Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2026/9012@2026-01-08/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - ej medhold
J.nr. 24-12926 En mand (klager), der blev født i 1963, klagede over en politimyndighed (indklagede). Manden mente, at politimyndigheden havde forskelsbehandlet ham på grund af alder i forbindelse med, at politimyndigheden ikke indkaldte manden til ansættelsessamtale og gav manden afslag på ansættelse som sportekniker. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Nævnet lagde vægt på, at manden ikke havde fremlagt faktuelle oplysninger, der gav anledning til at formode, at mandens alder indgik i politimyndighedens vurdering af mandens ansøgning. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at den indklagede politimyndighed ikke indkaldte klager til ansættelsessamtale og gav klager afslag på ansættelse som sporteknikker. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede ikke indkaldte klager til samtale og gav klager afslag på ansættelse. Sagsfremstilling I slutningen af 2023 søgte indklagede en sportekniker til kriminaltekniske undersøgelser. Af indklagedes stillingsopslag fremgår bl.a.: ” Vores nye kollega Du har en håndværksmæssig uddannelse, gerne inden for metal. Alternativt har du som minimum en god forståelse for teknik eller håndværk og er klar til at sætte dig ind i anvendelsen af meget forskelligt udstyr. Du har en udpræget sans for detaljer samt evnen til at genkende mønstre og at se små forskelle i materialer og overflader. Derudover har du god ordenssans og evnen til at koncentrere dig og fordybe dig over længere tid i komplekse emner. Du er god til at formulere dig på dansk både på skrift og i tale og begår dig derudover også nogenlunde på engelsk. Derudover er du en erfaren bruger af Microsoft Officepakken, herunder særligt Outlook og Word. Selvom det er vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt, så er det også afgørende, at du nemt indgår i samarbejde med dine kolleger. Endelig har du et højt engagement samt en positiv og servicemindet indstilling, og så bidrager du aktivt til det gode samarbejde og arbejdsmiljø. Som en selvfølge har du interesse for det kriminaltekniske arbejde, er motiveret for at lære nyt og at deltage i obligatoriske uddannelser i både ind- og udland. … Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold. Ansøgningsfrist: 1. januar 2024” Den 9. november 2023 søgte klager, der blev født i 1963, en stilling som sporteknikker hos indklagede. Af klagers ansøgning fremgår bl.a.: ”Jeg bringer med mig; En stærk og solid hånværkmæssig baggrund som værktøjsmager og maskinarbejder hvor jeg blev udlært til fremstilling af præcise og teknologiske formværktøjer til plastindustrien m.v. Jeg har været ansat i Politiet i 13 år og en kombination af mine tekniske baggrund og evner, sammenholdt med min politimæssige uddannelse og erfaring med efterforskning, så mener jeg at være velegnet til stillingen og håber der vil blive taget godt imod min ansøgning og ser frem til at præsentere mig selv nærmere ved et personligt møde. ” Klager har fremlagt sit CV. Af CV´et fremgår bl.a.: ” Ansættelse og beskæftigelse … 1988 – 2000 ‐ Ansat i Rigspolitiet som Politibetjent/Politiassistent i [by] Politi. … 1981‐1985 Ansat i virksomheden [virksomhed] hvor værktøjsmager uddannelse blev gennemført. … Uddannelser - 2007‐2009 Executive MBA, [uddannelsesinstitution] … - 1988 ‐1991 Rigspolitiet, Politiskolen - 1981 ‐1984 Værktøjsmager/Maskinarbejder med speciale indenfor formværktøjer til plastindustrien. ” Klager har fremlagt eksamensbevis fra MBA-uddannelsen, eksamensbeviser fra politiskolen og sit svendebrev. Af svendebrevet fremgår, at klager er maskinarbejder. Klager har oplyst, at indklagede ikke indkaldte klager til samtale. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. januar 2024. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede frasorterede klagers ansøgning på grund af klagers alder. Klager opfylder samtlige krævede og ønskede kvalifikationer. Klager er særdeles erfaren inden for de efterspurgte kompetencer og ville hurtigt have været et stærkt aktiv for indklagede. Klager ville også have en særdeles disciplineret tilgang til stillingen, som yngre personer næppe ville have. Klager har en klar overbevisning om, at klagers alder var grunden til, at klager ikke blev inviteret til ansættelsessamtale. Klager er ærgerlig over, at indklagede ikke som minimum bad klager om at komme til samtale. Klager føler, at indklagede har spildt klagers tid, og at indklagede ikke respekterer forskelsbehandlingsloven. Indklagedes rekrutteringssystem spørger om ansøgeres fødselsdag, og om man tidligere har været ansat i politiet. Derudover vil alene klagers 9. klasses afgangseksamen kunne anvendes til at klarlægge alderen på en ansøger. Det undrer klager, at indklagede ikke har oplyst, hvor mange procent af ansøgerne til stillingen, som var eksempelvis over 50 år, og alderen på de fem, der kom til samtale. Indklagede har oplyst, at de har ansøgninger og CV´er på de fem kandidater, der blev inviteret til samtale, men ikke vil fremlægge dem på grund af hensyn til beskyttelse af personoplysninger. Indklagede har også gjort gældende, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder. I en sådan sag vil det næsten være umuligt at løfte en bevisbyrde, medmindre man har informationer indefra. Det har klager naturligvis ikke mulighed for. Derfor må det være indklagede, der skal løfte bevisbyrden over for Ligebehandlingsnævnet og fremlægger relevant data. Klager er uddannet værktøjsmager og maskinarbejder. En værktøjsmager arbejder med fremstilling i metaller, hvilket typisk sker med tolerancer på få tusindedele af en millimeter. Klager arbejdede efter sin uddannelse i faget, og klager var en af de få, som efter lærlingetiden blev tilbudt at fortsætte på værkstedet. Klager fik en meget høj karakter fra skolen, og der var ikke den type bearbejdningsproces eller metalart, som klager ikke arbejdede med. Det er rigtigt, at klager et års tid efter at have afsluttet uddannelsen valgte at prøve noget andet. Når man har stået i lære i så mange år med intensive skoleophold mv., så glemmer man dog aldrig håndværket. Indklagede gør gældende, at klagen bør afvises af Ligebehandlingsnævnet, idet klager ikke har løftet sin del af den delte bevisbyrde i sagen. Klager har ikke ved alene at påpege, at han havde et svendebrev som maskinarbejder, og at han havde arbejdet som politibetjent i 12 år på et tidligere tidspunkt i sin karriere, påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han blev udsat for forskelsbehandling. Hverken indklagede eller indklagedes rekrutteringssystem anmoder om, at ansøgerne skal oplyse alder. Indklagede kan alene komme til at kende alderen på en ansøger, hvis ansøgeren selv oplyser dette i ansøgning og CV, hvis ansøgeren medsender eksamensbeviser med fødselsdato eller fuldt cpr.nr., eller hvis indklagede forsøger at gætte på fødselsåret ud fra oplysninger i ansøgning eller CV om, hvornår ansøgeren eksempelvis gik ud af 9. klasse. Klager har beskrevet, at indklagedes rekrutteringssystem spørger efter alder i forbindelse med ansættelsesprocessen. Dette er faktuelt forkert. Indklagede interesserer sig ikke for, hvilken alder en ansøger har. Indklagede er alene interesseret i, hvilken faglig kompetence, hvilke samarbejdsmæssige kompetencer, hvilket engagement og hvilke sociale kompetencer den enkelte ansøger kan bibringe en stilling hos indklagede. Indklagede ønskede at ansætte en håndværksuddannet overenskomstansat medarbejder med en udpræget sans for detaljer og evne til at genkende mønstre for at kunne anvende dette til at afdække skjulte spor, forfalskninger, mv., for herefter at kunne blive indkaldt som ekspertvidne i retten. Forventningerne i stillingsopslaget var baseret på, at indklagede søgte kandidater med en høj grad af håndværksmæssig ekspertise, samt en næsten nørdet interesse for deres håndværk. Indklagede modtog i alt 112 ansøgninger. Indklagede afholdt samtaler med fem kandidater, hvoraf en kandidat fik tilbudt ansættelse. Statistisk ville der således være mindre end 4,5 % chance for at komme til samtale. Klager opfyldte ikke i tilstrækkelig grad de faglige krav til stillingen ved alene at have en håndværksmæssig uddannelse, som klager i øvrigt ikke havde brugt i sin videre beskæftigelse. De fem ansøgere, der blev indkaldt til samtale, havde en høj grad af faglighed omkring deres håndværk, ligesom de havde forskellige overbygninger af relevant efteruddannelse og erfaring. Klagers tidligere politiansættelse var et plus i forhold til øvrige kandidater, men indklagede søgte specifikt en specialiseret håndværksuddannet person, der ville få efteruddannelse i det kriminaltekniske under ansættelsen i stillingen, hvorfor en forudgående politifaglig erfaring var af mindre betydning for ansættelsen. Indklagede er uenig i klagers beskrivelse af, at klager føler sig særdeles erfaren inden for de efterspurgte kompetencer. Klager har alene gennemført en svendeprøve som maskinmester i 1985. Klager har, i henhold til sit CV, ikke på noget tidspunkt siden da arbejdet med eller dygtiggjort sig i forhold til det håndværktekniske område. De efterfølgende 12 år var klager politistuderende og ansat som politibetjent. Klager fratrådte politistillingen, hvorefter han startede egen logistik- og vognmandsvirksomhed. Klager har ikke dokumenterbar praktisk erfaring som maskinarbejder efter, at han gennemførte svendeprøven. De fem ansøgere, der kom til samtale, havde alle konkret relevant erfaring fra deres seneste ansættelse i tillæg til håndværksmæssig uddannelse. En stor del af sporsikring foregår fra efterladte motoriserede køretøjer, og derfor kiggede indklagede også på, om der var mekanikere eller lignende blandt ansøgerne. Den første kandidat var uddannet smed og havde derudover en efteruddannelse som værkmester. Den pågældende arbejdede aktuelt som værkmester. Den anden kandidat var mekanikeruddannet og –ansat, ligesom kandidaten havde den højeste form for efteruddannelse inden for elektronisk aflæsning og fejlfinding for en række bilmærker. Den tredje kandidat var uddannet karosserismed, med en lang erfaring fra bilskadeområdet, hvor kandidaten aktuelt arbejdede som biltaksator. Den fjerde kandidat var automekaniker med erfaring som værkfører, der aktuelt arbejdede som underviser af elever, der blev forberedt på erhvervsuddannelser. Den femte kandidat var uddannet guldsmed, der aktuelt arbejdede hos en større smykkeproducent som produktudvikler og produktionsansvarlig. Fælles for alle fem var, at de havde en høj grad af aktuel erfaring med at arbejde med deres håndværksfaglige uddannelser, og dertil havde de alle dygtiggjort sig inden for deres fag. Indklagede har gemt ansøgning og CV på de fem kandidater, der var til samtale på stillingen. Af hensyn til beskyttelse af personoplysninger har indklagede ikke indsendt kandidaternes ansøgninger og CV´er. Indklagede kan ikke imødekomme klagers forespørgsel om, hvor mange af de 112 ansøgere til stillingen, der var over 50 år, da indklagede ikke har disse data. Indklagede gemmer heller ikke eksamensbeviser eller lignende på alle ansøgere for eventuelt at kunne konstruere et svar på en klage, som klagers klage til Ligebehandlingsnævnet. Klager har kun fremsendt et svendebrev fra uddannelsen som maskinarbejder. Indklagede kan derfor alene forholde sig til, at der var medsendt et svendebrev som maskinarbejder. Det virker derfor til ikke at være faktuelt, når klager skriver, at han både er maskinarbejder og værktøjsmager. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager har gjort gældende, at indklagede frasorterede klagers ansøgning på grund af klagers alder. På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Nævnet har herved lagt vægt på, at klager ikke har fremlagt faktuelle oplysninger, der giver anledning til at formode, at klagers alder indgik i indklagedes vurdering af klagers ansøgning. Klager får herefter ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a om delt bevisbyrde