Anordning om Førelse af Handelsregistret
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/1889/74@1889-05-29/da
Indhold
VI CHRISTIAN DEN NIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt: I Medfør af Lov om Handelsregistre, Firma og Prokura af 1ste Marts d. A. § 5 ville Vi allernaadigst have anordnet som følger:
Stk. 1. § 1 Handelsregistret, der autoriseres i Kjøbenhavn af Overpræsidenten og udenfor Kjøbenhavn af vedkommende Amtmand, skal for hver Kreds (fornævnte Lovs § 1) føres i 3 Afdelinger i Overensstemmelse med de til denne Anordning føjede Schemata A, B og C, af hvilke Schema A omfatter Firmaer for Enkeltmand, ansvarlige Selskaber og Kommanditselskaber, derunder indbefattet Kommanditaktieselskaber, medens Schema B omfatter Aktieselskaber og Schema C andre Selskaber med begrændset Ansvar. I hver Afdeling af Registret gives der i fortløbende Række ethvert Firma dets særskilte Folio, der skal omfatte mindst to fulde modstaaende Sider.
Stk. 1. § 2 Til hver Afdeling skal der føres et Register over samtlige Firmaer i alfabetisk Orden med Angivelse ved ethvert Firma af dets Folio i Handelsregistret, samt i de Kredse, der bestaa af flere Kommuner, af Navnet paa den Kommune, hvori Forretningskontoret findes. Naar en Forretning anmeldes som ophørt, udstryges Firmaets Navn i Registret.
Stk. 1. § 3 Paa ethvert Folio anbringes øverst tilvenstre med stor Skrift Firmaet; øverst tilhøire anbringes i de Kredse, der bestaa af flere Kommuner, ligeledes med stor Skrift Navnet paa den Kommune, hvori Forretningskontoret findes.
Stk. 1. § 4 I Handelsregistrets Kolonne 4 indføres hver Anmeldelses hele Indhold, dog behøver Firmaet og den Kommune, hvori Forretningskontoret er beliggende, ikke at gjentages under hvert Løbenummer. I Tilfælde af Anmeldelse om Oprettelsen af en Filial enten udenfor den Kommune, hvori Hovedforretningens Kontor er beliggende eller i samme Kommune under et fra Hovedforretningens forskjelligt Firma gjøres der paa Hovedforretningens Folio ikkun en kort Tilførsel om Anmeldelse af Filial, medens Anmeldelsen i sin Helhed tilføres Kolonne 4 paa Filialens Folio paa Registret for det Sted, hvor Filialen har Kontor. Iøvrigt udfyldes Schemaet overensstemmende med Overskrifterne over Kolonnerne og de Anvisninger, der i saa Henseende ville blive givne af Vort Justitsministerium ved exempelvis udfyldte Schemata.
Stk. 1. § 5 Naar et Kommanditselskab anmeldes, gives der det Folio i Registrets Afdeling A og tillige i Afdeling B under gjensidig Hensivning fra det ene Folio til det andet umiddelbart under Foliets Nummer. Anmeldelserne indføres i Kolonne 4 af Afdeling A, hvis øvrige Kolonner ogsaa udfyldes med Undtagelse af Kolonne 11, som kun udfyldes ved en Henvisning til Registrets Afdeling B, medens i Registrets Afdeling B Anmeldelsernes Løbenummere, svarende til de i Afdeling A indførte, tilføres Kolonne 1, hvorhos Kolonnerne 6 samt 12 til 15 udfyldes.
Stk. 1. § 6 Forsaavidt Anmeldelse om Firma sker i Henhold til Lovens § 37 Nr. 2, skal der under Angivelse af Firmaet i Handelsregistret tilføies: anmeldt i Henhold til Lovens § 37.
Stk. 1. § 7 Enhver Tilførsel om en Anmeldelse skal adskilles fra kommende TIlførsler ved en over hele Foliets Bredde anbragt Streg. Naar et Folio er fuldskrevet, sluttes det ved Henvisning til det nye Folio, der gives Firmaet. Dette Folio skal under Angivelsen af Firmaet forsynes med Henvisning til det tidligere Folio, og de Anmeldelser, der indføres paa det nye Folio, forsynes med Løbenummere i Fortsættelse af det tidligere Folios Løbenummere.
Stk. 1. § 8 Naar ANmeldelsen er indført i Handelsregistret, skal den forsynes med Angivelse af det Folio, paa hvilket den er indført, og Indførslens Løbenummer paa Foliet. De saaledes paategnede Anmeldelser forsynes endvidere med Løbenummere, der tilføres i Registrets sidste Kolonne og opbevares tilligemed de til samme hørende Bilag, samlede for hvert Aar som et Tillæg til Handelsregistret.
Stk. 1. § 9 Den i Lov om Handelsregistre m.m. af 1ste Marts d. A. §§ 22 og 31 omhandlede Firmategning sker, forsaavidt den ikke er meddelt paa selve Anmeldelsen, i et Tillæg til Handelsregistret under fortløbende Nummere, til hvilke Henvisning skal ske paa Foliets Kolonne Nr. 8 og 10 af Schema A og Kolonnerne 9 og 11 af Schema B og C. Ethvert Nummer i Tillægsregistret skal indeholde Henvisning til vedkommende Anmeldelses Folio og Løbenummer i Hovedregistret.
Stk. 1. § 10 Blanketter til Anmeldelse af Firma skulle paa Forlangende udleveres i Kjøbenhavn af Magistraten og andet Steds af Politimesteren. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Underskrift 1
Givet paa Amalienborg, den 24de Mai 1889. Under Vor Kongelige Haand og Segl. I Kongens Navn: FREDERIK, Kronprinds. ------------- J. Nellemann.