden] fra nyhedsindslaget ”Forstå sagen: Drabssagen på kutteren” , som blev bragt af TV MIDTVEST den 25. april 2024 kl. 19.30 på tv-kanalen TV 2. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 15. maj 2024. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Retsreportage - Objektivitet [Klager] har oplyst, at han og de øvrige fire tiltalte i den omtalte ”kuttersag” – efter offentliggørelsen af indslaget og artiklen – er blevet frifundet, og anken er blevet opgivet. [Klager] har anført, at omtalen ikke indeholder en ligelig gengivelse og vinkling af alle parternes synspunkter, og at omtalen kan have betydning for udfaldet af retssagen og afgørelsen på grund af det overordnede indtryk og holdningsdannelsen til sagen og ham som tiltalt. Det er navnlig uheldigt, da der er tale om en nævningesag. Tidligere drabschef [Ekspertkilden] og journalist [Journalisten] er subjektive og ensidige i deres gengivelse af sagen og har kun referencer fra en part i sagen, nemlig anklagemyndigheden og politiet. Der bliver i indslaget reelt fældet dom, som udtalt af [Ekspertkilden]. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra indslaget: [Tidskode 12:05-12:09] ” [Ekspertkilden] : Hvorfor har de her mennesker dog slået det her menneske ihjel? ” Udsagnet er en fagpersons dom og uden forbehold for, at vurderingen bygger på helt ensidige oplysninger og generel belysning af sagen fra politiet og anklagemyndigheden. Det er ikke TV MIDTVESTs eller [Ekspertkilden]s opgave at fælde en dom over for offentligheden, som nævningene muligvis vil tilslutte sig, idet han er en kendt fagperson. [Klager] har bemærket, at principperne i straffelovens § 163 skal nævnes i den forbindelse, idet journalisten og [Ekspertkilden] forekommer at udtale sig uden viden om retsforholdet, men forgiver at have det, hvilket kan have betydelige skadevirkninger for den verserende retssag og retfærdigheden herved. Afbalanceringen/nuanceringen ved udtalelser eller påvirkning af verserende sager er lovbestemt i straffelovens § 164 og § 164 a. Der bør lægges vægt på, at [Klager] som tiltalt i sagen ikke har haft mulighed for at udtale sig og ”svare igen”. Formålet ved interviewet med [Ekspertkilden] kan ikke betegnes som informerende og oplysende, men snarere anklagende, agiterende og helt uberettiget fra en velkendt fagperson, hvis udtalelser anerkendes i offentlighedens øje, og som i sidste ende kan påvirke sagens gang i retten og sværte tiltalte helt uimodsagt. I forbindelse med TV MIDTVESTs dækning af den aktuelle sag oplyses det, at TV MIDTVEST havde forsøgt at indhente udtalelser fra de tiltalte og deres forsvarere. [Klager] har fremhævet og understreget, at et professionelt, større medie bør vide, at de tiltalte og deres forsvarere ikke har kunnet komme til genmæle om sagen, både forinden og under retssagen. Det var derfor afgørende og nødvendigt, at dækningen af sagen opretholdt en høj grad af objektivitet og belyste alle relevante aspekter. TV MIDTVEST havde derfor en stor opgave og presseetisk en pligt til at foretage egne, dybe undersøgelser og tilgå oplysningerne med udpræget kildekritik, deres ensidige oprindelse taget i betragtning, så skævheden søgtes imødegået. TV MIDTVESTs dækning af sagen har været entydigt sort/hvid og indebar en klar og entydig vurdering af skyldsspørgsmålet som grundlag for hele dækningen af sagen, hvor journalistikken var ”biased”. Der var således tale om en utidig påvirkning af en verserende retssag, hvor interventionens ensidighed er chokerende set over for de tiltalte, som sidder forsvarsløst fængslede og ikke kan komme til orde, mens deres forsvarere er pålagt tavshedspligt forud for sagen. TV MIDTVEST har ikke formået at være nuanceret og objektive i deres dækning, og der er ikke fortaget selvstændige vurderinger eller undersøgelser på baggrund af anklageskriftet og de faktuelle offentligt tilgængelige oplysninger. Det forekommer besynderligt, at et større medie fravælger disse grundlæggende journalistiske undersøgelser. - Drabssag [Klager] har anført, at der ikke er tale om et drab før og hvis, de tiltalte bliver dømt i sagen, og udtalelserne og den underliggende konklusion er krænkende for de tiltaltes uskyld og person. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra indslaget: [Tidskode 12:39-12:43] ” [Ekspertkilden] : Det er meget sjældent vi har et drab, om jeg så må sige, i rum sø. ” [Tidskode 13:09-13:18] ” [Journalisten] : . . . Så der er jo en masse mystik, en masse uopklarede spørgsmål om den her sag også fordi det er en drabssag, der er nogen som er tiltalt for. ” [Klager] har endvidere henvist til følgende fra artiklen: ”Så det er usædvanligt, at vi står med sådan en drabssag. ” Sagen kan ikke eller bør omtales som en drabssag, idet sagen ikke er afgjort. Et besætningsmedlem er død og har været udsat for vold af en eller anden art. Det er alt, man ved, indtil andet er bevist, og disse tilkendegivelser herom er derfor i strid med god presseskik. Er det en drabssag, når ”offeret” erklæres død på hospitalet, efter at være hjulpet en del af vejen dertil af gerningsmændene, og hvorfor smed man ikke bare liget i havet? Overordnet er det problematisk, at et større medie har udbredt subjektive opfattelser af en nævningesags karakter, og dermed udfald, ved at betegne sagen – helt ukritisk i forhold til anklagemyndighedens interesser heri – som en ”drabssag”. Det problematiseres yderligere ved at tage en kendt fagperson, der præsenteres som drabschef, til indtægt for de tiltaltes skyld, mens de sad isolerede og varetægtsfængslede, og de og deres forsvarere var underlagt tavshedspligt i sagen. - Sammenligning af sager [Klager] har anført, at [Ekspertkilden]s sammenligninger og paralleller fra andre straffesager er tendentiøse. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra indslaget: [Tidskode 12:54-13:09] ” [Ekspertkilden] : Vi har haft som seeren jo ved selvfølgelig en ubåd, der har været før. Jeg husker i hvert fald for 25 år siden i 1999 var der en tilsvarende sag. En der blev myrdet ombord på et skib. Men det er jo det der er usædvanlig. ” [Tidskode 18:58-20:52] ” [Ekspertkilden] : . . . nogle kan måske huske en anden der skete i rum sø, nemlig den såkaldte ”ubådssag”, hvor der endda var sket partering. ” ”Kuttersagen” bliver således gentagende gange sammenlignet med et drab ombord på et skib i 1999 og ”ubådssagen”. [Ekspertkilden] bliver citeret for, at omstændighederne i ”kuttersagen” minder om dem i ”ubådssagen”, som indeholder både drab og partering af en ung kvinde som rent lystmord. - ”[Afdøde]s første tur som fisker” [Klager] har anført, at det er ukorrekt, at det var [Afdøde]s første tur som fisker. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra indslaget: [Tidskode 12:43-12:46] ” [Journalisten] : Det er foregået ude på åbent hav, det er [Afdøde]s første tur som fisker. . . ” [Afdøde] havde forinden turen oplyst kutterens ejer, at han har erfaring fra ture med andre skibe, og i øvrigt var han ikke med ombord som fisker, men som en ”turist”, som det kaldes, når man er på prøve. - Hændelsesforløbet [Klager] har anført, at [Ekspertkilden]s gengivelse af politiets teori om hændelserne i sagen og tilkendegivelse af, at de tiltalte er skyldige, er ensidig og subjektiv. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra indslaget: [Tidskode 13:42-14:40] ” [Ekspertkilden] : Man har holdt ham, altså frihedsberøvet ham, bundet med strips og i den tilstand udsat ham for en over-særdeles alvorlig grov vold som medfører hans død. . . ” Han bruger sit kropssprog ved at klemme hænderne sammen foran sit hoved. ”. . . og det siger jo noget om forsættet, altså mente de det her alvorligt. Er det bare lige noget der er sket (knipser) og kommer op og slås. Øhh, der er noget som tyder på NEJ” ”. . . man har altså fastholdt ham, fastlåst ham, bundet ham og så har man udsat ham for omfattende grov vold. ” [Ekspertkilden] foregiver at vide noget om, hvad der er sket ombord uden reelt at vide det. [Ekspertkilden] og [Journalisten] udtaler sig uden viden om forholdet, men foregiver som fag-autoriteter at have det, hvilket kan have betydelige skadevirkninger for den verserende retssag og retfærdigheden herved. Det er en gengivelse af sagen og hændelsesforløbet, som er unuanceret og partisk, og som uheldigvis tillige kan blive til fordel for anklagemyndigheden, idet den verserende retssag er med nævninge, hvis tanker, meninger og følelser kan påvirkes af den offentlige holdning og synspunkter. - Manipulering med beviser [Klager] har anført, at [Ekspertkilden] hentyder til, at gerningsmændene skulle have fjernet og manipuleret med beviser. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra indslaget: [Tidskode 18:58-20:52] ” [Ekspertkilden] : . . . og jo mere gerningsmændene har gjort for at fjerne beviser. ” [Klager] har endvidere henvist til følgende fra artiklen: ”Den pensionerede politimand fortæller, at selv i sager, hvor gerningsmanden har gjort meget for at skille sig af med liget og rydde op, kan politiet udlede en hel del. Igen henviser han til ubådssagen. ” Der hentydes til, at de tiltalte har forsøgt at fuske med og/eller skille sig af med beviser, og der henvises igen til ”ubådssagen”. [Ekspertkilden] understreger, at det er et kendt fænomen at fjerne beviser. Det er en indikation til seeren om, at de tiltalte, for det første er skyldige, og derudover også forsøger at skjule det ved at fjerne beviser. Det er sigtelser, som ikke er underbygget med beviser eller dokumentation, og derfor er udtalelsen (ære)krænkende for de tiltaltes person og spørgsmål om skyld. - Troværdighedsvidner [Klager] har anført, at [Ekspertkilden] sætter spørgsmålstegn ved de tiltaltes troværdighed som person og vidner. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra artiklen: ”Og de vidner, der er, det de tiltalte, så de kan ikke betragtes som troværdighedsvidner som udgangspunkt. ” Det påvirker synet på de tiltaltes person og karakter, og kan i sidste ende have en betydning for sagens udfald, når en kendt fagperson udviser tvivl og mistro. Udtalelserne er således krænkende og kan i sidste ende være skadelig for sagens afgørelse. - ”Var det deres hensigt at slå ham ihjel? ” [Klager] har anført, at artiklens mellemrubrik ”Var det deres hensigt at slå ham ihjel? ” indikerer, at de tiltalte har slået [Afdøde] ihjel. Der er således tale om en klar hentydning til den gennemgående holdning i omtalen, som er yderst ærekrænkende for de tiltaltes person og omdømme, idet de kun var tiltalte i sagen, som endnu ikke var afgjort og derfor formodes uskyldige. Afslutningsvis har [Klager] bemærket, at formålet med interviewet i indslaget og artiklen ikke er informerende og oplysende, men anklagende og agiterende. Der argumenteres ved en velkendt fagperson, [Ekspertkilden], hvis udtalelser anerkendes i offentlighedens øje, og som derfor i sidste ende påvirker sagens gang i retten og sværter de tiltalte helt uimodsagt. [Klager] havde ikke mulighed for at komme til orde af processuelle grunde. Det er ikke tydeligt i indslaget eller artiklen, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er egne vurderinger og lignende. Udtalelserne fra [Ekspertkilden] er skadelige og agtelsesforringende for de tiltalte i sagen, herunder [Klager]. Den generelle ordlyd og forudsætningen om, at de tiltalte er skyldige, er sammenfaldende i den samlede omtale, der uberettiget og urimeligt gør sig til anklagerens talerør. Indslaget og artiklen er udtryk for misforståelser af pressens rolle og undergraver det danske retssystem, og manglen på viden og respekt for de presseetiske retningslinjer og vigtigheden af fairness i forhold til verserende retssager, påkalder en hård reaktion. Det er således [Klager]s opfattelse, at TV MIDTVEST bevidst har valgt og fravalgt essentielle oplysninger og elementer for dramaets skyld og for at øge trafikken til sine forskellige platforme. Det har resulteret i en partisk og nu tydeligvis fuldstændig forkert fremstilling af sagen. TV MIDTVEST har ikke nævnt, at de tiltalte ringede til Radio Medical, at forurettede blev undsat af helikopter og bragt til Universitetshospitalet i [Bydelen], og at besætningen hjalp, da helikopteren kom, trods stormvejr på 25 m/sek. Iagttagelse af god presseskik forudsætter helt grundlæggende journalistiske principper om research, før man konkluderer noget i den større offentlighed, og det er voldsomt, at man tillader sig uden det, at kalde noget en drabssag og jævnføre med ”ubådssagen”. 2.2 TV MIDTVESTs synspunkter Retsreportage - Objektivitet TV MIDTVEST har indledningsvis oplyst, at TV MIDTVEST igennem hele dækningen af ”kuttersagen” har opsøgt kontakt med samtlige parter i sagen. Forud for retssagen (og løbende i dækningen) har TV MIDTVEST rakt ud til forsvarere og tiltalte og forsøgt at få udtalelser. Det er blandt andet derfor, at TV MIDTVEST kan bringe oplysningerne om, at ”tre nægter sig skyldige, og to ikke vil forholde sig til anklagerne forud for retssagen”. TV MIDTVEST bragte disse oplysninger sammen med dele af anklageskriftet, som TV MIDTVEST både i indslaget og i den øvrige dækning beskrev med de nødvendige forbehold, for eksempel ”ifølge anklageskriftet” eller ”politiet mener, de tiltalte har”. Sagen skiller sig ud fra normen på flere måder: Den er foregået på åbent hav eller rum sø, og ingen vidner har været til hændelsen ud over de fem, der sidder på anklagebænken, og så den mand, som er død. Derfor er sagen yderst sjælden, hvilket gør, at TV MIDTVEST mener, offentligheden har krav på at få sat sagen i perspektiv. På den måde kan man rent faktisk – stik modsat anklagerne i klagen mod TV MIDTVEST – netop som seer forstå, at der kan være nuancer i forståelsen af sagen, som kan udfordre lægmands opfattelse af, hvad der kan være sket, og som skal animere offentligheden til at følge med i retssagen for at blive klogere. TV MIDTVEST har anset det som et gennemgående element i denne klage, at [Klager] ikke mener, den omtalte sag kan kategoriseres som en drabssag forud for retssagen, selv om der er tale om en drabssag. Klagen bygger på en misforståelse om, at medier ikke må bruge fagpersoner som kilder til at perspektivere drabssager, så offentligheden bedre kan forstå, hvad det er, retssystemet skal tage stilling til, og hvor det nødvendigvis ikke er sort/hvidt. Det er en vigtig del af TV MIDTVESTs journalistik, som tager udgangspunkt i offentlighed i retsplejen. TV MIDTVEST har tilstræbt en objektiv og oplysende journalistik, hvilket TV MIDTVEST har leveret. Samtidigt har TV MIDTVEST foretaget de nødvendige forbehold, der er forbundet med denne type sager. TV MIDTVEST har naturligvis forsøgt at få tiltaltes forklaringer, hvilket ikke har været muligt i den verserende retssag, ligesom TV MIDTVEST i dækningen har rakt ud til forsvarere i sagen. TV MIDTVESTs ekspertkilde [Ekspertkilden] og journalist [Journalisten] taler ud fra anklageskriftet, som [Ekspertkilden] analyserer og perspektiverer. Hele indslaget samt tilhørende artikler er med udgangspunkt i det foreliggende anklageskrift, og dele af anklageskriftet er citeret i indslaget og artikler. I formatet ”forstå sagen” omtaler, analyserer og perspektiverer TV MIDTVESTs optrædende kilder de oplysninger, som vides på daværende tidspunkt inden kommende retssager, så TV MIDTVESTs seere og læsere er klædt på til den kommende nyhedsdækning. Omtale og analyse er baseret på faktuelle forhold – i dette tilfælde anklageskriftet. Forhold, der i øvrigt er taget forbehold for, idet TV MIDTVEST i indslaget i grafik og på skrift tydeligt angiver, at mændene er ”tiltalt for”, og de efterfølgende oplysninger er ”ifølge anklageskriftet”. Desuden forsøger fagpersonen i indslaget at gøre seeren klogere på hvilke forhold, der ud fra hans erfaring kan blive afgørende for sagen, og hvilke særlige forhold, der eventuelt har vanskeliggjort efterforskningen, eller som kan blive udslagsgivende i bevisførelsen i retten, samt hvilke forskelle og ligheder, der er med sager, der er foregået under lignende fysiske omstændigheder. TV MIDTVEST har bemærket, at [Ekspertkilden]s udsagn ”hvorfor skulle de her mennesker dog slå det her menneske ihjel? ” er fejlciteret fra [Klager]s side. Han siger ikke, som citeret i klagen, at de har slået ham ihjel. [Ekspertkilden] stiller derimod et centralt, relevant interessant spørgsmål, som blandt andet er det, dommeren i sidste ende skal tage stilling til: Er der et klart motiv? Det må derfor ses som en subjektiv vurdering, at der i indslaget bliver fældet dom. Hverken [Ekspertkilden] eller [Journalisten] kommer med svar, men understreger begge med al tydelighed, at det centrale spørgsmål er det, som anklagemyndigheden skal kunne føre bevis for. Der er altså ingenlunde tale om en ”dom”, men et journalistisk relevant spørgsmål, som [Ekspertkilden] med sin viden reflekterer over og analyserer. Omvendt kan man sige, at [Ekspertkilden]s rolle som ekspert i særdeleshed kommer til sin ret, så seerne får et mere nuanceret billede af, hvad der måske i offentligheden kunne ligne en åbenlys sag. Det er tværtimod TV MIDTVESTs opfattelse, at TV MIDTVEST her bidrager til at modvirke i, at offentligheden dømmer de fem tiltalte på forhånd. ”Hvorfor skulle de her mennesker dog slå det her menneske ihjel? ” og ”hvad skulle være forklaringen på det her? ” med henvisning til, at anklagemyndigheden skal kunne bevise et motiv over for retten. Det er, som [Ekspertkilden] betoner det, netop op til anklagemyndigheden at bevise, og op til retten at afgøre. TV MIDTVEST har bemærket, at det af straffelovens § 163 fremgår: ”Den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. ” [Ekspertkilden] taler ud fra det foreliggende anklageskrift og kommer ikke ind på forhold, der ikke rejses i anklageskriftet. Hans viden er ikke på baggrund af retsforholdet, men baserer sig på hans lange karriere som efterforsker og drabschef, samt udfaldet og rettergangen i andre sager. Det fremgår tydeligt, at det er [Ekspertkilden]s analyse og perspektiv af og på sagen, som er omdrejningspunkt og baggrund for hans udtalelser. I straffelovens § 164 a fremgår det: ”Den, som undlader at oplyse omstændigheder, der bestemt taler for, at en for en forbrydelse sigtet eller dømt er uskyldig, skønt dette kunne ske uden at udsætte den pågældende eller dennes nærmeste for fare for liv, helbred eller velfærd eller for forfølgning for vedkommende forbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. ” [Ekspertkilden] taler ud fra det foreliggende anklageskrift. I indslaget har TV MIDTVEST udvalgt de centrale anklagepunkter, som [Ekspertkilden] analyserer og perspektiverer. Han udtaler sig ikke om noget, han eller TV MIDTVEST ikke har viden om. TV MIDTVEST har i sin dækning af sagen forsøgt at få udtalelser fra både tiltalte og deres forsvarere. Tiltalte i sagen har alle haft mulighed for at forklare sig til TV MIDTVEST, men har ikke ønsket at medvirke. TV MIDTVEST har i sin dækning af sagen forsøgt at få udtalelser fra både tiltalte og deres forsvarere, som godt kunne være stillet op til interview i en – for indslaget meningsfuld form – uden at overtræde deres tavshedspligt. De ønskede ikke at stille op. - Drabssag Det er TV MIDTVESTs opfattelse, at det fremgår helt klart og tydeligt, at TV MIDTVEST bringer de faktiske oplysninger om, hvad der står skrevet i anklageskriftet, og [Ekspertkilden] kommenterer og vurderer de faktuelle oplysninger. Sagen efterforskes som en drabssag, hvorfor det af TV MIDTVESTs overbevisning kan forsvares at kalde sagen en drabssag. Når politiet sigter for drab, når anklagemyndigheden rejser tiltale for drab, og når retten berammer en sag som en drabssag, så er der tale om en drabssag, uanset hvad resultatet bliver i retten. Det forhold, at en tiltalt bliver frifundet for drab, eller at sagen endnu ikke er afgjort, betyder ikke, at det var forkert at omtale sagen som en drabssag. At [Ekspertkilden] siger, at det er sjældent, vi har drab i rum sø, er ikke det samme som, at han stadfæster, at vi her har at gøre med et drab i rum sø, men det er det, sagen bliver efterforsket som. Det er endnu en konstatering af, at forholdet ”rum sø” er vigtigt for, at man som lægmand forstår, hvorfor denne kriminalsag skiller sig ud fra normen og mængden. Samtlige øvrige medier, der har omtalt sagen, omtaler i øvrigt sagen som en drabssag, fordi den bliver ført ved retten som sådan. - Sammenligning af sager TV MIDTVEST har anført, at [Ekspertkilden]s sammenligning udelukkende beror sig på det faktum, at begge hændelser har fundet sted i rum sø, og at der er fundet lig i begge sager (”ubådssag” og ”kuttersagen”). Pointen er her, at det er afgørende for efterforskningen og anklagemyndigheden, at man har et lig, da liget ifølge [Ekspertkilden] kan fortælle meget om, hvad der er sket. Sammenligningerne er relevante, fordi det er en efterforskningsmæssig vanskelig situation, når en person er afgået ved døden under disse omstændigheder, og der kun er den afdøde og de tiltalte til stede som vidner. Ordvalget, at en er blevet myrdet, bliver tydeligt anvendt omkring ”ubådssagen”, hvor der er tale om en dømt gerningsmand. I forbindelse med ”kuttersagen” bliver det nævnt, at det er en drabssag, der efterforskes, hvilket er korrekt. [Ekspertkilden] analyserer på, hvad der måtte kunne være af motiv uden at gå i dybden med grunden, men ud fra andre sager, og at det for eksempel ud fra anklageskriftet ikke virker som et drab med seksuelt motiv. [Ekspertkilden] ser på sagen med sin faglige baggrund og ud fra det faktum, at der er en drabssag, der efterforskes. Han analyserer og perspektiverer sagen ud fra sin mangeårige erfaring. Det er [Ekspertkilden]s vurdering, at der er tydelige ligheder mellem sagerne, hvilket han forklarer. TV MIDTVEST analyserer eller perspektiverer ikke selv, men anvender en erfaren, respekteret og ofte anvendt ekspert til at belyse sagen, analysere og perspektivere. Det er TV MIDTVESTs forståelse og opfattelse, at en retsreportage er en reportage fra retten. Det er derfor, efter TV MIDTVESTs overbevisning, irrelevant at henvise til et afsnit om retsreportage, da indslaget ikke er en retsreportage. Det ændrer dog ikke på, at ethvert journalistisk produkt naturligvis skal overholde de presseetiske retningslinjer og være objektiv journalistik. Det er indslaget også efter TV MIDTVESTs klare overbevisning. [Ekspertkilden] sammenligner og drager paralleller til andre velkendte sager, da det er det, der er hans rolle som ekspert og analytiker af sagen. [Ekspertkilden] nævner andre sager for at kunne sætte ”kuttersagen” ind i en kontekst. Det er præcis den rolle, som [Ekspertkilden] har i indslaget, og det at drage paralleller til andre sager er naturligvis ikke ensbetydende med at sætte lighedstegn med andre sager, hvilket også fremgår tydeligt i indslaget. Det nævnes eller antydes ikke, at partering og ”lystmord” er en del af ”kuttersagen”. De forhold, der sammenlignes, er blandt andet, at det er foregået i rum sø, og at der ikke er andre til stede end offeret og de mistænkte, hvilket må siges at være en reel sammenligning. - ”[Afdøde]s første tur som fisker” TV MIDTVEST har anført, at det naturligvis kan diskuteres, om man faktuelt er afsted som fisker, når man er ombord som fisker ”i prøve”. Det er dog detaljer, som TV MIDTVEST synes kan ses som relativt irrelevante. [Afdøde]s rolle på kutteren var at fiske, og efter TV MIDTVESTs viden har han ikke tidligere været afsted som fisker. - Hændelsesforløbet TV MIDTVEST har bemærket, at citatet er taget ud af en væsentlig kontekst. Journalist [Journalist B]s spørgsmål er det, som [Ekspertkilden] svarer på: ”Hvad bider du mærke i, i denne anklage? ” Det vil altså sige, at det med al tydelighed fremgår, at det er anklageskriftet, som [Ekspertkilden] forholder sig til og udtaler sig omkring. At ”man har frihedsberøvet ham” er det, der står i anklagen, og ikke noget, [Ekspertkilden] selv mener eller er subjektiv omkring. I [Klager]s gengivne citat er [Ekspertkilden]s tydeliggørelse af, at det er anklageskriftet, det handler om, ej heller taget med: ”Man har holdt ham, altså frihedsberøvet ham, bundet med strips og i den tilstand udsat ham for en over-særdeles alvorlig, grov vold, som medfører hans død… Og det siger jo rigtigt meget. Måske også, at når nu de retsmedicinske undersøgelser bliver offentliggjort… Mon ikke der er noget af det, vi læser i anklageskriftet, der er underbygget af noget af det, man har fundet? Og det siger jo noget om forsættet. Altså, mente de det her alvorligt? ” TV MIDTVEST er derfor af den klare overbevisning, at det endnu engang med al tydelighed fremgår, at der er tale om anklageskriftet, og det er de faktuelle oplysninger, som [Ekspertkilden] udtaler sig på baggrund af. [Ekspertkilden] gengiver således hændelsesforløbet ud fra anklageskriftet, hvilket med al sin tydelighed fremgår. Det er den viden, som [Ekspertkilden] har, og den viden, han tydeligt fortæller, han har. Hverken [Ekspertkilden] eller [Journalisten] udtaler sig om noget, de ikke har viden om. - Manipulering med beviser TV MIDTVEST har anført, at [Ekspertkilden] udtaler sig i henhold til anklageskriftet og bliver spurgt til, hvilken betydning det kan få for bevisførelsen, at der ifølge anklageskriftet gik to dage fra [Afdøde] blev hentet med helikopteren til kutteren kom i havn. [Ekspertkilden] udtaler sig ud fra sin livslange erfaring og om det generelle faktum, at jo længere tid, der går, jo lettere er det for gerningsmænd at fjerne beviser. Han tydeliggør, at der er tale om generelle forhold ved at perspektivere til tidligere sager, hvor kriminalteknikere og efterforskere alligevel finder spor, selv om der er gået lang tid. Han fortæller her om andre sager, som for eksempel ubådssagen, hvor gerningsmanden gjorde meget for at fjerne liget og understreger, at liget i denne sag vil kunne fortælle rigtigt meget. [Ekspertkilden] anklager altså ikke de tiltalte i denne sag for at have fjernet beviser, men taler udelukkende generelt om at fjerne beviser i drabssager. TV MIDTVEST har bemærket, at [Klager] har udtaget væsentlige ord i gengivelsen af citater. I artiklen står det: ”Den pensionerede politimand fortæller, at selv i sager, hvor gerningsmanden har gjort meget for at skille sig af med liget og rydde op, kan politiet udlede en hel del. Igen henviser han til Ubådssagen. ” Objektivt bør man altså læse [Ekspertkilden]s pointe som, at det netop er muligt at opklare sagen selv, hvis gerningsmænd skulle have forsøgt at fjerne beviser. [Ekspertkilden] henviser ikke til, hvad de tiltalte i ”kuttersagen” har gjort. Derimod fremgår det helt tydeligt af citatet, at [Ekspertkilden] udtaler sig om sager, hvor gerningsmanden har gjort meget for at skille sig af med liget og rydde op, og der nævner han specifikt ”ubådssagen”. Det er relevant at fortælle om sådanne sager for at forklare, hvad det er, der bliver efterforsket, og hvad det er, politi og anklagemyndigheden undersøger og søger bevis for i den aktuelle sag. Dermed bliver der ikke sagt, at det er tilfældet, at de tiltalte har fjernet liget eller ”ryddet op”. Der bliver perspektiveret til lignende sager, hvor lignende forhold bliver undersøgt. Ud over at citatet i klagen er ude af kontekst, skal man forholde sig til artiklens fulde vinkling, så man får det store billede. Artiklen vinkler netop på, at politiet ifølge [Ekspertkilden] står med nogle ”svære bevisvanskeligheder” og peger på to afgørende punkter, der kan få betydning for retssagens udfald. - Troværdighedsvidner TV MIDTVEST har anført, at [Ekspertkilden] udtaler, at det giver særlige bevisvanskeligheder for politi og anklagemyndighed, at der på kutteren kun var offer og mistænkte til stede og dermed ingen i udgangspunktet objektive vidner. Han afslår vidnerne som troværdighedsvidner som udgangspunkt, da de selv er implicerede i sagen og naturligvis derfor er part i sagen. Han understreger, at det i stedet er undersøgelsen af liget, der kan blive altafgørende for sagens udfald. Det må siges at være klart, at der ikke er tale om troværdighedsvidner, da vidnerne selv er anklaget, og det er derfor ikke et udtryk for mistro, men en reel betragtning ud fra faktuelle forhold og en årelang erfaring som efterforsker. - ”Var det deres hensigt at slå ham ihjel? ” TV MIDTVEST har anført, at hverken [Ekspertkilden] eller TV MIDTVEST har en holdning. Mellemrubrikken er en overskrift på det næste afsnit, der handler om, at de i retssagen skal tage stilling til, om tiltalte er skyldige. [Ekspertkilden] forklarer, at hvis de tiltalte bliver dømt skyldige, er spørgsmålet om det var deres hensigt centralt for strafudmålingen. Han udtaler sig altså om et muligt scenarie, men indikerer ingenlunde, at dommeren ender med at dømme tiltalte skyldige. Artiklen vinkler netop på, at politiet ifølge [Ekspertkilden] står med nogle ”svære bevisvanskeligheder” og peger på to afgørende punkter, der kan få betydning for retssagens udfald. Et af dem er netop anklagemyndighedens opgave om at få bevist, at der var et motiv. Sammenfattende har TV MIDTVEST anført, at TV MIDTVEST ikke kan stå til ansvar for det generelle indtryk, som [Klager] sidder tilbage med. TV MIDTVEST har dog afvist, at gengivelsen af sagen og hændelsesforløbet er unuanceret og partisk, og at indhold og udtalelser strider mod retningslinjer for god presseskik. Hverken [Ekspertkilden] eller [Journalisten] er partiske eller unuanceret. De forholder sig til den viden, TV MIDTVEST som presse havde på daværende tidspunkt, hvilket i høj grad er det foreliggende anklageskrift, som hele indslaget er bygget op omkring. Flere af klagepunkterne indeholder desværre unøjagtige gengivelser af citater, hvor centrale dele af det, der bliver sagt er taget ud, så det store billede ikke tegnes retmæssigt. Adskillige gange i indslaget bliver det nævnt, at der er tale om anklager, og [Ekspertkilden] perspektiverer og analyserer sagen ud fra disse anklager, og [Journalisten] fortæller om sin behandling af sagen som journalist. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Kompetence Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er tilsidesat, hører under henholdsvis domstolene og falder uden for nævnets kompetence. God presseskik Retsreportage - Objektivitet [Klager] har klaget over, at omtalen ikke indeholder en ligelig gengivelse og vinkling af alle parternes synspunkter, og at omtalen kan have betydning for udfaldet af retssagen og afgørelsen på grund af det overordnede indtryk og holdningsdannelsen til sagen og ham som tiltalt. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra indslaget: [Tidskode 12:05-12:09] ” [Ekspertkilden] : Hvorfor har de her mennesker dog slået det her menneske ihjel? ” Det følger af retningslinjer for god presseskik, at retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten skal mediet tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C. 3 og C. 5. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Af indslaget fremgår blandt andet følgende: [Tidskode 11:42-12:07] Der vises optagelser af nyhedsværten: ” Nyhedsværten : I morgen begynder retssagen mod fem mænd tiltalt for at have dræbt 41-årige [Afdøde] på en kutter 60 sømil ud for [Bynavn]. En sag, vi har dækket intensivt, og som en tidligere drabschef mener minder om ubådssagen. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Ekspertkilden], tidligere drabschef og chef for Rejseholdet, Rigspolitiet: ” [Ekspertkilden] : Heldigvis for politiet og anklagemyndigheden i den her sag, så har du liget. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Journalisten], journalist på TV MIDTVEST: ” [Journalisten] : Det er foregået ude på et åbent hav, hvor der kun har været seks personer til stede, hvor den ene så er død. ” Der klippes til optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” [Ekspertkilden] : Hvorfor skulle de her mennesker dog slå det her menneske ihjel? ” [Tidskode 15:35-16:24] Der vises optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” [Ekspertkilden] : Så det du har nu, det er gerningsstedet, du har altså kutteren. Og så har du, heldigvis for politiet og anklagemyndigheden, i den her sag, så har du liget. Og de to ting kan fortælle rigtig meget. Derudover skal det selvfølgelig kombineres med, hvad ved vi ellers om de involverede, om offeret, om de fem mistænkte, hvad er det for en historik. For der skal selvfølgelig også bygges en eller anden, ikke bygges en historie op, for det lyder som om man finder på noget, men der skal jo fremlægges noget om, hvorfor skulle de her mennesker dog slå det her menneske ihjel? Er det et seksuelt drab? Næppe. Er det hævn? Ja, det er hans første tur på havet med den her kutter. Så der skal jo ligesom fremlægges et eller andet for retten og for nævningene, og sige hvad skulle være forklaringen på det her. ” Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[…] Kuttersagen, hvor fem mænd er tiltalt for at have slået 41-årige [Afdøde] ihjel ombord på en fiskekutter, begynder fredag. […] De fem mænd er tiltalt for at have frihedsberøvet og dræbt [Afdøde] i forening. Blandt andet ved at have bundet hans hænder og fødder sammen og have udsat ham for stump vold og taget halsgreb og kvælertag. Tre af de tiltalte nægter sig skyldige, oplyser deres forsvarere til TV MIDTVEST inden retssagen. De sidste to har ikke ønsket at udtale sig. Anklageskriftet har også en subsidiær tiltale – det vil sige en tiltale, som anklagemyndigheden mener, mændene skal dømmes for som alternativ, hvis retten ikke mener, de kan blive dømt for manddrab. Den subsidiære tiltale lyder på vold med døden til følge. - Det bliver jo en juridisk vigtig sag i retten; hvis de bliver erklæret skyldige i at have forvoldt hans død, er det så et forsætligt drab? Altså var det deres hensigt og deres mening at slå ham ihjel? For så taler vi om en noget højere straf end vold med døden til følge, siger [Ekspertkilden]. De tiltalte har siddet varetægtsfængslede siden 2. februar 2023, og ved en af de såkaldte fristforlængelser – hvor retten altså skal vurdere, om mændene fortsat skal sidde fængslet, mens sagen efterforskes – har mændene forklaret, at de var nødt til at pacificere [Afdøde], fordi han opførte sig voldsomt ombord på båden. […] TV MIDTVEST er til stede ved Retten i Holstebro, når sagen begynder fredag 26. april klokken 9. Du kan følge med i retssagen på vores hjemmeside. Efter planen falder der dom i sagen 12. juni. ” På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] blandt fire øvrige personer i forening i marts 2024 blev tiltalt ved Retten i Holstebro for overtrædelse af straffelovens § 237 (manddrab), subsidiært straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, til dels jf. § 247, stk. 1 (legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder og med døden til følge) samt straffelovens § 261, stk. 1 (frihedsberøvelse) i anledning af, at et besætningsmedlem afgik ved døden under en fangsttur i Nordsøen. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] har nægtet sig skyldig i tiltalen. Pressenævnet finder, at omtalen fremhævede anklagemyndighedens synspunkter, og at [Klager] som tiltalt ikke havde udtalt sig om den verserende straffesag. TV MIDTVEST havde således et ansvar for, at det samlede indtryk i indslaget gav et retvisende billede af straffesagen. Pressenævnet finder, at TV MIDTVESTs omtale ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive, mens en retssag verserer. Nævnet har lagt vægt på, at TV MIDTVEST i omtalen korrekt har gengivet tiltalen mod [Klager], og at det klart fremgår, at oplysningerne stammer fra anklageskriftet. Nævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af omtalen, at tre af de tiltalte nægtede sig skyldige og to af de tiltalte ikke ville sige, hvordan de forholdt sig til tiltalen inden retssagen, ligesom det er gengivet i omtalen, at de tiltalte har forklaret, at de var nødt til at pacificere offeret, fordi han opførte sig voldsomt ombord på båden. Nævnet har herudover lagt vægt på, at det fremgår klart af omtalen, at der endnu ikke var afsagt dom, herunder at retssagen ville begynde den 26. april 2024 og forventedes afsluttet den 12. juni 2024. Nævnet finder endvidere, at [Ekspertkilden]s udsagn ”hvorfor skulle de her mennesker dog slå det her menneske ihjel? ”, som i sin sproglige udformning er fremsat som et hypotetisk spørgsmål i forlængelse af hans opregning af, hvad der kan forventes fremlagt for retten som forklaring, ligger inden for rammerne af, hvad en fagkilde kan tilkendegive, mens en retssag verserer. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at omtalen ikke var objektiv. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af TV MIDTVESTs omtale. - Drabssag [Klager] har klaget over, at der ikke er tale om et drab før og hvis, de tiltalte bliver dømt i sagen, og udtalelserne og den underliggende konklusion er krænkende for de tiltaltes uskyld og person. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra indslaget: [Tidskode 12:39-12:43] ” [Ekspertkilden] : Det er meget sjældent vi har et drab, om jeg så må sige, i rum sø. ” [Tidskode 13:09-13:18] ” [Journalisten] : . . . Så der er jo en masse mystik, en masse uopklarede spørgsmål om den her sag også fordi det er en drabssag, der er nogen som er tiltalt for. ” [Klager] har endvidere henvist til følgende fra artiklen: ”Så det er usædvanligt, at vi står med sådan en drabssag. ” Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig, jf. punkt C. 1 og C. 5. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Af indslaget fremgår blandt andet følgende: [Tidskode 12:39-12:43] Der vises optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” [Ekspertkilden] : Det er meget, meget sjældent, at vi har drab, om jeg så må sige, i rum sø. ” [Tidskode 13:09-13:18] Der vises optagelser af en kutter, der bliver undersøgt af teknikere: ” [Journalisten], speak voiceover : Så der er jo en masse mystik, en masse uopklarede spørgsmål omkring den her sag, også fordi det er en drabssag. Der er nogen, der er tiltalt for drab. ” Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[…] Så det er usædvanligt, at vi står med sådan en drabssag […] siger [Ekspertkilden]. ” Pressenævnet finder, at anvendelsen af formuleringen ”drabssag” klart fremstår som henholdsvis [Ekspertkilden]s og [Journalist A]s sammenfattende vurderinger, som har dækning i anklageskriftet og tiltalen, hvor [Klager] blev tiltalt for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 237 (manddrab), idet [Afdøde] som besætningsmedlem afgik ved døden under en fangsttur i Nordsøen. Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at det klart fremgår af omtalen, at sagen fortsat var verserende, og at [Klager] således ikke var dømt for drab. Nævnet finder herefter, at [Ekspertkilden]s og [Journalist A]s udsagn ligger inden for rammerne af, hvad en fagkilde og journalist kan tilkendegive, mens en retssag verserer. Nævnet udtaler ikke kritik. - Sammenligning af sager [Klager] har klaget over, at [Ekspertkilden]s sammenligninger og paralleller fra andre straffesager er tendentiøse. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra indslaget: [Tidskode 12:54-13:09] ” [Ekspertkilden] : Vi har haft som seeren jo ved selvfølgelig en ubåd, der har været før. Jeg husker i hvert fald for 25 år siden i 1999 var der en tilsvarende sag. En der blev myrdet ombord på et skib. Men det er jo det der er usædvanlig. ” [Tidskode 18:58-20:52] ” [Ekspertkilden] : . . . nogle kan måske huske en anden der skete i rum sø, nemlig den såkaldte ”ubådssag”, hvor der endda var sket partering. ” Det følger af retningslinjer for god presseskik, at retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten skal mediet tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C. 3 og C. 5. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Af indslaget fremgår blandt andet følgende: [Tidskode 12:54-13:09] Der vises optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” [Ekspertkilden] : Vi har haft, som seerne jo ved selvfølgelig, en ubåd, der har også været for i hvert fald for 25 år siden i 99 var der en lidt tilsvarende sag, en der blev myrdet ombord på et skib. Men det er jo det, der er det usædvanlige. ” [Tidskode 20:03-20:51] Der vises optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” [Ekspertkilden] : Nogen kan nok huske en anden, der skete i rum sø, nemlig den såkaldte ubådssag, hvor der endda var sket partering. Alligevel da politiet der, Københavns Politi i det tilfælde, dygtigt finder ligdelene med hjælp af alle mulige specialer og svenske lighunde og sådan noget, så kan man stykke nogen ting sammen, men i det her tilfælde, så er det jo det, at det er drab, og hvordan det så er sket, er der brugt våben, eller er der brugt stump vold til knytnæveslag og så videre. Men det ændrer ikke på, uanset hvad, så vil liget fortælle rigtig meget, også meget om, hvor mange har været involveret i det der? Er det én mands job eller er det flermands job? Hvad er tidsintervallet, er det noget, der er sket lige på et øjeblik? Det vil kunne få betydning for politiet og anklagemyndighedens bevisførelse. ” Pressenævnet finder, at [Ekspertkilden]s omtale af ældre straffesager i sammenhæng med straffesagen mod [Klager] ikke kan anses for at efterlade seerne med et ukorrekt indtryk af straffesagens stadie og karakter. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af indslaget, hvem der udtaler sig, og at udtalelserne fra [Ekspertkilden], der fremtræder som generelle udsagn, klart fremstår som hans faglige vurderinger og erfaringer på området, hvor han perspektiverer på tidligere sager foregået i rum sø. Nævnet har også lagt vægt på, at indholdet af tiltalen mod [Klager] og sagens stadie korrekt er gengivet i omtalen. Nævnet finder herefter, at [Ekspertkilden]s udsagn ligger inden for rammerne af, hvad en fagkilde kan tilkendegive, mens en retssag verserer. Nævnet udtaler ikke kritik. - ”[Afdøde]s første tur som fisker” [Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at det var [Afdøde]s første tur som fisker. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra indslaget: [Tidskode 12:43-12:46] ” [Journalisten] : Det er foregået ude på åbent hav, det er [Afdøde]s første tur som fisker. . . ” Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen, jf. punkt C. 1. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Af indslaget fremgår blandt andet følgende: [Tidskode 12:43-12:53] Der vises optagelser af et interview med [Journalisten]: ” [Journalisten] : Det er foregået ude på åbent hav. Det er [Afdøde]s første tur ude som fisker. Han siger angiveligt nogen ting til sin enke, inden han tager afsted, om at han har en fornemmelse af, at han ikke kommer tilbage fra den her fisketur. ” [Klager] har over for Pressenævnet oplyst, at [Afdøde] forinden turen havde oplyst kutterens ejer, at han har erfaring fra ture med andre skibe, og i øvrigt var han ikke med ombord som fisker, men som en ”turist”, som det kaldes, når man er på prøve. Oplysningen herom er ikke bestridt af TV MIDTVEST. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at ”det er [Afdøde]s første tur ude som fisker” må anses for unøjagtig i forhold til, at [Afdøde] havde erfaring fra ture med andre skibe, og at han var ombord på prøve, og at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt dette var gengivet mere præcist. Nævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke kan anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen. Nævnet udtaler ikke kritik. - Hændelsesforløbet [Klager] har klaget over, at [Ekspertkilden]s gengivelse af politiets teori om hændelserne i sagen og tilkendegivelse af, at de tiltalte er skyldige, er ensidig og subjektiv. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra indslaget: [Tidskode 13:42-14:40] ” [Ekspertkilden] : Man har holdt ham, altså frihedsberøvet ham, bundet med strips og i den tilstand udsat ham for en over-særdeles alvorlig grov vold som medfører hans død. . . ” Han bruger sit kropssprog ved at klemme hænderne sammen foran sit hoved. ”. . . og det siger jo noget om forsættet, altså mente de det her alvorligt. Er det bare lige noget der er sket (knipser) og kommer op og slås. Øhh, der er noget som tyder på NEJ” ”. . . man har altså fastholdt ham, fastlåst ham, bundet ham og så har man udsat ham for omfattende grov vold. ” Det følger af retningslinjer for god presseskik, at retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten skal mediet tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C. 3 og C. 5. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Af indslaget fremgår blandt andet følgende: [Tidskode 13:43-14:34] Der vises optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” Journalisten : Hvad bider du mærke i, i den her anklage? [Ekspertkilden] : Man har holdt ham, altså frihedsberøvet, bundet med strips, og i den tilstand har man udsat ham for en særdeles alvorlig grov vold, som medfører hans død. Og det siger jo rigtig meget, måske også, at når de retsmedicinske undersøgelser bliver offentliggjort, mon ikke der er noget, vi læser i anklageskriftet, mon ikke det er underbygget af noget af det, man har fundet, og det siger jo noget om forsættet. Altså mente de det her alvorligt. Eller er det bare lige noget der sker i nuet, man kommer op og slås. Der er noget, der tyder på nej, han er frihedsberøvet, der har været et opgør om et eller andet, man har altså fastholdt ham, fastlåst ham, bundet ham, og så har man udsat ham for omfattende grov vold. Det tror jeg bliver meget, meget afgørende i sagen at føre bevis for det. ” Pressenævnet finder, at [Ekspertkilden]s gengivelse af hændelsesforløbet i sagen klart fremstår som hans sammenfatning af anklageskriftet. Nævnet har lægt vægt på, at [Ekspertkilden]s gengivelse fremsættes i forlængelse af det foregående spørgsmål fra journalisten om, hvad han ”bider […] mærke i” i anklagen, og at det således med tilstrækkelig tydelighed fremgår, at [Ekspertkilden]s gengivelse stammer fra oplysninger i anklageskriftet. [Ekspertkilden]s gengivelse af hændelsesforløbet, herunder at de tiltalte ”har holdt ham, altså frihedsberøvet, bundet med strips, og i den tilstand har man udsat ham for en særdeles alvorlig grov vold, som medfører hans død”, har således dækning i de i anklageskriftet gengivne beskrivelser af de strafbare handlinger, hvor [Klager] blev tiltalt for manddrab, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder og med døden til følge samt frihedsberøvelse. Nævnet udtaler ikke kritik. - Manipulering med beviser [Klager] har klaget over, at [Ekspertkilden] hentyder til, at gerningsmændene skulle have fjernet og manipuleret med beviser. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra indslaget: [Tidskode 18:58-20:52] ” [Ekspertkilden] : . . . og jo mere gerningsmændene har gjort for at fjerne beviser. ” [Klager] har endvidere henvist til følgende fra artiklen: ”Den pensionerede politimand fortæller, at selv i sager, hvor gerningsmanden har gjort meget for at skille sig af med liget og rydde op, kan politiet udlede en hel del. Igen henviser han til ubådssagen. ” Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen, jf. punkt C. 1. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Af indslaget fremgår blandt andet følgende: [Tidskode 18:59-20:02] Der vises optagelser af et interview med [Ekspertkilden]: ” Journalisten : Der går jo noget tid fra liget, eller den afdøde, bliver hentet derude, til de kommer i land. Det er først et par dage efter. Kan man fjerne alle beviser? [Ekspertkilden] : Det bliver selvfølgelig sværere og sværere, jo længere tid, der går, inden man får adgang til gerningsstedet, og det faktum at jo mere gerningsmand eller gerningsmænd har gjort for at fjerne beviser, at det er vanskeliggør selvfølgelig. Alt andet ville jo være tåbeligt at sige. Men når det er sagt, så er der jo bare masser af eksempler på, at dygtige kriminalteknikere og dygtige politifolk alligevel formår at finde spor, og det gælder både, hvordan tingene står derinde, det formodede våben, der er brugt, hvis der er brugt stump vold, hvis man har slået med noget. Det kan også være dna-spor. Det kan også være fingeraftryk, der er med til at give et billede af, hvordan har man bevæget sig, hvordan er det egentlig foregået derinde. Jeg tror, man skal være varsom med at tro, at et lig ikke kan sige ret meget, fordi selv i sager, hvor gerningsmand har gjort rigtig meget for at skille sig af med liget. ” Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[…] Afdøde [Afdøde] blev hentet med lægehelikopter - men der gik endnu et par dage, før skibet lagde til havn igen, angiveligt på grund af dårligt vejr. Først den 1. februar kunne politiet anholde de fem mænd og begynde at undersøge skibet. Den pensionerede politimand fortæller, at selv i sager, hvor gerningsmanden har gjort meget for at skille sig af med liget og rydde op, kan politiet udlede en hel del. Igen henviser han til ubådssagen. - Dengang var der endda sket partering. Da politiet alligevel dygtigt fandt ligdelene, kunne man jo stykke nogle ting sammen. Retsmedicinere kan jo udlede rigtig meget, og noget af det fik rigtig stor betydning i den sag, siger [Ekspertkilden]. - Jeg har selv haft masser af sager, hvor gerningsmanden har gjort sig rigtig store anstrengelser for at fjerne alle spor, det er jo et kendt fænomen. Og det bliver selvfølgelig sværere og sværere, jo længere tid der går, inden man får adgang til et gerningssted, og det vanskeliggør selvfølgelig efterforskningen. Men når det er sagt, er der masser af eksempler på, at dygtige kriminalteknikere og politifolk alligevel formår at finde spor. […]” Pressenævnet finder, at [Ekspertkilden]s omtale af bevisvanskeligheder ikke kan anses for at efterlade seerne og læserne med et indtryk af, at [Klager] skulle have fjernet og manipuleret med beviser. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af indslaget og artiklen, hvem der udtaler sig, og at udtalelserne fra [Ekspertkilden], der fremtræder som generelle udsagn, klart fremstår som hans faglige vurderinger og erfaringer på området, hvor han omtaler udfordringer ved retsmedicinske og kriminaltekniske undersøgelser af beviser på gerningssteder. Nævnet har også lagt vægt på, at indholdet af tiltalen mod [Klager] og sagens stadie korrekt er gengivet i omtalen. Nævnet finder herefter, at [Ekspertkilden]s udsagn ligger inden for rammerne af, hvad en fagkilde kan tilkendegive, mens en retssag verserer. Nævnet udtaler ikke kritik. - Troværdighedsvidner [Klager] har klaget over, at [Ekspertkilden] sætter spørgsmålstegn ved de tiltaltes troværdighed som person og vidner. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra artiklen: ”Og de vidner, der er, det de tiltalte, så de kan ikke betragtes som troværdighedsvidner som udgangspunkt. ” Det følger af retningslinjer for god presseskik, at så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C. 5. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[…] - Den afdøde kan jo i sagens natur ikke sige noget. Og de vidner, der er, det er de tiltalte, så de kan ikke betragtes som troværdighedsvidner som udgangspunkt. Så man mangler alt det udenom. Man har gerningsstedet, altså kutteren, og så har man – heldigvis for politiet – liget. Og de to ting kan fortælle rigtig meget. […]” Pressenævnet finder, at [Ekspertkilden]s udsagn om, at tiltalte som vidner ikke kan betragtes om troværdighedsvidner, der fremtræder som et generelt udsagn, klart fremstår som hans faglige vurdering af tiltaltes almindelige troværdighed som vidner, der som part i en straffesag er anklaget for at have begået en straffelovsovertrædelse. Nævnet bemærker, at [Ekspertkilden] ved anvendelsen af ordet ”udgangspunkt” i sammenhæng med udsagnet har taget et sprogligt forbehold. Nævnet finder herefter, at [Ekspertkilden]s udsagn ligger inden for rammerne af, hvad en fagkilde kan tilkendegive, mens en retssag verserer. Nævnet udtaler ikke kritik. - ”Var det deres hensigt at slå ham ihjel? ” [Klager] har klaget over, at artiklens mellemrubrik ”Var det deres hensigt at slå ham ihjel? ” indikerer, at de tiltalte har slået [Afdøde] ihjel. Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A. 1 og A. 6. Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig, jf. punkt C. 1 og C. 5. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[…] Var det deres hensigt at slå ham ihjel? De fem mænd er tiltalt for at have frihedsberøvet og dræbt [Afdøde] i forening. Blandt andet ved at have bundet hans hænder og fødder sammen og have udsat ham for stump vold og taget halsgreb og kvælertag. Tre af de tiltalte nægter sig skyldige, oplyser deres forsvarere til TV MIDTVEST inden retssagen. De sidste to har ikke ønsket at udtale sig. Anklageskriftet har også en subsidiær tiltale – det vil sige en tiltale, som anklagemyndigheden mener, mændene skal dømmes for som alternativ, hvis retten ikke mener, de kan blive dømt for manddrab. Den subsidiære tiltale lyder på vold med døden til følge. - Det bliver jo en juridisk vigtig sag i retten; hvis de bliver erklæret skyldige i at have forvoldt hans død, er det så et forsætligt drab? Altså var det deres hensigt og deres mening at slå ham ihjel? For så taler vi om en noget højere straf end vold med døden til følge, siger [Ekspertkilden]. De tiltalte har siddet varetægtsfængslede siden 2. februar 2023, og ved en af de såkaldte fristforlængelser – hvor retten altså skal vurdere, om mændene fortsat skal sidde fængslet, mens sagen efterforskes – har mændene forklaret, at de var nødt til at pacificere [Afdøde], fordi han opførte sig voldsomt ombord på båden. […]” Pressenævnet finder, at formuleringen ”Var det deres hensigt at slå ham ihjel? ” i artiklens mellemrubrik, som henviser til [Ekspertkilden]s spørgsmål i artiklens brødtekst, ligger inden for rammerne af, hvad en fagkilde kan tilkendegive, mens en retssag verserer. Nævnet har lagt vægt på, at det klart fremgår af sammenhængen, at [Ekspertkilden] med udgangspunkt i anklageskriftet udtaler sig om betydningen af tilregnelse i straffesager for strafudmålingen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at formuleringen, der i sin sproglige udformning er fremsat som et spørgsmål, ikke kan anses for en stillingtagen til, hvorvidt [Klager] har handlet forsætligt eller uagtsomt. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 18. marts 2025

Versioner

  1. 2025-03-21