Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2026/9789@2026-08-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11281

Ingeniøren får kritik for utilstrækkelig forelæggelse I en artikel fra september 2025 omtalte Ingeniøren en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Ingeniøren forløbet op til selskabets konkurs, herunder de tvivlsspørgsmål, der opstod om selskabets teknologi. Iværksætteren, som var en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over, at Ingeniøren ikke havde givet dem mulighed for at kommentere en række skadelige oplysninger. Nævnet fandt, at Ingeniørens forelæggelse ikke indeholdt alle de omtalte skadelige beskyldninger og fandt, at forelæggelsen var utilstrækkelig. Nævnet udtalte derfor kritik.

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] ved strategic advisor [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Forstå sagen: Tech-dronningens storhed og forfald ”, som blev bragt af Ingeniøren den 19. september 2025 på version2.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt og krænkende oplysninger, der ikke er efterprøvet tilstrækkeligt. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde med Ingeniøren forud for offentliggørelsen. Ingeniøren sendte den 18. september 2025 kl. 07.05 følgende mail til [Klager 1]: ”Kære [Klager 1] Jeg kan forstå at selskabet [Klager 3] fredag kan ende med at blive erklæret konkurs i Sø- og Handelsretten. I så fald at selskabet ender med at gå konkurs, hvordan stiller det så jer i forhold til at du på LinkedIn giver udtryk for at føre selskabet videre i Mexico? Jeg kan forstå, at der også er opstået tvivl om hvorvidt [Klager 4] reelt kan drives videre med dig og din mand som ejere? Erhvervsstyrelsen har ikke ville afgøre det spørgsmål, men lader det være op til domstolene. Hvordan forholder I jer til det? Jeg undrer mig også over, hvordan I kan tage aktiverne fra selskabet under likvidation og nu snart konkurs og tage det med til Mexico? Har I nogen indtægter i selskabet i øjeblikket? Jeg håber, at du har mulighed for at svare på disse spørgsmål inden deadline fredag klokken 13 dansk tid. Venlig hilsen [Person 2]” Den 19. september 2025 kl. 12.19 svarede strategic advisor [Person 1]: ”Kære [Person 2]. Som jeg går ud fra, at du allerede har set af en ikke-tilstede-besked, er [Klager 1] på rejse, men jeg skal hermed besvare din mail således: Vi kan ikke genkende de påstande, du fremfører. Hvis du ønsker svar, må du konkretisere dine spørgsmål og fremlægge dokumentation for de forhold, du henviser til. Uden det er det umuligt at kommentere. Best regards, [Person 1]” Samme dag kl. 12.25 svarede Ingeniøren: ”Kære [Person 1] Jeg skriver en artikel på baggrund af en kendelse fra Sø- og Handelsretten klokken 13 angående konkursbegæring af [Klager 3]. Kan I kommentere på det? Samtidig vil jeg gerne vide, hvilke juridiske enheder I er ved at tage ud af Danmark? Samt om I kan forklare, hvordan det kan lade sig gøre, når hovedselskabet er gået konkurs samt at det er blevet bestridt, hvem der er den reelle ejer af [Klager 4]? Venlig hilsen [Person 2]” Påklaget artikel Ingeniøren bragte den 19. september 2025 kl. 15.33 artiklen ” Forstå sagen: Tech-dronningens storhed og forfald ” på version2.dk. Artiklen havde følgende underrubrik: ”I 2022 var [Klager 3] en revolutionerende AI-dreven læringsplatform. Det var i hvert fald direktør [Klager 1]s fortælling, som overbeviste både Obama, et Mærsk barnebarn og magtfulde mediemænd. Vi opruller skandalesagen om selskabet, der netop er blevet erklæret konkurs af retten” Af artiklen fremgik blandt andet: ”[Klager 3] er blevet tvangsopløst. Det skrev Ingeniøren fredag 19. september, hvor Sø- og Handelsretten slog fast, at staten officielt har erklæret selskabet konkurs [Der er indsat et link til artiklen ” 'Tech-dronning' konkurs i Danmark: [Klager 3] kører videre i Mexico ” bragt af Ingeniøren den 19. september 2025 på version2.dk, Pressenævnet ]. Efter mere end tre års venten, er der således blevet sat et – måske foreløbigt – punktum i sagen om det skandaleombruste danske tech-selskab. [Klager 3]s kulørte direktør, [Klager 1], og hendes ægtefælle og forretningspartner, [Klager 2], er rejst ud af landet og har bosat sig i Mexico [Der er indsat et link til siden ”Søgning” på version2.dk, hvoraf fremgår et overblik over Ingeniørens artikler om [Klager 3], Pressenævnet ]. Sagen forfra [Klager 3] blev allerede sat under tvangsopløsning i sommeren 2022, efter at selskabet ikke havde aflagt årsregnskab. Det skete samtidig med, at [Klager 3] var centrum i en skandale, hvor Ekstra Bladet, Frihedsbrevet, Berlingske og Version2 i en lang række artikler og podcasts kunne afsløre, at [Klager 1] og ægtemanden i grove træk havde bygget [Klager 3] på et fundament af løgne, halve sandheder og en særdeles frugtbar forbindelse til Barack Obama. Vi opruller den gamle sag om [Klager 1] og tech kometen [Klager 3], som med konkursen efterlader sig et gevaldigt nedslagskrater i form af en milliongæld til staten. Selskabet blev grundlagt for præcis ti år siden i sensommeren 2015 af ægteparret [Klager 1] og [Klager 2] på baggrund af førstnævntes PhD-studier inden for informations- og kommunikationsteknologi på Aalborg Universitet. […] Glansbilledet krakelerer Udadtil gik det således strålende, men bag kulisserne var der problemer i sigte for [Klager 3] og [Klager 1]. De mere end 150 såkaldte »klienter«, som [Klager 3] oplistede på dens hjemmeside, var ikke alle sammen kunder i virksomheden - hvis omsætning var forbavsende beskeden direktørens mange påstande om vild vækst taget i betragtning. I det tidlige 2022 begyndte Frihedsbrevet, der ellers lige havde fået [Klager 1] med i bestyrelsen, selv at foretage en journalistisk granskning af tech-dronningens mange påstande. Det resulterede i, at [Klager 1] hurtigt forlod Frihedsbrevets bestyrelseslokaler igen [Der er indsat et link til artiklen ” Trækker sig fra bestyrelse ” bragt af Ekstra Bladet den 16. marts 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ]. Ekstra Bladet kom først med historierne. Efterfølgende lancerede Frihedsbrevet podcasten [Udsendelsen], hvor mediet blandt andet oprullede, hvordan flere af de klienter, som fremgik af [Klager 3]s hjemmeside, aldrig havde været kunder i virksomheden eller kun havde haft afgrænsede aftaler om at pilotafprøve [Platformen]. Nogen havde end ikke hørt om virksomheden [Der er indsat et link til podcastserien ”[Udsendelsen]” på frihedsbrevet.dk, Pressenævnet ]. Andre danske medier, herunder særligt Berlingske, samt Version2, begyndte nu også at grave i de faktiske forhold omkring [Klager 3] og [Klager 1] [Der er indsat et link til artiklen ” Kendt iværksætter afsløret i ny cv-fusk: Pyntede sig med falsk bachelortitel ” bragt af Berlingske den 15. juni 2022 på berlingske.dk, Pressenævnet ]. Det viste sig, at [Klager 1] i flere tilfælde løj om sine meritter. Berlingske afslørede, at hun slet ikke havde færdiggjort den PhD-afhandling, som hun ellers har påstået lå til grund for opbygningen af [Platformen]s »crazy AI engine« og hele [Klager 3], der ofte blev brandet som en forskningsbaseret virksomhed. Ifølge Frihedsbrevet, findes der kun én eneste publiceret forskningsartikel, hvor [Klager 1] står angivet som forfatter [Der er indsat et link til artiklen ” Afsløring: Kontroversiel tech-iværksætters forskning blev dumpet med et brag – forsøgte at skjule det med vildt spind af løgne ” bragt af Frihedsbrevet den 26. juli 2022 på frihedsbrevet.dk, Pressenævnet ]. I Frihedsbrevets podcast forklarede [Person 3], AI-ekspert og direktør i [Virksomhed], som havde undersøgt [Platformen], at det ikke var muligt for ham, at få øje på den revolutionerende teknologi, der skulle være [Klager 3]s »crazy AI engine.« [Person 3] beskrev i stedet hvordan platformens tekniske funktionaliteter var relativt simple, og hvordan den påståede AI-drevne personalisering af opgavespørgsmål var meget svær for AI-eksperten at genkende. Stockfoto-medarbejdere og opdigtede citater Flere andre forhold omkring selve virksomheden begyndte også at undre pressen. Frihedsbrevet opdagede, at [Klager 3]s medarbejder [Person 4], som havde titel af administrativ assistent og ofte var den, der svarede på pressens efterhånden mange henvendelser, benytter et stockfoto som profilbillede på både LinkedIn og [Platformen]. Frihedsbrevet beskrev, hvordan [Person 4] ikke var til at komme i kontakt med telefonisk, men altid svarer på skrift og med de samme stavefejl, som [Klager 1] lavede. Version2 fulgte op på historien og kunne afsløre, at mindst fem medarbejdere og yderligere en generøs håndfuld brugere på [Platformen] benyttede stockfotos som profilbilleder. Det var ikke muligt at finde de mennesker andre steder på internettet (udover på hjemmesider, der sælger stockfotos) eller på anden vis bekræfte stockfoto profilernes identitet, hvilket såede tvivl om [Klager 3]s påstande om ægtheden af virksomhedens 70 medarbejdere og en-million brugere [Der er indsat et link til artiklen ” Skandaleramt dansk it-virksomhed medarbejdere bijobber tilsyneladende som stock photo-modeller ” bragt af Ingeniøren den 9. september 2022 på version2.dk, Pressenævnet ]. I et svar til Version2 forholder [Person 4] sig ikke til spørgsmål om medarbejdernes ægthed, i stedet skriver [Person 4], at »det står brugere frit for at skabe sin profiler med lige nøjagtigt den identitet som passer dem.« Hos Ekstra Bladet kunne man berette om opdigtede citater, mens man hos Frihedsbrevet fandt ud af at [Klager 3] havde skrevet en fremtrædende forsker og flere eliteuniversiteter såsom Harvard på fondsansøgninger uden, at de på nogen måde var involveret i [Klager 3] eller blev oplyst om at deres navne blev brugt til at søge midler hos den danske stat [Der er indsat et link til artiklen ” Medie: Dumpede med et brag – opfinder løgne og falsk citat ” bragt af Ekstra Bladet den 26. juli 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ]. Forsøger at redde resterne Selvom skandalen rullede for fulde gardiner i den danske presse, så ville hverken [Klager 1] eller hendes investorer svare på pressens mange spørgsmål om de faktiske forhold i [Klager 3], som i efteråret 2022 stadig var under tvangsopløsning på grund af det manglende regnskab. På de indre linjer skete der dog stadig ting og sager i AI-selskabet. For selvom [Klager 3] var under tvangsopløsning, så forsøgte ejerne fortsat at skaffe ny investorkapital til virksomheden, som i 2022 havde et millionunderskud. [Klager 1] og [Klager 2] tager også andre skridt for at forsøge at redde selskabet. De har opkøbt et sydamerikansk selskab, som omdøbes til [Klager 4], og som altså er et datterselskab til det danske selskab [Klager 3], som er under tvangsopløsning, og hvori al gælden ligger. Herfra bliver der mere eller mindre stille fra [Klager 1] og [Klager 3], som indtil i dag altså fortsat har været under tvangsopløsning. Mexico, milliongæld og nye markeder Det ser imidlertid ikke ud til, at [Klager 1] har opgivet drømmen om [Klager 3], og på hendes LinkedIn-profil har man over årene kunnet følge med i, hvordan [Klager 1] fortsat omgås både kendte og kontroversielle personligheder såsom Obama, [Person 5] og folk fra Singularity University [Der er indsat links til to opslag fra [Klager 1]s LinkedIn-profil, der er slået op for to år siden, Pressenævnet ]. Selvom [Klager 3] har millionunderskud og altså skylder staten millioner af kroner, så kan man også læse af [Klager 1]s sociale medier, at hun og hendes mand har forladt Danmark og er flyttet til Mexico for at være »tættere på vores kunder, leve i deres kultur og forstå tidsånden i Latinamerika.« Ifølge et opslag på LinkedIn har ægteparret således påbegyndt processen med at »flytte de resterende juridiske enheder (af [Koncernen], red.) ud af Danmark og dermed symbolsk tilpasse virksomheden til de markeder, hvor vores fællesskab er stærkest.« [Der er indsat et link til et opslag fra [Klager 1]s LinkedIn-profil for 10 måneder siden, Pressenævnet ]” Efter offentliggørelsen Ingeniøren rettede den 25. september 2025 artiklen og indsatte i den forbindelse følgende opdateringer: ”Opdateret den 25. september 2025 kl. 10.55. Tidligere fremgik det af artiklen, at »mindst fem medarbejdere og yderligere en generøs håndfuld brugere på [Platformen] benyttede stockfotos som profilbilleder.« Det er ikke korrekt. Der var tale om mindst fire medarbejdere. Fejlen er rettet. ” og ”Opdateret den 25. september 2025 kl. 15.55. Tidligere fremgik det af artiklen at »De ([Klager 1] og [Klager 2], red.) har opkøbt et sydamerikansk selskab, som omdøbes til [Klager 4], og som altså er et datterselskab til det danske selskab [Klager 3], som er under tvangsopløsning, og hvori al gælden ligger.« Det er en fejl og beror på en sammenblanding af flere selskaber, der har været eller er ejet af ægteparret, hvor navnet [Klager 3] indgår. Fejlen er rettet. Ingeniøren beklager fejlen. ” [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. september 2025. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5]s synspunkter [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] (herefter klagerne) har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet: ”Artiklen indeholder en række faktuelle fejl, misvisende oplysninger og uunderbyggede beskyldninger. Artiklen er injurierende og ærekrænkende. Artiklen er endvidere publiceret uden forelæggelse, selv om den vedrører alvorlige forhold, og artiklen fremfører insinuationer om strafbare handlinger, som alle er ærekrænkende. Artiklen krænker god presseskik og har påført væsentlig skade på vores omdømme. 1. Indledning og manglende forelæggelse Ingeniøren har ikke forelagt de faktiske anklager, der blev bragt i artiklen “Forstå sagen: Tech-dronningens storhed og forfald”. Journalistens henvendelse den 18. september 2025 handlede alene om den forestående konkursbegæring i [Klager 3], enkelte spørgsmål om aktiver og ejerskab samt generelle antagelser om, hvad konkursen ville betyde. Hverken påstanden om “opdigtede citater”, “løgn om meritter”, “fem medarbejdere, der ikke fandtes”, stockfotos, klientlisten eller ulovlig overførsel af aktiver blev nævnt i den forbindelse. […] Den 19. september svarede vores rådgiver, at de stillede spørgsmål byggede på forkerte præmisser, og at der manglede dokumentation. Hun påpegede, at Ingeniørens mail ikke kunne betragtes som en reel forelæggelse. Kort efter sendte journalisten nye spørgsmål og satte en svarfrist på blot 35 minutter. Derefter blev artiklen publiceret. [Klagerne har henvist til parternes mailkorrespondance forud for offentliggørelsen, Pressenævnet ]. Denne proces udgør ikke en gyldig forelæggelse af de faktiske anklager, fordi: - forelæggelsen ikke omfattede de udsagn, der senere blev bragt. - spørgsmålene var upræcise, indeholdt fejl og byggede på uunderbyggede antagelser. - ingen dokumentation blev fremlagt for de mest alvorlige beskyldninger. - den tidsfrist, der blev sat, var urealistisk kort og dermed illusorisk. Pressenævnets vejledende regler § 4 fastslår, at “Den, som omtales på en måde, der kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende, skal have mulighed for at udtale sig, inden oplysningerne bringes”. Forelæggelsen skal ske i konkret form og give rimelig tid til svar. Ingeniøren har brudt denne regel på alle punkter. Når artiklen samtidig gentager fejlagtige påstande fra den anden artikel bragt samme dag uden at forelægge dem på ny, skærpes bruddet yderligere. Det viser, at der ikke er tale om en enkeltstående fejl, men om en bevidst redaktionel strategi, hvor forelæggelsespligten er blevet tilsidesat for at kunne publicere en ensidig og skandaliserende fortælling. 2. Sagsfremstilling og baggrund A. Konkursen i [Klager 3] [Klager 3] blev i sommeren 2022 sendt til tvangsopløsning, fordi årsregnskabet blev indsendt for sent. Selskabet har ikke haft drift i perioden, hvor det har været under ledelse af en likvidator. Den 19. september 2025, altså 3 år efter, traf Sø- og Handelsretten afgørelse om at tage selskabet under konkursbehandling. Konkursen er en formel afslutning på et administrativt dødt selskab og vedrører ikke stifterne personligt. Stifterne ejer alene en minoritetspost i A/S’et, og driften af [Koncernen]s øvrige selskaber i ind- og udland fortsætter uændret. Dette har været tilfældet i hele perioden. Artiklen fremstiller konkursbehandlingen i september 2025 som et pludseligt sammenbrud. Dette er faktuelt forkert. Konkursen er blot en afsluttende formalitet efter tre år i tvangsopløsning. “Under tvangsopløsning” er en midlertidig status. Ved at udelade denne kontekst skaber artiklen et dramatisk og sensationelt billede, som ikke afspejler virkeligheden. B. Intentionelt forkert brug af ”[Koncernen]” i stedet for ”[Klager 3]” Artiklen anvender konsekvent betegnelsen “ [Koncernen] ” løst, som om der er tale om én samlet enhed. Der står blandt andet, at “ [Koncernen] er opløst ” og at “ [Koncernen] kører videre i Mexico ”. Journalisten er fuldt ud bekendt med, at dette er faktuelt forkert. [Koncernen] består af flere selvstændige selskaber i ind- og udlandet, hvilket det har gjort i mere end 8 år. Konkursen i 2025 angik udelukkende [Klager 3], som på tidspunktet havde været under tvangsopløsning i mere end tre år og uden drift. At skrive, at “ [Koncernen] ” som helhed er opløst, er derfor en grov fordrejning af virkeligheden. Ved at sammenblande koncernen og ét enkelt selskab skaber Ingeniøren et fejlagtigt billede af, at hele organisationen er lukket ned. Dette er i strid med presseskikkens § 1 (krav om korrekte oplysninger) og § 3 (krav om klar adskillelse mellem fakta og spekulation). C. ”[Koncernen] i Mexico” Artiklen hævder, at “ [Koncernen] kører videre i Mexico ”. Dette er både faktuelt og juridisk forkert. For det første eksisterer der ingen selskabsregistrering i Mexico under navnet [Koncernen]. Der er aldrig oprettet en mexicansk juridisk enhed ved dette navn, og Ingeniøren kan derfor ikke dokumentere sin påstand. For det andet anvender artiklen som nævnt ovenfor betegnelsen “ [Koncernen] ” løst, som om koncernen var én samlet juridisk enhed. Det er ikke tilfældet. [Koncernen] er, som nævnt tidligere, en koncern med flere selvstændige selskaber. Kun [Klager 3] i Danmark blev i 2022 sendt til tvangsopløsning og i september 2025 afsluttet ved konkurs. At skrive, at “ [Koncernen] kører videre i Mexico ”, er en grov fordrejning, både fordi det får læserne til at tro, at det er det samme juridiske selskab, der fortsætter i et andet land samt at antage, at det flyttes til Mexico - begge postulater er usande. For det tredje er udsagnet selskabsretligt juridisk umuligt. Efter dansk selskabsret kan et A/S under tvangsopløsning eller konkurs ikke “flyttes” eller “fortsætte” i et tredjeland. For selskaber, som ikke er under tvangsopløsning, er det heller ikke muligt, da de gældende regler om grænseoverskridende fusioner alene gælder inden for EU/EØS. Mexico er et tredjeland. En dansk juridisk enhed kan derfor aldrig fortsætte som et mexicansk selskab . Den eneste mulighed ville være at stifte en helt ny juridisk enhed i Mexico, men det er ej heller tilfældet. At hævde, at det danske A/S “fortsætter i Mexico”, er dermed en påstand, der kolliderer direkte med gældende selskabsret. For det fjerde er tidslinjen i artiklen bevidst vildledende. Stifterne fraflyttede Danmark ni måneder før konkursen. Flytningen var en privat beslutning. Samtidig har [Koncernen] haft aktivitet i Latinamerika siden 2018. At fremstille det som om driften blev flyttet “til Mexico” i direkte forlængelse af konkursen, er ikke blot faktuelt forkert - det er en manipulation med tid og årsagssammenhæng. Ved at blande private bopælsforhold med selskabsretlige forhold og ved at bruge koncernnavnet [Koncernen] som om det dækker en enkelt juridisk enhed/person, skaber Ingeniøren et falsk billede af, at den danske virksomhed blot er flyttet og fortsat under samme identitet i Mexico. Det er faktuelt usandt, juridisk umuligt og dermed groft vildledende. [Klager 1] fraflyttede Danmark for ca. 9 måneder siden. Hun har i et offentligt LinkedIn-opslag beskrevet, at hun personligt flytter, og at de resterende juridiske enheder på sigt flyttes “ud af Danmark”, men hun skriver ikke, at “selskabet flyttes til Mexico”. Som nævnt ovenfor findes der ingen registreret [Koncernen]-enhed i Mexico. Når Ingeniøren hævder, at “[Koncernen] kører videre i Mexico”, er dette usandt. Dette er i strid med presseskikkens § 1 (krav om korrekte oplysninger), § 2 (krav om særlig efterprøvelse af skadelige oplysninger) og § 3 (krav om at skelne klart mellem fakta og spekulation). D. Påstanden om ”opdigtede citater” Artiklen hævder, at stifterne eller selskabet skulle have anvendt “ opdigtede citater ”. Dette er en af de mest alvorlige anklager, et medie kan fremsætte, fordi det i realiteten er en påstand om svig, manipulation og bevidst vildledning. Påstanden er imidlertid ikke blot udokumenteret – den er i sig selv falsk. Ingeniøren fremlægger intet konkret eksempel på et citat, som skulle være opdigtet. Journalisten kan ikke identificere, hvilket citat det angår, hvem der skulle have sagt det, i hvilken kontekst, eller hvordan det skulle være opdigtet. Der foreligger hverken dokumenter, lydoptagelser, skriftlige kilder eller vidneudsagn, der kan underbygge udsagnet. Det betyder, at Ingeniøren har bragt en påstand om falske citater uden selv at vide, hvad det er for et citat, der skulle være opdigtet . Dette afslører, at historien ikke er et journalistisk produkt baseret på efterprøvede fakta, men en fabrikeret fortælling uden substans. Pressenævnets vejledende regler fastslår: - § 1 kræver, at medierne bringer korrekte oplysninger. - § 2 fastslår, at oplysninger, som kan være skadelige eller agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad. - § 4 fastslår, at den, der udsættes for alvorlige beskyldninger, skal have mulighed for at udtale sig inden offentliggørelse. Alle disse regler er overtrådt. Ingeniøren har hverken dokumenteret eller efterprøvet påstanden; den er ikke forelagt stifterne eller [Klager 3]; og den er i direkte strid med sandheden. Efter straffelovens § 267 er det strafbart at fremsætte eller udbrede udtalelser, der er egnet til at krænke en persons ære. Når en så grov beskyldning fremsættes uden et eneste konkret eksempel, er der tale om en ærekrænkende og usand påstand. Ifølge § 268 skærpes straffen, når ærekrænkelsen sker gennem pressen. Påstanden om “opdigtede citater” er derfor ikke blot udokumenteret, men er også fremsat på en måde, der er egnet til at skade virksomheden og dens stifteres omdømme alvorligt. E. Påstanden om ”fem medarbejdere, der ikke fandtes” Artiklen insinuerer, at fem konkrete medarbejdere i [Klager 3] ikke eksisterede. Men Ingeniøren nævner ikke ét eneste navn, fremlægger ingen beviser og har aldrig dokumenteret påstanden. Der er ikke henvist til dokumenter, interviews eller aktindsigter, der skulle vise, at disse fem personer ikke fandtes. Når et medie fremsætter en så alvorlig anklage uden at identificere, hvem de pågældende skulle være, afslører det, at historien er fabrikeret. Påstanden kan ikke efterprøves, hverken af os eller af offentligheden, fordi der intet konkret indhold er. Dermed er der tale om: - Et brud på § 1 (urigtige oplysninger, da Ingeniøren ikke har dokumenteret, at nogle medarbejdere ikke eksisterede). - Et brud på § 2 (manglende kildekritik da der ikke er udvist nogen efterprøvelse af en skadevoldende oplysning). - Et brud på § 4 (ingen forelæggelse da vi aldrig fik mulighed for at svare på de påståede “fem medarbejdere”, fordi de aldrig blev konkretiseret). F. Påstanden om brugere og stockfotos Artiklen insinuerer, at der skulle være noget mistænkeligt ved, at enkelte brugere på platformen (som er opbygget som et socialt medie, hvor alle gratis kan lave en profil og indsætte et navn og billede) har brugt stockfotos som profilbillede. Det er fuldstændig normalt på alle sociale medier, at nogle brugere vælger alternative billeder som stockfotos, ikoner, kendte personer eller fiktive karakterer som profilbilleder. Det ændrer ikke ved, at de eksisterer som brugere. Dette ses på Instagram, Tiktok og øvrige sociale medier. Vi har som platform ingen indflydelse på, hvilket profilbillede vores brugere ønsker at benytte – fuldstændig som på alle andre sociale medier og platforme. Ved at fremstille denne almindelige praksis som “suspekt” forsøger Ingeniøren at skabe et narrativ om, at brugere ikke eksisterer, hvilket der ikke fremlægges beviser for. Det er en fabrikeret insinuation, som er i strid med presseskikkens § 1 og § 2 og ærekrænkende efter straffelovens § 267–268. G. Påstanden om klientlisten Journalisten skriver, at [Klager 3] havde “mere end 150 klienter”, men at “ikke alle” var kunder. Dette er en misvisende og fabrikeret insinuation. For det første er udsagnet uden dokumentation. Ingeniøren nævner ikke ét konkret eksempel på en partner, der skulle være “ikke kunde”. For det andet er påstanden baseret på en bevidst sammenblanding. På vores hjemmeside fremgik det tydeligt, at NGO’er fik adgang gratis som en del af vores sociale forretningsmodel, mens kommercielle kunder betalte. Det er en udbredt praksis i branchen. At NGO’er ikke betalte var derfor ikke udtryk for, at de “ikke fandtes” eller at tallene var oppustede – det var selve konceptet. At fremstille denne transparente model som mistænkelig er misvisende, udokumenteret og ærekrænkende. Det er i strid med presseskikkens § 1 og § 2, og det er et eksempel på hvordan artiklen ikke bygger på dokumenterbare fakta. H. Påstanden om at købe selskab i Sydamerika for at redde selskabet Journalisten fremfører en påstand om, at man i et forsøg på at redde selskabet har købt et sydamerikansk selskab. Det er korrekt, at der blev købt et sydamerikansk selskab i 2018. Altså 4 år inden [Klager 3] indsendte sit årsregnskab for sent. Købet af det sydamerikanske selskab havde således intet at gøre med tvangsopløsningssagen. Det er heller ikke korrekt, at det sydamerikanske selskab ændrede navn til [Klager 4]. Helt overordnet er der en sammenblanding af nogle forhold som viser, at journalisten ikke har indhentet tilstrækkelige informationer som dokumentation for sine påstande og ikke forstår [Koncernen]’s forhold og konstruktion. 3. Artiklen bygger på rygter og citathistorier Artiklens modus operandi er ikke selvstændig journalistik, men at samle løse rygter og gamle påstande fra andre medier og præsentere dem som fakta. Ingeniøren har ikke foretaget selvstændigt faktatjek, ikke søgt aktindsigt, ikke indhentet dokumenter og ikke forelagt os de konkrete udsagn. I stedet viderebringer de andres fejlagtige historier – herunder historier, der allerede har været indklaget for og behandlet i Pressenævnet – og historier, der er blevet tilbagevist. Et groft eksempel er påstanden om, at vi skulle have opdigtet samarbejdsrelationer til Harvard. Påstanden blev første gang fremsat i Ekstra Bladet. Allerede dengang blev alle parter forelagt, og vi fremlagde dokumenter fra forskerne selv og de aftaler, de havde underskrevet. Påstanden er derfor helt forkert og uden hold i virkeligheden. Når Ekstra Bladet rejste disse anklager, udløste det tre undersøgelser fra Erhvervsstyrelsen af fondsansøgninger indsendt til Innovationsfonden i 2022. Erhvervsstyrelsen gennemgik tre selvstændige ansøgninger og lukkede alle sager med lukkebreve, hvori det blev fastslået, at [Klager 3] ikke havde gjort noget forkert. Innovationsfonden har aldrig rettet nogen form for kritik af os for urigtige oplysninger i ansøgninger. Det er derfor ikke blot usandt, men groft ærekrænkende, når Ingeniøren i 2025 viderebringer disse gamle rygter uden at fortælle, at myndighederne allerede har undersøgt sagen og frifundet os. Når man insinuerer misbrug af offentlige midler uden dokumentation og uden at forelægge, bryder man presseskikkens § 1 (korrekthed), § 2 (kildekritik) og § 4 (forelæggelse). At videreføre en påstand om urigtige oplysninger i fondsansøgninger – en påstand, der per definition er en anklage om kriminalitet – er særligt alvorligt. Det er indiskutabelt injurierende i straffelovens forstand, og vi forbeholder os retten til at afsøge yderligere retslige skridt i denne sammenhæng. 4. Brud på god presseskik Der er ovenfor redegjort for forhold som bryder de presseetiske regler. Overordnet set gøres det gældende, at: - § 1: Artiklen bringer faktuelt urigtige oplysninger. - § 2: Artiklen bygger på udokumenterede spekulationer og mangler kildekritik. - § 3: Artiklen sammenblander fakta, spekulationer og citathistorier uden at tydeliggøre det. - § 4: Ingen af de konkrete anklager blev forelagt. 5. Konsekvenser Artiklen har påført stifterne samt [Koncernen] alvorlig skade. Den fremstiller [Klager 1] som personlig konkurs, løgnagtig og ansvarlig for ulovlige dispositioner. Alt dette er usandt, udokumenteret og ærekrænkende, jf. straffelovens § 267–268. 6. Anmodning Jeg skal hermed anmode Pressenævnet om: 1. at konstatere, at Ingeniøren har overtrådt god presseskik. 2. at udtale alvorlig kritik af Ingeniøren. 3. at pålægge Ingeniøren at bringe en fyldestgørende rettelse. ” Klagerne har afsluttende anført blandt andet: ”Klager skal indledningsvis bemærke, at det ikke er en forudsætning, at man har rettet henvendelse til mediet, før en sag indbringes for Pressenævnet. Medieansvarsloven giver enhver ret til at klage direkte til nævnet. At Ingeniøren i sit svar kritiserer klager for ikke at have kontaktet redaktionen først, er uden relevans, og blot et forsøg på at flytte fokus fra sagens substans. 1. Beskyldningen om opdigtede citater Det er en særdeles alvorlig påstand at skrive, at der er opdigtet citater, fordi den går direkte på stifterens personlige integritet og troværdighed. Da klager i sin indsigelse påpegede, at de ikke havde fremlagt dokumentation herfor, fremlagde Ingeniøren ingen eksempler eller nogen form for dokumentation. I sit svar til Pressenævnet medgiver chefredaktør [Person 6] tværtimod, at han ikke kan identificere, hvilke citater der skulle være opdigtede, og at han ikke selv har efterprøvet påstanden. Han henviser alene til en ukonkret “historisk dækning” og til, at “andre medier har afdækket det”. Dermed indrømmer [Person 6], at redaktionen ikke ved, hvad deres egen beskyldning handler om. At fremsætte en så alvorlig og ærekrænkende påstand uden at kunne pege på ét eneste citat er et særligt groft brud på god presseskik. Det er ikke korrekt, at [Klager 3]’s direktør har opdigtet citater. 2. Påstanden om ”150 klienter” Artiklen skriver: “ De mere end 150 såkaldte ‘klienter’, som [Klager 3] oplistede på dens hjemmeside, var ikke alle sammen kunder i virksomheden – hvis omsætning var forbavsende beskeden direktørens mange påstande om vild vækst taget i betragtning. ” Dermed fremsættes en påstand om, at virksomheden vildledte offentligheden om sit kundegrundlag. Da klager bad om dokumentation herfor, fremlagde Ingeniøren ingen oplysninger. Redaktionen kan ikke pege på én eneste klient, som ikke skulle være kunde og gentager alene artiklens formulering uden belæg. At anklage en virksomhed for at vildlede sine kunder uden at kunne dokumentere dette med konkrete eksempler er et klart brud på korrekthed og kildekritik. 3. Medarbejdere og stockfotos Artiklen skriver: “Fem medarbejdere, der stod på [Klager 3]s hjemmeside, viste sig at være stockfotos. ” Efterfølgende har Ingeniøren selv rettet tallet fra fem til fire. I sit svar til Pressenævnet anfører chefredaktør [Person 6], at “det hævdes ikke, at de ikke fandtes”. Artiklen giver netop det modsatte indtryk: at medarbejdere ikke eksisterede i virkeligheden. Ingeniøren har ikke fremlagt dokumentation for, hvilke medarbejdere det skulle dreje sig om, eller hvordan påstanden er verificeret. Der har ikke været nogle medarbejdere med stockphotos på [Klager 3]s hjemmeside, og påstanden afvises kategorisk. Andre forhold, der viser tilsidesættelse af god presseskik Bevidst fordrejning gennem brugen af ”[Koncernen]” I sit svar til Pressenævnet forsvarer [Person 6], at Ingeniøren anvender betegnelsen “[Koncernen]” som en samlebetegnelse, og kalder det “almindelig journalistisk praksis”, med henvisning til at man også omtaler “Carlsberg”, selvom koncernen består af mange selskaber. Denne sammenligning understøtter det præcis modsatte: Ingeniøren ville aldrig bringe en rubrik, der lød “Carlsberg konkurs”, hvis et enkelt selskab i koncernen gik konkurs tre år efter det blev sendt til tvangsopløsning. Man ville netop finde det relevant at præcisere, at Carlsberg fortsat eksisterer, og at produktionen af øl mv fortsætter uforstyrret. At udelade denne kontekst ville give læseren et fejlagtigt indtryk af, at Carlsberg som helhed var gået konkurs. Det er præcis denne fordrejning, Ingeniøren begår i artiklen om [Klager 3]. Man vælger ikke at nævne, at koncernen består af flere selskaber, der fortsat kører videre. Man vælger heller ikke at nævne, at der i de tre år, hvor A/S’et har været under tvangsopløsning, ikke har været nogen driftsforstyrrelser i leveringen af services. Ved at omtale “[Koncernen]” som én enhed under konkurs og undlade disse oplysninger efterlades læseren med et direkte misvisende billede. Der er derfor ikke tale om “almindelig journalistisk praksis”, men om en bevidst udeladelse af kontekst, der fordrejer virkeligheden og forstærker det dramatiske og fejlagtige narrativ om en “tech-dronnings storhed og forfald”. Manglende forelæggelse Et centralt brud på god presseskik er den måde, hvorpå Ingeniøren har håndteret forelæggelsen. Journalisten fremsendte spørgsmål med 35 minutters deadline, og uden at vedlægge dokumentation for de usande påstande. At give en så kort frist kan ikke anses som en reel forelæggelse, men snarere som en proforma-henvendelse uden reelt ønske om svar. Det må lægges til grund, at en mail sendt 35 minutter før deadline ikke kan forventes set eller besvaret. Alligevel valgte Ingeniøren at offentliggøre artiklen med alvorlige og skadevoldende beskyldninger uden at afvente et svar. Det er i strid med pressens egne vejledende regler, hvorefter oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad og først og fremmest forelægges den berørte part med rimelig tid til at svare. Ingeniøren tilsidesatte denne pligt og fordrejede endda det svar, der faktisk blev sendt, ved at omtale [Person 1]s anmodning om konkrete spørgsmål baseret på dokumenterede forhold som en “trussel”. Dermed blev klagers legitime forsøg på at indgå i en professionel dialog omdannet til et element i anklagen. Problemet med Ingeniørens metode Denne sag handler ikke om små fejl eller enkeltstående unøjagtigheder, men om en journalistisk metode, der er uforenelig med god presseskik. Ingeniøren fremsætter grove og ærekrænkende anklager om opdigtede citater, opdigtede medarbejdere, vildledning af kunder og personlig konkurs, uden at fremlægge ét eneste bevis – hverken til klager, Ikke i artiklen, og heller ikke efterfølgende i sit svar til Pressenævnet. Chefredaktør [Person 6] medgiver tværtimod i sit svar, at man ikke ved, hvilke citater der skulle være opdigtede, at man ikke kan identificere de påståede falske medarbejdere, og at man ikke kan udpege én eneste klient, der ikke var reel. Han indrømmer således åbent, at Ingeniøren ikke har gjort noget forsøg på at efterprøve rigtigheden af sine egne påstande. I stedet forsøger [Person 6] at lægge ansvaret over på klager. Man hævder, at fordi man selv “ikke har fundet Pressenævns-sager, der tilbageviser oplysningerne”, så er det i orden at bringe dem. Dette er en fuldstændig ansvarsfralæggelse: det er ikke klagers opgave at bevise sin uskyld, men mediets ansvar at sikre, at alvorlige beskyldninger er veldokumenterede, før de offentliggøres. Dermed står vi med en artikel, hvor redaktionen hverken har lavet research, indhentet aktindsigt eller på anden måde dokumenteret sine påstande, men alligevel bringer grove og skadevoldende udsagn i fuld offentlighed, og efterfølgende ikke engang skammer sig over at indrømme, at man ikke har efterprøvet oplysningerne. Dette er ikke journalistik. Det er et systematisk brud på de mest basale presseetiske standarder om korrekthed, kildekritik og ansvarlighed. Konklusion På denne baggrund fastholder klager, at Ingeniøren groft har overtrådt god presseskik. Artiklen bygger på grove beskyldninger uden dokumentation, giver et fejlagtigt billede af både konkurs og selskabsstruktur, og er bragt uden rimelig forelæggelse. Det er et mønster af ansvarsløshed og ansvarsfralæggelse, der i sin helhed gør sagen alvorlig. Klager anmoder derfor Pressenævnet om at udtale kritik af Ingeniøren og pålægge mediet at bringe en rettelse, der klart og tydeligt redegør for de faktuelle fejl. ” 2.2 Ingeniørens synspunkter Ingeniøren har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet: ”Vi skal indledningsvis også i denne sag notere os, at klager går direkte til Pressenævnet uden først at forsøge at rette henvendelse til os med henblik på at få rettelser igennem uden om Pressenævnet. […] Det anføres at: Ingeniøren har foretaget mangelfuld forelæggelse. Dette bestrider vi. Vi rettede henvendelse med henblik på at få opklaret konkrete spørgsmål. Vi fik at vide, at [Klager 1] var på ferie, men at [Person 1] kunne svare: “Jeg skal hermed besvare din mail således”. Hvis der var et ønske om mere tid, kunne klager have udtrykt dette. Med hensyn til de oplistede forhold og tidligere afsløringer anser vi det for at være en del af den historiske dækning, og vi har ikke kunnet finde Pressenævnssager, der tilbageviser de omtalte forhold. Hvis de findes, hører vi gerne om det og er naturligvis rede til at foretage rettelser. Det anføres at: Artiklen fremstiller konkursbegæringen i september 2025 som et pludseligt sammenbrud samt at artiklen anvender “[Koncernen]” ‘løst’ […]. Det første bestrider vi (og finder det egentlig ikke interessant for Pressenævnet) og det andet er almindelig journalistisk praksis: at benytte det overordnede virksomhedsnavn, som læseren kender, uden at gå ned i selskabskonstruktioner og datterselskaber, medmindre det er afgørende for historien. Det vurderer vi ikke, det er her. Man kender det fra omtale af “Carlsberg” der har et utal af forskellige selskaber med afarter af navnet, men hvor det for læseren er brandet, de kender. Det anføres at: At det skulle være problematisk, at Ingeniøren skriver “[Koncernen]” og ikke specifikke selskabsenheders kringlede navne […]. Det er almindelig journalistisk praksis at benytte det overordnede virksomhedsnavn, som læseren kender, uden at gå ned i selskabskonstruktioner og datterselskaber, medmindre det er afgørende for historien. Det vurderer vi ikke, det er her. Man kender det fra omtale af “Carlsberg” der har et utal af forskellige selskaber med afarter af navnet, men hvor det for læseren er brandet, de kender. Det anføres at: Det skulle være problematisk at bruge vendingen “[Koncernen] kører videre i Mexico”, men det skriver vi slet ikke i denne artikel. Vi citerer godt nok [Klager 1]s eget opslag om ønsket om at flytte til Mexico, som begrundes med at være “tættere på vores kunder”. Det anføres ligeledes, at “at hævde, at det danske A/S “fortsætter i Mexico” skulle være problematisk og i strid med selskabsret”. Muligvis, men vi skriver slet ikke det, der påstås. Det anføres at: Der ikke skulle være dækning for påstanden om "opdigtede citater”. Vi skriver alene, at andre medier har afdækket det (hvad der er en overflod af eksempler på) og nævner ingen konkrete eksempler. Det er således igen en henvisning til sagens historiske ‘body of work’, som det er almindelig praksis. Det anføres at: Artiklen insinuerer, at fem konkrete medarbejdere i virksomheden ikke eksisterede. For det første er der allerede foretaget en rettelse, der retter tallet fra fem til fire og desuden beskrives det udelukkende hvordan disse benyttede stock-billeder på deres profiler – det hævdes ikke, at de ikke fandtes. Det anføres at: Ingeniøren skulle optræde i strid med god presseskik vedrørende omtalen af de “150 klienter. ” Dette bestrider vi. I artiklen fremgår det at “De mere end 150 såkaldte »klienter«, som [Klager 3] oplistede på dens hjemmeside, var ikke alle sammen kunder i virksomheden – hvis omsætning var forbavsende beskeden direktørens mange påstande om vild vækst taget i betragtning. ” Vi forholder os til fakta og insinuerer ikke noget. Det anføres at: Vores omtale om baggrunden for købet af et sydamerikansk selskab er forkert – dette forhold er allerede rettet tydeligt i artiklen. Det anføres at: Ingeniørens artikler bygger på “rygter og citathistorier”. Artiklen baserer sig på faktiske forhold om konkursen, baggrunden for denne, og ejernes flytning til Mexico. Det er desuden rigtigt, at vi opruller den historiske dækning af selskabet fra troværdige kilder. Vi har ikke kunnet finde de omtalte Pressenævns-sager, hvor de faktuelle oplysninger tilbagevises (kun kan vi finde noget om manglende forelæggelse), men hvis vi får kendskab til dem, retter vi naturligvis ind. Afslutningsvis må vi således afvise at have overtrådt reglerne vedrørende god presseskik. ” Ingeniøren har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet: ”Klager indleder også dette svar med en beskyldning om, at Ingeniøren ønsker at “flytte fokus fra sagens substans”, hvilket ingenlunde er tilfældet (eller muligt for os at gøre), ved at påpege, at klager ikke har forsøgt at føre dialog forud for klagen til Pressenævnet. Vores bemærkning i vores svar skal alene ses som en konstatering af, at der ikke havde været dialog forud – hvilket ganske rigtigt ikke er et krav, men dog ret almindeligt. Det fremføres/gentages desuden at: Det skulle være en “særdeles alvorlig påstand” at referere til andre mediers omtale af opdigtede citater i sagen. Dette bestrider vi, ligesom påstanden om at Ingeniørens chefredaktør skulle have indrømmet noget som helst afvises. Artiklen i Ingeniøren ridser sagen op og refererer til mange oplysninger fra mange forskellige medier – med tydelig kildehenvisning og link til originalartikler. Hvad vi skriver om “opdigtede citater” i artiklen er alene dette: “Hos Ekstra Bladet kunne man læse om opdigtede citater, mens man hos Frihedsbrevet fandt ud af…” [Ingeniøren har henvist til artiklen ” Medie: Dumpede med et brag – opfinder løgne og falsk citat ” bragt af Ekstra Bladet den 26. juli 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ] I Ekstra Bladets artikel kan man umiskendeligt læse om opdigtede citater, så vi skriver altså intet forkert. Det fremføres/gentages desuden at: Ingeniøren skulle fremsætte en påstand om, at “virksomheden vildledte offentligheden” ved at skrive “de mere end 150 såkaldte ‘klienter’, som [Klager 3] oplistede på dens hjemmeside, var ikke alle sammen kunder i virksomheden – hvis omsætning var forbavsende beskeden direktørens mange påstande om vild vækst taget i betragtning”. Til det er der blot at sige, at vi skriver, som vi skriver, og at påstanden om “vildledning” igen alene er klagers egen fortolkning, som hun forsøger at lægge os i munden. Klager må forholde sig til artiklernes ordlyd og ikke, hvad klager mener selv at kunne fortolke. […] Konklusion Ingeniøren afviser at have forbrudt sig mod god presseskik i denne sag. ” 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Kompetence Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. God presseskik Korrekt information, vinkling og forelæggelse [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger, der ikke er efterprøvet tilstrækkeligt. Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Der skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A. 1, A. 2, A. 3 og A. 4. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Af artiklen fremgik blandt andet: ”[Klager 3] er blevet tvangsopløst. Det skrev Ingeniøren fredag 19. september, hvor Sø- og Handelsretten slog fast, at staten officielt har erklæret selskabet konkurs [Der er indsat et link til artiklen ” 'Tech-dronning' konkurs i Danmark: [Klager 3] kører videre i Mexico ” bragt af Ingeniøren den 19. september 2025 på version2.dk]. Efter mere end tre års venten, er der således blevet sat et – måske foreløbigt – punktum i sagen om det skandaleombruste danske tech-selskab. [Klager 3]s kulørte direktør, [Klager 1], og hendes ægtefælle og forretningspartner, [Klager 2], er rejst ud af landet og har bosat sig i Mexico [Der er indsat et link til siden ”Søgning” på version2.dk, hvoraf fremgår et overblik over Ingeniørens artikler om [Klager 3]]. Sagen forfra [Klager 3] blev allerede sat under tvangsopløsning i sommeren 2022, efter at selskabet ikke havde aflagt årsregnskab. Det skete samtidig med, at [Klager 3] var centrum i en skandale, hvor Ekstra Bladet, Frihedsbrevet, Berlingske og Version2 i en lang række artikler og podcasts kunne afsløre, at [Klager 1] og ægtemanden i grove træk havde bygget [Klager 3] på et fundament af løgne, halve sandheder og en særdeles frugtbar forbindelse til Barack Obama. Vi opruller den gamle sag om [Klager 1] og tech kometen [Klager 3], som med konkursen efterlader sig et gevaldigt nedslagskrater i form af en milliongæld til staten. Selskabet blev grundlagt for præcis ti år siden i sensommeren 2015 af ægteparret [Klager 1] og [Klager 2] på baggrund af førstnævntes PhD-studier inden for informations- og kommunikationsteknologi på Aalborg Universitet. […] Glansbilledet krakelerer Udadtil gik det således strålende, men bag kulisserne var der problemer i sigte for [Klager 3] og [Klager 1]. De mere end 150 såkaldte »klienter«, som [Klager 3] oplistede på dens hjemmeside, var ikke alle sammen kunder i virksomheden - hvis omsætning var forbavsende beskeden direktørens mange påstande om vild vækst taget i betragtning. I det tidlige 2022 begyndte Frihedsbrevet, der ellers lige havde fået [Klager 1] med i bestyrelsen, selv at foretage en journalistisk granskning af tech-dronningens mange påstande. Det resulterede i, at [Klager 1] hurtigt forlod Frihedsbrevets bestyrelseslokaler igen [Der er indsat et link til artiklen ” Trækker sig fra bestyrelse ” bragt af Ekstra Bladet den 16. marts 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ]. Ekstra Bladet kom først med historierne. Efterfølgende lancerede Frihedsbrevet podcasten [Udsendelsen], hvor mediet blandt andet oprullede, hvordan flere af de klienter, som fremgik af [Klager 3]s hjemmeside, aldrig havde været kunder i virksomheden eller kun havde haft afgrænsede aftaler om at pilotafprøve [Platformen]. Nogen havde end ikke hørt om virksomheden [Der er indsat et link til podcastserien ”[Udsendelsen]” på frihedsbrevet.dk]. Andre danske medier, herunder særligt Berlingske, samt Version2, begyndte nu også at grave i de faktiske forhold omkring [Klager 3] og [Klager 1] [Der er indsat et link til artiklen ” Kendt iværksætter afsløret i ny cv-fusk: Pyntede sig med falsk bachelortitel ” bragt af Berlingske den 15. juni 2022 på berlingske.dk]. Det viste sig, at [Klager 1] i flere tilfælde løj om sine meritter. Berlingske afslørede, at hun slet ikke havde færdiggjort den PhD-afhandling, som hun ellers har påstået lå til grund for opbygningen af [Platformen]s »crazy AI engine« og hele [Klager 3], der ofte blev brandet som en forskningsbaseret virksomhed. Ifølge Frihedsbrevet, findes der kun én eneste publiceret forskningsartikel, hvor [Klager 1] står angivet som forfatter [Der er indsat et link til artiklen ” Afsløring: Kontroversiel tech-iværksætters forskning blev dumpet med et brag – forsøgte at skjule det med vildt spind af løgne ” bragt af Frihedsbrevet den 26. juli 2022 på frihedsbrevet.dk]. I Frihedsbrevets podcast forklarede [Person 3], AI-ekspert og direktør i [Virksomhed], som havde undersøgt [Platformen], at det ikke var muligt for ham, at få øje på den revolutionerende teknologi, der skulle være [Klager 3]s »crazy AI engine.« [Person 3] beskrev i stedet hvordan platformens tekniske funktionaliteter var relativt simple, og hvordan den påståede AI-drevne personalisering af opgavespørgsmål var meget svær for AI-eksperten at genkende. Stockfoto-medarbejdere og opdigtede citater Flere andre forhold omkring selve virksomheden begyndte også at undre pressen. Frihedsbrevet opdagede, at [Klager 3]s medarbejder [Person 4], som havde titel af administrativ assistent og ofte var den, der svarede på pressens efterhånden mange henvendelser, benytter et stockfoto som profilbillede på både LinkedIn og [Platformen]. Frihedsbrevet beskrev, hvordan [Person 4] ikke var til at komme i kontakt med telefonisk, men altid svarer på skrift og med de samme stavefejl, som [Klager 1] lavede. Version2 fulgte op på historien og kunne afsløre, at mindst fem medarbejdere og yderligere en generøs håndfuld brugere på [Platformen] benyttede stockfotos som profilbilleder. Det var ikke muligt at finde de mennesker andre steder på internettet (udover på hjemmesider, der sælger stockfotos) eller på anden vis bekræfte stockfoto profilernes identitet, hvilket såede tvivl om [Klager 3]s påstande om ægtheden af virksomhedens 70 medarbejdere og en-million brugere [Der er indsat et link til artiklen ” Skandaleramt dansk it-virksomhed medarbejdere bijobber tilsyneladende som stock photo-modeller ” bragt af Ingeniøren den 9. september 2022 på version2.dk, Pressenævnet ]. I et svar til Version2 forholder [Person 4] sig ikke til spørgsmål om medarbejdernes ægthed, i stedet skriver [Person 4], at »det står brugere frit for at skabe sin profiler med lige nøjagtigt den identitet som passer dem.« Hos Ekstra Bladet kunne man berette om opdigtede citater, mens man hos Frihedsbrevet fandt ud af at [Klager 3] havde skrevet en fremtrædende forsker og flere eliteuniversiteter såsom Harvard på fondsansøgninger uden, at de på nogen måde var involveret i [Klager 3] eller blev oplyst om at deres navne blev brugt til at søge midler hos den danske stat [Der er indsat et link til artiklen ” Medie: Dumpede med et brag – opfinder løgne og falsk citat ” bragt af Ekstra Bladet den 26. juli 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ]. Forsøger at redde resterne Selvom skandalen rullede for fulde gardiner i den danske presse, så ville hverken [Klager 1] eller hendes investorer svare på pressens mange spørgsmål om de faktiske forhold i [Klager 3], som i efteråret 2022 stadig var under tvangsopløsning på grund af det manglende regnskab. På de indre linjer skete der dog stadig ting og sager i AI-selskabet. For selvom [Klager 3] var under tvangsopløsning, så forsøgte ejerne fortsat at skaffe ny investorkapital til virksomheden, som i 2022 havde et millionunderskud. [Klager 1] og [Klager 2] tager også andre skridt for at forsøge at redde selskabet. De har opkøbt et sydamerikansk selskab, som omdøbes til [Klager 4], og som altså er et datterselskab til det danske selskab [Klager 3], som er under tvangsopløsning, og hvori al gælden ligger. Herfra bliver der mere eller mindre stille fra [Klager 1] og [Klager 3], som indtil i dag altså fortsat har været under tvangsopløsning. Mexico, milliongæld og nye markeder Det ser imidlertid ikke ud til, at [Klager 1] har opgivet drømmen om [Klager 3], og på hendes LinkedIn-profil har man over årene kunnet følge med i, hvordan [Klager 1] fortsat omgås både kendte og kontroversielle personligheder såsom Obama, [Person 5] og folk fra Singularity University [Der er indsat links til to opslag fra [Klager 1]s LinkedIn-profil, der er slået op for to år siden, Pressenævnet ]. Selvom [Klager 3] har millionunderskud og altså skylder staten millioner af kroner, så kan man også læse af [Klager 1]s sociale medier, at hun og hendes mand har forladt Danmark og er flyttet til Mexico for at være »tættere på vores kunder, leve i deres kultur og forstå tidsånden i Latinamerika.« Ifølge et opslag på LinkedIn har ægteparret således påbegyndt processen med at »flytte de resterende juridiske enheder (af [Klager 3], red.) ud af Danmark og dermed symbolsk tilpasse virksomheden til de markeder, hvor vores fællesskab er stærkest.« [Der er indsat et link til et opslag fra [Klager 1]s LinkedIn-profil for 10 måneder siden, Pressenævnet ]” - omtale af konkurs Klagerne har klaget over, at det fejlagtigt fremstår som om, at [Klager 3] blev taget under konkursbehandling uden varsel. På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at [Klager 3] blev sendt til tvangsopløsning i 2022, og at selskabet blev tvangsopløst og erklæret konkurs den 19. september 2025. Pressenævnet finder, at omtalen af selskabets konkurs ikke kan give et ukorrekt indtryk af, at [Klager 3]’ konkurs skete uden varsel. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at selskabet blev sendt til tvangsopløsning i sommeren 2022, og at Sø- og Handelsretten den 19. september 2025 havde erklæret selskabet konkurs efter tre års venten. Nævnet udtaler ikke kritik. - betegnelsen ”[Koncernen]” Klagerne har klaget over, at Ingeniøren har anvendt betegnelsen ”[Koncernen]” i artiklen, da det skaber et ukorrekt indtryk af, at hele koncernen er lukket ned. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at koncernen [Koncernen] bestod blandt andet af [Klager 3] og [Klager 4], og at [Klager 3] blev erklæret konkurs den 19. september 2025. Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Ingeniøren havde præciseret, hvilket selskab i koncernen omtalen angik. Nævnet finder imidlertid, at omtalen af [Klager 3] ikke i den konkrete situation kan anses for at give læseren et ukorrekt indtryk af, at hele koncernen er lukket ned. Nævnet har lagt vægt på, at moderselskabet i koncernen var [Klager 3]. Nævnet udtaler ikke kritik. - oplysning om, at [Klager 3] kører videre i Mexico Klagerne har klaget over, at oplysningen om, at ”[Klager 3] kører videre i Mexico”, er faktuel og juridisk ukorrekt, ligesom den giver et forkert indtryk af, at [Klager 1] flyttede som følge af konkursen. Oplysningen om, at ”[Klager 3] kører videre i Mexico”, ses ikke at fremgå af artiklen. Nævnet har derfor ikke anledning til at behandle klagepunktet. - sydamerikansk selskab Klagerne har klaget over, at oplysningen om, at [Klager 1] og [Klager 2] har opkøbt et sydamerikansk selskab, som er omdøbt ”[Klager 4]”, for at redde [Klager 3], er ukorrekt. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Ingeniøren ved nævnets mail af 25. september 2025 kl. 14.30 med klagernes klage blev opmærksom på, at oplysningen var ukorrekt, og at mediet herefter samme dag kl. 15.55 fjernede oplysningen og bragte følgende rettelse nederst i den påklagede artikel: ”Opdateret den 25. september 2025 kl. 15.55. Tidligere fremgik det af artiklen at »De ([Klager 1] og [Klager 2], red.) har opkøbt et sydamerikansk selskab, som omdøbes til [Klager 4], og som altså er et datterselskab til det danske selskab [Klager 3], som er under tvangsopløsning, og hvori al gælden ligger.« Det er en fejl og beror på en sammenblanding af flere selskaber, der har været eller er ejet af ægteparret, hvor navnet [Klager 3] indgår. Fejlen er rettet. Ingeniøren beklager fejlen. ” Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse. Ingeniøren har erkendt, at oplysningen om, at [Klager 1] og [Klager 2] har opkøbt et sydamerikansk selskab, som er omdøbt ”[Klager 4]”, for at redde [Klager 3], er ukorrekt. Da Ingeniøren den 25. september 2025 kl. 14.30 ved nævnets mail med klagen blev gjort opmærksom herpå, og da mediet samme dag kl. 15.55 fjernede oplysningen og bragte en rettelse i den påklagede artikel, finder nævnet henset til oplysningens karakter, at Ingeniøren har foretaget en behørig berigtigelse af oplysningen, så snart mediet fik kendskab hertil. Nævnet finder dermed samtidig, at Ingeniøren i den konkrete situation ikke var forpligtet til at bringe en selvstændig artikel om rettelsen. Nævnet udtaler ikke kritik. - ukorrekte, udokumenterede og skadelige oplysninger Klagerne har klaget over, at Ingeniøren har fremsat en række ukorrekte, udokumenterede og skadelige beskyldninger og insinuationer om, at de har opdigtet citater, at fem medarbejdere og en række brugere ikke eksisterede, fordi de anvendte stock photos, samt at de på [Klager 3]s hjemmeside har oplistet 150 klienter, som ikke alle var kunder, som mediet ikke har efterprøvet ved forelæggelse for dem, således at de havde mulighed for at kommentere dem. Det er Pressenævnets opfattelse, at de pågældende oplysninger kan anses for skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for klagerne, og at der derfor er tale om oplysninger, der skulle forelægges. Det fremgår af sagens oplysninger, at Ingeniøren den 18. september 2025 kl. 07.05 kontaktede [Klager 1] via mail med spørgsmål vedrørende [Klager 3]s mulige konkurs, ejerskabet af [Klager 4], flytning af aktiver, samt om selskabet har nogen indtægter. Forelæggelsesmailen omfattede ikke beskyldningerne om, at [Klager 3] havde opdigtet citater, at fem medarbejdere og en række brugere ikke eksisterede, fordi de anvendte stock photos, samt at de på [Klager 3]s hjemmeside har oplistet 150 klienter, som ikke alle var kunder. Strategic advisor [Person 1] besvarede dagen efter kl. 12.19 mailen, hvor hun gjorde mediet opmærksom på [Klager 1]s autosvar og med oplysning om, at hun ikke kunne genkende de fremførte påstande, og såfremt mediet ønskede svar, måtte de konkretisere deres spørgsmål og vedlægge dokumentation. Samme dag kl. 12.25 svarede Ingeniøren, at mediet skrev en artikel vedrørende Sø- og Handelsrettens konkursbegæring af [Klager 3] og spurgte, om klagerne ville give en kommentar til det samt svare på, hvilke juridiske enheder de tog ud af Danmark, og hvordan det kunne lade sig gøre. [Person 1] vendte ikke tilbage på Ingeniørens svar af 19. september 2025, hvorefter artiklen blev bragt den 23. september 2025 på version2.dk. Pressenævnet finder, at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse af beskyldningerne om, at [Klager 3] havde opdigtet citater, at fem medarbejdere og en række brugere ikke eksisterede, fordi de anvendte stock photos, samt at de på [Klager 3]s hjemmeside har oplistet 150 klienter, som ikke alle var kunder. Nævnet udtaler på den baggrund kritik af Ingeniøren for ikke i tilstrækkelig grad at have efterprøvet rigtigheden af oplysningerne ved forelæggelse for klagerne og dermed givet dem mulighed for at kommentere de krænkende oplysninger. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ingeniøren at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Ingeniøren [underrubrik] Ingeniøren får kritik for utilstrækkelig forelæggelse [tekst] Ingeniøren bragte i september 2025 en artikel om iværksætteren [Klager 1] og hendes selskab [Klager 3], som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Ingeniøren forløbet op til selskabets konkurs, herunder blandt andet de tvivlsspørgsmål, der opstod om selskabets teknologi. [Klager 1], som er en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over, at Ingeniøren ikke havde givet dem mulighed for at kommentere skadelige oplysninger om, at de havde opdigtet citater, at fem medarbejdere og en række brugere ikke eksisterede, fordi de anvendte stock photos, samt at de på [Klager 3]s hjemmeside havde oplistet 150 klienter, som ikke alle var kunder. Pressenævnet kritiserer Ingeniøren for utilstrækkelig forelæggelse, idet Ingeniøren ikke havde forelagt de pågældende oplysninger for klagerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet. Afgjort den 18. august 2026

Versioner

1. 2026-08-21