Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2026/9030@2026-01-08/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - arbejdsvilkår - chikane - uanset handicap - repressalier - uddannelse - afvisning

J.nr. 24-70493 En mand (klager), der var bevilliget fleksjob, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med mandens løn- og arbejdsvilkår. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen. Der var ikke nogen oplysninger i sagen, som tydede på, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sine arbejds- og lønvilkår. Der var heller ikke nogen oplysninger, som tydede på, at manden var blevet udsat for chikane på grund af handicap eller repressalier i forbindelse med klagen til nævnet. Nævnet vurderede herefter, at det var åbenbart, at der ikke kunne gives manden medhold i sagen. Herefter, og da det i klagen i øvrigt anførte ikke kan føre til en anden vurdering, afviste nævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers løn- og arbejdsvilkår hos indklagede styrelse. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Nævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab. Sagsfremstilling Den 1. november 2000 blev klager ansat i et fleksjob hos indklagede. Klagers stillingsbetegnelse var kontorassistent. Den ugentlige arbejdstid var aftalt til 20 timer. Den 21. november 2000 sendte indklagede et brev til klagers bopælskommune om indretning af klagers arbejdsplads. Den 28. november 2006 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”Administrationskontoret er blevet opmærksomt på, at du ikke er blevet ført over på nyt lønsystem i forbindelse med organisationsaftalen for kontorfunktionærer i statens tjeneste, hvor der er aftalt et nyt permanent lønsystem, der har virkning fra den 1. april 2003. Du skulle have været overført med virkning fra den 1. april 2003 i henhold til lønaftale af 6. maj 2003 for kontorfunktionærer i [indklagede]. … Du vil få reguleret og efterbetalt din løn med virkning fra den 1. april 2003. ” Den 7. september 2022 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”der har ALDRIG på noget tidspunkt været taget hensyn til mig og mine udfordringer når vi taler om arrangementer som kommer fra den centrale del, hvorimod arrangementer i den regionale del er der altid blevet indtænkt en løsning. … Da jeg ankom til morgen og så programmet/aktiviteterne på dagen 1) Bowling, 2) Byvandring, 3) Boldspil, 4) Klatrevæg, 5) 6-kamp m/instruktør via tømmerflåde, så er der INGEN af disse aktiviteter som jeg kan deltage i på nogen måde…” Klager har fremlagt en udateret mail fra indklagede til klager, hvoraf fremgår bl.a.: ”Som du er orienteret om, har HR behandlet din henvendelse af 2. februar 2023 om din indplacering på basisløntrin. … Efterbetalingen opstår, fordi du ved fejl ikke er blevet rykket fra basistrin 1 til basistrin 2 i løngruppe 1 (hovedstadssats), da du havde tjenested i [by A]. Efterreguleringen udgør derfor forskellen mellem de to basistrin. Da du den 1. september 2015 flyttede tjenestested fra [by A] til [by B], og da der ikke findes et basisløntrin 2 i denne løngruppe i provinssats, er du lønnet på basisløntrin 1 (provinssats). Det kvalifikationstillæg til udligning af lønforskellen, som du fik ved flytningen af tjenestested til [by B], er fra 1. august 2024 forhøjet med 3.057,33 kr. årligt i grundbeløb i niveau pr. 31. marts 2012. Den for lidt udbetalte løn og pension vil blive efterreguleret ved lønudbetalingen ultimo august 2024. ” Den 25. april 2024 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”Jeg skriver til jer fordi jeg igennem min ansættelsestid her i [indklagede] siden 2000 på specielle vilkår, har følt at styrelsen har lavet forskelsbehandling på mig og mine muligheder her i styrelsen. … Der måtte også gå 23 år før jeg overhovedet kom i betragtning af en permanent lønstigning, hvem andre i styrelsen havde fundet sig i det? Nu igen så kan jeg konstatere at folk der er kommet til senere end mig også er ”drønet” forbi mig i stillings betegnelser. Jeg blev tilbage i 2000 ansat som kontorassistent og har ikke rykket mig i mine snart 24 års ansættelse. ” Senere samme dag modtog klager et svar fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.: ”Med hensyn til dine bemærkninger om lønforbedringer og ændring af stillingsbetegnelser, og hvordan du oplever dig stillet i denne forbindelse, kan jeg oplyse, at det er noget, der som hovedregel bliver taget stilling til i forbindelse med de årlige lønforhandlinger… For dit vedkommende kan jeg se, at du siden [indklagedes] etablering i 2017 har fået tildelt engangsvederlag både i 2018 og 2020, og et kvalifikationstillæg i 2018. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. juni 2024. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Klager har fremlagt en lægeerklæring af 19. september 2024, hvoraf fremgår bl.a.: ”Vedr. [klager] … Han har flg. Diagnoser: Svær kronisk præget af juvenil rheumatoid arthrit (leddegigt) siden han var 7 år. …” Parternes bemærkninger Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist. Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sine løn- og arbejdsvilkår hos indklagede. Klager har kun modtaget ét kvalifikationstillæg og to engangsvederlag på 23 år. Klagers kolleger har løbende modtaget lønstigninger for samme opgaveportefølje. Klagers anmodninger om opkvalificering og faglig udvikling er konsekvent blevet afvist. Klagers titel som kontorassistent afspejler ikke klagers faktiske arbejdsopgaver eller kompetencer. Klagers behov som fleksjobber med handicap er ikke blevet taget i betragtning ved sociale arrangementer. Klager er blevet nægtet adgang til uddannelse, medmindre dette kunne finansieres via Kompetencefonden. Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Hvert år gennemfører indklagede lønforhandling med alle medarbejdere. Klager har fået et varigt pensionsgivende kvalifikationstillæg pr. 1. januar 2023. I 2016 og 2018 blev klager tildelt et engangsvederlag. Efterbetalingen af løn skete grundet en fejl, hvor klager ikke har fået anciennitetsmæssig oprykning på basistrin som kontorassistent. Der udestår efter indklagedes opfattelse ikke yderligere efterbetaling af løn og pension. Der har årligt været afholdt medarbejderudviklingssamtaler med klager. Klager har jævnligt ønsket at få betalt videreuddannelse, eksempelvis som jurist. Indklagede har forklaret, at indklagede har brug for klager som administrativ medarbejder, og at kompetenceudviklingen sker i forhold til stillingen som administrativ medarbejder. Endvidere har klager ofte ønsket at blive sidestillet med fiskerikontrollører, hvilket ikke har været muligt, da fiskerikontrollører dels har en anden uddannelsesbaggrund, dels varetager andre opgaver, herunder fysisk fiskerikontrol. Der er dog løbende tilføjet flere administrative fiskerikontrolopgaver for at udvikle jobindholdet. I første omgang fik Jesper tildelt administrative fiskerikontrolopgaver, senere er hans arbejdsplads flyttet fra forkontoret til fiskerikontrolkontoret, så han kunne få et bedre tilhørsforhold til fiskerikontrollørerne. I afdelingen er der flere administrative medarbejdere, som også udfører administrative fiskerikontrolopgaver ligesom klager. I forlængelse af klagers henvendelse om personalekonferencen afholdt den 5. oktober 2022, blev der foretaget ændringer i programmet, idet der blev oprettet et arrangement, der ikke indeholdt fysiske aktiviteter. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen. Der er ikke nogen oplysninger i sagen, som tyder på, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sine arbejds- og lønvilkår. Der er heller ikke nogen oplysninger, som tyder på, at klager er blevet udsat for chikane på grund af handicap eller repressalier i forbindelse med klagen til nævnet. Nævnet vurderer herefter, at det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen. Herefter, og da det i klagen i øvrigt anførte ikke kan føre til en anden vurdering, afviser nævnet at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1 og 2, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2026-01-08