Anordning om at visse bekendtgørelser om erhvervsuddannelser ikke indføres i Lovtidende
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/1990/746@1990-11-20/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I henhold til § 2 i lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 15. september 1986, fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Bekendtgørelser om de enkelte erhvervsuddannelser, bekendtgørelser om praktikuddannelse og bedømmelsesplaner i de enkelte erhvervsuddannelser og bekendtgørelse om grundfag, som udfærdiges i henhold til lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990, indføres ikke i Lovtidende. Bekendtgørelserne kan købes i boghandelen og ligger til gennemsyn på bibliotekerne.
§ 2.
Stk. 1. Anordningen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Underskrift 1
Givet på Fredensborg Slot, den 8. november 1990 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Bertel Haarder