Anordning om at forskrifter, der udfærdiges af Statens Luftfartsvæsen, ikke indføres i Lovtidende
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/1986/28@1986-02-08/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I henhold til § 2 i lov af 25. juni 1870 om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, som ændret ved lov nr. 467 af 14. december 1923 og lov nr. 279 af 18. juni 1951, fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Forskrifter, som Statens Luftfartsvæsen udfærdiger i henhold til lov om luftfart, jfr. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, indføres ikke i Lovtidende.
§ 2.
Stk. 1. Ministeriet for offentlige arbejder vil i en i Lovtidende optaget bekendtgørelse meddele, hvorledes oplysning om indholdet af de i § 1 nævnte forskrifter vil kunne fås.
§ 3.
Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. april 1986.
Stk. 2. Samtidig ophæves anordning nr. 42 af 15. februar 1964 om, at forskrifter, der udfærdiges af luftfartsdirektoratet, ikke indføres i Lovtidende.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 27. januar 1986 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /ARNE MELCHIOR