Anordning om ændring af anordning om konfirmation.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/1975/39@1975-03-13/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I anordning nr. 279 af 9. juli 1968 om konfirmation som ændret ved anordning nr. 36 af 11. februar 1972 foretages følgende ændring:
I § 2 indsættes som stk. 6:
»Biskoppen i det stift, hvori en konfirmandlejr eller lignende agtes afholdt, kan tillade, at konfirmationsforberedelse, som finder sted i den pågældende konfirmandlejr, helt eller delvis træder i stedet for sædvanlig konfirmationsforberedelse, såfremt undervisningen i kristendomskundskab foregår efter en af ham godkendt plan og forestås af en præst i folkekirken. Reglen i § 3, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.«
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 20. februar 1975. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. MARGRETHE R. Jørgen Peder Hansen.