Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9451@2025-06-03/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-13743

Randers Amtsavis får kritik for at afvise anonymisering Randers Amtsavis bragte i juni 2019 en artikel, der omtalte, at fem personer var blevet dømt for drabsforsøg efter en skudveksling. Tre af de dømte blev frifundet i ankesagen ved Østre Landsret. En af de frifundne, som i byretten var blevet idømt 11 år, klagede til Pressenævnet over Randers Amtsavis’ afvisning af at anonymisere artiklen fra 2019. Klager henviste til, at han blev frifundet i landsretten, og at artiklen påvirker hans arbejdsliv og hans nærmeste. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt det rimeligt at anonymisere klager i artiklen og lagde navnlig vægt på, at klager var blevet frifundet ved ankesagen i landsretten, og at klager ikke indtog en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at han ikke var en offentlig person. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt efter en samlet vurdering ikke anledning til at kritisere Randers Amtsavis for ikke at have imødekommet klagers anmodning om anonymisering. Mindretallet lagde navnlig vægt på, at artiklen var opdateret med oplysninger om frifindelsen og med et link til en selvstændig artikel om landsrettens frifindelse af blandt andet klager. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af Randers Amtsavis for ikke at have imødekommet klagers anmodning om anonymisering.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Randers Amtsavis har afvist hans anmodning om at slette hans navn fra artiklen ” Fem mænd dømt for drabsforsøg efter voldsom skudveksling ”, bragt den 27. juni 2019 på amtsavisen.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik derved er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Randers Amtsavis bragte den 27. juni 2019 artiklen ” Fem mænd dømt for drabsforsøg efter voldsom skudveksling ” på amtsavisen.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”En voldsom skudveksling mellem to grupper på åben gade har nu kostet fem mænd lange fængselsstraffe. ” Af artiklen fremgår: ”Artiklen er blevet opdateret med oplysninger om, at tre af de dømte i sagen senere er blevet frifundet, da sagen blev afgjort i landsretten. [Denne tekst er markeret med kursiv og det fremgår af artiklen, at den er opdateret den 21. oktober 2024, Pressenævnet ] Fem mænd i alderen 19 til 26 år er torsdag ved Retten i [Bynavn 1] blevet dømt for en voldsom skudveksling i [Bynavn 2] sidste år. Fire af mændene blev idømt 11 års fængsel, mens den sidste, der manglede at afsone et års fængsel fra en tidligere dom, blev idømt 12 års fængsel. Det oplyser [Politikredsen] i en pressemeddelelse. Der var tale om to rivaliseringer grupper i det kriminelle miljø. To tilhørte den ene gruppe, mens de tre andre hørte til den anden gruppe. Retten i [Bynavn 1] skriver på sin hjemmeside, at tre biler var involveret i skudepisoden den 22. maj sidste år på [Vejnavn] i [Bynavn 2]. I den ene bil, en stjålen [Bilmærke 1], sad tre delvist maskerede mænd – [Klager], [Person 1] og [Person 2]. De er alle tre senere blevet frifundet i sagen ved en dom i landsretten. [En del af denne sætning udgør et link til artiklen ”Tre mænd frifindes i sag om vildt skyderi ” bragt den 30. juni 2020 på amtsavisen.dk, Pressenævnet ] De kørte rundt for at få fat i [Person 3], der kørte i en [Bilmærke 2]. Han og hans ven [Person 4], der kørte i en [Bilmærke 3], var tilsyneladende klar over, at de tre andre ledte efter ham. På [Vejnavn] fik de tre øje på [Bilmærke 2]. De vendte rundt og kørte efter den. Men [Person 3] bremsede op, og [Person 4] kørte i sin [Bilmærke 3] op på siden a ham, så vejen var blokeret for [Bilmærke 1] med de tre mænd i. Derefter bragede skuddene løs mellem de to grupper. Mindst 10 skud blev affyret, og bagefter talte politiets teknikere syv skudhuller i [Bilmærke 2]. Flere af dem blev dog affyret inde fra bilen mod [Bilmærke 1], der holdt bagved. Trods den heftige skudveksling blev ingen ramt. I retten erkendte alle fem mænd, at der var blevet skudt, men de pegede på de andre som gerningsmænd. Retten dømte dog dem alle for drabsforsøg mod hinanden på et offentligt område og for ulovlig besiddelse af ladte skydevåben. - Skudveksling på et offentligt område er en meget alvorlig forbrydelse, der kan gå ud over uskyldige, og det bærer straffenes længde præg af, udtaler specialanklager [Specialanklageren] i pressemeddelelsen fra [Politikredsen]. Foruden fængselsdommen blev [Person 4], der er pakistansk statsborger, og [Person 3], der er tyrkisk statsborger, udvist for bestandigt. Alle fem har under sagen nægtet sig skyldige, og de ankede på stedet dommen til Østre Landsret. ” [Klager] rettede den 21. oktober 2024 henvendelse til Randers Amtsavis med anmodning om sletning af hans navn fra artiklen, hvilket Randers Amtsavis afviste den 22. oktober 2024. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 22. oktober 2024. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har i klagen for Pressenævnet anført blandt andet: ”Jeg ønsker hermed at indgive en klage mod JFM MEDIE KONCERNEN, vedrørende offentliggørelsen af mit navn i forbindelse med en artikel om en voldsom skudveksling, hvor jeg er blevet frikendt i landsretten. Jeg er blevet frikendt for alle anklager relateret til denne sag, hvilket burde have medført, at mit navn ikke længere skulle nævnes i artikler om emnet. I henhold til presseetiske regler, burde JFM MEDIE KONCERNEN have fjernet mit navn fra deres artikler, som det også er gjort af andre medier. Den vedholdende omtale af min tilknytning til denne sag har haft alvorlige konsekvenser for mit liv. Jeg har oplevet betydelige vanskeligheder med at finde arbejde, og mine børn bliver eksponeret for en negativ omtale, som ikke afspejler min nuværende situation. Det er ikke acceptabelt, at et navn, der er forbundet med en sag, som jeg er blevet frikendt for, fortsætter med at skade mig og min familie. Det er yderst frustrerende, at JFM MEDIE KONCERNEN vælger at fastholde mit navn i deres artikler, på trods af at betingelserne for offentliggørelse ikke længere er opfyldt. Dette påvirker ikke blot mit daglige liv, men også mine børns trivsel. Jeg anmoder Pressenævnet om at tage min klage alvorligt og vurdere, om JFM MEDIE KONCERNEN overholder presseetiske standarder i denne sag. ” [Klager] har til sin klage til Pressenævnet supplerende anført følgende om konsekvenserne af den manglende anonymisering samt sine indsigelser i forhold til retningslinjer for god presseskik: ”Familiepåvirkning: Offentliggørelsen af mit navn har haft direkte negative konsekvenser for min familie. Mine børn oplever nu stigmatisering og bliver set ned på af deres jævnaldrende og voksne i vores lokalsamfund. De lider under den sociale belastning og de udfordringer, der følger med at have en forælder nævnt i en sådan sammenhæng. Jobsituation: Som følge af artiklens indhold er mine chancer for at finde arbejde stærkt reduceret. Jeg har oplevet afslag fra flere potentielle arbejdsgivere, der har brugt min tilknytning til denne sag som en begrundelse for ikke at ansætte mig. Dette har skabt en økonomisk belastning og usikkerhed for min familie. Offerposition: Det er vigtigt at understrege, at jeg er et offer i denne sag. Jeg har ikke været involveret i de kriminelle handlinger, men alligevel bliver jeg draget ind i en offentlig diskurs, der skader mit omdømme. At have mit navn knyttet til en kriminel sag uden kontekst og uden at jeg har haft mulighed for at forsvare mig, er en klar krænkelse af mine rettigheder. Psykisk belastning: Situationen har haft en betydelig psykisk belastning på mig. Den konstante omtale og associationen med vold og kriminalitet påvirker min mentale sundhed og livskvalitet. Jeg oplever angst og stress, som jeg kæmper med dagligt. Negative konsekvenser: De konsekvenser, jeg har oplevet som følge af denne artikel, er langvarige og dybtgående. Jeg overvejer endda at ændre mit navn for at undgå den skam og den sociale isolation, som denne offentliggørelse har forårsaget. 1. Medierne har pligt til at bringe korrekte oplysninger. Min medvirken i denne artikel er misvisende, da jeg er et offer i sagen og ikke har haft nogen involvering i de kriminelle handlinger. 2. Kritisk kontrol af nyhedskilder (punkt 2): Det er afgørende, at der udvises kritisk vurdering over for de oplysninger, der præsenteres. Min situation er blevet præsenteret uden at tage højde for min rolle som offer, hvilket skaber en skadelig fremstilling af mig. 3. Efterprøvning af skadelige oplysninger (punkt 3): Oplysninger, der kan være skadelige for mig, er blevet offentliggjort uden en rimelig frist til at svare. Jeg er ikke blevet kontaktet for at give mit perspektiv, hvilket er en klar overtrædelse af god presseskik. 4. Sammenhæng mellem angreb og svar (punkt 4): Hvis der er negative udsagn om mig, bør jeg have haft mulighed for at svare i samme kontekst. Det er uretfærdigt, at mit navn bliver nævnt uden en korrekt afbalancering af oplysningerne. 5. Beskyttelse af personlig anseelse (punkt B1): Jeg har krav på beskyttelse af min personlige anseelse, og offentliggørelsen af mit navn har direkte skadet denne. Det er ikke en sag af almen interesse, der retfærdiggør en sådan omtale. 6. Hensyn til ofre for forbrydelser (punkt B3): Som offer bør jeg have modtaget det størst mulige hensyn. Den psykiske belastning ved at have mit navn knyttet til en voldsom forbrydelse er betydelig og uacceptabel. 7. Berigtigelse af urigtige meddelelser (punkt 7): Mediet bør tage initiativ til at berigtige de urigtige oplysninger og fjerne mit navn, da dette er en vigtig del af at rette op på de skader, der er sket. ” [Klager] har til udtalelsen indsendt af Randers Amts Avis [JFM] den 30. oktober 2024 anført følgende: ”1. JFM's henvisning til god presseskik og artiklens "saglighed" Selvom JFM henviser til afsnit C6 i Retningslinjer for God Presseskik, mener jeg, at omtalen af mit navn uden en rimelig sammenhæng og uden nødvendigt hensyn til min offerposition skaber en skadelig fremstilling. JFM’s interne retningslinjer er baseret på domme afsagt ved byretten. Jeg blev imidlertid frikendt ved landsretten, og denne betydelige ændring af min juridiske status burde have medført en overvejelse om at fjerne mit navn fra artiklen for at forhindre urimelig stigmatisering. 2. Manglende hensyn til efterfølgende frikendelse og offerposition Selvom JFM nævner min frikendelse i en opdatering, fastholdes mit navn fra den oprindelige omtale, hvilket skaber en vedvarende association til en kriminel handling. På trods af at JFM har opdateret artiklen med oplysninger om frikendelsen, kan læserne stadig misforstå min rolle og fortsat associere mig med en voldelig forbrydelse. Det er derfor misvisende og krænkende at fastholde mit navn. 3. Utilstrækkelig kritisk vurdering og overtrædelse af D1 JFM afviser min anmodning om at fjerne mit navn med henvisning til presseetiske regler og behovet for åbenhed i retsplejen. Men D1 giver mulighed for at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte oplysninger, når det handler om private eller følsomme oplysninger, som har negative konsekvenser for den omtalte. JFM’s afvisning mangler således den rimelighed, som D1 kræver. Jeg har forklaret, hvordan artiklen har påvirket min familie, mine jobmuligheder og mit privatliv, hvilket klart gør sagen relevant i forhold til D1’s krav. 4. Dokumentation for negative konsekvenser JFM hævder, at jeg ikke har dokumenteret de negative konsekvenser for mig selv og min familie, men det er vigtigt at understrege, at den vedvarende tilgængelighed af mit navn har skabt konkrete problemer i form af stigmatisering, social isolation og tabte jobmuligheder. Jeg har påpeget, hvordan mine børn og min jobsituation er påvirket, og at jeg overvejer navneændring for at undgå yderligere skade. Disse er klare eksempler på konkrete konsekvenser, der understøtter min anmodning om at fjerne mit navn. 5. Pressens rolle og ansvar vedrørende retsreportage (Afsnit A1-A7) JFM’s argumenter, der gennemgår punkterne A1-A7, overser den vigtigste del af mit krav: at jeg er blevet omtalt og stigmatiseret på en urimelig måde, fordi artiklen ikke gør det klart nok, at jeg var offer og ikke deltog i de handlinger, artiklen beskriver. Ved at undlade at tage min offerposition i betragtning, risikerer artiklen at fejlagtigt knytte mig til en kriminel handling. Dette er en krænkelse af min ret til beskyttelse af personlig anseelse (B1) og mit behov for offerbeskyttelse (B3). 6. Offentlighedens interesse og rimelighed JFM argumenterer for, at omtalen af mit navn er nødvendig for offentlighedens indsigt i retsplejen. Men eftersom jeg blev frikendt, har offentligheden ikke længere et sagligt behov for at se mit navn nævnt i forbindelse med denne sag. Offentliggørelsen af mit navn kan derfor ikke anses for at være i offentlighedens interesse, men snarere som en unødvendig krænkelse af mit privatliv og min personlige anseelse. At bevare omtalen af mit navn er urimeligt og unødvendigt set i lyset af frikendelsen. Når Pressenævnet skal tage stilling til denne sag, håber jeg inderligt, at I kan forstå de dybe konsekvenser, som denne artikel har haft for mig og mit liv. At mit navn fortsat er nævnt i forbindelse med en så alvorlig sag, som jeg siden er blevet frifundet for, er ikke bare en belastning – det har forvoldt dyb skade på mit personlige og professionelle liv, på min familie og på mit velbefindende. Selvom sagen nu er afsluttet, og selvom jeg er blevet frifundet i landsretten, så hænger denne artikel over mig som en skygge, der konstant minder verden om en anklage, jeg nu juridisk set er frikendt for. Det skader mig hver eneste dag, når potentielle arbejdsgivere, venner, og til og med familie ser mit navn nævnt i en sag om drabsforsøg, velvidende at folk ofte kun læser overskrifterne og aldrig når frem til opdateringen om frifindelsen. Det er ikke alene en kilde til konstant frygt for at blive misforstået og dømt af mennesker omkring mig, men det har også skabt en barriere for mit forsøg på at starte på en frisk og leve et liv i fred og med mulighed for at bidrage positivt til samfundet. Jeg beder Pressenævnet overveje den uretfærdige byrde, det lægger på mine skuldre, og støtte mig i mit ønske om at få mit navn fjernet fra denne artikel. At bibeholde mit navn i artiklen, selv efter frifindelsen, tjener ingen nyhedsmæssig værdi og fremstår unødvendigt skadende og destruktivt for mit liv. Jeg håber på jeres forståelse og empati for min situation og håber, at I vil hjælpe mig med at kunne fortsætte mit liv uden denne evige forbindelse til en alvorlig anklage, jeg nu er blevet renset for. Tænk, hvis det var jer, Pressenævnet, der måtte leve med at blive udstillet på den måde. Tænk, hvis I i dag og resten af jeres liv blev mødt af skæve blikke og mistænksomme spørgsmål – ikke fordi I er skyldige, men fordi medierne fastholder jer i en historie, hvor I aldrig skulle have været nævnt. Jeg beder jer indtrængende om at hjælpe mig i min kamp for at blive fri fra denne uretfærdige tilknytning. Det her handler ikke længere om offentlighedens ret til information – den ret er opfyldt. Nu er det kun mig, der bliver ramt. Det er min dybfølte bøn, at JFM Mediekoncern kan anerkende dette og beslutte at tage mit navn ud af denne artikel. ” 2.2 Randers Amtsavis’ synspunkter Randers Amtsavis har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet: ”Klager anfører, at det er i strid med de presseetiske regler, at Randers Amtsavis har afvist at slette hans navn fra en artikel fra 2019, som oplyser, at han sammen med fire andre er idømt langvarige fængselsstraffe for drabsforsøg. Den opfattelse bestrider vi. Indledningsvist konstaterer vi, at artiklen er publiceret i overensstemmelse med god presseskik. Dens faktuelle indhold er ubestridt også af klager. Artiklen er også i overensstemmelse med afsnit C6 i Retningslinjer for God Presseskik, som fastslår, at der ”Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af…. . i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes”. Det interne etiske regelsæt for journalistik i JFM [Der er i udtalelsen indsat et link til ”Presseetiske regler for JFM” på amtsavisen.dk, Pressenævnet . ] fastslår, at navne som udgangspunkt nævnes på dømte, der har fået en dom på et års ubetinget fængsel eller derover. Den klare og saglige linje er fulgt her, idet klager blev idømt 11 års fængsel i byretten. De samme interne, etiske regler for retsreportagen i JFM’s medier siger tillige, at ”Hvis en højere instans nedsætter straffen til under ét års ubetinget fængsel eller frikender den tiltalte, nævner vi i omtalen ikke navnet på den dømte eller den frifundne. Vi opdaterer tidligere artikler om samme sag med, hvad straffen er nedsat til eller, at der er sket en frifindelse, men vi fjerner ikke navne i artiklerne om dommen fra første instans, da betingelserne for at nævne navn på det tidspunkt var opfyldt. ” Også dette punkt følger vi kravet i C6 om en klar og saglig linje, idet vi i den oprindelige artikel om dommen i byretten [Der er i udtalelsen indsat link til den påklagede artikel, Pressenævnet ] har tilføjet, at klager og to andre er blevet frifundet ved landsretten, og i øvrigt linker vi til artiklen om frifindelsen. Det er afsnit D1 i Retningslinjer for God Presseskik, som omhandler muligheden for, at borgere kan bede medier hindre tilgængeligheden af tidligere publicerede oplysninger. Mediet skal efter anmodning tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger. Det er muligt at hindre den digitale tilgængelighed af klagers navn, men vi mener ikke, det er rimeligt. D1 siger, at det er følsomme eller private oplysninger, det er relevant at overveje at hindre tilgængeligheden af. Det kan diskuteres, om der er tale om følsomme oplysninger, når vi ud over dommen også omtaler frifindelsen. Klager fremfører, at det har private konsekvenser for ham selv og hans familie, at oplysningerne kan søges frem, men nævner ikke konkrete eksempler eller leverer dokumentation herfor, men uanset dette er det vores opfattelse, at hensynet til den grundlovssikrede åbenhed i retsplejen og mediernes og offentlighedens mulighed for at følge med i og dermed også have mulighed for at kontrollere rettens arbejde, må veje tungere. Det er et helt grundlæggende element i et demokratisk retssamfund, at der skal være åbenhed i retsplejen, og derfor er der ingen rimelig grund til at ændre i reportagen fra hovedforhandlingen og domsafsigelsen i en retssag, hvor der ikke var begrænsninger for viderebringelse af oplysninger i form af lukkede døre, referatforbud, navneforbud eller lignende. Således mener vi altså ikke, at bestemmelserne i D1 for at hindre tilgængelighed er opfyldt. Derudover står det os ikke ganske klart, om klager nu også mener, at artiklen er publiceret i strid med god presseskik. Det gjorde han ikke i første omgang, og fristen for at klage er for længst udløbet. Alligevel opridser han nu syv punkter fra Retningslinjer for God Presseskik, som han finder overtrådt. For en god ordens skyld skal jeg her kort tilbagevise hans påstande, idet de under ingen omstændigheder bør have indflydelse på klagers påstand om, at D1 er overtrådt. Punkt A1: Alle oplysninger i artiklen er faktuelt korrekte. Punkt A2: Der kan ikke påvises eksempler på manglende kritik over for nyhedskilden, idet der er tale om en faktuelt korrekt gengivelse af hovedforhandlingen, domsafsigelsen og med opdateringen om frikendelsen også af ankesagen i landsretten. Punkt A3: Reportager fra retten kræver ifølge Pressenævnets praksis ikke forelæggelse af skadelige, krænkende eller agtelsesforringende oplysninger. De tiltalte har i retten deres mulighed for at ytre sig om anklagerne, og det oplyses i artiklen, at alle fem har nægtet sig skyldige og sagt, at alene var modparten, der affyrede skud. Således er også punkt C3 opfyldt. Punkt A4: Her gør det samme sig gældende som under punkt A3: De tiltalte ytrer sig i artiklen om deres uskyld. Punkt B1: Kravet på beskyttelse af personlig anseelse fritager ikke tiltalte, dømte og frifundne for at blive omtalt i reportager fra retssalene. Punkt B3: Klager er ikke i denne sammenhæng offer for en forbrydelse. Punkt A7: Artiklen rummer ingen urigtige meddelelser at berigtige. ” Randers Amtsavis har til [Klager]s supplerende bemærkninger af 9. november 2024 anført blandt andet: ”Klager fremfører igen en række påståede overtrædelser af Retningslinjer for God Presseskik. Vi har besvaret dem i vores indledende svar og vil her ikke gentage argumenterne for, at den påklagede artikel er publiceret i overensstemmelse med god presseskik – især ikke, fordi klagefristen for længst er udløbet. Tilbage står så kun den påståede overtrædelse af punkt D1 i Retningslinjer for God Presseskik. Også her vi vil henvise til vores første besvarelse af klagen. Vi bemærker, at selv om vi i dette svar påpegede, at klager ikke fremfører konkrete eksempler på de skadevirkninger, han siger, at artiklens fortsatte tilgængelighed påfører ham og hans familie, benytter han sig ikke af sin replik til at fremføre de konkrete eksempler, vi har efterlyst, men nøjes med i brede og ukonkrete vendinger at argumentere for, at artiklens tilgængelighed skader ham. Vi mener således, at klager heller ikke i sin replik er fremkommet med argumenter, som gør det rimeligt med baggrund i D1 at hindre tilgængeligheden af den påklagede artikel. ” 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen. Kompetence Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at en klage over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest 12 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. I relation til punkt D. 1 i retningslinjer for god presseskik løber klagefristen på 12 uger først fra mediets afslag på at afindeksere, anonymisere eller afpublicere. Artiklen ” Fem mænd dømt for drabsforsøg efter voldsom skudveksling ” blev bragt den 27. juni 2019 , og opdateret med oplysning om frifindelse den 21. oktober 2024. Randers Amtsavis afviste den 22. oktober 2024 [Klager]s anmodning om sletning af hans navn fra artiklen. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 22. oktober 2024, hvilket er mere end 12 uger efter, artiklen blev bragt. Klagen over tilsidesættelse af god presseskik afvises derfor for denne del som for sen. Pressenævnet realitetsbehandler herefter alene klagen for så vidt angår Randers Amtsavis’ afvisning af [Klager]s anmodning om anonymisering. God presseskik Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D. 1 [Klager] har klaget over, at Randers Amtsavis har afvist at anonymisere hans navn i artiklen. Generelt om punkt D. 1 Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret. Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D. 1. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D. 1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklerne indeholder omtale af en straffesag, hvor blandt andet [Klager] blev idømt 11 års fængsel for drabsforsøg. Artiklen er den 21. oktober 2024 opdateret med oplysninger om, at tre personer i landsretten blev frifundet, samt et link til en artikel, som omtaler ankesagens frifindende dom. Af denne artikel fremgår det, at [Klager] er en af de i ankesagen frifundne. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den [Datoangivelse] 2019 ved Retten i [Bynavn 1] blev idømt 11 års fængsel for drabsforsøg, og at [Klager] efter at have anket denne dom blev frifundet i Østre Landsret den [Datoangivelse] 2020. [Klager] har i klagen til Pressenævnet anført, at artiklens omtale af ham har medført, at han har betydelige vanskeligheder ved at finde arbejde, herunder at han har oplevet afslag fra potentielle arbejdsgivere med henvisning til hans tilknytning til sagen, ligesom han har anført, at omtalen blandt andet har en negativ indvirkning på hans børns trivsel og hans eget mentale helbred. To medlemmer – formand Jens Kruse Mikkelsen og John Meinert Jacobsen – udtaler: Det er vores opfattelse, at artiklen fra 2019 med omtale af blandt andet [Klager]s dom på 11 år for drabsforsøg indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager]. Vi finder efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at foretage anonymisering af [Klager]s navn. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] ved ankesagen i Østre Landsret ved dom af [Datoangivelse] 2020 er frifundet i den byretssag, der er omtalt i den påklagede artikel, som blev bragt i 2019. Vi har endvidere lagt vægt på, at [Klager] ikke indtog en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at han ikke er en offentlig person. Vi bemærker, at den påklagede artikel først er opdateret med oplysninger om frifindelsen mere end fire år efter Østre Landsrets dom fra [Måned] 2020. Det forhold, at Randers Amtsavis måtte have fulgt sine egne interne etiske retningslinjer i relation til vurderingen om en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales efter punkt C. 6 i retningslinjer for god presseskik, kan efter vores opfattelse i det foreliggende tilfælde ikke føre til en anden vurdering. Det er endvidere vores opfattelse, at det forhold, at et medie måtte have fulgt sine egne interne etiske retningslinjer i relation til, hvilke sager der omtales under retsreportagen, ikke er ensbetydende med, at mediet ikke konkret skal forholde sig til, hvorvidt der er grundlag for at hindre tilgængeligheden efter punkt D. 1 i retningslinjer for god presseskik . Vi finder derfor anledning til at udtale kritik af Randers Amtsavis for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om anonymisering af artiklen. To medlemmer – Hans Peter Blicher og James Kristoffer Miles – udtaler: Det er vores opfattelse, at artiklen fra 2019 med omtale af blandt andet [Klager]s dom på 11 år for drabsforsøg efter en skudveksling mellem to grupperinger, hvor klager tilhørte den ene, indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager]. Uanset at [Klager] ved dom af [Datoangivelse] 2020 blev frifundet, finder vi efter en samlet vurdering, at der ikke er særlige grunde til, at [Klager]s navn skal anonymiseres. Vi har lagt vægt på, at artiklen er opdateret med information om, at [Klager] blev frifundet af landsretten, både med en opdatering ved artiklen og et link til en selvstændig artikel. På denne baggrund samt henset til den tid, der er gået, siden artiklen blev publiceret, og henset til, at Randers Amtsavis har overholdt sine egne etiske retningslinjer og derved har fulgt en klar saglig linje, finder vi ikke anledning til at udtale kritik af Randers Amtsavis’ afvisning af at anonymisere artiklen. Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtaler herefter kritik af Randers Amtsavis for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om anonymisering. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Randers Amtsavis at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Randers Amtsavis [underrubrik] Randers Amtsavis får kritik for at afvise anonymisering [tekst] Randers Amtsavis bragte i juni 2019 en artikel, der omtalte, at fem personer var blevet dømt for drabsforsøg efter en skudveksling. Tre af de dømte blev frifundet i ankesagen ved Østre Landsret. En af de frifundne, som i byretten var blevet idømt 11 år, klagede til Pressenævnet over Randers Amtsavis’ afvisning af at anonymisere artiklen fra 2019. Klager henviste til, at han blev frifundet i landsretten, og at artiklen påvirker hans arbejdsliv og hans nærmeste. Pressenævnet fandt det rimeligt at hindre tilgængeligheden i forhold til klagers navn og kritiserer derfor Randers Amtsavis for ikke at imødekomme klagers anmodning om anonymisering. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse i den digitale udgave Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet. Afgjort den 20. maj 2025

Versioner

1. 2025-06-03