Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2026/9155@2026-01-27/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11656

Medier får ikke kritik for citathistorie om botilbud Socialmonitor, DK Social og DK Nyt bragte i juni og juli 2024 en citathistorie fra Politiken og Kommunen.dk med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, som botilbuddet ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklerne, at ejeren over for de citerede medier afviste al kritik, og at medierne korrekt havde gengivet indholdet af Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om at lukke botilbuddet. Nævnet bemærkede, at der i de påklagede artikler var links til de oprindelige artikler, som blev bragt af Politiken og Kommunen.dk, hvor nævnet ikke har udtalt kritik.

[Klager] v/[Ejeren] har ved [Fuldmagtshaveren] klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Ekspert om privat bosted: ”Det fremstår som systematisk svindel”” , ”Danske Handicaporganisationer: ”Det er etisk og moralsk forkasteligt”” og ”Botilbudsleder får lederkarantæne i fem år” , som blev bragt af DK Nyt henholdsvis den 30. juni 2024 og den 3. juli 2024 på dknyt.dk, idet botilbuddet mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] v/[Ejeren] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte oplysninger, som bo-tilbuddet ikke var blevet forelagt. 1 Sagsfremstilling De påklagede artikler DK Nyt bragte den 30. juni 2024 artiklen ”Ekspert om privat bosted: ”Det fremstår som systematisk svindel”” på dknyt.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Ejeren af et privat bo- og dagtilbud har udbetalt millioner, handlet ejendomme og dyr med sig selv og ansat familie med offentlige midler. ” Af artiklen fremgår følgende: ”[Klager] med afdeling i [Bynavn A] og [Bynavn B] står til at blive lukket af Socialtilsyn Hovedstaden. Det skriver Kommunen.dk, som i et samarbejde med Politiken afdækker, hvordan skattekroner er gået til at begunstige den private ejer og hendes familie frem for at sikre kvaliteten af det nu lukningstruede tilbud [der er indsat et link til artiklen ”Ejer af privat bosted udbetalte millioner og handlede med sig selv: ”Det fremstår som systematisk svindel”” bragt den 30. juni 2024 på kommunen.dk, Pressenævnet ]. I artiklen på Kommunen.dk kan man læse, hvordan eksperter vurderer forvaltningen af offentlige midler som ”helt usædvanligt” og ”uden for skiven”. - Jeg er normalt relativt nøgtern og fagligt udtalende, men i sådan en situation her vil jeg alligevel gerne sige, at det fremstår som systematisk svindel, siger [Ekspertkilde A], professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, til Kommunen.dk. [Klager]s ejer mener, at det er tydeligt. at der er ”en række misforståelser i sagen” og retter kritik af tilsynet. som vil lukke botilbuddet. En afgørelse, hun har klaget over. Til Kommunen.dk og Politiken afviser hun al kritik. Dyr, ejendomme og private hævninger På tre år har ejeren af [Klager] ført over seks millioner kroner ud af tilbuddet ved at have foretaget privathævninger og udlejet ejendomme og dyr fra sig selv til [Klager]. Det viser en gennemgang af regnskaber og tilsynsdokumenter, som Kommunen.dk og Politiken har foretaget. Bostedsejeren har desuden ansat og aflønnet en række familiemedlemmer og bekendte i flere år i stedet for faguddannet personale. [Ekspertkilde B], der er professor i forvaltningsret, vurderer, bl.a. med fokus på udlejningen af ejendomme, at det her ikke er en sag, ”hvor man taler om gråzoner”: - Jeg synes, at det grundlæggende problem er, at det virker til, at hun ikke har kunnet skille det professionelle og private ad. Hun har set de offentlige midler som noget, hun kunne råde over, som var det hendes egne midler, siger [Ekspertkilde B] til Kommunen.dk Læs flere detaljer i sagen og hvad [Klager] ejer konkret svarer til kritikken på Kommunen.dk [der er indsat et link til artiklen ”Ejer af privat bosted udbetalte millioner og handlede med sig selv: ”Det fremstår som systematisk svindel”” bragt den 30. juni 2024 på kommunen.dk, Pressenævnet ]. ” DK Nyt bragte den 30. juni 2024 artiklen ”Danske Handicaporganisationer: ”Det er etisk og moralsk forkasteligt”” på dknyt.dk. Af artiklen fremgår følgende: ”[Formanden], formand for Danske Handicaporganisationer, reagerer nu på Kommunen.dk og Politikens afdækning af, hvordan ejer og leder af det private botilbud [Klager] har handlet med sig selv med offentlige midler givet til botilbuddet [der er indsat et link til artiklen ”Formand for Danske Handicaporganisationer om afdækning af bosted: ”Det er etisk og moralsk forkasteligt”” bragt den 30. juni 2024 på kommunen.dk, Pressenævnet ]. - Det er etisk og moralsk forkasteligt, at man kan finde på at tjene penge på den måde, siger [Formanden]. Ejeren af [Klager] har ifølge Socialtilsyn Hovedstaden bl.a. udlejet ejendomme og dyr, hun selv ejer, til botilbuddet, og ansat familiemedlemmer frem for fagligt personale. Nu vil tilsynet lukke tilbuddet. [Formanden] spår, at det ikke er den sidste sag af sin slags. ” DK Nyt bragte den 3. juli 2024 artiklen ”Botilbudsleder får lederkarantæne i fem år” på dknyt.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Socialtilsyn Hovedstaden har afgjort, at ejer og leder af det private bo- og dagtilbud [Klager] skal i lederkarantæne de næste fem år. Ejer retter kritik af tilsynet. ” Af artiklen fremgår følgende: ”Ejeren af det lukningstruede nordsjællandske private [Klager], [Ejeren], har fået en femårig lang lederkarantæne af Socialtilsyn Hovedstaden. Det skriver Kommunen.dk, som i samarbejde med Politiken tidligere på ugen kunne fortælle, hvordan ejer [Ejeren] har udbetalt millioner til sig selv samt lejet dyr og ejendomme af sig selv [der er indsat et link til artiklen ”Ejer af privat bosted udbetalte millioner og handlede med sig selv: ”Det fremstår som systematisk svindel”” bragt den 30. juni 2024 på kommunen.dk, Pressenævnet ]. Tilsynet vurderer, at [Ejeren] har brugt offentlige midler på at ”begunstige sig selv og familien frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet”. Inkompetent ledelse [Ekspertkilde A], professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, fortæller, at lederkarantænen understreger sagens alvor. - Det indikerer, at vi er oppe på den helt store skala af urimelig, inkompetent og uansvarlig ledelse, siger han. [Ejeren] har overfor Kommunen.dk og Politiken afvist kritikken, og mener, at hun er kommet i ”bad standing” på grund af en klage over tilsynet, samt at det har været “umuligt at opnå en konstruktiv dialog”. Hun har klaget over afgørelsen om lukning af [Klager]. Tilsynsdokumenter viser dog, at tilsynet ikke modtog bemærkninger under partshøringen om lederkarantæne. Adspurgt om hun vil afholde sig fra at drive bosteder i fremtiden, svarer hun, at hun er uenig i afgørelsen. ”Jeg har drevet tilbud i 19 år, hvor jeg i alle årene har fået positiv respons fra de kommuner, jeg har samarbejdet med. Jeg er ikke enig i Socialtilsyn Hovedstadens vurdering og afventer Ankestyrelsen endelige afgørelse,” lyder det i et svar til Kommunen.dk og Politiken. Du kan læse mere om sagen og tilsynets afgørelse ved at trykke på linket her [der er indsat et link til artiklen ”Tilsyn sætter ejer af privat bosted i fem års karantæne: Ekspert kalder det et ”rødt kort”” bragt den 3. juli 2024 på kommunen.dk, Pressenævnet ]. ” Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra [Klager] modtaget supplerende oplysninger og tilhørende bilag, herunder blandt andet opgørelse over medarbejdere hos [Klager] og redegørelse om løn og virksomhedsskat vedrørende [Klager]. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 10. september 2024. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager] v/[Ejeren]s synspunkter [Klager] v/[Ejeren] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende: ”Forud for artiklernes publicering har klager ikke modtaget en eneste henvendelse fra DK Nyt. Klager er således ikke forud for publiceringen blevet forelagt artiklernes beskyldninger. Det fremgår klart af Retningslinjer for god presseskik kapitel A, punkt 3, at: ”Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse…” DK Nyt er en del af mediehuset DK Medier. Artiklerne baserer sig på citater/afskrifter fra artikler bragt i et andet af mediehusets medier, Kommunen.dk, samt i Politiken. Det fremgår af mediets hjemmeside, at: ”DK Medier er et mediehus, der leverer nyheder og vigtig viden til beslutningstagere og influenter i den offentlige sektor, og til offshore aktører indenfor olie-, gas-, og vindenergi. ” Som et specialmedie henvendt til beslutningstagere i den offentlige sektor har DK Nyt således væsentlig indflydelse på klagers virksomhed [Klager], idet virksomhedens ydelser er rettet mod den offentlige sektor. Så meget desto alvorligere er det, at klager ikke er forelagt artiklens ukorrekte oplysninger, som har en alvorligt skadevoldende effekt på virksomhedens anseelse i målgruppen. I artiklen "Ekspert om privat bosted: ”Det fremstår som systematisk svindel”” står der bl.a.: 1. ”På tre år har ejeren af [Klager] ført over seks millioner kroner ud af tilbuddet ved at have foretaget privathævninger og udlejet ejendomme og dyr fra sig selv til [Klager]. ” 2. ”Bostedsejeren har desuden ansat og aflønnet en række familiemedlemmer og bekendte i flere år i stedet for faguddannet personale. ” 3. ”- Jeg synes, at det grundlæggende problem er, at det virker til, at hun ikke har kunnet skille det professionelle og private ad. Hun har set de offentlige midler som noget, hun kunne råde over, som var det hendes egne midler, siger [Ekspertkilde B] til Kommunen.dk” Ad. pkt. 1: Udtrykket ”ført … millioner … ud” mere end blot antyder, at klager ulovligt har trukket penge ud af virksomhedens økonomi. Når man foretager en Googlesøgning på sætningen ”føre penge ud” vedrører de første 13 søgeresultater ulovlig aktivitet såsom hvidvask og skatteunddragelse. Klager har imidlertid ikke foretaget nogen ulovlige overførsler fra [Klager]. Desuden fremgår det ikke af artiklen, at klager ud af privathævningerne har betalt over en mio. kr i skat alene af virksomhedens overskud, og at klagers løn har været under gennemsnittet. Se BILAG "Løn og skat" (bemærk: bilaget angår en længere periode end de tre år, der er nævnt i artiklen). Ad pkt. 2: Formuleringen giver det indtryk, at klager ikke har ansat faguddannet personale, hvilket er usandt. Det er desuden i strid med sandheden, at klager har ansat ”bekendte”. Formuleringen lader det ovenikøbet fremstå meget uklart, hvorvidt ”familiemedlemmer og bekendte” alene har været ansat og modtaget løn, men ikke har bidraget med egentlig arbejdskraft. Dette er en groft uansvarlig mangel på præcision. Enhver af de få nære familiemedlemmer, der har været ansat i virksomheden, har udført det arbejde, som de har fået løn for. Se BILAG ”Opgørelse over personale [Klager] juli 2024”. Ad pkt. 3: Citatet er et alvorligt anslag mod klagers moral og karakter. Det er yderst kritisabelt, at DK Nyt ikke har givet klager mulighed for at kommentere dette fordømmende og meget ultimative citat. I artiklen: ”Danske Handicaporganisationer: ”Det er etisk og moralsk forkasteligt”” står der bl.a.: A. ”[Formanden], formand for Danske Handicaporganisationer, reagerer nu på Kommunen.dk og Politikens afdækning af, hvordan ejer og leder af det private botilbud [Klager] har handlet med sig selv med offentlige midler givet til botilbuddet. ” B. ”Ejeren af [Klager] har ifølge Socialtilsyn Hovedstaden bl.a. udlejet ejendomme og dyr, hun selv ejer, til botilbuddet, og ansat familiemedlemmer frem for fagligt personale. ” C. ”Nu vil tilsynet lukke tilbuddet. ” Ad pkt. A: Formuleringen er så upræcis, at læserne ikke har en chance for at forstå, hvori socialtilsynets kritik består. Der gives det indtryk, at klager har benyttet offentlige midler til helt andre formål, end hvad de var tilsigtet, hvilket på ingen måde er korrekt. Socialtilsyn Hovedstaden kritik af klager fokuserer på udgiftsniveauer vedrørende forhold, der er knyttet direkte til virksomhedens drift. Ad pkt. B: Formuleringen giver det klare indtryk, at klager ikke har ansat fagligt personale, hvilket er usandt. Se BILAG ”Opgørelse over personale [Klager] juli 2024”. Ad pkt. C: Med denne formulering giver artiklen det klare indtryk, at virksomheden skal lukke. Dette er ikke korrekt. Klager har anket Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om lukning til Ankestyrelsen, som pt. behandler ankesagen. [Klager] er således godkendt som socialt tilbud og i drift. Dette fremgår bl.a. af Socialstyrelsens ”Tilbudsportalen.dk”, se skærmbillede herunder: [Der er indsat et billede af følgende tekst, Pressenævnet ] ” Seneste tilsynsstatus Godkendt – afgørelse om ophør påklaget<br />” Det er dybt kritisabelt at et specialmedie målrettet beslutningstagere i den offentlige sektor bringer en så alvorlig fejl om en virksomhed, der er 100% afhængig af netop den offentlige sektor. I artiklen: ”Botilbudsleder får lederkarantæne i fem år” står der bl.a.: I. Tilsynet vurderer, at [Ejeren] har brugt offentlige midler på at ”begunstige sig selv og familien frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet” II. ”[Ekspertkilde A], professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, fortæller, at lederkarantænen understreger sagens alvor. - Det indikerer, at vi er oppe på den helt store skala af urimelig, inkompetent og uansvarlig ledelse, siger han. Ad pkt. I: At påstå at klager skulle have fravalgt at anvende midler til faglig kvalitet og udvikling for at kunne begunstige sig selv og sin familie er en ekstrem grov anklage, som klager afviser på det kraftigste. Så meget desto vigtigere er det, at [Ejeren] skulle have haft mulighed for at kommentere denne konkrete anklage. Ad pkt. II: Der er her tale om et groft personangreb mod klagers professionelle kompetencer, som klager på det kraftigste kan tilbagevise med en historik for 19 år i branchen. Ovenstående uimodsagte ukorrektheder om klager og klagers virksomhed kunne have været undgået, hvis DK Nyt som det mindste havde fulgt Retningslinjer for god presseskik og forelagt kritikken. ” 2.2 DK Nyts synspunkter DK Nyt har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet: ”DK Nyt må afvise, at god presseskik er tilsidesat i de aktuelle sager. Klager/[Ejeren] (herefter klager) hævder, at indholdet i de tre citathistorier (herefter artikler) på DK Nyt og undersitet DK Social burde være forelagt hende. Dette må klart afvises. Det skyldes, at klagers svar tydeligt gengives i artiklerne og at der ikke er tale om ny kritik. I to af de tre artikler har DK Nyt inkluderet følgende svar fra klager: - ”[Klager]s ejer mener, at det er tydeligt, at der er ”en række misforståelser i sagen” og retter kritik af tilsynet, som vil lukke botilbuddet. En afgørelse, hun har klaget over. Til Kommunen.dk og Politiken afviser hun al kritik. ”” - ”[Ejeren] har overfor Kommunen.dk og Politiken afvist kritikken, og mener, at hun er kommet i ”bad standing” på grund af en klage over tilsynet, samt at det har været “umuligt at opnå en konstruktiv dialog””. Da klagers svar tydeligt fremgår, og da hun afviser al kritik, er det DK Nyts faglige vurdering, at der ikke var grundlag for at forelægge indholdet. Artiklerne indeholder udelukkende kritik, som klager allerede er blevet forelagt af Kommunen.dk. Klagers svar fremgik ikke i artiklen, hvori reaktioner fra Dansk Handicap Forbunds formand gengives. Dette er efterfølgende korrigeret, så det fremgår, at klager afviser kritikken. Korrektionen er ikke udtryk for, at klager, efter DK Nyts opfattelse, skulle være forelagt indholdet. Der er tale om kritik, klager allerede er forelagt. Alle tre artikler linker tydeligt til Kommunen.dk og deklarerer Kommunen.dk som ophavsmedie. Artiklernes formuleringer er direkte afskrivninger fra Kommunen.dk. Dertil er det DK Nyts klare opfattelse, at det yderligere taler imod, at klager skulle forelægges kritikken, da de gengivne oplysninger er fra en troværdig kilde. Det fremgår også af den første artikel, at afgørelsen om lukning kommer fra myndigheden Socialtilsyn Hovedstaden, som må anses for en troværdig kilde. Kommunen.dk og Politikens dækning af [Klager] beror på et omfattende aktindsigtsmateriale, efterprøvninger, eksperters faglige vurderinger og erfaringskilders oplevelser. Vi henviser til Kommunen.dks høringssvar til Pressenævnet (sag nr. 2024-09472), hvor det omfattende research- og forelæggelsesarbejde beskrives i dybden. Der henvises yderligere til Pressenævnets afgørelse i sag nr. 2023-05189. I denne gav Pressenævnet ikke kritik, da de gengivne oplysninger var fra en troværdig kilde. Vi henviser til Socialtilsyn Hovedstadens konklusioner, Kommunen.dks dækning samt Kommunen.dks høringssvar til Pressenævnet. Til sidst skal det nævnes, at DK Nyt er et søstermedie til Kommunen.dk. DK Nyts artikler er skrevet af to af de samme journalister, som har afdækket historierne om [Klager] for Kommunen.dk. Derfor er citathistorierne skrevet med en omfattende indsigt i sagens faktuelle omstændigheder. Nedenfor fremgår DK Nyts svar til klagepunkterne. Ad pkt. 1 Klager insinuerer, at formuleringen “ført seks millioner kroner ud af tilbuddet” antyder, at klager har brudt loven. Dette må klart afvises. Ligeledes skal det understreges, at DK Nyt ikke skriver, at klager har foretaget sig noget ulovligt. Klager henviser til sin egen google-søgning som argument, hvor de 13 øverste søgeresultater skulle omhandle ulovlig aktivitet. På Google er der flere faktorer, som har indflydelse på, hvad der kommer frem ved en søgning. Det gælder bl.a., hvilke søgeord man bruger, søgehistorik, algoritme, og om man er logget på en google-konto. Derfor vil et søgeresultat oftest være forskelligt fra person til person, og ens personlige google-søgning kan af den grund ikke bruges som et argument. Det fremgår desuden tydeligt i citathistorien, at de seks millioner, som klager har ført ud til sig selv, beror på en opgørelse over indtægter foretaget af Kommunen.dk og Politiken. Socialtilsyn Hovedstaden konkluderer følgende i dokumentet “Genvurdering af afgørelse på baggrund af klage”, hvor tilsynet holder fast i at ville bringe [Klager] til ophør: - Vi fastholder ligeledes vores vurdering af, at tilbuddet ikke er blevet drevet økonomisk forsvarligt. (. . .) Disse forhold sammenholdt med det faktum, at [Ejeren] har valgt at anvende tilbuddets midler til at ansætte egne familiemedlemmer og begunstige sig selv og familien frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet, er ikke udtryk for en ansvarlig ledelse. Ad pkt. 2 og Ad pkt. B Klager skriver, at det er usandt, at hun har ansat ”bekendte”, og henviser til et bilag med en liste over fastansatte medarbejdere pr. 1. juli. Både i Kommunen.dks artikler, Socialtilsyn Hovedstadens rapporter og konklusioner foruden klagers medsendte bilag fremgår det, at klager har ansat familiemedlemmer. Ifølge Sproget.dk kan “bekendte” bruges om personer, man har kendskab til, og som man kender godt. En liste over [Klager]s medarbejdere pr. 1. juli er desuden ikke et modbevis til Socialtilsyn Hovedstadens konklusioner, da der er tale om en kritik fra tilsynet, som strækker sig helt tilbage til 2021, hvad gælder klagers ansættelse af bekendte og bostedets medarbejdersammensætning. Socialtilsynets afgørelse om ophør af [Klager]s godkendelse blev desuden offentliggjort den 16. april 2024, 2,5 måneder før den 1. juli. DK Nyt gør ydermere Pressenævnet opmærksomt på, at klager ikke har kritiseret Kommunen.dks brug af ordet ”bekendte” (se Pressenævnets sag nr. 2024-09472). Ad pkt. 3 og Ad pkt. II Klager kritiserer brugen af citater fra eksperter, der har udtalt sig til Kommunen.dk og Politiken. Her skal vi gøre opmærksom på, at der er tale om faglige vurderinger af to af landets førende eksperter indenfor deres respektive områder. Klager er desuden gennemgribende blevet forelagt kritikken, jævnfør Kommunen.dks høringssvar (nr. 2024-09472) ligesom det fremgår i de konkrete citathistorier, at klager afviser kritikken. Ad pkt. A Indholdet, der klages over, er faktuelt korrekt, jævnfør Socialtilsynets rapporter og afgørelser samt eksperters faglige vurderinger. Vi henviser Pressenævnet til Kommunen.dks høringssvar (sag nr. 2024-09472). Ad pkt. C DK Nyt skriver på intet tidspunkt, at [Klager] skal lukke. DK Nyt skriver, at ”nu vil tilsynet lukke tilbuddet. ” Dette er en helt korrekt og faktuel formulering, som ikke er i modsætning til, at klager har klaget over tilsynets afgørelse til Ankestyrelsen. Ad pkt. I DK Nyt må klart afvise, at klager skulle have været forelagt kritikken. Det fremgår tydeligt, at der er tale om en vurdering fra Socialtilsyn Hovedstaden. I artiklen fremgår klagers svar tydeligt, ligesom der i artiklen linkes til ophavsmediets version. ” 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Steen Sørensen, Karl Erik Stougaard, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth. God presseskik Korrekt information og forelæggelse [Klager] v/[Ejeren] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte oplysninger, som bo-tilbuddet ikke var blevet forelagt. I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende udsagn fra artiklen ”Ekspert om privat bosted: ”Det fremstår som systematisk svindel”” : ”På tre år har ejeren af [Klager] ført over seks millioner kroner ud af tilbuddet ved at have foretaget privathævninger og udlejet ejendomme og dyr fra sig selv til [Klager]. ” ”Bostedsejeren har desuden ansat og aflønnet en række familiemedlemmer og bekendte i flere år i stedet for faguddannet personale. ” ”- Jeg synes, at det grundlæggende problem er, at det virker til, at hun ikke har kunnet skille det professionelle og private ad. Hun har set de offentlige midler som noget, hun kunne råde over, som var det hendes egne midler, siger [Ekspertkilde B] til Kommunen.dk. ” [Klager] har endvidere henvist til følgende udsagn fra artiklen ”Danske Handicaporganisationer: ”Det er etisk og moralsk forkasteligt”” : ””[Formanden], formand for Danske Handicaporganisationer, reagerer nu på Kommunen.dk og Politikens afdækning af, hvordan ejer og leder af det private botilbud [Klager] har handlet med sig selv med offentlige midler givet til botilbuddet. ” ”Ejeren af [Klager] har ifølge Socialtilsyn Hovedstaden bl.a. udlejet ejendomme og dyr, hun selv ejer, til botilbuddet, og ansat familiemedlemmer frem for fagligt personale. ” ”Nu vil tilsynet lukke tilbuddet. ” [Klager] har herudover henvist til følgende udsagn fra artiklen ”Botilbudsleder får lederkarantæne i fem år” : ”Tilsynet vurderer, at [Ejeren] har brugt offentlige midler på at ”begunstige sig selv og familien frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet”. ” ”[Ekspertkilde A], professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, fortæller, at lederkarantænen understreger sagens alvor. - Det indikerer, at vi er oppe på den helt store skala af urimelig, inkompetent og uansvarlig ledelse, siger han. ” Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1 og A. 3. Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Kommunen.dk, ændrer således ikke DK Nyts ansvar for at overholde god presseskik. DK Nyt skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder. Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at vurdere, hvorvidt [Klager] har haft tilstrækkelig faglig, økonomisk og organisatorisk kvalitet, ligesom nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til socialfaglige spørgsmål. DK Nyt er en del af DK Medier, som er fællesnavnet for blandt andet nyhedstjenesten Kommunen.dk og fagportalen DK Social. Pressenævnet har tidligere behandlet [Klager] v/[Ejeren]s klager over Politikens og Kommunen.dk’s offentliggørelser af artikler og podcast om [Klager]. Pressenævnet fandt ved kendelse af 19. august 2025 og kendelse af 25. november 2025 i sag nr. 2024-09471 og sag nr. 2024-09472 ikke grundlag for at udtale kritik af Politiken og Kommunen.dk for tilsidesættelse af god presseskik. [Klager] var et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. [Klager] blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed og var ledet og ejet af [Ejeren]. Botilbuddet havde fire pladser med adresse i [Bynavn A], mens dagtilbuddet havde otte pladser med adresse i [Bynavn B]. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Socialtilsyn Hovedstaden den 16. april 2024 traf afgørelse om at bringe [Klager]s generelle godkendelse til at drive tilbud under socialtilsynsloven til ophør, idet tilsynet vurderede, at [Klager]s økonomiske, organisatoriske og socialfaglige kvalitet ikke var tilstrækkelig høj, og at tilbudsleder og -ejer [Ejeren] ikke havde vilje eller evne til inden for en rimelig tidshorisont at tilvejebringe den fornødne kvalitet i tilbuddet. Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at [Ejeren] den 10. maj 2024 klagede til Socialtilsyn Hovedstaden over afgørelsen, og at tilsynet den 24. maj 2024 efter en genvurdering fastholdt afgørelsen. [Ejeren] har herefter klaget over afgørelsen til Ankestyrelsen, som havde opsættende virkning, hvilket indebærer, at ophøret af [Klager]s godkendelse afventede Ankestyrelsens behandling af klagen. Pressenævnet finder, at omtalen af driften af [Klager], herunder de økonomiske forhold, kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager] v/[Ejeren]. Det er i den forbindelse Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de skadelige oplysninger vedrører. Oplysningerne skulle derfor som udgangspunkt forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen. Det er ubestridt af parterne i sagen, at DK Nyt ikke forud for artiklernes offentliggørelse den 30. juni 2024 og den 3. juli 2024 rettede henvendelse til [Klager] v/[Ejeren] med henblik på at forelægge hende oplysningerne. Selv om DK Nyt ikke selvstændigt har indhentet en kommentar fra [Klager], finder Pressenævnet i den konkrete sag ikke anledning til at udtale kritik. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af artiklerne, at [Ejeren] over for det citerede medie Kommunen.dk afviser al kritik, og at hun udtaler, at det er tydeligt, at der er ”en række misforståelser i sagen”, at hun er kommet i ”bad standing” på grund af en klage over tilsynet, samt at det har været ”umuligt at opnå en konstruktiv dialog”, og at hun ”har drevet tilbud i 19 år, hvor jeg i alle årene har fået positiv respons fra de kommuner, jeg har samarbejdet med”. Nævnet har endvidere lagt vægt på, DK Nyt har indsat links til de oprindelige artikler, som blev bragt af Kommunen.dk, og at der i tilknytning til disse links fremgår, at [Klager]s svar på kritikken kan læses i de pågældende artikler. Nævnet har herudover lagt vægt på, at DK Nyt korrekt har gengivet indholdet af Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om at lukke [Klager], ligesom det fremgår, at [Ejeren] har klaget over afgørelsen, som hun er uenig i, og at hun retter kritik af tilsynet. Nævnet bemærker afslutningsvist, at nævnet ikke har udtalt kritik af de oprindelige artikler bragt af Kommunen.dk, som der er indsat links til i de påklagede artikler. Afgjort den 20. januar 2026

Versioner

1. 2026-01-27