Gelex

Anordning om eksamenssproget ved de højere uddannelsesinstitutioner

OphævetVersion 1968-08-24fra 1968-08-24 til 1991-07-10
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/1968/303@1968-08-24/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  2. Underskrift 1

VI FREDERIK DEN NIENDE; AF Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Dietmarsken, Lauenborg, og Oldenborg, gør vitterligt:

§ 1.

Stk. 1. Eksaminerne ved de højere uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet og ministeriet for kulturelle anliggender aflægges i almindelighed på dansk.

Stk. 2. I tilfælde. hvor undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmed sprog, kan eksamen dog aflægges på det pågældende sprog, hvis eksaminanden ønsker det, og såfremt eksaminator er villig til at eksaminere på dette sprog. Det kan pålægges eksaminanderne ved indskrivningen til eksamen at give meddelelse om det ønskede eksamenssprog. Denne bestemmelse gælder ikke prøver og eksaminer, der forudsætter sproglig fremstilling på dansk.

§ 2.

Stk. 1. Studerende af fremmed nationalitet og danske statsborgere, som på grund af opvækst og tidligere uddannelse i udlandet ikke behersker det danske sprog, kan, hvor eksaminen ikke forudsætter fremstilling på dansk, og hvor forholdene i øvrigt gør det muligt, få adgang til at aflægge eksamen på et fremmed sprog, normalt dog kun på norsk, svensk, engelsk, fransk eller tysk.

Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 ønsker tilladelse til at blive eksamineret på et fremmed sprog, skal indgive ansøgning herom til vedkommende fakultet eller fagråd for så vidt angår universiteterne eller til vedkommende højere læreanstalt, som derefter træffer afførelse på grundlag af de foreliggende oplysninger og omstændigheder.

Stk. 3. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan de i de gældende eksamensordninger fastsatte mundtlige prøver erstattes af skriftlige prøver i de samme discipliner eller fagområder.

Stk. 4. Karaktergivning og karakterberegning sker i overensstemmelse med de i de gældende eksamensordninger fastsatte bestemmelser. Skulle antallet af prøver og dermed antallet af karakterer under anvendelse af bestemmelserne i stk. 3 blive mindre end almindeligvis fastsat i eksamensordningerne, tillægges der ved beregningen af det samlede eksamensresultat hver enkelt af vedkommende skriftlige prøver samme samlede karaktervægt, som er tillagt de mundtlige prøver, de erstatter.

Stk. 5. Såfremt en eksaminand har opnået ændrede vilkår for eksamens aflæggelse i henhold til nærværende anordning gøres bemærkning herom i eksamensprotokollen og på den pågældendes eksamensbevis.

§ 3.

Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. september 1968.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 242 af 7. december 1892 af kongelig resolution af 29. november s.å. om Fordringerne til Modersmaalets behandling ved de under Universitet hørende Eksaminer ophæves.

Underskrift 1

Givet på Amalienborg, den 7. august 1968 Under Vor Kongelige Hånd og Segl. FREDERIK R. /Helge Larsen.

Versioner

  1. 1968-08-24 · til 1991-07-10