Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - køn - uddannelse - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9237@2025-03-22/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - køn - uddannelse - ej medhold
J.nr. 24-30736 En mand (klager), der blev født i 1975, klagede over forskelsbehandling på grund af alder og køn i forbindelse med, at der er de samme fysiske optagelseskrav til politiuddannelsen, uanset alder, og at der er forskellige fysiske optagelseskrav til mænd og kvinder. Manden havde oplyst, at han ikke havde søgt ind på politiuddannelsen, da han ikke kunne leve op til de fysiske optagelseskrav, som blev stillet til mænd. Manden gjorde gældende, at dette skyldtes hans alder. Manden havde også oplyst, at han kunne leve op til de fysiske optagelseskrav, der blev stillet til kvinder. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han på grund af sin alder havde været udsat for forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at der var de samme optagelseskrav uanset alder, og at manden ikke havde fremlagt dokumentation for, at optagelseskravene for mænd generelt stillede personer med en højere alder ringere. Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen. For så vidt angik klagen angående forskelsbehandling på grund af køn, vurderede nævnet, at sagen angik det samme spørgsmål som nævnets afgørelse af 5. september 2012, hvor Ligebehandlingsnævnet vurderede, at det ikke var i strid med ligebehandlingsloven, at der var forskellige fysiske optagelseskrav for mænd og kvinder til politiuddannelsen, da baggrunden herfor var at give kvinder mulighed for at søge optagelse på lige vilkår med mænd. Ligebehandlingsnævnet vurderede endvidere, at der ikke var oplysninger i nærværende sag, der gav anledning til en anden vurdering end det, som nævnet nåede frem til i afgørelsen af 5. september 2012. Manden fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder og køn i forbindelse med, at indklagede har de samme fysiske optagelseskrav, uanset alder, og forskellige fysiske optagelseskrav til mænd og kvinder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven eller ligebehandlingsloven. Sagsfremstilling Klager, som er født i 1975, har oplyst, at han har et ønske om at søge ind på politiuddannelsen. Klager har oplyst, at der stilles forskellige optagelseskrav til kvinder end til mænd på politiuddannelsen, og at kravene er de samme for mænd, uanset alder. Klager har også oplyst, at han ikke har søgt ind på politiuddannelsen, fordi han ikke er i stand til at opfylde de fysiske optagelseskrav, som stilles til mændene. Klager har endvidere oplyst, at han kan opfylde de fysiske optagelseskrav, der stilles til kvinderne. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. februar 2024. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at det er forskelsbehandling på grund af alder, at ældre mænd skal leve op til de samme fysiske optagelseskrav til optagelse på politiuddannelsen som yngre mænd, når der stilles andre fysiske krav til kvinderne. Klager ønsker at ansøge om optagelse på politiuddannelsen, men klager er forhindret i det, da klager kun kan opfylde de fysiske optagelseskrav, som kvindelige ansøgere skal opfylde. Klager er en 49-årig mand og har dermed ikke samme fysiske forudsætning som en tilsvarende 21-årig mandlig ansøger. Da indklagede tager hensyn til fysiske forskelle mellem mænd og kvinder, skal de også tage hensyn til forskellen mellem en 20-årig mand og en 48-årig mand. Dette hensyn må ikke være baseret på køn alene, men skal gælde alle, som har samme fysiske forudsætning. Det er forskelsbehandling, at der tages hensyn til kvinders fysiologi, men ikke til ældre mænds fysiologi. Hvis ældre mænd kan opfylde de samme krav som kvinder, kan de varetage jobbet på lige fod med kvinder. Det er videnskabeligt bevist, at der er arbejdsfysiologiske og biomekaniske forskelle mellem kønnene, ligesom det er videnskabeligt bevist, at der er fysiologisk forskel på yngre og ældre pga. aldersgraduering. Tilgængelige kalkulationstabeller viser en 20 % udligning, når fysisk præsentation sammenlignes mellem aldersgrupperne. Hvis indklagede ønsker at vurdere ansøgere på lige vilkår, hvilket er årsagen til de nuværende forskellige krav, skal de krav også gælde senior mandlige ansøgere, da de på grund af aldersgraduering har samme fysiologiske forudsætninger som en yngre kvindelig ansøger. Indklagede har i en tidligere klage redegjort for, at forskellen på kravene netop ikke var baseret på køn, men var lavet for, at alle ansøgere kan vurderes på lige vilkår ud fra de forskellige fysiologiske forudsætninger. Derved skal indklagede ligeledes gøre det gældende i forhold til aldersgraduering, så der netop er lige vilkår også for senioransøgere, ellers er hensynet kun baseret på køn alene, og indklagede vil så ikke overholde det grundlag, som var årsag til en tidligere frifindelse ved Ligebehandlingsnævnet. De fysiske krav, som en kvindelig ansøger skal bestå, må ud fra indklagedes egen redegørelse være det, indklagede har vurderet til at være minimumskravet, som er nødvendigt for at kunne varetage jobbet som politibetjent. Derved bør en mandlig senioransøger, som kan bestå alle disse minimumskrav jo også antages at kunne varetage jobbet fuldt ud på lige vilkår som de kvindelige ansøgere. Når indklagede ikke ønsker at tilbyde samme rettigheder til ældre mænd som til kvinder, når de skal bedømmes i fysiske optagelsesprøver, er det aldersdiskrimination. Indklagede anfører i sine bemærkninger, at hvis politiet skulle indføre differentierede optagelseskrav begrundet i alder, ville kravene skulle øges for yngre ansøgere, mens optagelseskravene for ældre ansøgere ville forblive det samme. Denne udtagelse fremstår usaglig og udstiller desværre indklagedes holdning til senioransøgere. Nuværende fysiske krav til kvindelige ansøgere er ifølge politiets egne redegørelser nok for at kunne varetage jobbet som politibetjent. Derfor giver det ikke mening, at indklagede vil hæve disse minimumskrav for de kvindelige yngre ansøgere, fremfor at kravene til mandlige senioransøgere sænkes til det nuværende niveau som kvindelige ansøgere. Det vil betyde, at minimumskravene bliver højere end det, der kræves til jobbet, og indklagede vil helt sikker se et fald i kvindelige ansøgere og derved stoppe den flotte udvikling med at få mere ligestilling i politiet. Men det er jo indklagedes ret at træffe denne beslutning, men det er ikke deres ret, at senioransøgere ikke skal ligestilles, hvis man ønsker at ligestille ansøgerne i optagelseskravene ud fra fysiologiske forudsætninger. Indklagede ønsker, at ansøgerne skal vurderes lige ud fra fysiologiske forudsætninger, men dette gælder pt. kun kvindelige ansøgere og ikke senioransøgere. Det er helt klart gammeldags aldersdiskrimination, som ikke bør være gældende i 2024. Indklagede er de eneste, som stadig har disse forældede hensyn, hvor det kun er baseret på køn uden også at tage hensyn til alder. For eksempel har Forsvaret aldersgradueret deres fysiske krav, ligesom kravene til ambulancebehandlerelever tager hensyn til både køn og alder. Disse virksomheder har tidligere haft samme ulige krav som indklagede, men har selvstændigt opdateret kravene til moderne standard. Politiets vurdering af, at når frafald på de fysiske optagelsesprøver er det samme for alle aldersgrupper, så er der ingen diskrimination, bygger på en forkert baggrund. Fakta er, at langt de fleste ansøgere vil inden selve optagelsesprøven have testet og trænet sin fysiske form og selvstændigt vurdere, hvorvidt de rent faktisk har mulighed for at bestå prøverne. Derved vil de fleste ansøgere, som vurderer, at de ikke kan bestå prøven på forhånd, undlade at ansøge om optagelse. Dette er hele kernen i klagen, da klager som 49-årig kan bestå kravene, som er gældende for kvindelige ansøgere, men har enkelte øvelser, hvor det er meget svært at opnå de sidste 20 %, som er kravet til de mandlige ansøgere. Derfor kan klager ikke søge, mens en 21-årige kvindelig ansøger godt kan, selv om klager kan opfylde de samme fysiske krav og har samme fysiske forudsætninger. Indklagede har tidligere oplyst, at 1,6 % af de samlede ansøgere er over 40 år. Dette tal bekræfter netop, at der er tale om grov aldersdiskrimination i optagelseskravet, da netop kun 1,6 % af de samlet ansøgere er over 40 år, hvilket betyder, at mange fravælger at ansøge. Indklagede har med disse tal bekræftet, at klagen er velbegrundet. Klager håber, at politiet vil opdatere deres krav og indstilling til seniorer i 2025, hvor politiets ”arbejdsgiver” (regeringen/Folketinget) har som målsætning, at arbejdsgivere skal respektere kvaliteten i seniorarbejdsstyrken og ansætte på lige vilkår. Det er forskelsbehandling, at klager ikke kan blive vurderet og komme i betragtning til jobbet, da klager har samme fysiske forudsætning som en kvindelig ansøger og kan bestå samme krav, som stilles til kvindelige ansøgere. Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder eller køn. Alle kan søge om optagelse på politiets uddannelser. For at blive optaget skal ansøgeren imidlertid bestå politiets optagelsesprøver. Ved politiets optagelsesprøver skelnes der ikke mellem hverken køn, alder eller etnicitet, når det kommer til vurderingen af, om en ansøger er egnet til politiets uddannelser. Indklagede ansætter de ansøgere, der vurderes bedst egnet set i forhold til de gældende ansættelseskrav. Indklagede anvender en række fysiske prøver både i forbindelse med udvælgelsesprocedurerne for ansøgere til stillinger i politiet og i forbindelse med den test og eksamination, der finder sted under politiets uddannelser. Fælles for disse prøver er, at de har til formål at afdække det arbejdsfysiologiske niveau hos henholdsvis ansøgeren og den studerende på politiets uddannelser. Grunden til, at politiet stiller krav til den studerendes fysiske formåen, er, at politiet er pålagt en række operationelle opgaver, der stiller store krav til ansøgerens fysisk. Det væsentligste parameter for optagelse på politiets uddannelser er, at den studerende efter endt uddannelse kan løfte de opgaver, som politiet forventes at løse. Testene indeholder momenter, der belaster mænd og kvinder forskelligt. Denne differentiering i den ydre belastning har til hensigt at skabe mulighed for at bedømme ansøgerne og de studerende på vilkår, der tager højde for og udligner den arbejdsfysiologiske og biomekaniske forskel, der eksisterer kønnene imellem. Variationen i den ydre belastning udspringer af en række faglige overvejelser omkring de arbejdsfysiologiske og biomekaniske forskelle mellem mænd og kvinder. Ligebehandlingsnævnet har tidligere vurderet, at denne forskelsbehandling af mænd og kvinder er sagligt begrundet i hensynet til, at kvinder kan søge ansættelse i politiet på lige fod med mænd. Grunden til, at politiet overhovedet stiller krav til den studerendes fysiske formåen er, at politiet har en række opgaver, der stiller store krav til ansøgerens fysiske formåen. De fysiske optagelseskrav er fastlagt på baggrund af indklagedes erfaringer med ansøgernes gennemsnitlige fysiske formåen under politiets optagelsesprøver sammenholdt med faglige vurderinger og de krav, der må stilles til, at en færdiguddannet politibetjent kan løse sine opgaver på tilfredsstillende vis. På denne baggrund har indklagede fastlagt de fysiske minimumskrav, en ansøger til politiets uddannelser skal kunne bestå – uanset hvilken alder man har. Det er på den baggrund indklagedes vurdering, at hvis politiet skal indføre differentierede optagelseskrav begrundet i alder, vil kravene skulle øges for yngre ansøgere, mens optagelseskravene for ældre ansøgere vil forblive de samme. Det kan i øvrigt oplyses, at indklagede i 2022 foretog en undersøgelse af alderens betydning for beståelse af den fysiske del af optagelsesprøven. I perioden 2019 til 2021 havde således i alt 70 personer over 40 år ansøgt om optagelse på politiuddannelserne. Af disse 70 havde 23 pct. ikke bestået de fysiske optagelseskrav. I samme periode havde i alt 4.381 personer i alle aldersklasser søgt om optagelse på politiuddannelserne. Af disse havde 22 pct. ikke bestået den fysiske del af optagelsesprøven. Der er således ikke noget, der tyder på, at politiets fysiske optagelseskrav skulle udgøre en hindring for ældre ansøgere. Det kan afslutningsvis oplyses, at indklagede løbende afholder studie- og træningsvejledning for alle, som ønsker større kendskab til den fysiske optagelsesprøve samt få råd og vejledning til at kunne træne sig op til prøven. Det er således indklagedes opfattelse, at kravene i forbindelse med politiets fysiske optagelsesprøver til politiets uddannelser ikke diskriminerer ansøgerne, herunder på grund af alder. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Alder Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed, og enhver, der anviser beskæftigelse. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager har oplyst, at han ikke kan leve op til de fysiske optagelseskrav, som indklagede stiller til mænd. Klager gør gældende, at dette skyldes klagers alder. Klager har oplyst, at han kan leve op til de fysiske optagelseskrav, der stilles til kvinder. Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager på grund af sin alder har været udsat for forskelsbehandling. Nævnet har lagt vægt på, at indklagede har de samme fysiske optagelseskrav uanset alder, og at klager ikke har fremlagt dokumentation for, at optagelseskravene for mænd generelt stiller personer med en højere alder ringere. Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen. Køn Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed. Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt køn ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager har oplyst, at klager grundet sin alder ikke kan leve op til de fysiske optagelseskrav, som indklagede stiller til mænd. Klager har oplyst, at han kan leve op til de fysiske optagelseskrav, der stilles til kvinder. Indklagede har oplyst, at de fysiske test indeholder momenter, der belaster mænd og kvinder forskelligt, og at denne differentiering i den ydre belastning har til hensigt at skabe mulighed for at bedømme ansøgerne på vilkår, der tager højde for og udligner den arbejdsfysiologiske og biomekaniske forskel, der eksisterer kønnene imellem. Nævnet har tidligere fastslået i j.nr. 7100229-12, at det ikke var i strid med ligebehandlingsloven, at politiet havde forskellige fysiske optagelseskrav for mænd og kvinder, da baggrunden herfor var at give kvinder mulighed for at kunne søge optagelse på lige vilkår med mænd. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering af, at der er saglige krav, der begrunder de forskellige fysiske krav til mænd og kvinder ved optagelsen og i det efterfølgende forløb til jobbet som polititjenestemand. Nævnet vurderer, at den foreliggende sag angår det samme spørgsmål. Nævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplysninger i sagen, der giver anledning til en anden vurdering end det, som nævnet nåede frem til i afgørelsen j.nr. 7100229-12. Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde • § 3 om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a om delt bevisbyrde - Ligebehandlingsloven • § 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde • § 3 om forbud mod forskelsbehandling • § 16 a om delt bevisbyrde