Anordning om sygeplejerskeuddannelsen (* 1)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/1979/31@1979-02-13/da
Vi MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I henhold til § 2, stk. 5, i lov nr. 127 af 25. maj 1956 om sygeplejersker, som ændret ved lov nr. 213 af 4. juni 1965 og lov nr. 208 af 3. juni 1967, fastsættes:
I. Sygeplejerskeuddannelsens forskellige led og formål
§ 1.
Stk. 1. Sygeplejerskeuddannelsen omfatter grunduddannelse til sygeplejerske samt specialuddannelser og videregående uddannelser for sygeplejersker.
Stk. 2. Formålet med grunduddannelsen til sygeplejerske er, at sygeplejeeleven tilegner sig de fornødne kvalifikationer til udøvelse af virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, herunder varetagelse af de dermed forbundne koordinerende, vejledende og undervisende opgaver, og erhverver forudsætning for at kunne forny og tilpasse sit faglige virke i takt med den videnskabelige og samfundsmæssige udvikling samt forstår og accepterer sygeplejerskens ansvar som medicinalperson.
Stk. 3. Formålet med specialuddannelser er, at sygeplejersker kan kvalificere sig til varetagelse af sundheds- og sygepleje inden for arbejdsområder, hvortil grunduddannelsen ikke har givet tilstrækkelige forudsætninger.
Stk. 4. Formålet med videregående uddannelser er, at sygeplejersker kan kvalificere sig til varetagelse af sådanne sygeplejerskeopgaver inden for administration, undervisning eller udvikling af sundheds- og sygeplejen, som udover grunduddannelsen og nogen erfaring som sygeplejerske forudsætter yderligere uddannelse.
Stk. 5. Tilsynet med sygeplejerskeuddannelsen påhviler sundhedsstyrelsen. II. Grunduddannelsen til sygeplejerske
§ 2.
Stk. 1. Grunduddannelsen består af forskole (1/2 år) og en 3-årig uddannelse. Den effektive uddannelsestid omfatter 161 uger, heraf 72 ugers teoriundervisning og 89 ugers praktikuddannelse.
Stk. 2. Grunduddannelsen skal være sammenhængende. Sundhedsstyrelsen kan dog meddele dispensation herfra.
Stk. 3. Uddannelsen gives ved sygeplejeskoler, der skal godkendes af sundhedsstyrelsen.
Stk. 4. En del af uddannelsen under forskolen kan gives ved en sygeplejehøjskole, der med henblik på denne undervisning skal godkendes af sundhedsstyrelsen. A. Godkendelse af sygeplejeskoler
§ 3.
Stk. 1. Godkendelse af en sygeplejeskole er betinget af 1) at uddannelsen er tilrettelagt efter reglerne i §§ 5-19, og at skolens uddannelsesplan kan godkendes af sundhedsstyrelsen, 2) at optagelsen af eleverne sker efter reglerne i § 4, 3) at der til bistand for skoleejeren ved ledelsen af skolen oprettes et skoleråd, hvis sammensætning skal godkendes af sundhedsstyrelsen, 4) at skolens daglige ledelse forestås af en hertil kvalificeret sygeplejerske (forstander), og at der til skolen knyttes et tilstrækkeligt antal kvalificerede lærerkræfter til at varetage såvel teoriundervisningen som praktikuddannelsen, 5) at skolen har de nødvendige lokaler, udstyr og materiel m.m., 6) at skolen undergives sundhedsstyrelsens tilsyn og foretager indberetninger til styrelsen om sin virksomhed een gang årligt eller efter styrelsens nærmere bestemmelser.
Stk. 2. Såfremt en sygeplejeskole ikke længere opfylder de fastsatte betingelser eller ikke når det for uddannelsen foreskrevne mål (§ 1, stk. 2), skal godkendelsen tilbagekaldes.
Stk. 3. sundhedsstyrelsen fastsætter i samarbejde med uddannelsesnævnet for sundhedsvæsenet og efter forhandling med undervisningsministeriet de nærmere regler for godkendelse af sygeplejehøjskoler til at give en del af undervisningen i forskolen. B. Adgangsbetingelser
§ 4.
Stk. 1. Optagelse på en sygeplejeskole er betinget af, at ansøgeren 1) ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 18 år, 2) har gennemgået 10 års skolegang og opnået tilfredsstillende resultater i fagene dansk, regning/matematik, fysik/kemi og engelsk ved folkeskolens udvidede afgangsprøve efter 10. klasse eller ved anden eksamen, der mindst kan ligestilles hermed, 3) har et godt helbred, fysisk og psykisk, i henhold til en af pågældende selv afgivet helbredserklæring, i særlige tilfælde suppleret med en helbredsattest udfærdiget af en læge.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele dispensation fra den i stk. 1, 2) anførte bestemmelse under forudsætning af, at ansøgeren ved en af sygeplejeskolen tilrettelagt optagelsesprøve kan dokumentere tilsvarende kundskaber i de nævnte fag.
Stk. 3. Afgørelse om optagelse træffes af skolens leder i samråd med det i § 22 nævnte skoleråd. C. Tilrettelæggelse af uddannelsen, dens indhold og struktur
§ 5.
Stk. 1. Uddannelsen opbygges af afsnit, der hvert repræsenterer et væsentligt område af den almene og den specielle sundheds- og sygepleje.
Stk. 2. I hvert afsnit indgår teoriundervisning og praktikuddannelse. Teoriundervisningen gives før og/eller under praktikuddannelsen for at sikre en så effektiv koordination som muligt.
§ 6.
Stk. 1. Uddannelsen skal omfatte nedennævnte afsnit, der er anført med angivelse af den til de enkelte afsnit hørende teoriundervisning og minimumsvarigheden af praktikuddannelsen: --------------------------------------------------------------------- Teori uger Praktik uger --------------------------------------------------------------------- Grundlæggende afsnit (heraf forskole - 23 uger) ........................... 34 12 Obstetrisk sundheds- og sygepleje ...... 3 4 Pædiatrisk sundheds- og sygepleje ...... 6 8 Langtidsmedicinsk/geriatrisk sundheds- og sygepleje ......................... 3 4 Psykiatrisk sundheds- og sygepleje ..... 5 12 Sundheds- og sygepleje på undersøgelses- /behandlingsafdeling ................. 1 1/2 4 Sundheds- og sygepleje inden for den primære sundhedstjeneste ............. 3 1/2 8 Medicinsk sundheds- og sygepleje ....... 12 11 Kirurgisk sundheds- og sygepleje ....... 12 Sygeplejerskens koordinerende og undervisende opgaver ................. 2 8 Afsluttende teorikursus ................ 3 Til rådighed til praktikuddannelse ..... 5 --------------------------------------------------------------------- I alt .................................. 72 uger 89 uger ---------------------------------------------------------------------
§ 7.
Stk. 1. En uddannelsesplan med angivelse af rækkefølgen af de kliniske afsnit og tilrettelæggelsen af den til de enkelte afsnit hørende teoriundervisning fastlægges af den enkelte sygeplejeskole efter sine særlige forhold og med optimal anvendelse af praktikuddannelsesmuligheder.
Stk. 2. Uddannelsen indledes med et grundlæggende, alment afsnit, der skal danne basis for uddanelsen i de mere specielle, kliniske afsnit.
Stk. 3. Den uddannelse i sygeplejerskens koordinerende, vejledende og undervisende opgaver, der gradvist er foregået under de kliniske afsnit, udbygges under en periode i slutningen af uddannelsestiden.
Stk. 4. Uddannelsen i de enkelte praktikafsnit gives normalt i en samlet periode. Under forudsætning af, at uddannelsen bliver af den anførte varighed og koordineres med den tilhørende teoriundervisning, kan den fordeles på to perioder eller kan gives integreret i et andet praktikafsnit. D. Teoriundervisningen
§ 8.
Stk. 1. Teoriundervisningen skal give sygeplejeeleven mulighed for at tilegne sig den for virksomhed som sygeplejerske fornødne viden og forståelse inden for de sundhedsvidenskabelige, de naturvidenskabelige og de samfunds- og adfærdsvidenskabelige fagområder, herunder forståelse af sygeplejerskens ansvar som medicinalperson.
Stk. 2. Teoriundervisningen skal give sygeplejeeleven forudsætninger for efter endt uddannelse at kunne vedligeholde sin faglige viden og indsigt og at kunne bidrage til sygeplejefagets udvikling.
Stk. 3. Teoriundervisningen skal være personlighedsudviklende og understøtte den faglige udvikling, eleven skal gennemgå under uddannelsen.
§ 9.
Stk. 1. Teoriundervisningen omfatter 72 uger (ca. 1.950 timer), hvoraf størstedelen falder inden for det sundhedsvidenskabelige fagområde med hovedfaget sundheds- og sygeplejelære og de medicinske basisfag. § 10; Den del af uddannelsen på forskolen, som kan finde sted ved en sygeplejehøjskole, skal omfatte undervisning i fag, som eleven kan tilegne sig uden en mere konstant kontakt med patienter/klienter.
Stk. 2. Tilrettelæggelsen af denne undervisning bør ske i nært samarbejde med de sygeplejeskoler, hvor eleverne skal fortsætte uddannelsen.
§ 11.
Stk. 1. Teoriundervisningen kan tilrettelægges i læsekursus og på studiedage under praktikuddannelsen.
Stk. 2. Undervisningen på læsekursus må som gennemsnit maksimalt omfatte 27 timer ugentligt.
Stk. 3. Ved tilrettelæggelse af undervisningen i læsekursus skal det tilsikres, at intet af de praktikafsnit, som undervisningen på det enkelte læsekursus forbereder til, påbegyndes senere end 6 måneder efter afslutningen af dette læsekursus.
Stk. 4. Såfremt studiedage indgår i teoriundervisningen, bør der højst være een studiedag om ugen. Undervisningen på studiedage begrænses normalt til 6 timer. E. Praktikuddannelsen
§ 12.
Stk. 1. Praktikuddannelsen skal give sygeplejeeleven mulighed for at opnå en alsidig erfaring i anvendelsen af den erhvervede viden og forståelse samt de tekniske færdigheder til at udøve sundheds- og sygepleje af patienter/klienter inden for de forskellige aldersgrupper og med de almindeligst forekommende sundheds- og sygdomsproblemer, dels gennem egen indsats, dels i samarbejde med andre medlemmer af sygeplejepersonalet.
Stk. 2. Gennem praktikuddannelsen skal sygeplejeeleven tilegne sig en klar opfattelse af sygeplejerskens arbejde som led i sundhedsvæsenets bestræbelser for optimale helbredsvilkår for befolkningen.
Stk. 3. Praktikuddannelsen skal sikre sygeplejeeleven indsigt og erfaring i sygeplejerskens koordinerende, vejledende og undervisende opgaver og i tværfagligt samarbejde med personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og socialvæsenet.
Stk. 4. Praktikuddannelsen skal udbygge sygeplejeelevens forståelse af sygeplejerskens ansvar som medicinalperson og tilsikre, at udøvelsen af sundheds- og sygeplejen sker i overensstemmelse hermed.
§ 13.
Stk. 1. Praktikuddannelsen har en varighed af 89 uger, såfremt teoriundervisningen tilrettelægges udelukkende på læsekursus. Såfremt der planlægges studiedage under praktikuddannelsen, forlænges varigheden af denne i sin helhed svarende til antallet af studiedage.
§ 14.
Stk. 1. Sundhedsstyrelsen godkender de afdelinger på sygehuse og andre institutioner, hvor praktikuddannelsen skal finde sted. Sundhedsstyrelsen godkender tillige tilrettelæggelsen af praktikuddannelsen uden for institutioner. F. Prøver og standpunktsbedømmelser (vidnesbyrd)
§ 15.
Stk. 1. Til hjælp ved elevbedømmelsen under uddannelsen anvendes eksterne og interne vurderinger i form af prøver og standpunktsbedømmelser.
Stk. 2. Ved bedømmelse af resultaterne ved de eksterne og interne vurderinger anvendes den ved de højere uddannelsesinstitutioner til enhver tid gældende karakterskala, for tiden 13-karakterskalaen.
Stk. 3. Ved de eksterne vurderinger skal der mindst opnås karakteren 6, for at uddannelsen kan fortsættes med normalt forløb.
Stk. 4. De interne vurderinger er af oplysende art for eleven til bedømmelse af standpunkt og indsats og for skolen for at kunne støtte og vejlede den enkelte elev.
Stk. 5. Prøverne tilrettelægges og afholdes af den enkelte sygeplejeskole, og standpunktsbedømmelser afgives af de afdelinger, hvor praktikuddannelsen finder sted.
§ 16.
Stk. 1. Under uddannelsen afholdes eksterne prøver 1) under teoriundervisningen i det grundlæggende afsnit, 2) ved afslutningen af uddannelsen i det grundlæggende afsnit, 3) ved afslutningen af uddannelsen i sundheds- og sygepleje af børn og unge, 4) ved afslutningen af uddannelsen i psykiatrisk sundheds- og sygepleje, 5) Ved afslutningen af uddannelsen i medicinsk eller kirurgisk sundheds- og sygepleje.
Stk. 2. Der afgives eksterne standpunktsbedømmelser 1) ved afslutningen af praktikuddannelsen i det grundlæggende afsnit, 2) ved afslutningen af praktikuddannelsen i medicinsk sundheds- og sygepleje, 3) ved afslutningen af praktikuddannelsen i kirurgisk sundheds- og sygepleje.
Stk. 3. Ved afslutningen af uddannelsesafsnit, hvor der ikke er foreskrevet eksterne prøver eller eksterne standpunktsbedømmelser, afholdes interne prøver og afgives interne standpunktsbedømmelser.
§ 17.
Stk. 1. Ved uddannelsens afslutning afholdes en eksamen omfattende en teoretisk/ praktisk prøve i sygeplejerskearbejde og en prøve i det teoretiske grundlag for sygeplejerskevirksomhed.
Stk. 2. adgang til at indstille sig til den afsluttende eksamen har kun den, der har gennemgået den i denne anordning foreskrevne grunduddannelse med tilfredsstillende resultat.
Stk. 3. Ved bedømmelsen af prøven i det teoretiske grundlag for sygeplejerskevirksomhed medvirker en af sundhedsstyrelsen beskikket censor.
Stk. 4. Til at bestå den afsluttende eksamen kræves mindst karakteren 6 i hver af de to prøver.
§ 18.
Stk. 1. Ved uddannelsens afslutning udregnes to hovedkarakterer henholdsvis for praktik (gennemsnittet af karaktererne for eksterne praktiske prøver, eksterne standpunktsbedømmelser og den teoretisk/praktiske prøve ved den afsluttende eksamen) og for teori (gennemsnittet af karaktererne ved de eksterne teoretiske prøver og ved prøven i det teoretiske grundlag for sygeplejerskevirksomhed).
Stk. 2. De to hovedkarakterer anføres med een decimal på det eksamensbevis, der af sygeplejeskolen udstedes til sygeplejeeleven efter afsluttet uddannelse.
§ 19.
Stk. 1. Eleven holdes til enhver tid underrettet om de afgivne standpunktsbedømmelser og om resultaterne af de afholdte prøver.
Stk. 2. Såfremt det ved en helhedsvurdering af elevens forhold under uddannelsen findes, at vedkommende har vist sig uegnet for sygeplejen, skal sygeplejeskolen afskedige eleven med opsigelsesvarsel efter de herom gældende regler.
Stk. 3. Spørgsmålet, om eleven er uegnet, bør afgøres på et så tidligt tidspunkt som muligt. G. Sygeplejeskolers og sygeplejehøjskolers virksomhed
§ 20.
Stk. 1. Ansvaret for en skoles indretning og drift påhviler skolens ejer (for en sygeplejehøjskole den af undervisningsministeriet godkendte forstander).
Stk. 2. Den af sygeplejeskolen udarbejdede uddannelsesplan skal indeholde detaillerede oplysninger om tilrettelæggelse og koordination af teoriundervisningen og praktikuddannelsen tillige med oplysninger om patienter/ klienter og personaleforhold på de til praktikuddannelse godkendte afdelinger på sygehuse og andre institutioner.
Stk. 3. Uddannelsesplanen for den del af forskolen, som gives ved en sygeplejehøjskole, skal indeholde oplysninger om undervisningens fag og timetal.
§ 21.
Stk. 1. Sygeplejeskolens enkelte elevhold bør højst omfatte 30 elever.
§ 22.
Stk. 1. Det i § 3, stk. 1, 3) omhandlede skoleråd nedsættes af skoleejeren for en periode af 4 år.
Stk. 2. Skoleejeren udpeger formanden og de øvrige medlemmer af skolerådet, jfr. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Skolens daglige leder er født medlem af skolerådet.
Stk. 4. Til formand for skolerådet skal udpeges en person, hvis beskæftigelse ligger uden for skolens daglige arbejde.
Stk. 5. Skolerådet skal have indseende med uddannelsen og medvirke til, at den er effektiv og tidssvarende.
Stk. 6. Skolerådet skal deltage i tilrettelæggelsen af skolens uddannelsesplan, være rådgivende i spørgsmål vedrørende uddannelsen og elevernes forhold, antagelse- og afskedigelse af lærerpersonale, udarbejdelse af skolens budget, afholdelse af prøver og afsluttende eksaminer.
§ 23.
Stk. 1. Ved besættelse af stillingen som skolens daglige leder skal der indhentes en udtalelse fra sundhedsstyrelsen om, hvilke ansøgere der opfylder stillingens kvalifikationskrav. III. Almindelige bestemmelser
§ 24.
Stk. 1. Sundhedsstyrelsen fastsætter efter forhandling med uddannelsesnævnet for sundhedsvæsenet nærmere retningslinier for sygeplejeskolernes virksomhed og for gennemførelsen af grunduddannelsen til sygeplejerske samt regler om specialuddannelser inden for forskellige sygeplejegrene og om videregående uddannelser.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade afvigelser fra de i denne anordning givne regler. IV. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 25.
Stk. 1. Grunduddannelsen til sygeplejerske i overensstemmelse med bestemmelserne i denne anordning kan iværksættes fra marts 1979 og skal iværksættes fra september 1979.
Stk. 2. Sygeplejeskoler, der af særlige grunde ikke er i stand til at iværksætte uddannelsen fra september 1979, kan ved ansøgning til sundhedsstyrelsen opnå udsættelse hermed længst til marts 1980.
Stk. 3. Anordning nr. 12 af 30. januar 1957 om sygeplejerskeuddannelsen ophæves den 1.januar 1984.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg slot, den 29. januar 1979 Under Vor Kongelige Hånd og Segl. MARGRETHE R. / Knud Enggaard