Gelex

Anordning om udmøntning af en skillemønt i anledning af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks 18 års fødselsdag den 26. maj 1986

OphævetVersion 1986-05-24fra 1986-05-24 til 1989-03-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/1986/244@1986-05-24/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I medfør af § 2, stk. 1, i møntloven, lov nr. 191 af 24. maj 1972, som ændret ved lov nr. 208 af 18. maj 1977, anordnes herved følgende:

I anledning af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks 18 års fødselsdag den 26. maj 1986 udmøntes en erindringsmønt lydende på 10 kroner i 3 udgaver:

1. En skillemønt af kobbernikkel (75 vægtdele kobber og 25 vægtdele nikkel) af følgende størrelse og vægt:

diameter: 28,0 mm

vægt:12,5 gram

Mønten præges med glat rand.

2. En mønt af møntsølv (80 vægtdele sølv og 20 vægtdele kobber) af følgende størrelse og vægt:

diameter: 28,6 mm

vægt: 14,3 gram

Mønten præges med riflet rand.

3. En mønt af finguld (979 0/00) af følgende størrelse og vægt:

diameter: 28,6 mm

vægt: 26,5 gram

Mønten præges med riflet rand.

Mønterne skal have følgende præg:

På forsiden:

Hendes Majestæt Dronningens profilportræt, langs randen MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Forneden navnebogstav for den kommitterede ved Den kongelige Mønt, møntmærket og formgiverens navnebogstav.

På bagsiden:

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks profilportræt, langs randen KRONPRINS FREDERIK 26.5.1986 10 KRONER.

Underskrift 1

Givet på Amalienborg slot, den 14. maj 1986 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / NILS WILHJELM

Versioner

  1. 1986-05-24, til 1989-03-09