Gelex

Anordning om lurmærkning af smør.

OphævetVersion 1971-02-13fra 1971-02-13 til 1992-01-07
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/1971/37@1971-02-13/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
  2. Underskrift 1

I henhold til § 6 i lov nr. 129 af 12. april 1911 om handel med smør og fremmede landbrugsprodukter m.m. fastsættes følgende bestemmelser:

§ 1.

Stk. 1. - Alt smør, som i medfør af § 9 i lov nr. 129 af 12. april 1911 om handel med smør og fremmede landbrugsprodukter m.m. er tilvirket på et til kontrol antaget mejeri, skal i overensstemmelse med lovens § 6 på tilvirkningsstedet - eller ompakningsstedet, for så vidt tilladelse til ompakning af lurmærket smør under benyttelse af lurmærket måtte foreligge - pakkes i emballage, som er forsynet med gengivelse af nedenstående mærke, der benævnes LURMÆRKET, og som anbringes på emballagens udvendige side som nærmere anført nedenfor og i øvrigt efter nærmere forskrift fastsat af Statens Smørmærketilsyn. Ordene »DANSK SMØR« kan erstattes med en oversættelse heraf på et fremmed sprog.

Stk. 2. På emballagen for »bulkpakket« smør skal for papkasser (kartoner) mærket være påtrykt mindst 2 steder og for trækasser skal det være påtrykt eller indbrændt begge kassens endeflader.

Stk. 3. I hver bulkpakning på 5 kg og derover skal endvidere anbringes (påklæbes) en papirseddel (kontrolseddel, oblat), der er forsynet med mærket og en løbenummerangivelse. Kontrolsedlen (oblaten) skal for smør i træ- eller papkasser (kartoner) anbringes (påklæbes) foroven på det indvendige indpakningsmateriale (pergament el. lign.). Stk. 4. På emballagen for detailpakket smør skal mærket være anbragt på det anvendte indpakningsmateriale (folie m.v.). På yderemballagen (papkasser, kartoner) for detailpakninger skal mærket være påtrykt mindst 2 steder.

Stk. 1. § 2 Anordningen træder i kraft den 1. marts 1971. Samtidig ophæves kgl. anordning af 17. november 1911 angående mærkning af smør, der tilvirkes her i landet af pasteuriseret fløde eller mælk, og hvis vandindhold ikke overstiger 16 pct.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg slot, den 28. januar 1971. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. Frederik R./ Henry Christensen.

Versioner

  1. 1971-02-13 · til 1992-01-07