Anordning om fortsat gyldighed af visse i medfør af lovgivningen om forholdsregler til skibsfartens betryggelse udfærdigede bestemmelser.
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/1952/381@1952-11-21/da
Indhold
VI FREDERIK den NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gør vitterligt: I medfør af § 5, stk. 1, i lov nr. 118 af 28. marts 1951 om forholdsregler til skibsfartens betryggelse, jfr. anordning nr. 57 af 27. februar 1952 om ikrafttræden af nævnte lov, vil Vi herved have anordnet følgende:
Stk. 1. § 1 Anordning nr. 4 af 22. januar 1897 angående internationale søvejs-reglers og nødsignalers anvendelse af danske skibe, jfr. anordningerne nr. 81 af 3. maj 1899 og nr. 54 af 23. februar 1906, forbliver med undtagelse af artiklerne 31-32 i kraft indtil videre, dog således, at anordningen fremtidig benævnes »Anordning angående internationale søvejsregler«.
Stk. 1. § 2 Følgende i medfør af lov om forholdsregler til skibsfartens betryggelse af 29. marts 1920 med senere ændringer udfærdigede bestemmelser forbliver ligeledes i kraft indtil videre: anordning nr. 170 af 18. maj 1925 om reglement for besejling af Flensborg Fjord, Lister Dyb og Højer Dyb, anordning nr. 190 af 8. juli 1926 angående regler til betryggelse af sejladsen i indre farvande, anordning nr. 164 af 23. juli 1929 angående rorkommandoen i danske skibe, anordning nr. 249 af 12. august 1930 angående reglement for besejling af det uddybede løb gennem Drogden, som ændret ved anordning nr. 16 af 27. januar 1934, anordning nr. 38 af 19. februar 1931 angående signaler under isbrydning, anordning nr. 319 af 17. december 1932 vedrørende forholdsregler til betryggelse af sejladsen for skibe i nærheden af is, anordning nr. 18 af 22. januar 1936 vedrørende signaler for skibe i havsnød m.v. og anordning nr. 47 af 21. februar 1940 om danske skibes sejlads under krigsforhold.
Stk. 1. § 3 Denne anordning træder i kraft den 19. november 1952.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 13. november 1952. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. FREDERIK R. (L.S.) Aage L. Rytter.