Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2026/10030@2026-09-18/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - genoptagelse - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 26-24792 En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med kommunes behandling af klagers anmodning om aktindsigt. Nævnet havde truffet afgørelse i sagen den 20. oktober 2025. Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Manden havde anmodet Ligebehandlingsnævnet om genoptagelse af sagen. Ligebehandlingsnævnet traf den 15. december 2025 afgørelse om ikke at genoptage sagen. Den 22. februar 2026 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen igen. Nævnet vurderede, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der forelå heller ikke i øvrigt særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages. Efter nævnets faste praksis var der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen. Nævnet afviste derfor at genoptage sagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med indklagede kommunes behandling af klagers anmodning om aktindsigt. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab. Sagsfremstilling Klager indbragte den 12. august 2025 en klage for Ligebehandlingsnævnet. Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med indklagede kommunes behandling af klagers anmodning om aktindsigt. Ligebehandlingsnævnet traf den 20. oktober 2025 afgørelse i sagen. Sagen blev behandlet under j.nr. 25-87955. Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Den 10. november 2025 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen. Ligebehandlingsnævnet traf den 15. december 2025 afgørelse om ikke at genoptage sagen. Sagen blev behandlet under j.nr. 25-122821. Af klagers bemærkninger i sagen med j.nr. 25-122821 fremgår: ” Klagers bemærkninger Klager har anmodet om, at sagen genoptages, da klager har fremskaffet nye væsentlige beviser, som ændrer sagens grundlag. Klager har indsamlet offentligt tilgængelige eksempler fra borgere i både den indklagede kommune og andre kommuner, som har fået aktindsigt rettidigt – ofte samme dag eller inden for 7-dages fristen. Disse eksempler viser en klar forskel i sagsbehandlingen, hvor borgere med typisk danske navne fik aktindsigt uden problemer, mens klagers anmodning blev forsinket væsentligt og først behandlet efter gentagne rykkere. Under en visitationssamtale med indklagede blev klager spurgt om sin etniske oprindelse og oprindelsesland på trods af, at dette var irrelevant for den saglige behandling af klagers aktindsigt. Klager er dansk statsborger ligesom de andre. Denne adfærd indikerer, at klagers etniske baggrund kan have haft betydning for indklagedes håndtering af klagers sager. Klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Der foreligger ensartede sager, hvor andre borgere har fået aktindsigt rettidigt, mens klager ikke har. Klager er blevet mødt med spørgsmål om sin etniske baggrund, hvilket kan indikere et diskriminerende motiv. Der foreligger ingen saglig forklaring på den markante forskel i sagsbehandlingstid og kommunens passivitet. ” Af nævnets bemærkninger og konklusion fremgår: ”Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor. En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse. Klager har i sin anmodning om genoptagelse blandt andet oplyst, at han under en visitationssamtale med indklagede blev spurgt om sin etniske oprindelse og oprindelsesland, og at han har indsamlet oplysninger om andre anmodninger om aktindsigt, der viser, at kommunen udøver forskelsbehandling i deres håndtering af sagerne, alt efter ansøgerens navn. Nævnet vurderer, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages. Nævnet har lagt vægt på, at det af klager oplyste ikke er tilstrækkeligt til, at der er skabt en formodning for, at indklagede undlod at give klager aktindsigt i sin sag på grund af klagers race og etniske oprindelse. Da der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages, er der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen. Nævnet afviser derfor at genoptage sagen. ” Den 22. februar 2026 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen. Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse. Klagers bemærkninger Klager har anmodet om, at sagen genoptages, da der foreligger nye, væsentlige oplysninger, som ikke tidligere indgik i nævnets vurdering. De nye oplysninger vedrører dokumenteret forskellig behandling i forbindelse med klagers anmodning om aktindsigt hos indklagede. Indklagede har til Ankestyrelsen fremsendt 322 sider, mens klager som borger alene modtog 148 sider i en papkasse. Indklagede har i afgørelse af 19. januar 2026 anført, at klager blev givet fuld aktindsigt i alle akter, samtidig med at der reelt var foretaget udtagning og overstregning af oplysninger. Medarbejderes efternavne, telefonnumre og e-mailadresser var systematisk fjernet i det materiale, der blev udleveret til klager, uden konkret hjemmel eller individuel begrundelse. Ankestyrelsen har den 12. februar 2026 rejst spørgsmål til indklagede om netop denne praksis. Disse forhold dokumenterer en forskelsbehandling i sagsbehandlingen. Klager gør gældende, at klager er blevet behandlet anderledes end andre myndigheder, som har modtaget fuldt materiale uden tilsvarende begrænsninger som klager. Klager er også blevet behandlet anderledes end andre borgere i sammenlignelige situationer, som efter klagers viden har fået udleveret komplette akter uden systematisk anonymisering af offentlig ansatte. Det fremgår endvidere af sagsmaterialet, at indklagede har registreret og journaliseret oplysninger om klager etnicitet, race og etniske baggrund i forbindelse med sagsbehandlingen. Registrering og intern anvendelse af sådanne oplysninger – kombineret med dokumenteret forskellig behandling – skaber en formodning for indirekte forskelsbehandling. Flere ting taler for genoptagelse. Der har været selvmodsigelse mellem erklæret ”fuld aktindsigt” og faktisk udleveret materiale. Der har været en manglende individuel og konkret begrundelse for undtagelse af oplysninger. Der har været uforholdsmæssig anonymisering rettet mod én bestemt borger. Desuden har der været registrering af etniske oplysninger uden dokumenteret relevans. Dertil har der været ubegrundede forsinkelser over for klager som borger i en aktinsigtssag, men ikke over for myndigheder i samme sag. Endvidere har der været ubegrundede undtagelser af sager, der sendes til klager fysisk med forsinkelse, men som sendes til Ankestyrelsen digitalt og uden forsinkelser. Den samlede kontekst – herunder sagens historik, systematisk anonymisering og manglende transparens – giver en objektiv begrundet formodning for forskelsbehandling. De nye dokumenter forelå ikke på tidspunktet for den oprindelige behandling og har afgørende betydning for vurderingen af, om klager er blevet behandlet ringere end andre i tilsvarende situation. Klager anmoder derfor om, at sagen genoptages og undergives en fornyet fuld prøvelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor. En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse. Nævnet vurderer, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages. Da der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages, er der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen. Nævnet afviser derfor at genoptage sagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 5, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 10 om genoptagelse • § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling • § 2 om lovens anvendelsesområde • § 3, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2026-09-18