Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9530@2025-06-20/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01363

Ikke kritik af Jyllands-Posten for madanmeldelse Jyllands-Posten omtalte i januar måned en restaurant. Restauranten klagede til Pressenævnet over blandt andet, at anmeldelsen havde brugt ordet ”haram” i en forkert sammenhæng og at brugen af ordet ”haram” var fordomsfuldt og havde en skadevoldende hensigt. Pressenævnet fandt, at anmelderens kommentarer til det udvalg af mad på den omtalte restaurant samt overvejelserne om, hvorvidt udvalget af mad er klimavenligt, ligger inden for mediets redigeringsret. Nævnet udtalte ikke kritik.

[Restauranten] ved [Direktøren] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Nu bliver jeg halshugget af [Restauranten]s mange fans - men bøfhuset er altså ikke ret godt ”, bragt den 17. januar 2025 på jyllands-posten.dk, idet [Restauranten] mener, at god presseskik er tilsidesat. [Restauranten] har klaget over, at brugen af ordet ”haram” er sat i en forkert sammenhæng, som det er brugt i forhold til debatten om klima, og at anmelderen har haft en skadevoldende hensigt. 1 Sagsfremstilling Påklaget artikel Jyllands-Posten bragte den 17. januar 2025 artiklen ” Nu bliver jeg halshugget af [Restauranten]s mange fans - men bøfhuset er altså ikke ret godt ” på jyllands-posten.dk. Af artiklens underrubrik fremgår: ”Bøfhuset [Restauranten] er en lokal favorit. Og ja, kødet er da også mørt. ” Af artiklen fremgår blandt andet: ”Der stod en plasticflaske fra Kildevæld på bordet. Jeg så den på lang afstand. »Interrailer,« tænke jeg olmt, mens jeg på distancen nedstirrede journalistpraktikanten, der ventede på mig. Men man kan også gøre et skarn uret. Det viste sig, at den unge mand ganske enkelt var kommet nogle minutter før og havde bedt om vand. Som altså serveres i en plasticflaske her på stedet. Den har jeg ikke set før. Jeg kender masser af værtshuse, hvor man specifikt er nødt til at bede om et glas – det er ofte de bedste værtshuse. Og jeg har stået på mondæne barer i New York, hvor en øl var en dåse, og hvor man – når man bad om et glas – fik udleveret syltetøjsglas med kant. Men Kildevæld i plasticflaske har jeg ikke før set på en restaurant. […] De har altså et eller andet med vand her på stedet. »Udforsk vores omfattende vinmenu og lad dig forføre af smagene og aromaerne fra vinens verden,« står der lyrisk i vinkortet. Med den bastante tilføjelse fremhævet med fed: »Bemærk: Der medfølger en kande vand pr. flaske vin og et glas vand pr. glas vin.« Jamen så må De meget rundstykke. Hvad er det for et sted, det her? Mellem julehygge og James Bond-typer Spørgsmålet melder sig, for den Oliver Twist-agtige strenghed i tilmålingen af vand står i voldsom kontrast til den venlighed og varme, man modtages med i det intime lokale; julehjerter overalt var der. Og store smil. Hjerteligheden synes mere end bare årstidsbestemt. Tjenerne er helt enormt venlige og muntre og allestedsnærværende, ja på et tidspunkt var det for meget, og vi følte os nærmest overvågede. Om vi var genkendte, eller om det er stedets forestilling om god service, ved jeg i sagens natur ikke. […] Med et tyske ö indskriver [Restauranten] sig i den grasserende omlydstrend. Stedet hed tidligere [Navn A] og handlede angiveligt mere om kebabspyd og grill. Forandringen skete for halvandet år siden og ligner en succes. I hvert fald vrimler det med positive anmeldelser på nettet, og den lokale presse er også begejstret. […] Grøn omstilling? Alt med måde Menukortet bør vække til politisk eftertanke. Måske stikker jublen over den grønne omstilling ikke så dybt alligevel. I hvert fald byder man på kød fra USA, Australien, Uruguay, Argentina og Chile. Og ikke Danmark. Så det er haram med haram på set med klimaøjne. Men stemningen var høj blandt gæsterne. I skrivende stund oplyses det, at klimaet for 18 pct. af vælgerne er det vigtigste emne overhovedet. De var her ikke i aften – eller også er der nogle, der ikke fortæller alt. ” […] Stemningen steg også hos mig, da jeg så vinkortet. Hvis man er fast i troen, når det gælder vand, er man vinøst mere i vildrede. Det meddeles på én gang, at vinkortet er nøje kurateret af en dygtig sommelier, og at tjenerne ikke er vineksperter. Men hvordan det end er lykkedes at få en pouilly-fuissé 2022 fra Maison Nicolas Potel (699 kr.) frem til kortet, så var det en god idé, og der skulle vise sig at blive brug for den, for vores forretter var en meget trist affære. Det begyndte med, at man satte tørt brød og en vammelsød mayo på bordet. Som en slags amuse-bouche, vel, men der var ikke noget at grine ad. ” […] Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften: ” [Restauranten] ”. Af faktaboksen fremgår, at anmelderen har givet restauranten to ud af seks stjerner. Restaurantens adresse fremgår videre af faktaboksen. Artiklen fortsætter herefter: […] Whiskysauce for viderekommende »Vi skal da have whiskysaucen,« sagde min ledsager, og jeg stirrede et øjeblikket forbløffet, men han havde naturligvis ret. Whiskysaucen er populær, den skulle vi prøve. Populært er det danske kød åbenbart ikke. Jeg diskuterede spørgsmålet med min mangeårige kødleverandør, hvis ekspertise jeg sætter endog meget højt, og vi var enige om, at det ikke var prisen (forskellen er marginal), men måske i virkeligheden strukturen. Det var den, jeg savnede i min 400 grams ribeye fra Australien (455 kr.). Ja, struktur og vel også fedt til at give saftighed. Dette var ikke en ribeye, snarere en meget feminin filet, der hverken gjorde fra eller til. Men den kunne tygges med øjenbrynene. Bøffen smagte ikke af noget, men den var stegt korrekt og efter ønske – bleu. Der var bare ikke noget at stege på. Også min ledsagers striploin fra Chile (325 kr.) var korrekt stegt (og havde fået mere smag, fordi den skulle steges lidt mere), men om kødet under stegningen havde modtaget den ekstra særlige kærlighed, som tjeneren havde lovet, lod sig ikke afgøre. […] Man kan få en treretters menu (449 kr. på hverdage, 499 kr. fredag-lørdag), men ellers er det ikke specielt billigt at spise her – det kan det jo ikke være, når det skal være kød. Og jeg undrer mig over den almindelige jubel fra gæsterne, for trods al venligheden er der ikke rigtig noget at juble over. ” [Restauranten]s klage er modtaget i Pressenævnet den 29. januar 2025. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Restauranten]s synspunkter [Restauranten] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet: ”Det skal først og fremmest bekendtgøres at denne klage ikke er rettet mod den dårlige anmeldelse, men derimod ordlyden, retorikken og den racistiske diskurs der fremgår deri. Den 17.01.2025 bragte Jyllands-Posten den førnævnte artikel, efter at artiklens journalist [Journalisten] havde besøgt vores restaurant, [Restauranten], med det formål at bringe en mad anmeldelse af restauranten. Vi henvender os til Pressenævnet da vi mener, at artiklen er i strid med Pressenævnets såkaldte ”retningslinjer for god presseskik”. Ydermere mener vi også at det er i strid med en grundlæggende forståelse for gensidig menneskelig respekt. Artiklen er som nævnt en madanmeldelse, dog fremkommer der fra forfatterens side en tydelig racistisk og krænkende retorik, og dertil en, efter vores mening, besynderlig kritik af vores syn og tilgang til klima og miljø. Det første vi i vores klage vil tage fat i, er den racistiske og krænkende diskurs der kommer senere i artiklen og som vi føler ligger til grund for den overordnede tone i anmeldelsen. Helt konkret drejer det sig om en kommentar som journalisten kommer med i forbindelse med vores udvalg af kød; ”Så det er haram med haram på set med klimaøjne. ” […] Vi føler at brugen af ordet ”haram” er dybt fordomsfuldt og helt uden præcedens og det er iøjnefaldende, at journalisten netop vælger dét ord og vi må her antage, at det bunder i vores etnicitet. Udover, at dette ord er fordomsfuldt, så er brugen af ordet desuden helt forkert og ”haram” handler ikke om hvad der er forbudt når det kommer til klima. I forhold til Pressenævnets vejledende retningslinjer for god presseskik mener vi, at ovenstående er i strid med § A, stk. 2, som lyder ”Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt”. Næste del af vores klage omhandler journalistens beskrivelse af vores tilgang til klima og miljø. Her bliver der rettet skarp kritik af, at vores kød er fra mange forskellige lande, heriblandt: USA, Argentina og Uruguay (Det er i forlængelse af dette journalisten bruger ordet ”haram”) og at ”Menukortet bør vække til politisk eftertanke . ” […]. Dog har journalisten tilsyneladende ikke noget problem med, at hele vores vin menu ligeledes stammer fra alle andre lande end Danmark. Med det sagt har vi ikke på noget tidspunkt siden åbningen af restauranten i april 2023 reklameret med, at vi er en klimavenlig restaurant. Journalisten skriver dernæst ” at klimaet for 18 pct. af vælgerne er det vigtigste emne overhovedet” […]. Der bliver ikke givet en kontekst såsom, er det til EU-parlament valget? Folketingsvalg? Byrådsvalg? Sidst der er blevet lavet en undersøgelse af hvilket spørgsmål der er vigtigst for vælgerne, var i februar 2024 af Altinget i forbindelse med EU-parlament valget, og der gjorde det sig gældende for 45% af vælgerne, at klima er det vigtigste, så for os at se er denne oplysning forkert og i strid med § A, stk 1, ” Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. ” Hvorfor journalisten derfor vælger at bringe dette emne op, er uklart og det kunne lede til spørgsmålet om hvorvidt han er kommet for at anmelde mad, eller snakke klima politik. Sidste del af vores klage består af, at journalisten flere gerne nævner vores anmeldelser på nettet og til sidst i artiklen skriver, ” jeg undrer mig over den almindelige jubel fra gæsterne” […]. Det bliver insinueret her og andre steder i artiklen at, dette skulle være fabrikerede anmeldelser, selvom dette på ingen måde er tilfældet. Det som vi gerne ser der bliver taget stilling til af Pressenævnet, er om hvorvidt den gode presseskik er overtrådt, som vi uden tvivl mener den er. Klagen bliver sendt til Pressenævnet og til Jyllands posten. ” 2.2 Jyllands-Postens synspunkter Jyllands-Posten har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende: ”[Direktøren] (klageren) har klaget til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten i en anmeldelse af [Restauranten] Steakhouse, [Adressen], skrevet af [Journalisten], har overtrådt punkt A. 1 og A. 2. i de vejledende regler for god presseskik. Klagerens begrundelse herfor er, at udsagnet i anmeldelsen, ”Så det er Haram med haram på set med klimaøjne” skulle være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt (A. 2), samt at udsagnene ”Menukortet bør vække til politisk¬eftertanke” og ”at klimaet for 18 pct. af vælgerne er det vigtigste emne overhovedet” ikke skulle være korrekte. Endelig klages over, at udsagnet ”jeg undrer mig over den almindelige jubel fra gæsterne” skulle være udtryk for en insinuation af, at anmeldelserne på nettet skulle¬være fabrikerede. Jyllands-Posten bestrider, at Jyllands-Posten har overtrådt punkt A. 1 og A. 2 i de vejledende regler for god presseskik. Indledningsvis bemærkes, at der er tale om en anmeldelse af en restaurant og besøget af samme. Det fremgår ganske klart af anmeldelsen, at anmeldelsen er udtryk for [Journalisten]s vurderinger, ligesom det klart fremgår på hvilket faktisk grundlag¬vurderingerne fremkommer. At anmeldelsen skulle være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt må i det hele afvises og er i øvrigt på ingen måde søgt underbygget. Klageren har ikke påpeget endsige dokumenteret faktiske fejl i anmeldelsen. Allerede derfor bør Pressenævnet ikke udtale kritik. Jyllands-Posten finder dog anledning til at anføre, at beskyldningen om racisme er helt ubegrundet. Der er intet sted i anmeldelsen henvist til race, religion eller¬lignende. I artiklen beskrives restauranten som et sted med masser af julepynt og enormt venlige, muntre, og allestedsnærværende tjenere. Klagerens henvisning til, at kommentarerne ”Menukortet bør vække til politiske eftertanke” og ”Så det er haram med haram på set med klimaøjne” skulle være fordomsfuldt og racistisk, må afvises. Det fremgår tydeligt af den sammenhæng, hvori kommentarerne indgår i anmeldelsen, at der er tale om en spøgefuld sidestilling af meget klimabevidste mennesker med meget religiøse mennesker. Sammenligningen har intet med restauranten at gøre bortset fra, at hvis man er meget klimabevidst, bør man nok ikke spise oksekød fra oversøiske lande. Det anføres i forlængelse heraf, at stemningen blandt gæsterne var høj, og deraf underforstået var gæsterne uanfægtede af, at klimaet for 18 pct. af vælgerne er det vigtigste emne – dette udsagn på grundlag af måling foretaget af Epinion for Altinget og DR i sommeren 2023. Afslutningsvist må det afvises, at det i anmeldelsen bliver insinueret, at der skulle være tale om fabrikerede anmeldelser på nettet. [Journalisten] undrer sig, henset til sine oplevelser på restauranten, vel naturligt nok over de gode anmeldelser og ”den¬almindelige jubel fra gæsterne” – intet andet. Det gøres således gældende, at Pressenævnet ikke skal udtale kritik af Jyllands-Posten. ” 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munch Povlsen. Kompetence Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag. God presseskik [Restauranten] har klaget over navnlig, at artiklen indeholder ukorrekt information, at brugen af ordet ”haram” er fordomsfuld, og at journalisten har haft skadevoldende hensigt. Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A. 1, A. 2 og A. 5. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Det er Pressenævnets opfattelse, at anmeldelser er udtryk for anmelderens subjektive oplevelse og vurdering af det anmeldte. En anmeldelse er i sin form kommenterende og kan indeholde bemærkninger af kritisk og personlig karakter, og der må derfor indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. Af artiklen fremgår blandt andet: ”Der stod en plasticflaske fra Kildevæld på bordet. Jeg så den på lang afstand. »Interrailer,« tænke jeg olmt, mens jeg på distancen nedstirrede journalistpraktikanten, der ventede på mig. Men man kan også gøre et skarn uret. Det viste sig, at den unge mand ganske enkelt var kommet nogle minutter før og havde bedt om vand. Som altså serveres i en plasticflaske her på stedet. […] De har altså et eller andet med vand her på stedet. »Udforsk vores omfattende vinmenu og lad dig forføre af smagene og aromaerne fra vinens verden,« står der lyrisk i vinkortet. Med den bastante tilføjelse fremhævet med fed: »Bemærk: Der medfølger en kande vand pr. flaske vin og et glas vand pr. glas vin.« Jamen så må De meget rundstykke. Hvad er det for et sted, det her? Mellem julehygge og James Bond-typer Spørgsmålet melder sig, for den Oliver Twist-agtige strenghed i tilmålingen af vand står i voldsom kontrast til den venlighed og varme, man modtages med i det intime lokale; julehjerter overalt var der. Og store smil. Hjerteligheden synes mere end bare årstidsbestemt. Tjenerne er helt enormt venlige og muntre og allestedsnærværende, ja på et tidspunkt var det for meget, og vi følte os nærmest overvågede. Om vi var genkendte, eller om det er stedets forestilling om god service, ved jeg i sagens natur ikke. […] Med et tyske ö indskriver [Restauranten] sig i den grasserende omlydstrend. Stedet hed tidligere [Navn A] og handlede angiveligt mere om kebabspyd og grill. Forandringen skete for halvandet år siden og ligner en succes. I hvert fald vrimler det med positive anmeldelser på nettet, og den lokale presse er også begejstret. […] Grøn omstilling? Alt med måde Menukortet bør vække til politisk eftertanke. Måske stikker jublen over den grønne omstilling ikke så dybt alligevel. I hvert fald byder man på kød fra USA, Australien, Uruguay, Argentina og Chile. Og ikke Danmark. Så det er haram med haram på set med klimaøjne. Men stemningen var høj blandt gæsterne. I skrivende stund oplyses det, at klimaet for 18 pct. af vælgerne er det vigtigste emne overhovedet. De var her ikke i aften – eller også er der nogle, der ikke fortæller alt. ” […] Man kan få en treretters menu (449 kr. på hverdage, 499 kr. fredag-lørdag), men ellers er det ikke specielt billigt at spise her – det kan det jo ikke være, når det skal være kød. Og jeg undrer mig over den almindelige jubel fra gæsterne, for trods al venligheden er der ikke rigtig noget at juble over. ” Pressenævnet finder, at den påklagede anmeldelse klart fremstår som et indlæg, hvori anmelderen med udgangspunkt i restaurantbesøget tilkendegiver sin personlige oplevelse af besøget, og at den påklagede artikel derfor vurderes efter de videre rammer for frisprog. Pressenævnet finder, at anmelderens kommentarer til det udvalg af mad, der findes på den anmeldte restaurant, samt de politiske overvejelser herom, herunder om den mad, restauranten serverer, er klimavenlig, ligger inden for mediets redigeringsret. Nævnet finder i den forbindelse videre, at brugen af ordet ”haram” ikke kan anses for krænkende for klager, og at ordvalget og brugen af talemåden ligeledes ligger inden for mediets redigeringsret. I forhold til omtalen af, at anmelderen undrer sig over den almindelige jubel for gæsterne, finder nævnet endvidere ikke, at denne kommentar overskrider de vide rammer for frisprog i anmeldelser. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det tydeligt fremgår, at der er tale om anmelderens subjektive betragtninger, ligesom nævnet ikke finder, at disse retter en konkret beskyldning mod den anmeldte restaurant. Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for at bringe anmeldelsen. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 17. juni 2025

Versioner

1. 2025-06-20