Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2025/9730@2025-07-29/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - arbejdsvilkår - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 23-75002 En mand (klager), der kom fra Australien, klagede over en virksomhed (indklagede). Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at manden ikke modtog en ansættelseskontrakt under sin ansættelse hos virksomheden. Manden gjorde gældende, at virksomheden ikke gav manden en ansættelseskontrakt, fordi manden er fra udlandet. Virksomheden gjorde gældende, at manden ikke ønskede en ansættelseskontrakt. Der var for nævnet tvivl om baggrunden for, at manden ikke modtog en ansættelseskontrakt under sin ansættelse hos virksomheden. Der var også tvivl om, hvilke ansættelsesvilkår manden var ansat under, og om disse vilkår var anderledes end virksomhedens andre ansatte. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager ikke modtog en ansættelseskontrakt under sin ansættelse hos den indklagede virksomhed. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet udsat for forskelsbehandling, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Den 21. marts 2023 blev klager, der er fra Australien, ansat hos indklagede. Klager modtog ikke en ansættelseskontrakt. Den 22. juni 2023 blev klager afskediget. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. august 2023. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr. Indklagede har fremlagt forskellig skriftlig korrespondance mellem indklagede og klager. Parternes bemærkninger Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist. Klager gør gældende, at indklagede ikke gav klager en ansættelseskontrakt, fordi klager er fra udlandet. Klager efterspurgte en ansættelseskontrakt, men indklagede afviste at lave en ansættelseskontrakt og sagde, at det var en gentlemans aftale. Indklagede antog, at klager ikke havde kendskab til den danske lovgivning, fordi klager er fra Australien og ikke taler dansk. Det er klagers opfattelse, at udenlandske ansatte ikke modtager en ansættelseskontrakt fra indklagede, men i stedet får at vide, at det er en gentlemans aftale. Indklagede har også etnisk danske ansatte, og klager mistænker, at disse er ansat med en ansættelseskontrakt. Indklagede nægter at udbetale den løn, som indklagede skylder klager. Klager kan ikke gøre noget ved dette, fordi klager aldrig har modtaget en ansættelseskontrakt. Indklagede mener også, at klager skal erstattet noget tabt gods til trods for, at klager aldrig har kendt arbejdsvilkårene grundet den manglende ansættelseskontrakt. Indklagedes påstande er usande. Indklagede forsøger at udstille klager som en inkompetent medarbejder, selvom det ikke er det, som denne sag omhandler. Da klager var til ansættelsessamtale hos indklagede, oplyste indklagede, at indklagede foretrak en gentlemans aftale, da indklagede mente, at indklagede og klager kunne stole på hinanden. Indklagede sagde også, at det på den måde ville være lettere for klager at finde et andet arbejde. Klager var desperat efter at få arbejde, hvorfor han tog imod indklagedes tilbud. Klager var på det tidspunkt ikke bekendt med, at der efter dansk lovgivning skal foreligge en ansættelseskontrakt senest en måned efter ansættelsen. Indklagede tilbød aldrig klager en ansættelseskontrakt, selvom klager efterspurgte en kontrakt flere gange. Indklagede gør gældende, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling. Klager arbejdede hos indklagede i tre måneder. Klager arbejdede med at køre vare ud fra indklagedes terminal. Klager indgik i et team af medarbejdere fra både Danmark og Syrien. Indklagede er uforstående over for, at klager skulle være behandlet anderledes end andre på baggrund af sin etnicitet. Klager blev behandlet på lige fod med alle andre. Klager fik endda meget lang line i forhold til, at klager næsten dagligt sendte en besked til indklagede om, at klager mødte senere, fordi klager ville sove lidt længere. Ved ansættelsen anmodede klager om ikke at få en ansættelseskontrakt, da klager ønskede at kunne sige op uden varsel, hvis klagers krop ikke kunne holde til arbejdet. Der blev i stedet givet hånd på en gentlemans aftale om, at begge parter ville behandle hinanden med respekt, som hvis der var en fysisk kontrakt, men uden de kontraktlige forpligtelser. Klager ønskede ikke at få en ansættelseskontrakt og har heller ikke efterspurgt en kontrakt under ansættelsen. Indklagede spurgte efter cirka to måneders ansættelse klager, om der ikke skulle laves en ansættelseskontrakt, da klager på dette tidspunkt vidste, at klagers krop kunne holde til arbejdet. Klager afviste, at der skulle laves en kontrakt, da klager havde det bedst med den gentlemans aftale, der var indgået. Klager påstår, at klager ikke har kendskab til dansk lovgivning. Indklagede bemærker hertil, at klager har været i Danmark i mange år, er gift med en dansk kvinde, har danske børn, og efter indklagedes kendskab har klager et grundigt kendskab til dansk lovgivning. Dertil forstår og taler klager dansk, selvom klager foretrækker engelsk, hvilket indklagede efterkom. Klager mistede flere gange varer på sin rute, hvorfor indklagede til sidst måtte oplyse klager om, at klager selv ville hæfte for fremtidige forsvundne varer, da indklagede allerede havde modtaget erstatninger for et højt beløb. Det samme gør sig gældende for indklagedes andre ansatte. Det blev flere gange gjort klart for klager, at klager skulle bruge fem minutter ekstra hos kunderne for at sikre korrekt levering. Indklagede betaler for fejl i starten, men indklagede er også nødt til at holde medarbejderne ansvarlige på et tidspunkt, da indklagede ellers giver frit lejde til, at varer kan forsvinde, hvorefter indklagede skal betale regningen. Da klager stoppede hos indklagede, fortalte indklagede klager, at klagers restløn først kunne udbetales, når erstatningskrav var gjort op. Der manglede bl.a. kabeltromler til en værdi af 11.000 kr. Klager ringede herefter til indklagede og sagde, at indklagede skulle udbetale via MobilePay omgående, og at klager ellers ville gå til sin fagforening, hvilket indklagede opfordrede klager til at gøre. Derefter blev klager truende over for indklagede. Indklagede har ikke hørt fra klager siden. Indklagede har efterfølgende konstateret, at klager kørte sin rute på en uhensigtsmæssige måde, hvilket medførte, at klagers timeforbrug på den pågældende rute var dobbelt så højt i forhold til andre ansatte, der havde kørte samme rute. Indklagede anså dette for bevidst snyd, da indklagede flere gange har hjulpet klager med at planlægge ruten. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Der er for nævnet tvivl om baggrunden for, at klager ikke modtog en ansættelseskontrakt under sin ansættelse hos indklagede. Der er også tvivl om, hvilke ansættelsesvilkår klager var ansat under, og om disse vilkår var anderledes end indklagedes andre ansatte. Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence • § 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2025-07-29