Gelex

Anordning om, at forskrifter for udførelse af gasinstallationer (gasreglementet) og for gasledningsanlæg udfærdiget af ministeriet for offentlige arbejder ikke indføres i Lovtidende.

OphævetVersion 1979-08-18fra 1979-08-18 til 2002-05-14
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/1979/364@1979-08-18/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning gør vitterligt:

§ 1.

Stk. 1. I henhold til § 2 i lov af 25. juni 1870 om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, som ændret ved lov nr. 467 af 14. december 1923 og lov nr. 279 af 18. juni 1951, fastsættes herved, at de af ministeriet for offentlige arbejder i medfør af § 15 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger fastsatte forskrifter for udførelse af gasinstallationer (gasreglementet) og for gasledningsanlæg samt senere ændringer i og tilføjelser til disse forskrifter ikke indføres i Lovtidende.

§ 2.

Stk. 1. Ministeriet for offentlige arbejder vil i en i Lovtidende indrykket bekendtgørelse meddele, hvorledes oplysning om indholdet af gasreglementet og af forskrifter for gasledningsanlæg vil kunne fås.

§ 3.

Stk. 1. Anordning nr. 182 af 8. april 1969 om, at forskrifter for udførelse af gasinstallationer og prøvning af gasmateriel (gasreglementet) udfærdiget af ministeriet for offentlige arbejder ikke indføres i Lovtidende, ophæves.

Underskrift 1

Givet på Marselisborg slot, den 10. juli 1979 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R /Ivar Hansen

Versioner

  1. 1979-08-18 · til 2002-05-14