Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9537@2025-06-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10933

BPLN.dk får kritik for manglende forelæggelse og krænkelse af privatlivets fred BPLN.dk bragte i juli 2024 en artikel med kritisk omtale af en forurettet i en straffesag, hvor chefredaktøren for mediet blev frifundet for vold mod personen. Den omtalte forurettede i straffesagen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt, og at artiklen krænkede hans personlige anseelse og privatlivets fred. Pressenævnet fandt, at artiklens indhold overvejende fremstod som personligt motiveret chikanøs omtale af den forurettede og udtalte derfor kritik af BPLN.dk for manglende forelæggelse og krænkelse af privatlivets fred. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Hvorfor bliver han ved? ” , som blev bragt af BPLN.dk den 24. juli 2024 på bpn.bpln.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet tilstrækkeligt. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel BPLN.dk bragte den 24. juli 2024 artiklen ” Hvorfor bliver han ved? ” på bpn.bpln.dk. Af artiklen fremgik følgende: ”Kære alle sammen, Jeg kan ikke holde min mund mere – og slet ikke når det går ud over mig selv. Det er sådan, at jeg er frikendt for at have slået [Klager]. Det er bevist med film, vidner og fotos i Retten i [Bynavn]! Jeg gentager lige igen – det er bevist i retten i [Bynavn] med film, vidner og fotos, at jeg ikke har slået ham. Hvorfor bringer jeg nu det her op igen? Jo, det gør jeg fordi [Klager] bliver ved med at sige, at jeg skulle have slået ham. Jeg gentager gerne igen – det er bevist med film, fotos og vidner, at jeg IKKE har slået ham. Jeg har valgt at offentliggøre dommen her, så alle kan læse, hvad retten skriver. Sådan at vi er enige om, at jeg ikke har slået ham. Hvorfor og hvad får [Klager] ud af det? Ja, det ved jeg ikke, men han vil nok vende alt mod mig, fordi han ikke bryder sig om mig og så har [Klager] nok ikke ” nosser ” nok til at se i øjnen at han måske skulle komme frem med sandheder fordi han er bange for at miste ansigt …! Men som jeg stadig siger: Jeg vil gerne sætte mig ned og snakke med ham… Men et offentligt sted – det vil han så ikke! Hvorfor ved jeg ikke, men man kan jo have sin idé… Film fra [Klager]s bil virker ikke! ! Det er kommet frem, at “sjovt nok” virker [Klager]s video i bilen desværre ikke i det øjeblik, hvor [Klager] fik disse “slag”. Videoen virker dog “sjovt nok” både lige før og lige efter. Men da slagene kom, nej… Det undrer både min advokat, politiet, domsmændene og ikke mindst mig! Jeg mener bare, når og hvis det virker lige før og lige efter, hmm! Jeg synes helt seriøst, at [Klager] skulle ringe til mig. Han har mit nummer og kan spørge, om vi skal mødes ude i byen og få en kop kaffe, eventuelt med kage, og så få os en snak… Så vi kan se hinanden i øjnene igen. Her er dommen … :” Til artiklen var indsat et skærmbillede af et uddrag af Retten i [Bynavn]s dom afsagt den 29. juni 2023 i straffesagen mod [Chefredaktøren]. Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra [Chefredaktøren], ansvarshavende chefredaktør for BPLN.dk, modtaget kopi af Retten i [Bynavn]s dom afsagt den 29. juni 2023 i straffesagen mod [Chefredaktøren]. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 19. august 2024. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet: ” Ukorrekte oplysninger, jf. pkt. A. 1 i vejledning for god presseskik Der bringes i ovenstående artikel ukorrekte oplysninger i form af, at BPLN skriver, at ” det er bevist i retten med film, vidner og fotos, at jeg ikke slog ham ”. Denne påstand er ikke korrekt, hvilket ligeledes tydeligt fremgår af domsudskriftet, som BPLN har valgt at offentliggøre i sin artikel. Det fremgår heraf, at ” Da det på denne baggrund alene er [Klager]s forklaring, der underbygger, at et slag skulle have fundet sted, og da [Klager] og [Chefredaktøren] ud fra de afgivne forklaringer må anses for at have en indbyrdes fjendtligt forhold, finder retten, at det ikke er bevist, at tiltalte har slået [Klager]”. Jeg mener således, at der er væsentlig forskel på, at det bevist, at [Chefredaktøren] ikke har slået, og at det ikke er bevist, at [Chefredaktøren] har slået. Det fremgår ikke noget sted af domsudskriftet, at det er bevist, at [Chefredaktøren] ikke har slået, men derimod at det ikke er bevist ud over enhver rimelig tvivl, at han har slået. Der er en væsentlig forskel og ved, at [Chefredaktøren] skriver, at det er bevist at jeg ikke har slået, beskylder han mig for at lyve i retten. Han beskylder mig således for en strafbar handling uden nogen former for belæg herfor. Jeg finder ovenstående yderst kritisabelt. [Chefredaktøren] frembringer i artiklen usande påstande om strafbare forhold, som kan anses for skadelige. Jeg mener på denne baggrund, at Pressenævnet bør udtale kritik for at bringe ukorrekte oplysninger, jf. pkt. A. 1 i vejledning for god presseskik. Manglende genmæle, jf. pkt. A. 3 i vejledning for god presseskik En alvorlig mangel ved artiklen er, at jeg ikke har fået mulighed for at kommentere eller give min version af de påstande, som [Chefredaktøren] fremfører. God presseskik, jf. pkt. A. 3 i vejledningen, foreskriver, at en part, som udsættes for alvorlige beskyldninger eller kritik, skal have mulighed for at blive hørt inden publiceringen. I dette tilfælde er det særligt kritisabelt, da artiklen indeholder grove anklager mod mig, herunder påstanden om, at jeg skulle have løjet om en voldshandling. Ved ikke at give mig lejlighed til at kommentere disse påstande, er artiklen ensidig og ubalanceret, hvilket gør det umuligt for læserne at få en retvisende forståelse af sagen. Det er et grundlæggende princip i journalistik, at begge parter i en konflikt skal høres, især når der er tale om alvorlige anklager, der kan skade en persons omdømme. Jeg mener derfor, at Pressenævnet bør kritisere BPLN for at undlade at give mig mulighed for at komme til orde, før artiklen blev offentliggjort. Oplysningerne i denne artikel er yderst skadelige og krænkende, idet jeg i strid med sandheden bliver beskyldt for en forbrydelse. Oplysningerne i artikel burde således blive forelagt mig forud for publiceringen. Det faktum, at dette ikke er sket, finder jeg kritisabelt. Farvet af personlig interesse Det er tydeligt, at artiklen er farvet af skribentens personlige interesse og ikke skrevet med henblik på objektiv og saglig journalistik. [Chefredaktøren], som er skribenten bag artiklen, har en personlig interesse i at skade mit omdømme og mit brand, hvilket bliver særligt problematisk i denne kontekst, hvor han samtidig er en konkurrent på markedet for pressefotografer. Det faktum, at [Chefredaktøren] har en forudgående konflikt med mig og mit medie, [Virksomheden], understøtter, at artiklen ikke er udarbejdet med en neutral tilgang, men snarere med det formål at angribe mig personligt og professionelt. Dette ses blandt andet ved, at [Chefredaktøren] gentagne gange har udvist chikanerende adfærd over for mig, hvilket vidner om en vedvarende personlig modvilje, der også kommer til udtryk i artiklens indhold og tone. Artiklen er derfor ikke en objektiv journalistisk dækning, men udtryk for [Chefredaktøren]s forsøg på at fremme sin egen agenda ved at nedgøre mig og mit medie. Dette er ikke i overensstemmelse med god presseskik, da journalistik skal baseres på sandhed og integritet og ikke bruges som et redskab til at føre personlige vendettaer. Jeg mener derfor, at Pressenævnet bør tage dette i betragtning og udtale kritik af BPLN for at tillade, at en artikel, der er så tydeligt farvet af personlig interesse, blev offentliggjort. Personligt angreb og krænkende sprogbrug Artiklen indeholder flere personlige angreb og krænkende udtalelser, som ikke hører hjemme i saglig journalistik. [Chefredaktøren] bruger blandt andet udtrykket, at jeg ”nok ikke [har] ‘nosser’ nok til at se i øjnene, at jeg måske skulle komme frem med sandheder. ” Denne udtalelse er ikke blot nedladende, men også groft krænkende og skaber et unødvendigt negativt og respektløst billede af mig som person. Sådanne personlige angreb er i strid med god presseskik, da journalistisk dækning bør være baseret på fakta og ikke på grov sprogbrug, der har til formål at nedgøre eller ydmyge en person. Den krænkende tone, som artiklen benytter, tjener ikke nogen journalistisk værdi og bidrager i stedet til at skade min personlige anseelse. Pressen bør udvise særlig omhu med at undgå sprogbrug, der er unødvendigt nedladende eller krænkende, og derfor mener jeg, at dette forhold bør påtales af Pressenævnet. Brug af ironisk sprog Artiklen er præget af nedladende og ironisk sprogbrug, som skaber en unødvendigt konfronterende tone. [Chefredaktøren] anvender gentagne gange udtrykket ”sjovt nok” på en sarkastisk måde, når han omtaler, at videomateriale fra min bil angiveligt ikke skulle virke på det tidspunkt, hvor hændelsen fandt sted, hvilket ligeledes er i strid med sandheden. Denne sarkastiske tone underminerer en objektiv og saglig fremstilling af begivenhederne og fremmer en unødigt nedgørende opfattelse af mig som person. Sådanne sproglige valg er problematiske, da de forvrænger læserens opfattelse af sagen og bidrager til at skabe et negativt og nedsættende billede af mig uden et faktuelt grundlag. God presseskik kræver, at journalister/skribenter formidler information på en objektiv og respektfuld måde, hvilket artiklen utvivlsomt ikke lever op til. Den ironiske og nedladende tone gør det vanskeligt for læserne at skelne mellem saglige oplysninger og personlige angreb, og dette bør påtales af Pressenævnet som en overtrædelse af grundlæggende journalistiske principper. Det er ikke gjort klart, hvad der er faktiske oplysninger, jf. pkt. A. 5 i vejledning for god presseskik Artiklen i BPLN overtræder herudover pkt. A. 5 i vejledningen for god presseskik, da den ikke klart skelner mellem faktiske oplysninger og subjektive kommentarer eller vurderinger. I artiklen hævder [Chefredaktøren], at ”det er bevist i retten med film, vidner og fotos, at jeg ikke slog ham. ” Denne påstand fremstilles som en faktuel oplysning, selvom den i realiteten er en subjektiv vurdering/postulat fra [Chefredaktøren]s side. Som det fremgår af domsudskriftet, er det ikke bevist, at [Chefredaktøren] ikke har slået, men snarere, at det ikke er bevist ud over enhver rimelig tvivl, at han har slået. Der er en afgørende forskel mellem disse to udsagn, som artiklen fejlagtigt ignorerer. Denne manglende klarhed mellem, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er personlige vurderinger, skaber et misvisende billede for læserne og giver indtryk af, at retten har afgjort noget, den reelt set ikke har. Det er et klart brud på god presseskik, da læserne har ret til at blive informeret på en måde, der gør det muligt at skelne mellem objektive kendsgerninger og personlige meninger. Ved at blande disse to elementer sammen har artiklen skabt en ukorrekt og misvisende fremstilling af sagen. Jeg mener derfor, at Pressenævnet bør kritisere BPLN for at bringe en artikel, der ikke overholder pkt. A. 5 i vejledningen for god presseskik, ved ikke at sikre en klar skelnen mellem fakta og kommentarer. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. pkt. B. 1 i vejledning for god presseskik Artiklen i BPLN krænker min personlige anseelse og privatlivets fred, idet den fremsætter usande påstande om, at jeg skulle have begået en strafbar handling, og påstanden er fremstillet som et faktum uden beviser. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, og offentlig omtale, der skader ens omdømme, bør kun finde sted, hvis der er en klar almen interesse. I denne sag er der ingen sådan almen interesse, der berettiger til at krænke min personlige anseelse på denne måde. Det er tydeligt, at [Chefredaktøren]s formål med artiklen ikke er at informere offentligheden på en objektiv og saglig måde, men snarere at skade mit omdømme og mit brand gennem personlige angreb. Der er således tale om en grov overtrædelse af pkt. B. 1, da artiklen bringer beskyldninger, som ikke er baseret på sandhed og dermed udgør en unødvendig krænkelse af min personlige anseelse og privatliv. Jeg finder det derfor yderst kritisabelt, at BPLN har valgt at offentliggøre sådanne krænkende oplysninger uden at sikre sig, at de er korrekte, og uden at tage hensyn til de alvorlige konsekvenser, det kan have for mit omdømme og privatliv. Artiklen overtræder således pkt. B. 1 i vejledningen for god presseskik, og jeg mener derfor, at Pressenævnet bør udtale kritik af BPLN for denne krænkelse. ” 2.2 BPLN.dks synspunkter BPLN.dk har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet: ”Det er sådan set noget, jeg er vant til – han klager ofte. Det er ikke første gang, han har klaget over mig, og det bliver sikkert heller ikke den sidste. Jeg er desværre blevet kontaktet af forskellige myndigheder, som fortæller, at [Klager] eller folk fra hans såkaldte ”[Virksomheden]” mener, at jeg skulle have haft mere adgang til [Virksomheden] og deres personale. Det har jeg ikke! Hvorfor han tror det, ved jeg ikke. Om det er god presseskik at klage så meget, ved jeg heller ikke, eller om det bare er for at finde noget på mig. I denne sag mener jeg, at sandheden skal frem, især omkring det, [Klager] påstår – at jeg skulle have slået ham, hvilket IKKE er sandt. Derfor har jeg offentliggjort det, og det skyldes også, at hans ”firma” stadig går rundt og siger, at jeg har slået ham, hvilket giver mig et ”dårligt rygte” rundt omkring. Jeg kan se, at [Klager] igen har taget det, han mener er rimeligt for ham selv. Derfor vedhæfter jeg hele dommen, så Pressenævnet kan læse den i sin helhed. Når man ser på det, han har sendt, er det jo ”kun” det, han mener, gavner ham selv. Han undlader at tage det hele med, så man ikke kan se, hvad retten egentlig sagde. ” 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen. Kompetence - Mediets anmeldelse Pressenævnet bemærker, at for at nævnet kan træffe afgørelse i en klagesag, kræves det, at der er tale om et medie underlagt medieansvarsloven. Pressenævnets kompetence følger af medieansvarslovens § 1. De elektroniske nyhedsmedier, der er omfattet af definitionen i medieansvarslovens § 1, nr. 3, er kun omfattet af loven, hvis de har indgivet anmeldelse til Pressenævnet, jf. lovens § 8, stk. 1, dog således at medier, der modtager mediestøtte er omfattet af loven, uanset om de har indgivet anmeldelse til Pressenævnet. Af BPLN.dks side bpn.bpln.dk fremgik Pressenævnets logo og teksten: ”Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet” BPLN.dk har imidlertid først den 28. august 2024 anmeldt siden bpn.bpln.dk til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 3. Artiklen ”Hvorfor bliver han ved? ” blev bragt den 24. juli 2024 på bpn.bpln.dk, som på tidspunktet for offentliggørelsen ikke var anmeldt til Pressenævnet. BPLN.dk – der udelukkende er et onlinemedie – var således ikke (formelt) underlagt medieansvarslovens ansvarsområde på offentliggørelsestidspunktet. BPLN.dk har imidlertid over for Pressenævnet tilkendegivet at have haft til hensigt at anmelde siden, ligesom BPLN.dk i forløbet efter indgivelsen af klagen til Pressenævnet har ageret, som havde mediet været anmeldt til Pressenævnet ved offentliggørelsen. Dette blandt andet ved at afgive høringssvar til Pressenævnet efter indgivelsen af klagen. Mediets tilkendegivelse og ageren kan efter Pressenævnets opfattelse sidestilles med et samtykke til at behandle klagen. Da [Klager] samtidig må anses for at have en berettiget forventning om, at klagen over BPLN.dk behandles i Pressenævnet, realitetsbehandles klagen. - Mediets ophør Pressenævnet har konstateret, at siden bpn.bpln.dk, hvor den påklagede artikel har været offentliggjort, efterfølgende er ophørt, og at artiklen ikke er blevet videreført til et andet medie. Pressenævnet finder, at [Klager] også under disse omstændigheder har fornøden retlig interesse i, at sagen bliver realitetsbehandlet, selv om det ikke er muligt for mediet at opfylde et eventuelt pålæg om at offentliggøre kendelsen. Klagen hører derfor under nævnets kompetence og realitetsbehandles. God presseskik Korrekt information, forelæggelse og privatlivets fred [Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at det er bevist i retten, at [Chefredaktøren] ikke har slået ham, at der i artiklen ikke klart skelnes mellem faktiske oplysninger og subjektive kommentarer eller vurderinger, og at han ikke er blevet forelagt de grove anklager mod ham, herunder påstanden om, at han skulle have løjet om en voldshandling. [Klager] har endvidere klaget over, at artiklen krænker hans personlige anseelse og privatlivets fred, idet der fremsættes usande påstande om, at han skulle have begået en strafbar handling, og at artiklen er præget af nedladende og ironisk sprogbrug. Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 5. Det følger endvidere af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B. 1. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Det er Pressenævnets opfattelse, at en lederartikel i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. Det er endvidere nævnets opfattelse, at det bør være klart, også for andre end mediets faste læsere, hvilken type artikel, der er tale om. Det er således vigtigt, at det for læseren fremgår klart, om der er tale om fakta, eller om der er tale om vurderinger, der ikke nødvendigvis behøver at være objektive. Pressenævnet finder, at artiklen ”Hvorfor bliver han ved? ” ikke er tydeligt deklareret som en lederartikel, og artiklens overskrift, som i sin sproglige udformning er fremsat som et spørgsmål, gør heller ikke læseren opmærksom på, at der er tale om en subjektiv fremstilling. Teksten vurderes derfor ikke efter de videre rammer for frisprog. Af artiklen fremgik følgende: ”Kære alle sammen, Jeg kan ikke holde min mund mere – og slet ikke når det går ud over mig selv. Det er sådan, at jeg er frikendt for at have slået [Klager]. Det er bevist med film, vidner og fotos i Retten i [Bynavn]! Jeg gentager lige igen – det er bevist i retten i [Bynavn] med film, vidner og fotos, at jeg ikke har slået ham. Hvorfor bringer jeg nu det her op igen? Jo, det gør jeg fordi [Klager] bliver ved med at sige, at jeg skulle have slået ham. Jeg gentager gerne igen – det er bevist med film, fotos og vidner, at jeg IKKE har slået ham. Jeg har valgt at offentliggøre dommen her, så alle kan læse, hvad retten skriver. Sådan at vi er enige om, at jeg ikke har slået ham. Hvorfor og hvad får [Klager] ud af det? Ja, det ved jeg ikke, men han vil nok vende alt mod mig, fordi han ikke bryder sig om mig og så har [Klager] nok ikke ” nosser ” nok til at se i øjnen at han måske skulle komme frem med sandheder fordi han er bange for at miste ansigt …! Men som jeg stadig siger: Jeg vil gerne sætte mig ned og snakke med ham… Men et offentligt sted – det vil han så ikke! Hvorfor ved jeg ikke, men man kan jo have sin idé… Film fra [Klager]s bil virker ikke! ! Det er kommet frem, at “sjovt nok” virker [Klager]s video i bilen desværre ikke i det øjeblik, hvor [Klager] fik disse “slag”. Videoen virker dog “sjovt nok” både lige før og lige efter. Men da slagene kom, nej… Det undrer både min advokat, politiet, domsmændene og ikke mindst mig! Jeg mener bare, når og hvis det virker lige før og lige efter, hmm! Jeg synes helt seriøst, at [Klager] skulle ringe til mig. Han har mit nummer og kan spørge, om vi skal mødes ude i byen og få en kop kaffe, eventuelt med kage, og så få os en snak… Så vi kan se hinanden i øjnene igen. Her er dommen … :” Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Retten i [Bynavn] ved dom afsagt den 29. juni 2023 frifandt [Chefredaktøren] for vold mod [Klager]. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at ”det er bevist i retten […] med film, vidner og fotos, at jeg ikke har slået ham” har dækning i de faktiske forhold. Nævnet har lægt vægt på, at [Chefredaktøren] ved Retten i [Bynavn] blev frifundet for vold mod [Klager], idet retten fandt, at det ikke var bevist, at [Chefredaktøren] havde slået [Klager]. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af dommen, at to vidner havde forklaret, at de ikke så noget slag eller udfald mod [Klager], og at de i retten afspillede videooptagelser ikke viste [Chefredaktøren] eller [Klager] på det tidspunkt, hvor slaget skulle have fundet sted. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af BPLN.dk for at bringe oplysningen. Pressenævnet finder imidlertid, at artiklens indhold overvejende fremstår som personligt motiveret chikanøs omtale af [Klager], og at udsagnene om [Klager] har en sådan faktisk og krænkende karakter, at BPLN.dks omtale af [Klager] – som forurettet i en straffesag – og anvendelsen af en markant og grov sprogbrug kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager]s privatliv. Nævnet finder i den forbindelse, at udsagnene burde have været forelagt [Klager] forud for offentliggørelsen, således at han havde haft mulighed for at kommentere udsagnene i sammenhæng med, at de blev fremsat. Pressenævnet udtaler derfor kritik af BPLN.dk for manglende forelæggelse og krænkelse af privatlivets fred. Kildekritik [Klager] har klaget over, at artiklen er farvet af [Chefredaktøren]s personlige interesse og ikke skrevet med henblik på objektiv og saglig journalistik. Det følger af retningslinjer for god presseskik, at der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2. Pressenævnet finder, at der for [Chefredaktøren] består et tydeligt modsætningsforhold til [Klager]. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Chefredaktøren] var tiltalt for vold mod [Klager], og at han ved Retten i [Bynavn]s dom afsagt den 29. juni 2023 blev frifundet for tiltalen. Nævnet finder således, at et sådant modsætningsforhold bør skærpe kravene til et medies deklarering af kilders mulige interesser. Pressenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af BPLN.dks omtale, hvilken relation [Chefredaktøren] har haft til [Klager], herunder at [Chefredaktøren] er blevet frifundet i en straffesag med [Klager] som forurettet part i sagen, at han er kritisk over for [Klager], og at hans udtalelser om [Klager] derved kan være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt. Det er herefter nævnets opfattelse, at læserne har fået tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed i BPLN.dks omtale. Nævnet udtaler ikke kritik. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse Da BPLN.dks side bpn.bpln.dk er ophørt og derfor ikke har mulighed for at efterleve et pålæg om at offentliggøre nævnets kritik, pålægger nævnet efter omstændighederne ikke BPLN.dk at offentliggøre nævnets kendelse i medfør af medieansvarslovens § 49. Afgjort den 17. juni 2025

Versioner

1. 2025-06-21